aug 13, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Put and take, Video
Solskinsbarsen – alias sunshine bass – er en fantastisk sportsfisk, der smager intet mindre end sublimt. Og hvad endnu bedre er, at den efterhånden findes i rigtig mange danske put and take søer, så fiskeriet er super let tilgængeligt for enhver – uanset hvor i landet man bor. I denne video giver put and take eksperten Casper Bjerregaard Larsen, der har fanget masser af sunshine bass, sit bud på de beste metoder – hvad enten du er til medefiskeri med flåd eller bombarda – eller du foretrækker spin med fx mikroblink, poppers eller jigs. Glæd dig til en super lærerig video med masser af action i Drive In Fiskepark ved Farum. En ting er sikkert – og det er, at solskinsbarsen er kommet for at blive i de danske put and take vande. Det kan derfor kun gå for langsomt med at kaste sig ud i dette virkelig sjove og spændende fiskeri med det lette grej.
Se videoen her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
feb 6, 2023 | Artikler, Put and take
Mark Hemmingsen med en flot tigerørred.
Rundt omkring i landet er der en del søer, som udsætter kilde- og tigerørred, der byder på super spændende fiskeoplevelser på UL-grejet. Følg med Mark Hemmingsen ud på hans seneste put and take tur efter specialørred.
AF MARK HEMMINGSEN
Det lykkedes mig at komme tidligt ud af sengen søndag morgen til mødet med en del sne på vejen. Men sne eller ej, afsted skulle jeg altså. Jeg valgte at satse på en kort tur til én af de lokale put and take søer i jagten på de såkaldte specielørreder, eller rettere sagt, var mit mål at fange en flot og farverig kildeørred, med en mulighed for en bonus tigerørred.
Denne smukke kildeørred faldt for et lille softbait.
Kilde- og tigerørred på UL-grej
Udstyret med UL-grej og et lille gummidyr agnet på et jighoved, begyndte jeg ved solopgang fiskeriet. Gummidyret blev kastet ud langs en busk og fik lov til at dale til bunden, hvorefter jeg langsomt jiggede gummidyret henover bunden. Første plads gav ingen kontakter, så da pladsen på den anden side af busken blev ledig, skyndte jeg mig over på denne fiskeplads. Forventningerne var ikke høje, da der allerede var tre andre lystfiskere, som havde fisket på pladsen, men pladsen skulle nu alligevel have et skud.
Efter kun få kast, havde jeg en kildeørred til at hugge forsigtigt et par gange, indtil den var med helt inde ved stangspidsen – dog uden at blive kroget. Et par kast mere op ad busken, gav endelig fast kontakt, og efter en kort fight kunne jeg lande turens første lille kildeørred. Efter lidt fotos, fik jeg skiftet til en frisk gummiagn, og så var strategien ellers bare at kaste op ad busken og jigge gummidyret langsomt henover bunden. Efter omtrent fem kast havde jeg et hug, uden at fisken blev hængende, hvilket af og til hænder, når ørrederne kun får fat i halen på gummidyret.
Mark med en af turens flotte kildeørreder.
Et nyt kast til busken giver ørredbonus
Med en sikker følelse af, at der fortsat var en aktiv ørred ved busken, blev et nyt kast lagt op ad busken. Da agnen nærmede sig stangspidsen, kom en hidsig tigerørred susende gennem vandet efter gummidyret, men fik ikke fat i agnen. I stedet for at løfte agnen op af vandet, jiggede jeg den lidt videre langs søbredden. Bedst som jeg troede, at tigerørreden havde mistet interessen og var svømmet væk, fik jeg et chok… For da jeg forsøgte at løfte agnen fri af vandet, kom den påny susende med høj fart – og denne gang inhalerede den agnen helt oppe i overfladen lige ved stangspidsen. Hurtigt fik jeg strammet op med det resultat, at krogholdet var sikret, hvorefter tigerørreden sprang fri af vandet lige foran mig. Efter at jeg havde løsnet bremsen, fik jeg styr på situationen, og kunne efter en kort, men intens fight på UL-grejet lande en gudesmuk han tigerørred med det vildeste mønster og de flotteste farver. Yes!
Både kildeørred og tigerørred på samme tur
Det gode fiskeri fortsatte lidt tid endnu, og efter nogle timers fiskeri var slutresultatet tre kildeørreder og to tigerørreder. Derudover havde jeg en enkelt fast fisk mere, som jeg dog mistede krogholdet til. Jeg så desværre aldrig fisken, da den borede sig mod bunden, indtil krogholdet røg, men min erfaring siger mig, at der var tale om en tigerørred. Dertil havde jeg en række følgere i form af både kilde- og tigerørreder med helt inde ved stangspidsen, dog uden at de rigtigt ville hugge. Det er altid fedt, at se følgerne helt inde under land, mens de jagter ens agn.
Alt i alt en rigtig god ”farverig” fisketur, hvor nærmest alt jeg gjorde virkede til at fungere.
Det er faktisk let at kende forskel på tigerørred (øverst) og kildeørred (nederst).
dec 6, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Put and take, Video
I denne video er vi taget til Ørsted Ørredvand med Kinetics put and take ekspert Mathias Gundestrup, for at lære de mest basale teknikker til fiskeri med kunstagn i put and take søen. Vi kigger nærmere på spinnegrej, mikroblink og UL-gennemløbere – samt bliver introduceret til bombettefiskeri med både fluer og mikroblink. Undervejs får du masser af tips til det praktiske fiskeri – og på trods af et råt efterårsvejr med regn og rusk, bliver det også til et par smukke fisk undervejs.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her, hvor du kan abonnere gratis.
nov 3, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, Put and take
Jens Bursell med en solid regnbue fra Simons, der huggede på en variant over Dog Nobler mønstret bundet på rør og fisket på et L-rig med en str. 16 trekrog.
At kombinationen rørflue og L-rig giver en markant højere landingsrate end traditionelle enkeltkrogsfluer er efterhånden yderst veldokumenteret. Men hvordan forholder det sig egentlig med putsøens regnbuer? Fisk & Fri har testet de traditionelle putfluer mod identiske fluer fisket på rørflue og L-rig.
AF JENS BURSELL
REGNBUER kan være notorisk svære at kroge – og ofte giver de en endnu lavere landingsrate end man oplever med fx kystens havørreder. Lige fra opvæksten i dambruget har de været vant til at spise små foderpiller, der bliver serveret, så de ikke behøver at mobilisere den vildeste jagtadfærd for at få tilfredsstillet deres fødebehov – og netop dette tror jeg er medvirkende årsag til, at de kan være svære at kroge: De tager meget ofte agnen stille og roligt med en diskret nippende bevægelse med munden. Det betyder for det første, at det kan være sværere at registrere hugget og for det andet, at krogen ofte sidder mere yderligt, hvor det kan være svært for traditionelle enkeltkrogsfluer at få fat i den hårde kæbe og det tynde væv over denne. Og – jo mere der går nipperi i den, desto sværere bliver det at sætte krogen i fx kæbevinklen, da fisken tit ikke rigtig får vendt med fluen, før den prikkes.
