jun 24, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri
Der var liv og glade dage til børnefødselsdagen ved skovsøen – og alle fangede fisk som fx denne skalle.
At arrangere en vellykket børnefødselsdag er ikke altid helt let – det skulle da lige være, hvis man inviterer alle børnene på fisketur. Her får du lidt inspiration til, hvordan med med en stak billige medesæt til børn kan have en helt fantastisk fest og fiskedag ved børnesøen.
AF VIGO ROSS
Min søn Leo på 7 år kommer glad ind i stuen og fortæller igen, at om 6 uger, så har han fødselsdag. – Jo tak det ved jeg jo egentlig godt, men tanken om endnu en tur i Leo’s legeland eller en hel klasse i vores lejlighed er ikke videre tiltalende. Men hvad skal vi så finde på? Svaret ligger lige til højrebenet, da han lige som jeg, holder meget af naturen og ofte er med på fisketur. Vi laver selvfølgelig bare en tur til den lokale skovsø, hvor der er godt med skaller og dermed chance for, at alle kan fange noget.
Nu kommer så alt det praktiske, for hvordan griber man det lige an en fisketur an for 16 unger i 1. klasse. Jeg ringer til en god ven Peter Rødsgaard, der har dyrket medefiskeri på højt plan gennem mange år og sammen vender vi situationen. Stedet slår vi os ret hurtigt fast på, da den lokale skovsø har en god bestand af skaller, og der er fine platforme, hvor ungerne kan komme ud til vandet. Der er også borde og bænke, hvor kagemand og saft kan indtages, hvis ikke man lige kan koncentrere sig mere om fiskeriet.
Der var liv og glade dage til børnefødseslsdagen ved skovsøen – og alle fangede fisk.
Polestænger: Fiskegrej der er let at fiske med for børn
Hvad grej angår, så tænker vi først, at vi vil lave en bunke pole-stænger af bambus, men gennem nogle kontakter ved Peter, at der faktisk er et rigtig godt alternativ i form af nogle fine og pole-stænger til børn fra Kinetic Fishing, der er meget prisvenlige. Så ved vi, at grejet er i orden og alle har lige vilkår. At de så oven i købet har farver, som ungerne sætter pris på… ja det er jo kun et plus. Som agn falder valget på maddiker. Egentlig mest for at drille ungerne lidt. Alternativt kunne melklister, franskbrød majs eller orm bruges, men der skal jo også være en oplevelse at fortælle om, når de kommer hjem. Vi er også ret enige om, at modhageløse kroge vil være skåne os for meget bøvl.
Slaget skal stå en skøn lørdag middag og 4 timer frem. Peter står for agn og grej og jeg tager mig af chips, kage, saft og lidt forskellige lege og konkurrencer. Ungerne møder op ved skovsøen, og der er en del meget nysgerrige forældre med. Vi lover at vise resultatet frem, når ungerne skal hentes og kort tid efter står vi alene to voksne med 16 forventningsfulde børn. Vi giver en kort instruks om ordensreglerne, og så finder vi de fine nye stænger frem. De bliver hurtigt rigget til og allerede inden vi er færdige med denne proces, så er de første skaller fanget. Der er dog lige det der med agnen… Maddikerne…. Særligt pigerne er noget skeptiske over at skulle håndtere de små bæster, men da de bliver sammenlignet med små vingummier, så er det lige pludselig ikke noget problem længere.
At holde børnefødselsdag ved skovsøen er en sikker succes. På billedet kan du se de børnevenlige polestænger, der er meget lette at fiske med for de små størrelser.
Fuld gang i fiskeriet med børnene
Børnene bliver fordelt ved søen, så vi kan hjælpe dem bedst muligt, og så bliver der ellers gået til den. Jo der ryger da et par kroge her og der, da grene også bliver fanget, men overordnet går det rigtig fint. Fiskene er også i hopla, og da dagen er omme, har alle ungerne fanget fisk. For at kunne holde koncentrationen om fiskeriet, laver vi et par pauser, hvor der er naturkonkurrencer og selvfølgelig saft, pølsehorn og kagemand. Men til trods for dette, så trækker fiskeriet hurtigt igen og de fleste stænger er næsten konstant i brug. Fiskene bliver samlet i spande og derefter i et stort keepnet, så vi sammen kan se på fangsten ved dagens afslutning.
Selvom vi havde 4 timer, så gik tiden utrolig hurtigt, og pludselig begyndte forældrene at dukke op, og historierne fra dagen blev højlydt delt langes søens breder. Vi samlede alle ved det store keepnet og viste stolt den samlede fangst frem, hvorefter da skånsomt blev genudsat. Dagen var veloverstået, og min søn var lykkelig. Han havde haft en skøn dag med sine klassekammerater, hvor han kunne dele sin interesse for naturen og fiskeriet. På samme tid havde hans kammerater virkelig haft en dejlig dag og fået en oplevelse som de sent glemmer.
Fiskesættet Little Viking Pole Kit, som vi brugte. kan fx købes hos Sport Dres her.
jun 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
Når man som fx karpe eller størfisker flytter mellem forskellige vande, er det vigtigt at rense samt desinficere sit grej grundigt, så man ikke risikerer at sprede fiskesygdomme. I denne video demonstrerer Jens Bursell, hvordan du bedst og lettest renser samt desinficerer dit grej med skylning, soltørring og bad i Virkon S.
Se instruktionsvideoen på Fisk & Fris gratis YouTube kanal her.
jun 12, 2023 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
Kristian Graubæk med et af sine bedste minder fra bådfiskeriet efter karper – en super flot svensk Anaboda karpe.
I denne sidste del af Karpefiskeri fra båd del 1-3 går vi tættere på vigtige aspekter som opankring samt hvilken dybde og placering, der er optimal i forhold til vind og fiskespots.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
VED OPANKRING AF BÅDEN er der en række forhold, man skal tage med i betragtning. De tre mest betydende forhold er afstand til fiskespots, vindretning og dybden, hvor man vil lægge båden.
Jeg har indtil videre placeret båden på mellem 25m og 195m afstand til fiskespots. Man vil sikkert godt kunne lægge sig tættere på, men jeg vil gerne holde bare en smule afstand, for ikke at risikere at skræmme fiskene, når jeg bevæger mig rundt i båden eller flytter på ting, der skramler. Jeg tænker, at fiskenes forstyrrelsesafstand også afhænger af øvrige aktiviteter på søen. Her hvor jeg har fisket i Sverige sommeren over, sejler der motorbåde, og enkelte steder har der også været vandskisejllads. Her vil man nok godt kunne fiske tættere på ens spots, og noget der taler for det, er at jeg faktisk har fanget tre karper, imens bådmotoren stod i høj tomgang for at lade på batterierne.
Da jeg oftest fisker, hvor vinden står på, har jeg derfor normalt vinden i ryggen. I stedet for at ligge lige på vinden, foretrækker jeg at ligge lidt på sned i stedet, for at begrænse bådens rotation, når der er vindstød. Hvis båden ligger lige for vinden, vil den kunne rotere til begge sider af vinden. Jeg har fisket med vindstød på op til 14 m/s, uden at det har virket problematisk i forhold til hugindikation.
Karpebådens opankringsdybde
Under mit karpefiskeri fra båd, har jeg haft båden opankret fra 1 til 6m vand. I forhold til, hvor effektivt jeg har kunnet fiske, har det ikke betydet ret meget. Fordelene ved det lavere vand er at man kan samle ting op som man taber, og at man kan stå på bunden ved fotografering af fisk. Vandbilleder af fisk er bare lækre.