Netop det, at regnbuerne er vant til små agn, betyder også tit, at fluer er det bedste valg. Men – selv her er det med fx kystregnbuer normalt at bomme næste dobbelt så mange hug, som det er tilfældet med havørrederne, hvilket betyder, at man vil kunne opleve landingsrater helt ned på 20-30% på enkeltkrogsfluer og 50-60% på rørfluer og L-rigs.
I testen blev klassiske P & T mønstre som Dog Nobler og Rubber Legs på enkeltkroge testet op mod identiske fluer bundet på rør – fisket med L-rig. Til venstre
ses L-rigget, der gav cirka 50% højere landingsrate end krogfluerne. Der var statistisk stærkt signifikant forskel på landingsraten af begge varianter af L-rigs
vs landingsraten på krogfluene, som altså krogede markant dårligere.
Hvilke fluer giver den højeste landingsrate?
Fisk & Fri besluttede sig derfor for at teste krogfluer op mod identiske fluer på rørflue og L-rigs. Vi fik Kim Nyborg fra rørflueeksperten www.fishmadman.com til at binde identiske sæt af fluer til testfiskerne – og en tidlig martsmorgen, hvor der var masser af nyudsatte regnbuer i Simons Put and Take, var vi klar.
Testfiskerne bestående af Tue Blaxekjær, Casper Larsen, HenningTrier, Michael Petersen, Andreas Aggerlund, Rasmus Diflefsen og jeg fiskede igennem, og for at gøre en lang historie kort, var der masser af hug, så vi kunne få et relativt fornuftigt statistisk materiale i løbet af en god dags fiskeri.
Fiskeriet gav i alt hele 331 kontakter og resultatet var følgende landingsfrekvenser: Krogflue 40% og L-rig (semifikseret) 62%. L-rig og rørflue med en str. 14-16 trekrog gav altså 50% højere landingsrate, hvilket så afgjort er en markant forbedring – selvom den ikke er nær så markant som på kysten, hvor et skift fra enkeltkrogsflue til rørfluer/L-rig normalt giver en forøgelse af landingsraten på 111% (43% vs 91%, baseret på 1689 kontakter (i 2014)).
Det omvendte L-rig, hvor krogen fiskes foran fluen, kan i bestemte situationer fiske super godt på små fluer, som fx under testen, hvor det faktisk gav en endnu
højere landingsrate end den normale L-rig montage.
Det omvendte L-rig – en lovende montage
Der findes mange varianter over mit L-rig, og som et lille eksperiment forsøgte jeg mig sidst på dagen med et omvendt L-rig – hvor krogen i stedet for at være monteret bagerst på fluen – nu blev monteret foran selve fluen. Selvom jeg kun nåede at få et begrænset antal hug på det omvendte L-rig, inden dagen gik på hæld, var det alligevel tankevækkende at jeg fik 11 ud af 14 kontakter svarende til en landingsrate på 79%, hvilket er markant højere end landingsraten på L-rig monteret bagerst på fluen! Eksperimentet viser tydeligt, at den traditionelle halenippe-diagnose ofte er en illusion, fremkaldt af gætteri snarere end reelle fakta. Hvis alle de mange bommede fisk på krogfluerne vitterlig skyldtes »halenipperi«, ville man næppe få dobbelt så høj landingsfrekvens ved at sætte krogen foran fluen? Præcis som på kysten er der altså meget som tyder på, at den generelt lave landingsrate på enkeltkrogsfluer større end str. 8-10 skydes dårlig penetrationsevne og for store dimensioner til at kunne få fat i de ydre dele af ørredkæberne. Er du frisk på at prøve noget nyt, er der altså al mulig grund til at eksperimentere med rørfluer i putten. Der er ingen tvivl om, at det vil kunne give dig mange spændende og actionfyldte oplevelser ved ørredsøen.
Det er ikke altid, at det omvendte L-rig vil give højere landingsrate end takler, hvor krogen er monteret bagerst – men i nogle situationer vil det kunne give en højere landingsrate. Som altid må man eksperimentere sig frem. Set med mine øjne er metoden mest oplagt med relativt små og korte fluer, hvor man kan være nogenlunde sikker på, at fisken får fluen helt ind i munden. Når dette sker, er fordelen indlysende: Krogen er perfekt eksponeret for at ramme indersiden af kæben før selve fluen. Dette forhindrer den situation, hvor fronten af fluen rammer indersiden af kæben, før selve krogen har fået fat. I denne situation er kraftoverførslen til krogspidsen nemlig lig nul, hvilket selvsagt ikke øger chancen for at kroge og lande fisken.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2012
Mere viden om L-rig og rørfluer
Vil du vide mere om, hvordan du binder L-rigs og rørfluer, kan du læse mere i den nye havørredbog – »Havørred – Refleksioner på kysten«, der kan købes hos alle landets førende grejbutikker og boghandlere – samt signeret på min webshop – releaserigshop.com – her. (REKLAME)
sep 21, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Put and take
Forfatteren Karsten Bech med en fin guldørred der tog en klump formet bait bag et bombardaflåd.
Fiskeri med bombarda og forskellige typer agn er super effektivt i P&T. Men for virkeligt at fungere effektivt, kræver det lange forfang, som meget gerne må være over tre meter, hvilket kan være svært at styre med en normal spinnestang. Løsningen er specialdesignede stænger til netop bombardafiskeri. Her får du en gennemgang af tre stangmodeller fra Magic Trout.
AF KARSTEN BECH
EN AF DE MEST EFFEKTIVE TEKNIKKER i P&T-søen er uden tvivl bait, altså ørrededej, fisket langsomt gennem vandet bag et bombardaflåd. Man kan forme baiten, så den får en vrikkende gang i vandet, lidt a la en wobler, eller man kan forme den, så den roterer langsomt gennem vandet. Begge måder virker som en magnet på regnbuerne, der tiltrækkes af både duften, farven og bevægelsen.
Sådan fisker du med bombarda i putten
Selve rigget er forholdsvis simpelt. Men tråder en bombarda på 10-15 gram på hovedlinen – samt monterer en lille gummiperle og en svirvel. I svirvlen binder man så sit forfang af 0,18-0,23 mm nylon eller flourocarbon. På forfanget monteres en T-sinker, som er et lille lod, og en enkeltkrog størrelse 8-10. Netop forfanget er vigtigt. Det skal være mindst tre meter langt, og gerne 4 meter eller mere, hvis man kan styre det.
Det lange forfang gør, at fisken ikke skræmmes af bombardaflådet. Men det lange forfang gør også, at det er svært at kaste med en normal spinnestang, og så kan det være svært at nette fisken. Løsningen er at bruge en stang beregnet til netop fiskeri med bombardaflåd. Det er stænger på 11-14 fod med en kastevægt på 1-35 gram alt efter søens størrelse.
Magic Trout Spookey Lake til de lange forfang
Til fiskeri med bait og bombarda bruger jeg Magic Trout Spookey Lake G2 på 11 fod. Den kaster op til ca. 15 gram, og i de søer jeg fisker i, er dette rigeligt til at kunne kaste langt nok ud. Med denne stang kan jeg let kaste med forfang op til 4,5 meter, som er den maksimale længde jeg bruger. En fordel ved Spookey Lake G2 er også, at den har en forholdsvis blød rygrad i den øverste halve del af stangen. Det gør det lettere at kaste med bait eller andre former for agn, der ellers let kan ryge af i kastet.
Magic Trout har tre mærker af stænger, der alle er fremregnende til fiskeri med bombardaflåd. Magic Trout Impulsive G2, Cito Allround Trout og Spookey Lake G2.
Med naturlig agn i put and take´en
Naturlig agn er ofte overset i P&T-søer. Det skyldes nok, at det er lettere at fiske med forskellige former for gummiagn, bait, blink eller spinnere. Disse er altid i tasken, og er klar når man vil afsted. Men naturlig agn kan bare noget, og jo færre der fisker med det i en P&T-sø, desto mere effektivt fungerer det bare: Regnorm, majs, små rejer på frost eller bilarver. Der er mange muligheder. Jeg foretrækker at fiske dem på et rig med bombardaflåd og en Magic Trout Stick Pilot.
En stick pilot er et lille flåd, som viser når fisken hugger. Selve rigget laves ved at tråde bombardaen på hovedlinen og montere en lille gummiperle samt en svirvel. Det skal være en bestemt type svirvel som hedder Float Connector Swivel. Det er en svirvel, der er limet fast i en lille kugle af enten skum eller EVA som flyder, hvorved svirvlen ikke får forfanget til at synke.
I svirvlen bindes forfanget af 0,18-0,23 mm nylon fast. Forfanget skal helst være ca. 4 meter langt. På forfanget monteres en stick pilot og en enkeltkrog størrelse 6-8. Bombardaflådet fungerer som kastevægt, så man uden problemer kan kaste 30-40 meter, mens den lille stick pilot fungerer som flåd, og bestemmer hvilken dybde agnen fisker i. Det lange forfang gør, at man kan fiske lige under overfladen i god afstand til bombardaflåddet, eller 2-3 meter nede i vandet. Det er bare at justere placeringen af stick piloten. Kast rigget ud og stram forsigtigt linen op, så der er afstand medlem stick float og bombarda. Efter 10-15 sekunders stilstand ruller man en omgang på hjulet, og sådan fortsætter man, indtil en fisk tager agnen. Til denne type fiskeri bruger jeg gerne en Spookey Lake G2 stang, men også Magic Trout Cito Allround Trout er et godt bud. Især 12 fodsmodellen er helt perfekt til denne form for fiskeri.
Magic Trout Spookey Lake G2 spinnehjulet er et prisvenligt hjul i god kvalitet. Til bombardafiskeri bruger jeg det især i størrelsen 3000.
Bombarda og flue i put and take´en
En teknik som er gået lidt i glemmebogenl, når det gælder P&T-fiskeri, er bombarda og flue. Det er en teknik, der på kysten kaster tusindvis af ørreder af sig, men som er blevet helt glemt i P&T. Og det er en skam, for teknikken er supereffektiv.
Sådan gør du: Et bombardaflåd trådes på hovedlinen, som til denne type fiskeri helt klart skal være en flet-line, sammen med en gummiperle og en svirvel. I enden af svirvlen bindes forfanget. Og her kan det godt gå hen og blive en smule kompliceret. Hvis man bruger en flydende eller intermidiate bombarda, er det en fordel med et forfang på 3-4 meter længde. Men hvis man bruger et synkende bombardaflåd, kan det være en fordel at benytte et kortere forfang på 1-3 meter. Som hovedregel siger man jo hurtigere synkende bombarda, desto kortere forfang. Det kortere forfang hjælper med til, at bombardaen hurtigere trækker fluen ned i den rigtige dybde. I enden af forfanget binder man sin flue. Der findes tusindvis af mønstre at vælge imellem, men gå efter 4-5 forskellige modeller i forskellige farver. Teknikken er rigtig effektiv på mellem- og store størrelse P&T-søer, og det er derfor en fordel at bruge en lidt længere og kraftigere stang. Jeg bruger en Magic Trout Impulsive G2 til denne type fiskeri. I 12 fods udgaven kaster den op til 25 gram, og med flettet line kaster jeg let 50-70 meter.
aug 22, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Put and take
Vibrationerne fra stangen overføres til rasleflåddet og agnen. De mange små ringe i vandet omkring flådet viser, at der fiskes korrekt.
Når italiensk fisketeknik møder tysk effektivitet – skabes et spændende og top-tunet fiskekoncept. Vi har mødt et gæng tyske P & T fiskere, som folder talenterne ud ved putten – og der er masser af inspiration at hente.
AF KARSTEN BECH
SOLEN SKINNER fra en skyfri morgenhimmel, og selv om klokken kun lige har passeret ni, er det allerede halvvarmt. Jeg venter på to repræsentanter fra det tyske grejfirma Zebco, som skal vise mig en ny teknik, der har revolutioneret det tyske P&T-fiskeri.
Efter et par minutter ankommer Marc Bauer og Fabian Frenzel,fra Zebco. Bagagerummet i deres bil er fyldt til randen med grej. Jeg når lige at tænke, at der kommer til at gå en time før de får pakket ud, da Marc siger »alles klar«. Det er tysk effektivitet, og mit første møde med tremarella teknikken, som er mere end en egentlig fisketeknik.
Med tremarella fisketeknik i put and take´en
Tremarellafisketeknikken stammer oprindelig fra Italien, og italienskfødte Fabian Frenzel har været med til at introducere teknikken i Tyskland. Hvis man går fem år tilbage fiskede de fleste tyskere P&T nogenlunde på samme måde, som vi gør det her i Danmark nu. Man kastede et flåd ud, og ventede så på at fisken tog agnen.
I Tyskland er fiskeriet i P&T meget konkurrencepræget, og efterhånden som Fabian Frenzel vandt flere konkurrencer, fik tyskerne øjnene op for den specielle teknik han benyttede. Og i dag fisker cirka 80 procent af alle tyskere med tremarella teknikken. Oversat til dansk, betyder det italienske ord tremarella »at ryste«, og det er netop et af hovedelementerne i fisketeknikken. Teknikken går kort fortalt ud på, at man spinner langsomt ind, mens man »ryster« stangen, så stangtoppen svinger op og ned. Disse svingninger/rystelser overføres til enten flåd eller belastning, som er udformet, så der udsendes lydbølger i vandet, som skulle minde om lyden af foderpiller, der rammer vandet i de anlæg hvor P & T fisken er opdrættet. Lydbølgerne skulle derfor tiltrække fiskene, som er vant til de lyde, som betyder mad.