Udover at have båden flydende, kan jeg også gå ind i tagrør eller dunhammer og binde den fast til planterne, eller helt ind på søbredden med den og trække den op så den ligger stille. Det sidstnævnte kan dog kun lade sig gøre, fordi båden er dobbeltkølet. Havde den været V-formet, ville den have lagt sig på siden. Denne mulighed er god at have i baghånden, hvis vejret f.eks. er ugæstfrit ude på søen eller det bare giver bedst mening i forhold til fiskeriet.
Kortlægning af dybdekurverne i forbindelse med pladsskifte: De gule trekanter er mine spots, og huset er, hvor båden skal være. De gule huse er steder, som var potentielt egnede steder til båden, men som ikke blev taget i brug, da det var for tæt på skrænten til den gamle flodseng, hvor der lå for mange sten neden for, til at jeg med sikkerhed kunne få ankeret op igen.
Flytning til en plads og valg af fiskespot
Når jeg skal flytte plads, og teltet er slået op, kan jeg enten kigge ud ad døren fortil og styre båden, eller relativt nemt ligge teltet ned og se ind over det. Det sidstnævnte er klart det mest fornuftige, da man har et bedre overblik i forhold til øvrige sejlende og øer mm, som man ikke kan se på søkortet. Da båden alligevel sejler bedst ved 5 knob, når den er læsset, har man rig mulighed for at følge med på kombiinstrumentet og orientere sig om, hvad der foregår. Jeg har erfaret, at det altid er godt at følge med på ekkoloddet, når man sejler nye steder. Oftest går det godt, men jeg har også nogle gevaldige ridser i skroget og hakker i propellen, fordi jeg ikke nåede at se, at bunden steg meget brat op til overfladen. Omvendt har jeg også fundet ud af, at jeg kan sejle på 40 cm vand uden at impelleren suger luft ind.
Et alternativ til at forsøge sig frem, er at bruge kombiinstrumenterne. Her har jeg to muligheder. Er det helt ukendt farvand, hvor jeg skal sejle langt og jeg ikke har søkort, så bruger jeg mit Active Target fra Lowrance til at se 15-20m frem foran båden. Er det kun på kortere delstrækninger jeg har et utilstrækkeligt søkort eller når jeg skal igennem snævre passager, så kan jeg cirkle med båden og bruge min sidescan og derved få et indtryk af, hvordan bunden ser ud. Når jeg er fremme ved pladserne, og de er på dybere vand, laver jeg en kortlægning af bunden med Lowrances Genesis Live funktion på kombiinstrumentet. Samtidig holder jeg øje med ekkoloddet, så jeg kan se, hvor der er blød/hård bund og grødebælter.
Når jeg har dannet mig et overblik, begynder jeg at finde de steder, jeg gerne vil fiske. Ud over dybdekurver og grødebælterne, samler jeg også viden om den nøjagtige kvalitet af bunden. Hertil anvender jeg en 5,5m lang hasselstage til at føle mig frem. Når de nøjagtige spots er fundet, bliver de markeret på kombiinstrumentet og der bliver lagt en H-markør. Dette gør jeg for alle spots, og til sidst har jeg på skærmen mulighed for at vælge den bedste placeringen af båden. Det bliver markeret som et WP og derefter sejler jeg derhen og ser om jeg fortsat er tilfreds. Er jeg det, starter jeg proceduren med at få fortøjet båden, som beskrevet i ”Karpefiskeri fra båd del 2”.
Morgenstemning i karpebåden.
Fight af karper fra båd
Kulminationen på opbygning af båden, indkøb af grej, alle de øvrige forberedelser, rekognoscering af vandet og udlægning af taklerne er selvfølgelig, når der er hug. Jeg har erfaret, at fight af fisk fra en stabil båd, på mange måder er det samme, som fight af fisk fra land, hvis ens takler ligger på ydersiden af snags og åkandebælterne. Der hvor der er fordel ved at fiske og fighte fra båd, er at man på de større søer er tættere på, hvor man fisker. Man har bare bedre føling med, hvad der foregår, når der er 75m line ude, end når der +250m line ude. Ulemperne, når man får fisken ind i nærheden af nettet, har også sine ligheder. Ankertov, eller stænger til at holde båden fast, er begge ting, som fiskene gerne vil rundt om. Ligesom når man fisker fra land, har de en tendens til at finde siv og buske til sidst. Det er vist bare et vilkår, som man lærer at håndtere med tiden. Dog har jeg meget lidt fidus til at bruge stænger der holder båden fast, da man ikke har mulighed for at få fiskestangen rundt om, hvis fisken vælger at svømme rundt om stangen, der holder båden. Her foretrækker jeg klart at ligge for anker, eller at båden er bundet fast i siv.
Karpefiskeri fra båd – nye muligheder
Fiskeri fra båd giver nye muligheder. Både på den mindre sø man normalt fisker fra land og for fiskeri på de store søer, som er uoverskuelige fra land. Desværre er reglerne om isætning af egne både i søer i DK temmelig strikse. Så det at fiske fra båd på offentlige vande, er stadig for de få stædige, der kan indrette sig på en foreningsjolle eller de eventyrlystne, der forsøger sig på de store vande med næsten ingen karper. Men det har også sin charme, for der er stadig muligheder for jomfruelige fisk i Danmark.
Bådfiskeri efter karper er kommet for at blive. Blandt andet har jeg det seneste halve år talt med en del forskellige karpefiskere, som enten så småt er i gang, eller som vil starte op med bådfiskeri her i 2023. Så med tiden vil der nok komme endnu flere bådkarpefiskere, og inden længe, er det normalt at se karpebåde på de større søer.
I en velindrettet båd, er der komfortabelt uanset vejret. På billedet ligger båden i skyggen af en stor poppel, under en af de 3 hedebølger jeg var igennem i sommers.
Og så slutter vi ellers, hvor vi startede. Her får du et af mine allerbedste minder fra karpebåden:
Jeg er netop kommet tilbage til den store båd, efter at have sejlet en rekognosceringstur på søen i den lille båd. Jeg fortøjrer den lille båd og går op i den store. Stængerne har fisket imens, og da jeg tjekker status, ser jeg, at den venstre stang er spændt helt op. Uh, frygten for en mistet fisk blusser op i mig, da jeg løfter stangen og får føling med rigget. Det sidder fast, men jeg fornemmer dog, at der er bevægelser derude. Yes, karpen er der stadig! Fedt.
Tændt og fokuseret strammer jeg yderligere op, og kan heldigvis mærke, at det stille og roligt giver sig derude. De åkander og grøde den sad fast i, har givet sig og roligt får jeg pumpet fisken retur. Efter 20meter tovtrækning, hvor den flere gange får løs line for at komme fri, kommer den helt fri og ud på åbent vand. Her tager pokker ved karpen, der straks søger ud på dybere vand – ud over skrænten til den gamle flodseng. Da jeg ved hvad der ligger på bunden, bliver stangen instinktivt løftet så højt jeg kan, for at den ikke skal skrabe linen hen over de mange sten og grene.
Ude på det dybere vand finder karpen desværre et stort sunkent træ, hvor den sætter sig fast. Jeg slår bøjlen over, og den kommer heldigvis fri igen, men da jeg strammer linen op, sætter den sig desværre fast igen. Det er ikke godt. Jeg slækker på bremsen, og går over i den lille båd, så jeg kan komme til at fighte den direkte fra oven, og her er jeg endnu en gang glad for, at jeg har styr på grejet, da den lille båd allerede er pakket med afkrogningsmåtte og net.
Ude over fisken, får jeg den fri af det store, sunkne træ, og da linen bliver spændt op, kan jeg se, at den har flyttet sig godt 15m. Endelig er jeg ordentligt i kontakt med fisken på kort line. Karpen er nu lige under båden og cirkler rundt 2-3 meter nede. Efter nogle minutters tovtrækkeri, kan jeg nette en af de smukkeste spejlkarper, jeg nogensinde har fanget. Tilbage i den store båd, kan jeg nyde en stor smuk Aneboda spejlkarpe. Det er en af de helt klassiske med store flotte skæl på siden af kroppen. Farverne er dybe. Karpen er mørk over ryggen, gylden på bugen og ind imellem så rød, at den næsten har lilla toner. Så smuk og mindeværdig en fisk.
Når det rigtig blæser…
Seks tips til karpefiskeri fra båd:
- Hvis du fisker på åbent vand, så brug en båd på minimum 16 fod og tag en mindre båd med til udlægning af takler og ankre samt rekognoscering, landgang og fight mv.
- Sørg for at mindske bådens rotation med det 4. anker – også for at minimere bølgernes påvirkning. Indret båden, så den kan gøres tungere.
- Hold dig varm, tør, veludhvilet og mæt. Og medbring rigeligt med strøm til lys og hygge.
- Træn udlægning af ankre i roligt vand til at starte med, så kan du altid senere kan lægge dem ud i blæsevejr og om natten.
- Hvis ikke du kender grænserne for egne evner, så skriv i det mindste en sød seddel til dine kære, inden du tager afsted.
- Tag ud på vandet, afprøv jeres grænser, find fiskene og nyd det der følger!
Læs “Karpefiskeri fra båd – del 1” her.
Læs “Karpefiskeri fra båd – del 2” her.
jun 3, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
I Sydsverige findes hundredevis af skovsøer med gode bestande af karper, som indbyder til at spændende fiskeri i den smukke natur, hvor allemandsretten gælder. I denne video inviterer Jens Bursell dig med til to forskellige vande i Sydsverige, som begge huser flotte karper. I filmen bliver der både fanget store fisk på på dappefiskeri i overfladen og traditionelt bundfiskeri med boilies. Undervejs får du en masse god tips, som du også kan bruge i dit eget karpefiskeri – uanset hvor du fisker. Glæd dig til en lækker karpevideo der med garanti vil give dig lyst til at tage på fisketur hurtigst muligt.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube kanal her.
maj 30, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Medefiskeri
Orm er en sikker vinder til havørred – sådan er det bare, og sådan vil det altid være.
Sommer, sol og sølvtøj på den lokale mole kan være både sjovt og effektivt. Og så er det en aktivitet, som hele familien kan deltage i. Her giver Tue Blaxekjær dig en serie gode tips til, hvordan molehavneørrederne skal fanges med medegrejet.
AF TUE BLAXEKJÆR
BLANDT KYSTFISKERE er det en almindelig opfattelse, at sommerfiskeri efter havørreder er lig med natfiskeri. Det er hændt mere end én gang, at jeg er kommen hjem ved ottetiden med morgenbrød til familien efter en nat på kysten.
Uanset, om nattens sats har været succesrigt eller ej, går man som oftest rundt som en zombie resten af dagen. Men der er dog råd for denne tilstand: Fisk om dagen – og fang store fisk! Selvom sommerens kystnære vand nogle steder runder 20 grader midt på dagen, er havørreden ikke langt væk. Specielt i områderne omkring havneanlæg, broer eller lange moler på den åbne kyst, er der stor chance for, at overliste et par blanke havørreder.
Man skal ikke mange meter ned i vandsøjlen, før vandtemperaturen falder så meget, at havørreden rent faktisk stortrives. Og det er her, at medefiskeriet kommer ind i billedet. En ting er, at det er hamrende effektivt, at fiske efter havørreder med levende agn, en anden ting er, at molefiskeri samtidig er en formfor fiskeri, hvor alle i familien kan deltage.
Der kan medefiskes efter havørred hele året
Medefiskeri efter havørred i havneområder hører ikke kun sommeren til. Man kan i løbet af vinteren og foråret opleve et ganske godt og til tider rent bonanzafiskeri her. I de kolde måneder trækker mange havørreder ind i forskellige havne og havneområder.
Specielt områder med ferskvandsudløb kan virke som en magnet på den vinterkolde havørred. Sluseholmen i København er et godt eksempel på et sted, hvor der hver vinter og forår fanges mange store havørreder under medefiskeri med orm eller rejer. Når jeg fisker efter havørreder fra forskellige havne eller moler, fisker jeg stort set altid med levende agn. Om jeg bruger tobis, små sild, rejer eller almindelige regnorm kommer helt an på, hvor jeg fisker, og hvad jeg har kunnet skaffe før turen eller kan fange det pågældende sted.
Ofte er min agntønde fyldt med rejer, som er fanget aftenen før turen. Hvis der er tobis eller små sild, hvor man fisker, er de meget nemme at fange. Til at fange tobis og småsild bruger jeg et tobisforfang, som er et sildeforfang med kroge i str. 14 eller mindre.
Fjordrejer er en agn få havørred kan modstå. Fisk dem på en bredgabet enkeltkrog monteret i halen.
Med rejer og flåd efter havørred
Levende rejer fisker jeg normalt under et stort penne- eller matchflåd, som skal belastes med cirka 8-12 gram. I modsætning til fiskeri med tobis, kan rejerne ikke svømme rundt med flåddet, og derfor bruger jeg aldrig større flåd end nødvendigt i forhold til kastelængde samt vind og vejr.
Flåddet monterer jeg som glidende på min hovedline med et flådstop øverst. Jeg bruger normalt et forfang af flourcarabon på ca. 60 cm i 0,26 mm. Til fiskeri med rejer bruger jeg enkeltkroge i str. 8. Rejen agner jeg på krogen ved at sætte krogspidsen gennem tredje led fra rejens hale. Når rejen sidder sådan på krogen, kan den stadig bevæge sig.
Levende tobis er en uovertruffen agn til flådfiskeri efter havørred.
Havørredfiskeri med levende tobis
Fiskeriet med levende tobis efter havørreder er lidt anderledes, så her veksler jeg mellem tre forskellige krogsæt. Det første takel består af to trekroge i str. 12. Det andet består kun af en enkeltkrog i str. 6-8 og det sidste består af én trekrog i str. 12. Normalt foretrækker jeg at bruge krogsættet med de to små trekroge. Min erfaring siger, at man med et dobbelt krogsæt kan give tilslag, så snart flåddet begynder at bevæge sig. Ved at give hurtigt tilslag undgår man, at kroge havørreden dybt. Er der mange hornfisk, hvor der fiskes, bruger jeg rigget med enkeltkrogen.
Her skal havørreden dog have tid til at sluge tobisen, før der skal gives tilslag. Agnspand og iltpumpe er nødvendig for at holde tobis og rejer i live, og den skal have en batteridrevet luftpumpe. Ofte fanger jeg både tobis og rejer dagen før, jeg skal bruge dem, og jeg har intet problem med at holde dem i live natten over. Når jeg opbevarer tobiserne hjemme, har jeg dem i en agntønde tilsluttet en almindelig akvarieluftpumpe. Tønden har jeg stående et køligt og mørkt sted.
Artiklens forfatter Tue Blaxekjær med en flot havørred taget på den hæderkronede metode – bobleflåd og orm.
Havørred på orm & flåd
Orm er også en effektiv agn, og til dem bruger jeg samme rig som til fiskeri med levende rejer – dog med en krog i str. 6. Specielt i brakke områder kan almindelige regnorm være en super agn til havørrederne. Kan man ikke skaffe hverken levende tobis, sild eller rejer, så er regnormen altid et godt alternativ. I saltvand holder regnormen dog ikke meget mere end et par minutter, før den bliver hvid og slatten.