Marc Bauer med en fisk fisk taget med tremarella teknikken.
Desuden får agnen en ekstra lokkende gang i vandet. Agnen er som regel naturlig agn som maddiker, regnorm eller melorm, som monteres på krogen, så agnen roterer under indspinningen. De tyske P&T-fiskere har videreudviklet teknikken, og i dag er tremarella fiskeriet mere et koncept frem for en enkelt teknik. Mit møde med det grejfyldte bagagerum, der blev pakket ud på under to minutter, herunder otte! Stænger gjort klar til fiskeri, var mit første møde med dette koncept. En blanding af italiensk teknik og tysk effektivitet.
Tremarella – med et super effektivt set-up
Tyskernes otte stænger står i en speciel stangholder, hvorved en mand kan bære både stænger og grejtaske, samt det to meter lange landingsnet tyskerne benytter. Så på trods af de store mængder grej, er de forbavsende mobile. Ved vandet går der mindre end 30 sekunder før både Fabian og Marc er i gang med fiskeriet.
Vi kan spotte flere fisk, der cruiser i overfladen. Både Fabian og Marc kaster til fiskene i overfladen, som reagerer tydeligt på vibrationerne og lyden fra flåddene med raslekugler. Flere fisk svømmer hen til flåddet, og et par enkelte fisk »smager« endda på flåddet. Men der er ikke nogle af fiskene, der tager agnen. Mens Marc korter sit forfang ned, så agnen kommer tættere på flåddet, fortæller Fabian, at i Tyskland udsættes mange mindre fisk. Disse er ofte mere aggressive i fodringssituationer end større regnbuer, som ikke går helt så mange sammen, og er derfor de mindre tyske ørreder ofte mere hugvillige end de større danske ørreder.
Fisken er klar til landing. Bemærk det langskaftede net, som er standardudstyr til tremarella fiskeriet. Tasken på jorden rummer alt grejet pakket i bestemt rækkefølge.
At temperaturen efterhånden har sneget sig op omkring 22-23 grader, og solen stråler ned fra en skyfri himmel, gør nok heller ikke fiskene mere hugvillige. På trods af, at Marc har kortet forfanget ned til under en meter, kan han stadig ikke få fiskene til at tage agnen. Vi oplever flere gange, hvordan fisk først går op til flåddet, vender rundt og svømmer hen lige bag agnen og inspicerer den – hvorefter de svømmer videre. Flere af fiskene har endda agnen i munden et kort øjeblik.
Fabian knækker koden: I stedet for at kaste til enkelte spottede fisk, vælger han at kaste ud til fisk der svømmer rundt i små stimer af 3-6 fisk. Fiskene reagerer meget aggressivt, og kæmper nærmest om at tage agnen. Han kroger en fin fisk, som hurtigt udtrættes med den lange bløde stang. Fisken landes, aflives og afkroges hurtigt, så han kan fiske videre. I løbet af dagen fanger vi fint med fisk, og dette på trods af det varme vejr. Faktisk er vi i tre timer de eneste, der fanger fisk i søen, selvom der er 25-30 fiskere. Så tremarella teknikken må derfor helt klart siges at være godkendt.
Grejet til tremarella fiskeriet
Stængerne, der benyttes til tremarella fiskeri, er teleskopstænger på 3,9-4,5 meters længde. Teleskopstængerne er lette at transportere, og det er vigtigt, når der specielle. De har en meget blød top, som overfører de vibrationer, man laver med stangen ud til agnen. Stængerne opdeles i 8 klasser, hvor klasse 1 kaster 1-4 gram, mens klasse 8 kaster 20-40 gram.
Stængerne transporteres monteret med flåd, belastning, krog, og er således klar til brug, så snart man ankommer til søen. Til fiskeriet kan benyttes et hvilket som helst spinnehjul, men det er vigtigt, at det har en god blød bremse, da der fiskes med nylonline i 0,16-0,20 mm tykkelse. Den tynde line gør det muligt, at kaste agn på få gram, og da stængerne er meget bløde, er den tynde linediameterikke noget problem, og selv større fisk udtrættes let. Tyndere liner betyder desuden bedre præsentation og flere hug.
De mange stænger er alle monteret forskelligt. Marc og Fabian kan skifte fiskedybde, teknik, agnstørrelse, kastevægt osv. på ingen tid, og har derfor ingen spildtid, når der rigges om.
Ud over vibrationerne fra stangen, benyttes der raslekugler i de forskellige flåd, og lyden skulle som sagt efterligne foderpiller, der lander på vandet. Om det er helt korrekt, skal jeg ikke kunne sige, men raslekugler benyttes i mange typer fiskeri med stort succes, så hvorfor ikke i P&T. Da Fabian og Marc viste mig metoden var flere fisk oppe og snappe i flåddet, så der er ingen tvivl om, at regnbuerne reagerer på lyden fra flådet.
Hvis fiskene skræmmes af flåddet, eller man ønsker at fiske noget dybere, benyttes specielle kæder med enten glas- eller tungstensperler på. Under indtagningen slår glasset eller tungstenene mod hinanden, så der udsendes lydvibrationer i vandet.
Sådan rigger du op til tremarella fiskeri
Taklet under flåddet består af en enkeltkrog størrelse 6-10 alt efter agnens størrelse. Tyskerne benytter ofte færdigbundne krogtakler med en hvinende skarp spade-end krog. Hvis krogen ikke er spids mere, eller får et bøj, er det hurtigt at skifte til et nyt takel. Over krogen fastmonteres belastningen, der skal passe til flåddet. Det er vigtigt, at belastningen er fastmonteret, da det giver den bedste overførsel af vibrationer fra stangen. Selve flåddet monteres glidende på linen, og flåddybden indstilles med et lille flådstop af siliconegummi. På den måde er det hurtigt at ændre afstanden fra flåd til agn.
I Tyskland handler selve tremarella teknikken om indspinning kombineret med de små ryk med stangen. Grunden til, at jeg kalder det et koncept, er den radikalt anderledes tilgang tyskerne har til fiskeriet. Stænger og hjul er toptunet. Her er ikke noget med gammel line og hjul, der mangler smørelse. Alt grejet er sorteret og placeret i tasken, så det er let og hurtigt at komme til. Et godt eksempel er, at priest, tang, håndklæde og agn er placeret øverst i tasken. Når fisken er landet, bliver den lynhurtigt aflivet og afkroget, hvorefter der på et splitsekund kommer ny agn på krogen.
Man er simpelt hen klar til at fiske videre på under et minut. Alt er simpelthen placeret og klargjort, så man kan udnytte fisketiden fuldt ud. Jeg har efterhånden set flere forskellige »superteknikker«, hvor der nærmest loves fangstgaranti. Jeg vil ikke ligefrem love fangstgaranti, men hvis man efterligner tyskernes koncept, vil man uden tvivl booste sin fangstrate væsentligt.