Flådfiskeri er af mange forbundet med dovent og inaktivt fiskeri. Dette kan til dels også være rigtigt, men den »dovne« flådfisker fanger også derefter. Hvis man under flådfiskeri efter havørreder er lige så aktiv og opmærksom, som man er under både flue og spinnefiskeri, opdages det hurtigt, hvor effektivt og underholdende en form for fiskeri det er. Der gælder de samme regler under medefiskeri med levende agn, som når man fisker med blink eller flue. Agnen skal placeres i det område, hvor fisken trækker eller opholder sig.
Det betyder i praksis, at man ofte må rulle ind og kaste ud igen og igen, for at agnen fisker effektivt. På nogle pladser gør vind og strømforhold sit for at modarbejde en, hvilket betyder, at man konstant skal stramme linen op. Hvis man bare lader flåddet drive med strømmen uden hensyn til løslinen, så når man ikke at give tilslag, når fisken hugger. Andre gange sætter løslinen sig fast i sten eller selve boldværket. Dette koster hurtigt både fisk, flåd og line. Specielt under fiskerimed levende rejer er det meget vigtigt at give tilslag, så snart flåddet dykker eller »vandrer «, da havørreden har en tendens til at spytte rejen ud igen kort efter den har taget den.
Et udvalg af det mest nødvendige grej til havørredmede. Du behøver svirvler, splithagl og kroge – samt selvfølgelige flåd. Her ser du både de klassiske
bobleflåd samt et par antenneflåd, der er perfekte til de situationer, hvor fiskene hugger forsigtigt. Antenneflåddene fiskes med linen under vandet og
antennens farvede top stikkende op over vandet.
Fiskeri efter havørred med glideflåd
I havneområder, hvor dybden overstiger tre meter, er det en god idé at rigge flåddet, så det kan justeres i dybden. Mit foretrukne takel er et simpelt glidetakel, som laves på følgende måde: Start med at binde en powergum stopknude på hovedlinen. Hvis man ikke har noget powergum, kan et almindeligt flådstop også bruges. Efter stopknuden køres en lille perle på hovedlinen.
Perlen skal akkurat være så stor, at flåddet ikke kan glide ned over den. Herefter sættes glideflåddet på hovedlinen, hvorefter der sættes en plastikperle efterfulgt af kuglebly og til slut en plastikperle mere. Den sidste plastikperle beskytter knuden, hvori jeg binder en lille svirvel eller rigring. Krogtaklet bindes i svirvlen. Grunden til jeg benytter et glidetakel, når jeg flådfisker er, at det er meget forskelligt, hvor i vandsøjlen havørreden skal findes. Nogle dage jager havørreden lige under overfladen, og andre dage skal den findes langt nede i vandsøjlen. Og med glideflåddet er det superlet at justere fiskedybden blot ved at skubbe flådstop eller powergum stopknude op- eller ned ad linen.
Sidste sommer fiskede jeg efter makrel og havørred i Helsingør ved opmarchsbåsene. Selvom jeg kom meget tidligt, var der allerede mange fiskere på pladsen. Andre fiskere kan faktisk være en stor hjælp til at finde ud af, hvor i vandsøjlen fiskene opholder sig. Efter at have snakket med et par af de andre lystfiskere, dannede jeg mig et billede af, hvor i vandsøjlen fiskene var. De fleste fiskede ikke mere end tremeter nede. De havde hverken fanget makrel eller havørred, men derimod hornfisk. En enkelt fiskede cirka seks meter nede. Han havde fanget et par makrel og mistet en enkelt havørred. Havde jeg ikke spurgt dem, som allerede var i gang med fiskeriet, skulle jeg selv i gangmed at finde ud af, hvor dybt fiskene stod den pågældende dag. I løbet af et par timer fangede jeg fire havørreder og en håndfuld makrel.
Når jeg selv skal finde ud af, hvor dybt fiskene står, justerer jeg dybden med cirka en meter efter hvert femte til tiende kast alt afhængigt af, hvor længe jeg kan fiske i hvert kast.
Når der medes er der god chance for fine bifangster – som fx denne flotte molemakrel.
Grej til flådfiskeri efter havørred
Når man fisker med flåd efter havørreder i havneområder, moler og kajanlæg, kan stort set alle almindelige spinnestænger bruges. Om jeg fisker med en stang på 13 eller 9 fod kommer helt an på vind og vejr, og ikke mindst hvordan pladsen kan fiskes. Til pladser, hvor det er vigtigt, at linen kan holdes fri fra sten langs molekanten, bruger jeg normalt stænger på 11 til 13 fod. Fisker jeg i områder, hvor der ikke skal tages højde for sten og andre forhindringer, bruger jeg stænger fra 8 til 10 fod.
Kastevægten på de stænger jeg bruger varierer fra 10 til 60 gram. Jeg bruger fastspolehjul til det lettere fiskeri og multiplikatorhjul til det tungere samt fletline i 0,12 mm på fastspolehjulene og mono på multihjulet. Alt i alt er molemede ret ukompliceret – så det er bare med at komme ud og opleve den danske havørredsommer i de mange idylliske havne landet rundt.
Fisk opsøgende efter havørrederne
Molefiskeri efter havørred er som almindeligt kystfiskeri: Fiskene skal findes. Det kan derfor godt betale sig at flytte plads, hvis man ikke har haft kontakt til havørred i løbet af en times tid. Nogle gange er det nok at bevæge sig 100 meter. Andre gange bliver man nødt til at finde en helt anden mole eller havn at fiske fra.
En rigtig god hjælp til at finde ud af, hvor dybt der er i det område, man fiskeri i, er at se på et søkort. Udover, at man kan se dybden, kan man samtidig få et godt overblik over, hvor der er sejlrender, skrænter eller sågar rev og knolde, som hæver sig op fra havbunden indenfor kastelængde fra molen. Havørreden trækker helt op af skrænterne til en sejlrende eller for den sags skyld helt op af boldværket eller stensætningen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2014
maj 10, 2023 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Rødspætten er ikke blot et velsmagende, men også et superflot bytte for småbådsfiskeren.
Fiskeriet efter de flade fra båd starter for alvor i maj, hvor bl.a. hunrødspætter- og –skrubber ikke er fredet mere fra hhv den 1 og 16 maj. Her giver fladfiskeeksperten Jonas Stavskis tips til grej, takler og agn til fiskeri efter fladfisk.
AF JONAS STAVSKI, FOTOS JENS BURSELL OG JONAS STAVSKI
FISKERI EFTER FLADFISK fra småbåd kræver egentlig ikke særlig meget. Jollen kan være alt fra en lille 10 fods jolle til lidt større småbåd – eksempelvis en Örnvik 510, som jeg selv bruger. Hertil kommer selvfølgelig en fiskestang med et fastspolehjul samt fladfiskeforfang, vægt og agn.
Jonas Stavski med en god spand flade taget fra sin båd Team Skistav.
Med et par gode bokse er der orden på alle fladfisketaklerne – samt takelbindingsmaterialerne.
Grej til fladfisk
Stangen har optimalt en kastevægt på 7-30 gram og er 9 fod lang. Den må gerne være blød, så man får en god fight samt lettere kan se hugget fra fladfisken. En stang med den kastevægt kan også godt kaste med forfang og vægtbelastning på 30 – 40 gram, hvis det er nødvendigt.
Hjulet kan være et fastspolehjul i alle størrelser, men der er selvfølgelig nogle hjul, som passer bedre til fladfiskeriet end andre. Et hjul i størrelsen 2000-2500 syntes jeg er perfekt til fiskeri efter fladfisk.
Jonas favoritforfang til kastefiskeri efter pighvar.
Vælg de rette forfang til fladfiskene
Forfang til fladfisk findes i et utal af forskellige typer. Hvis det er en af de første gange, man skal prøve fiskeri efter fladfisk, behøver man ikke bruge andet end et ganske simpelt forfang, men der findes også mere avancerede forfang, hvor der er monteret perler, spinneblade, plastik blæksprutter og meget andet på tafserne.
Nogle dage virker et meget simpelt forfang uden perler og andet lokke materiale super, mens der på andre dage skal mere til at få fladfiskene i hugget – fx forfang med perler, blæksprutter og lignende ekstra lokke midler. I meget klart vand vil jeg fortrække at bruge simple forfang uden alt for mange perler. Det skyldes, at fisken har lettere ved at se agnen i klart vand – og måske også kan blive skræmt af for meget tingel tangel.
I mere grumset vand vælger jeg omvendt ofte at bruge forfang med mange perler og ekstra attraktorer, der gør, at fisken lettere får øje på agnen. Her får du et par eksempler på forfang af disse to typer.
Et godt standardforfang til alle fladfisk. Loddet sættes i den lille blinklås foran den nederste tafs.
Bommen sikrer, at krogtafsen ikke så let hægter op. Her en model lavet af plastic.
Det simple forfang til fladfisk
Det aller simpleste forfang til fladfisk har en svirvel i toppen til at hægte på hovedlinen. Det består af en hovedline med to tafser med en enkeltkrog i enden af hver tafs. Inde ved hovedlinen er der sat et stykke bukket plastikrør – en såkaldt bom – for at holde tafsen væk fra hovedlinen, så der ikke kommer kludder på taklet. Bommen kan også være lavet af metalwire. I enden af hovedlinen er der monteret et lod på 40-60 gram, som sikrer at forfanget fisker hen over bunden, hvor fladfisken jo typisk opholder sig.
Loddet kan evt. skiftes ud med en pirk, der dermed fungerer som en ekstra attraktor. Fordelen ved det simple forfang er, at man har mulighed for at købe det i alle fiskegrejsbutikker til 10-15 kroner, men ofte skal man selv tilføje loddet for enden. Det avancerede forfang er bygforfanget op på lidt samme måde som det simple, men forskellen er, at der er monteret perler og andet lokke materiale på forfanget.
De ekstra attraktorer monteres på tafserne enten lige over krogene eller lidt oppe på tafsen. Hvis fladfiskene er svære at få i hugget, kan det hjælpe at montere en feeder i bunden og fylde den med fiskerester, så den udsender en kraftig duft. En feeder er et lod, hvorpå der er monteret en lille foderkurv af metalnet eller lignende, hvorfra foderet og duften kan sprede sig. Fordelen ved det mere avancerede forfang er, at man altid vil kunne variere attraktorerne – eksempelvis til andre farver af perler eller spinnerblade, så der nok skal være en af krogtafserne, fiskene vil hugge på. Ulempen er, at det er en del dyrere end det simple forfang – eller tager længere tid at fremstille. Det er dog blevet mere og mere almindeligt, at man også kan købe de mere avancerede forfang færdigt monteret med perler og det hele.
Fladfiskeskeen er en super attraktor til de flade – her monteret med en microsprutte foran krogen.
Ekstra lokkeeffekter til fladfisk
Fladfiskeskeen er en anden meget spændende og effektiv attraktor, der fås i flere forskellige typer. Der er bl.a. den tyske version som hedder Buttlöffel. Den type jeg selv bruger er en messingske med en spring-ring i begge ender, så man let og hurtigt kan montere den på hovedlinen, samt skifte til en anden tafs. Fladfiskeskeen ligner en ganske normal spiseske, hvor man monterer tafsen i den ende, hvor man normalt vil have suppen.
Fladfiskeskeen er, at den banker imod bunden og dermed udsender en masse vibrationer, som gør, at fladfisken bliver nysgerrig. Det er vigtigt at fiske den aktivt – så der er ikke noget med at sove i timen…
Jonas Stavski’s favoritforfang til drivfiskeri efter pighvar. Bemærk tandemtaklet, hvor man kan justere enkeltkrogens placering til varierende størrelse af agn ved at skyde de to flådstop foran og bagved krogen – frem eller tilbage.
Et fladfiskeforfang, der passer til agnen
Forfangets konstruktion varierer også lidt alt afhængig af den agn, man vælger at fiske med. Forfang til fiskeri med tobis er lidt forskellige fra forfangene med orm. I stedet for at have monteret to tafser på hovedlinen, er der monteret to kroge i enden af forfanget. Den øverste krog monteres på en måde, så man altid let og hurtigt vil kunne flytte den længere op eller ned, for at justere afstanden mellem krogene på tandemtaklet til størrelsen af tobisen. Den nederste krog bliver bundet fast, så den ikke kan flyttes. Loddet monteres her ovenover krogtafsen.
De bedste agn til fladfisk
Agnene til fladfisk er mangfoldige, og man kan således fiske med både orm, tobis, fiskestykker eller forskellige typer af GULP og softbaits. Her får du et kort rids over fordele og ulemper ved de forskellige agn.
Sandorm er en fantastisk agn til de flade – især i de områder hvor den dominerer over børsteormen.
Orm er en fantastisk agn fil fladfisk. Jeg fisker stort set udelukkende med helt friske sandorm, og hvis ikke jeg kan få fat på dem, så fisker jeg med børsteorm. Sand orm er normalt min førsteprioritet, fordi de er det dominerende byttedyr for fladfisken i de områder jeg fisker i Lillebælt omkring Als – og jeg tror på, at de fødeemner, som lever i det område jeg skal fiske, altid vil være de bedste agn, fordi fisken er vant til at spise netop dette.
Fordelen ved orm helt generelt er, at hvis ikke man selv kan grave dem, så kan man altid købe børsteorm eller sandorm i den lokale grejbutik. De er lette at montere på krogen, og kan fiskes på alle fladfiskeforfang undtagen forfang beregnet til tobis. Ormen kan ofte bruges til flere fisk, og de kan anvendes både ved drivfiskeri og fiskeri for anker. Ulempen er, at de desværre er blevet en del dyre de senere år, og de fanger ofte ikke de rigtig store fladfisk. Årsagen er at velvoksne fladfisk hovedsageligt lever af fisk, hvilket betyder, at orm ikke er deres førstevalg under fødesøgningen.
Hermed ikke sagt, at man ikke kan fange store fladfisk på orm, men det er bare ikke den bedste agn til målrettet fiskeri efter større individer. En anden ulempe ved ormen er at de ikke kan fryses ned og gemmes til senere brug – samt at de kan være lidt svære at holde i live i længere tid. De holder sig nemlig allerbedst i frisk saltvand.
I mange situationer er det oplagt at bruge en pirk som lod, der dermed kommer til at få den ekstra funktion at fungere som attraktorblink for forfanget.
Tobis er en utrolig effektiv agnfisk til fiskeri efter større fladfisk samt pighvar, og jeg fisker derfor ikke med andet, hvis jeg er ude efter de helt store. Kan du skaffe levende tobis er det så absolut det bedste, men døde tobis virker også rigtig godt. Om foråret køber jeg en spandfuld tobis hos den lokale kutter, hvorefter jeg fryser dem ned i poser med ti i hver.
Fordelene ved tobis er altså – udover at de giver større fisk – at de kan fryses og ikke mindst genbruges. Ulempen er, at tobiserne kan være lidt sværere at få fat i, fordi man ikke kan købe dem i lystfiskerbutikkerne. Tandemforfanget er desuden lidt sværere at binde – og man fanger sjældent helt så mange mindre og mellemstore fisk, som man ville have gjort, hvis man fiskede med orm. Tobis virker bedst, når agnen anvendes til drivfiskeri.