Med de nye rasleflåd fra Zebco kan man imitere lyden af foderpiller, som falder i vandet – hvilket for dambrugsopdrættede fisk selvfølgelig trykker på nogle interessante knapper.
jun 15, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Put and take
Første fisk er på land, og der fiskes til endnu en stime ørreder. Jeg kan hurtigt vende mig rundt, og tage en anden stang, og derved en anden agn, såfremt fiskene ikke reagere på den agn jeg præsentere dem for. Hvis jeg vil skifte plads, tager jeg bare fat i min Pro Carry der kan bære som en kuffert. På den måde er jeg stadig mobil, og stænger, liner og kroge bliver ikke filtret ind.
Fisketeknikkerne til P&T-fiskeri er eksploderet i seneste år. Især inden for UL-fiskeri er der sket en kæmpe udvikling, på grejområdet. Spoons, softbaits og mikro-woblere er blevet almindelige i de fleste grejbokse, og der er udviklet mange forskellige stangmodeller og tasker til UL-fiskeri. Følg med Fisk & Fri’s Karsten Bech på fisketur og bliv introduceret til, hvordan du kan effektivisere dit UL-fiskeri og blive en dygtigere fisker.
AF KARSTEN BECH
Jeg ankommer ved P&T-søens parkeringsplads samtidig med en anden fisker. Han har en stang i hånden, og tasken på ryggen. Da han passerer min bil, kigger han lidt måbende ind i mit baggerum, hvor 4 stænger og diverse grej er placeret, og tænker sikkert jeg er godt tosset. Nede ved søen, har jeg på et par minutter klargjort alle fire stænger, og er i gang med fiskeriet, inden den anden fisker har fået pakket sin ene stang ud. Det er der en simpel grund til. Jeg har nemlig 4 ul-stænger med, som alle er rigget klar hjemmefra, og som er placeret i en specialtaske, der kan holde både stænger og grej. Nu kan man jo så spørge om 4 stænger ikke er lidt meget, og dertil kan jeg let svare, nej det er det ikke. I hvert fald ikke hvis man vil dyrke noget rasende effektivt UL-fiskeri.
Små spinnehjul påspolet tynd fletline. Jeg bruger Micro T-barid, som i 0,10 mm har en brudstyrke på 7 kg. Det er vigtigt at have et forfang af 0,18-0,22 mm flourocarbon yderst.
Det visuelle er essensen ved UL-fiskeri
Når jeg dyrker UL-fiskeri, er selve essensen for mig det visuelle fiskeri. At kunne se fiskenes reaktion på agnen. Det er der to grunde til. For det første er det super fedt, at se når fisken hugger. Men den vigtigste grund er, at det gør mig til en dygtigere fisker. Når man kan se, hvordan fisken reagerer på en agn, og den altså ikke hugger, kan man, ud fra fiskens reaktion, skifte til en agn, hvor der er større chance for, at fisken hugger.
På samme fisketur, hvor den anden fisker sikkert syntes, at jeg var lidt tosset, startede jeg ud med en Fat Bloody Inliner fra Magictrout. Det er en bred gennemløber, der kaster godt, og som har et meget kraftigt bevægelsesmønster, hvilket vil sige, at den udsender nogle kraftige vibrationer i vandet. Jeg kunne spotte en lille stime fisk cirka 10 meter fra land, og begyndte at kaste til dem. Efter nogle få kast til en fisk, som nærmest blev skræmt væk, skiftede jeg til en UL-stang monteret med en Bloody Looney Spoon. Det er et UL-blink, som har et knap så kraftigt bevægelsesmønster. Straks havde jeg fisk, der fulgte blinket, men som ikke huggede. Herefter tog jeg endnu et hurtigt skift til en UL-stang monteret med en Hustle and Bustle wobler. Det er en wobler med et mindre bevægelsesmønster end de to foregående agn. Efter få kast, fulgte en ørred efter wobleren, og huggede få meter fra land. De hurtige agnskift gjorde, at jeg kunne fiske til den samme stime fisk, se deres reaktion på agnen, og finde den agn, fiskene ville hugge på. Rasende effektivt og super sjovt.
Små mikrowoblere er undervurderet i P&T-søerne. Fiskene elsker de små vrikkende woblere. Jeg foretrækker de flydende modeller. Ved spinstop glider de langsomt mod overfladen. Det virker som det tricker et instinkt ved regnbuerne, som ofte tager wobleren lige under eller i overfladen. Denne model hedder Hustle and Bustle River i farven Roach. Den lille ske giver en helt perfekt gang.
Mere effektivt fiskeri med flere stænger
Jeg bruger fire forskellige stænger til mit UL-fiskeri. Alle stængerne er udviklet af Magic Trout Teamet. Den første stang er en Bloody Sword som kaster 1-8 gram. Det er en stang med ret god ryggrad, som er helt perfekt til lange kast med blink og gennemløbere i størrelsen 5-10 gram. Jeg bruger faktisk samme stang til UL-fiskeri på kysten også. Den anden stang jeg bruger, er en Cito Solid i størrelsen 2-7 gram. Den har en mere middel ryggrad, og er helt perfekt til fiskeri med små woblere og mellemstørrelse spoons på 4-6 gram. Den tredje stang jeg bruger, er også en Cito Solid bare i størrelsen 1-5 gram. Den bruger jeg til små spoons på 3-5 gram. Den fjerde stang jeg bruger er en Cito Ultra Light Lure 1-5 gram. Det er en stang, som bøjer helt ned i håndtaget, og som er helt perfekt til fiskeri med softbaits. Den har den fordel, at hvis man vipper i små ryk med håndleddet, kan man få softbaiten til nærmest at stå stille og vibrere foran fisken. Stængerne er monteret med Cito eller Spookey hjul i de mindste størrelser påspolet Micro T-braid i 0,10 mm. Man kan godt gå ned i tyndere linediametre, men jeg har oplevet, at der ikke skal så meget slid til, før de pludseligt knækker. Yderst på linen har jeg en lille svirvel og et forfang på ca. en meters penge af 0,20 mm flourocarbon.
Velankommet ved P&T-søen. Jeg har spottet en stime fisk, og nu skal der hurtigt rigges til. Alle fire stænger er rigget hjemmefra, og sidder klar i min Magic Trout Pro Carry. Så det tager kun et par minutter at gøre fire stænger klar til fiskeri. Når jeg forlader søen, pakkes stængerne på samme måde, og hele tasken med stænger lægges i bagagerummet – og er klar til næste tur.
Mobilitet er altafgørende
Til denne type fiskeri, hvor man medbringer flere stænger, og samtidig gerne vil være mobil ved P&T-søen, er selve tasken vigtig. Jeg bruger en Pro Carry fra Magic Trout. Den er udviklet til at kunne bære fire stænger (eller tre stænger og et net), samt alle de forskellige typer agn og diverse grej man har brug for. Mens man fisker med en stang, står de resterende stænger rigget og klar til brug. De sidder nemlig på siden af tasken, i nogle små holdere som er lette at spænde i eller op. Hvis man vil flytte plads, tager man bare fat i bærehåndtaget øverst på tasken, og så kan man uden problemer bevæge sig rundt uden at liner, stænger og kroge filtrer sig ind i hinanden. Når dagen er slut, lader jeg mine stænger sidde i taksen, som lægges i bagagerummet. På den måde er jeg hurtig klar til næste gang jeg skal afsted.
mar 28, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Put and take
Marcs måde at takle gennemløbere er lidt anderledes. Han foretrækker at benytte sig at to hårde perler, og en trekrog, hvor kroggabet er bredere end gennemløberen. Fordelen ved to perler er, at efter spinstop udsendes en lille ”klik” lyd, når de to perler rammer sammen. Derved trigger blinket også ørredernes hørelse.
Gennemløbere til P&T-fiskeri er ikke nogen nyhed, og siden de første modeller kom ud i starten af halvfemserne, er gennemløbernes popularitet kun blevet større. I dag kan man købe utallige forskellige variationer samt modeller – og det med god grund. Gennemløberne er nemlig storfangere i put and take´en.
AF KARSTEN BECH
GENNEMLØBEREN er en storfanger i P&T – og det er ikke nogen tilfældighed. Den er simpelthen designet til fiskeriet efter P&T-søens regnbuer: Den kan fiskes langsomt, og stadig bibeholde sin lokkende gang, hvilket skyldes, at blinket ”skubbes” gennem vandet, i stedet for traditionelle blink der ”trækkes” gennem vandet. Desuden er der mange gennemløbsblink, der roterer om egen akse ved spinstop. Det udsender trykbølger i vandet, hvilket kan få en følgende fisk til at hugge, eller tiltrække fisk i området. Samtidig er de fleste gennemløbere malet i to forskellige kontrastfarver fx rød og grøn, hvilket er med til at trigge ørredernes hugrefleks, da ørred skiftevis vil se de to farver.
Blink af gennemløber-typen er kort sagt en regnbuedræber, der stimulerer fiskenes hugrefleks på flere parametre. Inden for de sidste 6-7 år, er der sket en del inden for udviklingen af gennemløbere. Både form, farver og materialet, som gennemløberne er lavet af, har været under udvikling, og flere af de store grejfirmaer har udviklet deres egne gennemløbere specifikt til P&T-fiskeri.
En spændende nyhed, inden for gennemløbernes verden, er den kortere ”afstand” mellem Danmark og Østen på grund af internettet. Flere og flere grejbutikker og små grejfirmaer udvikler deres egne gennemløbere, som de får produceret i østen.
Det at mindre virksomheder og butikker selv kan udvikle deres eget grej, giver et større og mere varieret udvalg. Der findes sågar gennemløbere, der er udviklet lokalt til bestemte søer. Så hvis du skal ud og købe gennemløbere, så tjek udvalget af modeller ude på nettet først, inden du køber. Ofte kan man finde forskellige fiskeforums, hvor man kan læse om andre fiskeres erfaringer med de forskellige modeller.
Forår og efterår er topmånederne for fiskeri med gennemløber. Her er det Mark Bauer med en fin fisk taget på en Magic Trout Fat Bloody Inliner på 8 gram. Bemærk i øvrigt polaroid brillerne. Selv når vandet er koldt, er det muligt at fiske direkte til spottede fisk.
Montage af gennemløbsblink i putten
Gennemløbsblink kan monteres på forskellig vis. Den klassiske metode er, at benytte en trekrog, hvis kroggab er lidt større end gennemløberen er bred. Gennemløberen monteres på linen, så monteres en perle, og efter perlen monteres trekrogen, enten direkte på linen, eller i en springring. Jeg foretrækker at benytte springringe af den ovale type, hvor wiren kun ligger dobbelt i den ene ende.
Linen bindes ind der, hvor wiren er enkelt, og trekrogen monteres i enden, hvor wiren er dobbelt. Denne type springring forhindrer, at knuden trækkes ind mellem wirerne, hvorved springringen vil frigøres, eller at wirerne risikere at skære linen over. Perlen skal være lavet af hård plast, og haven et gennemløbshul, hvori lineknuden på trekrogen/springringen kan gå igennem. Derved er knuden godt beskyttet inde i perlen, samtidig med, at den hårdere plast giver gennemløberen den bedste gang i vandet.
Ved små og lette gennemløbere, foretrækker jeg at benytte en enkeltkrog som fx Quantum Big Eye Hook. Dette er med til at bevare de små gennemløberes gang i vandet. Enkeltkrogen monteres på samme vis som en trekrog. Den seneste tid, er jeg begyndt at eksperimentere med at montere mindre trekroge i et L-rig på mine gennemløbere. Specielt på dage, hvor fisken hugger forsigtigt, mistes mange hug og fisk på de forholdsvis store trekroge. Mindre trekroge i størrelse 10-14 kroger, og giver et væsentlig bedre kroghold. Når der benyttes L-rig, er det vigtigt, at perlens gennemløbshul har en lille diameter, så knuden stoppes bag perlen. Derved eksponeres krogen helt perfekt asymmetrisk bag gennemløberen, hvilket giver den bedste krogningsrate. Læs mere om dette i bogen “Havørred – Refleksioner på Kysten”. Alternativt kan man benytte et såkaldt vinkelrig.
Året rundt kan der fanges godt på gennemløberne. Det er dog vigtigt, at man benytter forskellige størrelser alt efter årstiden. Generelt er det en god idé at bruge de helt små størrelser om sommeren. Fisket langsomt i overfladen, er det et godt våben til de sommerdovne regnbuer.
Tips til fiskeri med gennemløbere i put and take´en
Et godt trick er at fiske med løftet stang, så blinket går lige under overfladen, så man visuelt kan se fiskens reaktion på gennemløberen. Af og til har jeg oplevet fisk, der tager blinket i munden, uden at man har kunnet mærke hugget, for derefter at åbne munden, og lade gennemløberen fortsætte sin gang mod land. Disse fisk kan kun kroges, hvis man har visuel kontakt til blinket, og kan give modhug, når fisken har gennemløberen i munden.
Ved at hæve stangen, kan man også nedsætte indspinningstempoet. Ofte er det netop det langsomme tempo på gennemløberen, der får fisken til at hugge. Er der ikke hugvillige fisk i overfladen, handler det om at få gennemløberen til at ”kravle” hen over bunden. Det er en teknik, som går ud på at fiske gennemløberen så langsomt som overhovedet muligt lige over bunden.
Gennemløberen må faktisk gerne ramme bunden af og til. Brug eventuelt en enkeltkrog i stedet for trekrog for at minimere fangsten af planter og andet skidt.