Fiskestykker er ligeledes en super agn. Blandt de mest effektive er sild, makrel, hornfisk eller andre fladfisk. Når jeg fisker med fiskestykker, skærer jeg stykker ud på 5-7 centimeter, der er formet som en lang og smal trekant, der er 2-3 centimeter på det bredeste sted og 1-1,5 cm på det smalleste sted. Fiskestykket monteres på krogen i den smalle ende, hvilket giver en mere livlig bevægelse af fiskestykket, fordi den brede ende blafrer godt og livligt i strømmen på denne måde.
Agnfiskene kan ofte købes i en ganske normal fiskeforretning. Præcis som med de hele agnfisk giver fiskestykkerne ofte større fisk, men de kan også være gode til mindre fisk, da agnen typisk ikke er så stor. Fiskestykker virker helt generelt bedst til aktivt fiskeri.
Skelterbommen kendetegnes ved, at den er lavet af snoet pianowire.
Kunstagn er et rigtig godt supplement til de naturlige agn. Blandt disse er min ukronede favorit Gulp sandorm, der kan købes hos stort set alle grejforhandlere. En stor fordel ved disse er, at fx Gulp Alive kan gemmes fra gang til gang i den væske, de er købt med, så de altid bibeholder den attraktive duft. De holder på grund af materialets fasthed endvidere til rigtig mange fisk.
Sandormene skal dog »genoplades« efter cirka et kvarters fiskeri, da duften ellers langsomt forsvinder – og de skal fiskes aktivt, før at de virker optimalt. For mig er de primært et supplement, da jeg ofte er ude for, at de ikke virker helt lige så godt som den naturlige vare.
Fladfisk – hvor og hvornår?
Hunfladfiskene er i saltvand fredet til og med hhv 30 april og 15 maj, men fredningen gælder dog ikke isinger. I ferskvand er der ingen fredning på fladfisk, som her kan fanges og hjemtages hele året. Alle hunfladfisk med en rognsæk, der er mindre end 1/3, må dog hjemtages i fredningsperioden. Hunnerne er dog ofte meget tynde i starten af sæsonen, da de lige har smidt deres rogn. Derfor venter jeg selv med at hjemtage hunnerne til længere hen på sæsonen. Sæsonen er fra 1. maj og frem til oktober. Fladfiskene kan dog sagtens fanges hele året rundt, men da vejret ofte er meget blæsende fra oktober – marts, er muligheden større over sommeren – især hvis man gerne vil drivfiske.
Rødspætter, isinger og skrubber lever primært på ren sandbund, hvor jeg som regel opsøger dem, men de trives dog også godt på skrænter, hvor bunden er mere blandet med sand, lidt sten og tang. I starten af sæsonen kan fladfiskene ofte fanges inde på lavere vand fra 0,5-1,5 meter, men når vi når længere hen på sommeren trækker de ud på dybere vand. Jeg fisker selv aldrig dybere end 12 meter, men man kan fange dem helt ud til cirka 20 meters dybde.
Der er intet så hyggeligt som fladfiskeri i godt vejr og i godt selskab.
apr 10, 2023 | Artikler, Medefiskeri, Rejsefiskeri
Det er store, flotte sømrokker som denne, der lokkede Jesper Larsen på kystfiskeeventyr i Norge.
Jesper Larsen er vild med kystmede – og over årene har han haft nogle vilde ture til Norge, hvor han blandt andet har fanget havål og rokker. Her får du hans beretning fra den seneste surfcastingtur for en uge siden.
AF JESPER LARSEN
NORGE bor dybt i min sjæl, og da muligheden for at stikke af i påsken bød sig, tog det ikke mange øjeblikke at få provianteret – samt pakket både grej og agn. Konen og døtrene blev kysset farvel, og så var jeg ellers afsted på solo-roadtrip til Norge.
Mine erfaringer fra det norske klippe/surf fiskeri siger mig, at man både bør have en plan A, B og C, for forholdene skifter hurtigt – og det gjorde de i den grad også på denne tur. Desuden er jeg ikke helt dus med rokkefiskeriet i april, men allerede på den første fiskedag ramte jeg fiskeriet lige i r….
Jesper Larsen med en af sine store sømrokker fanget på den norske kyst.
Flotte sømrokker fra kysten
Missionen med Norgesturen var sømrokke – og helst med noget størrelse på, hvilket jo er et mål i sig selv, da ens agn ikke har en fast adresse/modtager. Eksempelvis var der masser af store taskekrabber. Ja faktisk spiste jeg dårligt nok den medbragte dåsemad, fordi jeg dagligt fik så mange taskekrabber at spise.
Da det første hug faldt på dag. 1, var der ingen tvivl, da jeg tog stangen. Det var en sømrokke, og den var stor, men med et solidt pres fra min surfstang var rokkens kamp ulige – og op fra dybet kom den inden længe. Sikken et syn! Rokken vejede 6.2 dejlige kilo.
Jeg brugte lidt tid på fotos og kom den derfor i mit kæmpe fangstnet, så den kunne sunde sig en stund, hvilket var godt, for en times tid senere, kunne jeg genudsættes dette skønne væsen.
Jesper Larsen med en flot kuller fra den norske kyst.
Langer, kuller og knurhaner
Jeg fiskede den første plads i to dage og brugte én dag på lidt søgen rundt, hvor jeg blandt andet testede natfiskeri i Bergen-området. Det gav mig flere langer, kuller og knurhaner, samt en flot “ringhaj”
Under nattens fiskeri, undersøgte jeg søkort – igen/igen – pga ændringer i vejret, og ved første solstråle var jeg ude i det valgte område for at kigge efter gode fiskepladser. Pludselig stod jeg på en plads, som lå godt vejrmæssigt, og snusede man lidt ind – ja så lugtede den faktisk særdeles lovende.
På denne plads skulle man virkelig være en bjergged, men ned skal man nok komme, når først fiskefeberen raser. Hurtigt fik jeg rigget stængerne til, og planen var at fiske med fire stænger. Men allerede, da jeg havde lagt to takler ud, var der hug – og en lille lange kunne fightes ind.
Jeg fiskede i vifteform for at lære bunden at kende og finde ud af, hvor der var fisk. Ret hurtigt viste det sig, at alle fisk kom på de samme 1-2 stænger, så derfor fiskede jeg snart alle taklerne på 25×25 meter.
Store taskekrabber som denne gjorde fiskeriet svært, men de smagte fortræffeligt.
Ny PR på sømrokke
Der var jævnlig travlhed med at rulle ind og skifte agn pga de pokkers taskekrabber, men de var der af en årsag. Det viste sig, at langer og kuller dominerede fiskeriet her, men der var også sømrokker i en kaliber, som man kun tør drømme om. Det blev jeg klar over ved 19-tiden, da jeg ellers så småt var begyndt at tænke på at holde fyraften fra fiskeriet.
Pludselig afslørede den ene af stængerne pladsens første sømrokke. Jeg greb stangen og strammede jævnt hårdt op, så cirkelkrogen kunne sætte sig. Den her var tung og bomstærk, men pokker tage det; den satte sig i tangskoven. Jeg satte min lid til, at krogen sad, som den skulle og gav den løsline så den kunne svømme fri. Denne leg gentog vi tre gange, inden det lykkedes, så det var med rystende hænder, da den endelig gled over klippekanten – JØSSES… den er jo f…… stor, gjalde det ud over fjorden, så man kunne høre det helt til Bergen! Det var ren forløsning og jubel. Sømrokken vejede 7,6 kilo – og var en rendyrket skønhed.