Her er det Kennet Bertelsen, der driver Facebooksiden Lystfiskeren, som er ved at lande en fin regnbue. Kennet fisker med meget let grej, og har kun det grej med, der kan være i lommen på hans jakke. Han er derfor meget mobil, og kan hurtigt affiske forskellige områder af P&T-søen.
Fiskeri med gennemløbere i foråret
De store gennemløbere på 10-12 gram bruger jeg i efteråret og i forårsmånederne. Her handler det ofte om at finde den dybde, som fisken hugger i. Når gennemløberen rammer vandet, tæller jeg indtil linen bliver slap, hvilket fortæller, at gennemløbere har nået bunden. I næste kast begynder jeg så indspinningen et par sekunder før, så gennemløberen går lige over bunden. I det efterfølgende kast begynder jeg endnu tidligere og så fremdeles. På den måde fisker man hele vandsøjlen af.
Når man finder den rigtige dybde, hvor fiskene hugger, er det bare at starte indspinningen på samme tidspunkt, hvorved man fisker effektivt i den rette dybde. En anden måde at affiske de forskellige dybder effektivt, er at fiske med gennemløbere med forskellige vægt. Start med 8 gram, efter noget tid skiftes til 10 gram, derefter 12 gram og så videre. På den måde fisker man ned gennem vandlagene, indtil man finder fiskene.
Jeg har oplevet dage hvor en 12 grams gennemløber fangede fisk, mens der ikke var et eneste hug på samme farveudgave bare i 10 gram.
Kennet med en lille regnbue taget på hans ”egen” gennemløber. For at få sine gennemløbere så lette som muligt, sliber Kennet, færdig købte gennemløbere ned, og maler dem i de farver han selv ønsker. Det er muligt at slibe 3-5 gram af en 10 grams gennemløber uden at den får en mindre bæreflade. Derved får man et blink, der kan fiskes ultra langsomt.
Når frosten bider, og regnbuernes aktivitetsniveau falder i vintermånederne, kan det være en god ide at eksperimentere lidt med størrelserne. Jeg har oplevet vinterdage, hvor det var de allermindste gennemløbere, der gav fisk på tasken. Fisket ultra langsomt lige over bunden, var det simpelthen den rigtige medicin.
Omvendt har jeg også oplevet vinterdage, hvor det var de største modeller i skrigende farver, der skulle til for at fremprovokere hug. Dog er det en god regel at fiske så tæt på bunden som muligt, og så langsomt som overhovedet muligt. Der er dog ingen regler uden undtagelser, og det er derfor en god ide, at hvert femte kast fiskes højere i vandet.
Mobilt fiskeri i putten med gennemløbere
Den største fordel ved fiskeri med gennemløber er i mine øjne ikke blinkenes effektivitet, men at det giver et aktivt og mobilt fiskeri. Det kræver ikke meget grej at fiske med gennemløbere: En let spinnestang, der kaster op til 10-15 gram samt et hjul med god bremse, påspolet en fletline i 0,05-0,10 mm. Hertil kommer et forfang af 0,20 mm flourocarbon eller almindelig nylon. Gå helst ikke under 0,20, da gennemløbsblink kan slide på linen. Så husk efter 5-6 kast at tjekke, at linen er ok. Det gøres ved at mærke om overfladen stadig er glat. Er den det, så fisk videre, er den ridset eller flosset, der hvor gennemløberen er monteret, så skift forfanget.
Da man kun behøver én stang, grejæske og en rulle forfangsmateriale, er man meget mobil. Derved kan man bevæge sig rundt langs søen. Det giver klart flere fisk, end hvis man affisker samme plads hele tiden. Desuden giver det et godt kendskab til P&T-søen, da alle søer har områder, hvor der er flere fisk. Der er altså masser af gode grunde til at fiske med gennemløber i putten, det er bare med at komme i gang.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018
Kennets måde at takle gennemløbere. En enkelt hård perle, og en trekrog der er lidt mindre end blinket er bred. Bemærk, at krogen er bundet direkte i linen uden springring. Det giver lidt mindre vægt, og en mere elegant præsentation.
feb 19, 2022 | Artikler, Put and take, Spinnefiskeri
Microblink er en fantastisk agn til putten – og med lidt håndelag kan du lave dem selv tilingen penge.
Nye teknikker og agn opstår ofte ved en tilfældighed, men at en renovering af huset skulle føre til en helt ny superagn til P&T-fiskeri – den havde jeg ikke lige set komme.
AF KARSTEN BECH
DER SKULLE GULVVARME i huset, og da vi var færdige stod jeg pludselig med nogle varmefordelingsplader, der var i overskud. Det er tynde plader af aluminium, og egentlig ville jeg bare smide dem ud, men pludselig var der en idé, der rumsterede i den del af min hjerne, der styrer mit fiskeri.
Jeg havde tidligere, med stor succes, brugt små lette blink i P&T. Stripperen i den helt lette udgave og Nails fra Savage Gear havde givet gode fangster, men i mine øjne manglede de evnen til at kunne fiskes kunne fiskes ultra langsomt uden at miste deres livlige gang i vandet. Her stod jeg så pludselig med en metalplade, der stort set ikke vejede noget, og som var utrolig let at klippe i samt nem at bukke til den ønskede form. Så i stedet for at køre på genbrugspladsen, blev der klippet og formet microblink til den store guldmedalje.
Første gang jeg søsatte mine nye mikroblink var jeg solgt. Selv ved ultra langsom indspinning gik de små agn livligt i vandet. Selv ved spinstop flagrede de lokkende og langsomt ned gennem vandet. Og det var ikke kun mig, der var solgt – fiskene elskede dem også. På den første tur tog jeg seks ørreder på et par timer, og siden har jeg fanget mange regnbuer på microblink.
En guldørred har taget et microblink. Når der er guldørreder, bruger jeg altid blink med farverne guld, orange, rød og gul. Jeg ved ikke hvorfor, men disse farver er suveræne til guldørrederne.
Med mikroblink i putten
Mikroblinkenes store force er også deres ulempe. De er så lette, at de er umulige at kaste, selv på helt let UL-grej. De skal derfor fiskes efter et bombardaflåd. Men selv om de er lette, kan de godt være svære at kaste, da de ikke må være i kontakt med vandet under kastet. Det er derfor nødvendigt at bruge en forholdsvis lang stang på minimum ti fod, og et forfang der ikke er længere end stangen.
Fordelen ved at fiske dem efter bombardaflåd, er det store arsenal af forskellige typer bombardaflåd man kan købe. Fisker man med et hurtigt synkende bombardaflåd kan man fiske langsomt lige over bunden, hvilket er suverænt i vinter og sommermånederne. Bruger man et flydende bombardaflåd, kan man opleve et super spændende visuelt fiskeri, hvor regnbuerne nærmest suger de lette blink ind i munden. De lette blink har en meget levende gang i vandet, og ofte forsøger jeg at forme dem, så de roterer under indspinning. Det giver mange fisk, men kan også give meget kludder.
Det er derfor vigtigt, at man bruger gode svirvler, og gerne flere ad gangen. Det er også muligt at bruge ghosttubes (små glasrør), glaskæder eller tungstenskæder som belastning i stedet for bombardaflåd. Disse synker dog hurtigere end et bombardaflåd, så det er lidt sværere at fiske en bestemt dybde, og selve indspinningen er som regel nødt til at være lidt hurtigere end med bombardaflåd.
Sådan laver du dine egne mikroblink
De fleste byggemarkeder forhandler forskellige former for tynde metalplader i form af inddækninger. Jeg foretrækker aluminium, som ikke vejer meget, og er let at klippe til – samt bøje i form. Selve formen og størrelsen på blinket bestemmer man selv, og det kan være en god idé at eksperimentere lidt med råudgaven, inden man begynder at male blinkene. Husk at lave en skabelon af blinket, så det let at lave flere, når man får lavet en super »killer«.
1) Tegn blinket op på metalpladen. Jeg bruger en blyant, men en tynd tusch kan også bruges, hvis man ønsker en tydeligere streg. Man kan kort tegne op på fri hånd, men resultatet bliver meget bedre, når man bruger en skabelon. Jeg har fem forskellige skabeloner – alt efter hvilket blink, jeg ønsker at lave.
2) Klip blinket ud. Jeg bruger en almindelig saks af god kvalitet. Man kan også bruge en pladesaks beregnet til at klippe i metal, men de har ofte takket skær, og giver derfor ikke et helt pænt snit. Vær omhyggelig med at klippe tæt til stregen, men lad gerne lidt af stregen stå tilbage.
3) Når blinket er klippet ud, skal det slibes. Man kan godt bruge sandpapir, men det er langt lettere at bruge en fil. Den skal ikke være grov, da aluminium er let at slibe. Hold blinket mellem fingrene, og slib den smule af stregen væk, der blev efterladt under klipningen. Den tynde aluplade kan blive ret skarp når den klippes, så pas på fingrene.
4) Efter kanterne er slebet, skal der laves hul i blinket. Placer et søm, hvor hullet skal være, og giv det et lille slag, så der kommer en fordybning i blinket. Det gør det meget lettere at bore hullet, fordi boret ikke smutter på den glatte plade. Jeg bruger et bor, der er 3 mm i diameter, da det passer til de plasticrør, jeg forer mine blink med. Det er samme slags rør, som bruges til at binde rørfluer på. De fås i mange forskellige størrelser, helt ned til 1,5 mm i diameter.
5) Bor hul i blinket. Det er vigtigt at trykke blinket godt fast mod underlaget, da man ellers risikerer, at blinket kan rotere med hastighed, og så slår/skærer man sig. Underlaget skal helst høj være træ, og der kommer huller i det. Jeg bruger et stykke bræt, som kan kasseres, når det er fyldt med huller.
6) Når man har boret hul, kommer der grater. Disse slibes let væk med filen.
7) Nu er blinket klar til at blive formet. Den tynde aluplade er let at forme. Jeg bruger bagsiden af filen, men man kan også bruge en ske, en rundstok eller noget lignende til at forme blinket med.
8) Så er blinket næsten klar til maling. Men først skal det affedtes. Jeg bruger almindelig husholdningssprit. Har man lavet mange blink, kan man lægge dem i en beholder og hælde sprit over dem, men ellers kan man bare tørre blinket af med en klud med sprit på. Vil man have foret hullet med et plastikrør, så skal det gøres, inden man affedter blinket.
Det er heller ikke en nødvendighed at male blinket. De små mikroblink fanger fint i farven »alu«. Men det er en god idé at male nogle af blinkene, så man har mulighed for at variere sit fiskeri.
9) Det er forholdsvis let at fore hullet. Stik plastikrøret gennem hullet, og brænd en krave med en lighter. Når kraven er så stor, at den ikke kan gå gennem hullet, trækker man forsigtigt røret ind i hullet. Som regel vil det smeltede plastik »binde« sig fast på blinket, og røret sidder derfor godt fast. Klip/skær nu røret over under blinket. Der skal være ca. 2-3 mm til at lave en krave af. Varm røret indtil kraven smelter sig fast på blinket.
Blinkene kan du selv male – men husk at grunde med hvidt først.
Sådan maler du mikroblinkene
At male blink kan være ren videnskab. Og man kunne nok fylde en hel bog med malingstyper og coating. Efter at have prøvet en del forskelligt, er jeg kommet frem til den letteste metode som er spraymaling. Jeg bruger mærket Plastikote (kan købes i Jem & Fix). Det er let at bruge og holder godt. Men man kan selvfølgelig også bruge andre mærker. Jeg lakerer ikke blinkene efter de er malet, og malingen holder fint alligevel. Det er en god idé, at male blinket hvidt, inden man giver det en anden farve. Det giver det flotteste resultat. Mal blinket hvidt på den ene side og lad det tørre. Så males den anden side hvid, og til sidst kan man så give blinket slutfarven.
Ofte maler jeg mine blink, så de får to forskellige farver. Det giver en »on-off« effekt, hvor fiskene først ser en farve, så forsvinder den, og en anden farve dukker frem. Dette giver ofte flere hug end ved traditionelle blink i én farve.
Et par bombardaflåd med forskellig synkehastighed, et par microblink og nogle gode svirvler, og så er du i gang. Bemærk svirvlerne som er fra Zebco. De er beregnet til tremarella fiskeri, hvor agnen netop skal rotere, og de er derfor suveræne til at undgå linekink. Jeg bruger altid to svirvler sat sammen.
Montage af mikroblink
Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan montere krogen på et microblink (side 89). Ved at bruge et »reloose-tackel« (læs mere om disse i »Havørred – Refleksioner på kysten«) kan man bruge små trekroge i størrelse 12-14. Disse kroger bedre end større trekroge, og man får derfor en højere landingsrate. Desuden får microblinket en mere livlig gang i vandet, da gangen ikke hæmmes af en stor trekrog og springringe.
Microblinket monteres på forfanget efterfulgt af et flådstop. Krogen bindes på med eksempelvis en rapalaknude. Flådstoppet justeres, så krogen hænger lige bag blinket under indspinning. Man kan også montere microblinket som en gennemløber. Her er det nødvendigt at bruge en lidt større krog. Gerne størrelse 6-8. Forfanget føres først gennem det forreste øje på microblinket og derefter gennem det bagerste. Så monteres en gummiperle, og så kan man enten binde krogen direkte i linen, eller benytte en aflang springring som på billedet.
Man kan også montere microblinket på helt traditionel vis med to springringe og trekrog. Så er det bare vigtigt, at man er obs på, om blinket har taget skade efter en fight. Metaltræthed er når metallet bøjes flere gange, og det kan let få metallet til at knække. Derfor bruger jeg heller ikke denne montering.
Microblinkene af aluminium er så lette at de kun kan kastes med bombarda. Her en fin fisk taget på microblink. Her er det Max Bursell med en fin fisk.