Der var et naturligt klippebadekar, hvor jeg kunne have rokken i, så den kunne sunde sig, mens jeg gjorde klar til at tage fotos. Denne plads fik fornøjelsen af mit selskab i tre døgn, så her havde jeg rigeligt med tid til at råhygge mig i den norske vildmark. Der var faktisk ingen faste rokke-bideperioder. De var lidt spredt over hele dagen. Til at starte med var jeg ret sikker på, at jeg havde taget rigelig med agn med i form af sild og makrel, men krabberne var af en anden mening. Agnen blev derfor tjekket hver 1/2 time, så der blev rullet – agnet og kastet med 200-300 gram agn pr. gang
Grej til kystmede i Norge
På turen brugte jeg surfstænger på cirka 14 fod og en kastevægt op til 200-250 gram. Mine hjul var store bigpit “kaffemøller” med 200 meter line, og jeg brugte 0.32 flet som hovedline med 10-20meter nylon som slagline plus 0.60 – 1.00mm nylon som forfang – afhængig af arten og forholdene. Kroge til sømrokkerne var 4/0 – 6/0. Jeg bruger cirkelkroge, for så er chancen størst for, at de kan genudsættes uden skader.
I Norge er der i øvrigt kommer nye regler for hjemtagelse af saltvandsfisk: Fra en privat tur på egen hånd må intet fiskekød hjemtages, men har man derimod fisket som gæster på en fiskecamp, må man have 18 kilo med hjem.
apr 3, 2023 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
En af metoderne til opankring af karpebåde er fiksering med metalrør.
Ved karpefiskeri fra fra båd får man chancen for at lægge sine takler på en lang række pladser, som man normalt ikke kan fiske på fra land. I del 2 af artikelserien på tre dele om karpefiskeri fra båd giver Kristian Graubæk dig sit bud på, hvordan han får sit bådfiskeri til at fungere mest optimalt med forskellige opankringsteknikker.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
FOR AT KUNNE FISKE EFFEKTIVT er selve opankringsteknikken utrolig vigtig, når man fisker efter karper fra båd. Jeg har forsøgt mig en del frem, for at finde den bedste måde at opankre båden. Forud for testene, havde jeg skelet til, hvad andre viser på youtube, så jeg havde en idé om, hvad jeg skulle afprøve. Jeg er endt med fire forskellige metoder, som jeg i det følgende vil beskrive med fordele og ulemper.
Kristian Graubæk med en lang torpedoformet skælkarpe taget efter et par blæsende dages fiskeri fra båden.
Opankring med stave under karpefiskeriet
I starten anvendte jeg lange hasselstokke og senere metalrør, til at sikre bådens position ude på vandet. Her indså jeg dog hurtigt, at der er en række begrænsninger med den teknik. Bl.a. skal det være muligt at få stokken ned i bunden, hvilket ikke kan lade sig gøre på stenbund. Er bunden for blød eller er der for dybt vil både træ og jernstokke give sig så meget, at båden vil svaje og rotere i vinden. Ja, jeg har ikke megen fidus til stokkes fysiske egenskaber og praktisk er de heller ikke imponerende. De fylder ret meget under transport, og de er fyldt med mudder som kan svine i båden. Når de er trykket ned i bunden, vil de oftest også rage op over vandet, hvilket giver komplikationer, når stængerne skal håndteres. Under fight kan man også risikere, at fiskene svømmer rundt om dem. Men til forskel fra ankertov, så kan man her ikke få stangen rundt om dem, så linen kan komme fri.
Det er heller ikke let med stave, når de skal op igen. I forsommeren i 2022 var jeg på karpetur i et vand, der har en rimelig dyndet bund. Det var første gang jeg var der, og inden jeg stak jernrøret i dyndet, tjekkede jeg ikke, hvad bunden var lavet af. Det var temmelig lærerigt, da der under dynden var ler. Det gik fint med at få stokkene en meter ned i bunden og ja, de stod da fast. Men da de skulle op igen, måtte jeg give op. Jeg var ikke i stand til at hverken dreje eller trække dem op. Jeg bandt dem en af gang fast til båden og brugte benzinmotoren til at trække dem op, hvilket ikke virkede. Nu står der 2 jernrør i den sø, der er knækket lige over bunden og det 3. rør er bøjet til ubrugelighed.
Opankring i smalbladet dunhammer på en meters dybde.
Opankring til siv eller lignende med karpebåden
Opankring i siv skal man ikke kimse ad, og det er faktisk blevet min foretrukne måde at fortøjre båden. Vi har alle haft et tackel siddende i et bukket tagrør og ved, hvor godt krogen sidder fast. Så forestil jer den styrke, der er i en håndfuld tagrør, når de fortøjes til båden i hvert hjørne. Egentlig behøver man kun 2 punkter til at holde båden stille. Forrest i båden og en på siden af båden. Det fungerer ret godt, og en placering af båden på den måde i yderkanten af sivene er nemt samt ganske effektiv. Båden ligger stille og man sætter stængerne, så de rager uden for sivene, hvorved man på rimelig sikker vis kan fiske langs med egen bred. Af øvrige fordele kan nævnes, at der er nok vand under båden, til at man kan have en fisk i en retainer, man er er tæt på land, men folk på land kan ikke bare lige komme ud til en.
Beaching ved karpefiskeri fra båd
Beaching betyder, at man sejler båden ind på så lavt vand, at den ligger stille på bunden. Jeg har brugt det en del, fordi det er nemt. Altså, der er jo ingen grund til at ligge ude på søen, hvis fiskeriet er lige så godt, selvom at man ligger inde på land. Bunden skal helst være let skrånende sandbund uden større sten eller en hængesæk, hvor man med god fart maser båden ind. Decideret stenbund er ikke sundt for bunden af båden, så dem holder jeg mig fra, og hvis bunden er for stejl, kan båden ikke ligge ordentlig stabil i længere tid.
Først, når man har rutine i at holde styr på sine ankre og reb, bør man begive sig ud, når det er mørkt eller blæsende. Overvej om den følgebåd du vil have med, kan tåle at ankerne skramler rundt i den, og om den har en passende stabilitet til dårligt vej.
For anker under karpefiskeriet
Når jeg skal opankre båden på åbent vand, bruger jeg nu kun ankre. De er flexible i forhold til dybden og bundens beskaffenhed – og de er til at få op igen. Bevares, de er tunge, uhandige og kræver sin egen båd til ilægning. Men resultatet er også derefter. Jeg har kunnet fiske effektivt i blæsevejr, og jeg har fanget fisk, som jeg ikke havde kunnet få med andre teknikker til at holde bådens stille.
Jeg anvender 4 ankre til opankring af båden. 3 stk. Danforth ankre på hver 10 kg med hver 20m 14mm statisk reb og et mindre paraplyanker på et dynamisk reb. Her valgte Danforthmodellen, da det graver sig selv ned ved belastning.
Længden af ens ankerreb skal være minimum 5x dybden, for at ankeret ikke bliver løsnet fra bunden, når der kommer spidsbelastninger som bølger og vindstød. Hvis man fisker, hvor der er meget vind, bør man montere nogle meter tung kæde før ankeret, der skal fungere som buffer, når bølger/vind river i båden. Er bunden dyndet, bør længden af rebet forlænges, eller alternativt må man ankre op på lavere vand.
De 3 store ankre sidder i hvert sit hjørne af båden, og jeg tilstræber, at de har en indbyrdes vinkel på 120 grader. Deres funktion er at holde båden på plads, og hver af dem skal kunne holde båden, hvis vinden drejer. Når man kun bruger 3 ankerpunkter, vil båden rotere svagt, når der kommer et vindstød. Min båd roterer med center om bagenden, dvs. forenden flytter sig fra side til side. Jo tættere jeg ligger ”lige på vinden” desto større bliver rotationerne, da den kan flytte sig til begge sider af vinden. Det lille anker har den funktion, at det mindsker de rotationer af båden, der kommer med vindstødene. Det bliver placeret medvinds, og nogenlunde vinkelret på vindens retning. Når rebet bliver strammet op, bliver forenden af båden trukket med vinden og derved kan båden ikke dreje ”tilbage” når vindstødene ophører. Jeg har ikke afprøvet det modsatte, dvs. at det lille anker bliver lagt imod vinden, da jeg antager at vindstødene ”altid vinder” og derved mindsker effekten af det 4. anker.
Rebene bliver bagtil fæstnet til søgelænderet på båden ved hjælp af et prusikknob og skruekarabiner. Fortil sidder karabinhagen i trækøjet. Det fungerer ret godt, da man kan justere prusikknobet under belastning samt nemt stramme rebet op efterhånden, som ankerne sætter sig i bunden. Det er værd at bemærke, at jo højere ankerrebene er fæstnet, desto mindre ruller båden i bølgerne, eller når man bevæger sig rundt. Desuden vil der uundgåeligt være fisk som svømmer under ankerrebet, og her er det en fordel, at der er rigelig med afstand mellem ankerrebet og vandspejlet, så det er til at få stangen sikkert under rebet.
Opankring af båden skal gerne ende med, at båden ligger stabilt i vandet, og at der er mulighed for at finjustere bådens retning i forhold til ens fiskespots. Hvis man sørger for, at ankerne ligger korrekt i forhold til hinanden, og at der er nogle meter reb i båden, kan man finjustere bådens endelige position.
Ilægning af første anker.
Når jeg lægger ankerne ud, starter jeg altid med at lægge båden for elektrisk anker med min Motorguide. Controlleren tager jeg med mig i den lille båd. Det første anker jeg lægger ud, er det der er mest op imod vinden. Det er for sikre, at båden ikke flytter sig alt for meget ud af position, når jeg slukker elmotoren. Jeg fæstner karabinhagen til båden og padler i den lille båd ud til, hvor ankeret skal placeres. Som udgangspunkt lægger jeg det så langt væk som muligt, men stadig så jeg har noget reb i båden til senere finjustering. For at have en bedre fornemmelse for hvor ankerne er placeret i forhold til båden, anvender jeg røde ankerbøjer. De tjener flere formål. Dels er deres reb fæstet i bagenden af ankeret og kan derfor bruges til at trække det bagud, når det sidder fast. Og dels er røde bøjer en standardmarkering, der viser, at der ligger et anker, som man skal sejle uden om. Dette får også folk til naturligt at holde afstand til ens båd.
Når ankeret er dumpet, bruger jeg den frontmonterede motor til at trække ankeret på plads nede i bunden. Der sejler jeg båden væk fra ankeret med så stor kraft som muligt. Hidtil har dette været tilstrækkeligt til at sikre, at ankeret ikke flytter sig i vinden. Jeg har også anvendt benzinmotoren til det samme på dyndet bund. Dette resulterede i, at jeg nær ikke havde fået ankeret op igen (!). I den helt anden skala af kraft, har jeg prøvet at trække ankeret til med hånden. Det fungerer ikke ret godt, da det tilsyneladende skal ”rykkes” ned i bunden.
Det næste anker jeg lægger, er også op imod vinden. Her følger jeg samme fremgangsmåde, men justerer dog båden en smule med elmotoren i forhold til placering af det første anker, inden ilægning. Det sidste anker bliver lagt, så jeg ender med at have de 120 grader imellem hvert anker. Tilbage i båden finjusterer jeg retningen ved enten at stramme eller slække rebene, så den ligger med stængerne pegende mod fiskespots og rimelig centralt placeret i forhold til ankerne. Det 4. anker er med variabel placering, da vinden vil skifte retning. Det bliver placeret, når jeg har fået en fornemmelse af, hvordan båden arbejder og normalt bliver det først lagt ud, når større vindstød har fået båden til at rotere. Optagning af ankerne er i omvendt rækkefølge. De plejer at sidde godt fast, så ankerbøjerebet er godt at have, så ankeret kan trækkes bagud og derved nemmere op.
En lille video af en fight, der ikke gik så let:
Karpefiskeri fra båd – det er ikke altid lige let…
Jeg havde en interessant oplevelse på en mellemstor svensk sø, hvor jeg dybest set spildte 8 timer af mit liv, fordi jeg ikke havde langt nok ankertov og kæde på. Jeg lå på 6m vand over dyndet bund og fiskede nogle ret spændende plateauer på nogle skrænter, hvor vinden stod på. Jeg havde kun ca. 15 m ankertov ude, dvs. knap halvdelen af det anbefalede. Det havde fungeret godt med vindstød op til godt 10 s/m, men da der pludseligt kom et par stykker der var væsentlig kraftigere, blev det ene anker revet løs, og båden begyndte at drive. Av. Ikke godt. Der kom en del dytten og båtten fra bidmelderne.
Jeg fik lagt ankerne om, og det anker der var nærmest vinden, blev forlænget med 10m reb. Det burde være godt nok, tænkte jeg. Stængerne kom ud for natten, selvom det stadig blæste en del. I løbet af aftenen kom der et større uvejr ind over med både regn, torden og kraftige kastevinde. Efter en god byge, drejede vinden 90 grader og tog til. Igen blev båden revet løs, denne gang på et nyt anker, og begyndte at drive. Da der samtidigt var torden rundt om mig, valgte jeg at trække forsigtighedskortet og samlede ankerne ind, for derefter at gå i land.
Da uvejret var videre, sejlede jeg ud igen. Denne gang kunne jeg ikke få ankerne til at bide i bunden, så jeg droppede den plads og skiftede til en sekundær plads på læsiden af søen. Her kunne jeg heller ikke få ankerne til at bide i dyndet, selvom der kun var 2m dybt. Men jeg ville fiske! Så jeg gik i den lille båd og begyndte rekognoscering af søbredden, for at se hvor jeg kunne lægge båden ind på land.
Efter små 10 minutter i kraftigt regnvejr, kom jeg retur til den store båd og fik bugseret den ind til land, hvor den blev bundet fast til et væltet træ. 2 stænger kom ud, og ved midnat blev der knappet en pils op. Der kom ingen fisk i båden den nat, men den følgende dag havde jeg fornøjelsen af, at se endnu en lang torpedoskæller i båden. Hvilket døgn.
mar 27, 2023 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri
Mikkel Matzen fra Effektlageret er vild med pighvar. Har er han i færd med at opstøve nogle fisk ved Børsmose Strand.
Fiskeriet efter Vestkystens store pighvar i brændingen ganske tæt på land er en fantastisk spændende oplevelse. Vi har taget en snak med Mikkel Matzen fra Effektlageret, der her giver sit bud på en sjov og effektiv teknik til de velsmagende fladfisk.
AF JENS BURSELL
VESTERHAVETS BRÆNDING buldrer monotont i baggrunden, mens vi står i klitterne og gør vores grej klar. – Der er lige lovlig meget gang i vandet – og den gamle sø fra de foregående dages pålandsvind har endnu ikke helt lagt sig helt lige så meget som forventet, siger Mikkel, der på trods af mellemlunkne odds er sikker på, at vi nok skal få luret et par pæne pighvar ud af deres skjul.
Og han har helt ret – inde længe siger det DUNK, da en flot pighvar hugger tænderne i hans Swimming Eel på blot 30 centimeter vand – og inden længe kan han fremvise en af dem mest eftertragtede spisefisk på Vestkysten – en smuk pighvar. Lidt efter gentager historien sig – blot for enden af min stang, og vi får et par fine fisk, inden vi tager en pause og får historien om hans spændende pighvarfiskeri, der især har været koncentreret i området omkring Esbjerg.
Mikkel Matzen med to blændende smukke trekilos pighvarrer, der begge lod sig friste af en Swimming Eel.
Pighvar på helt lavt vand
De lokale har gennem masser af år med stor succes fisket pighvar helt oppe på lavt vand i Vestkystens brænding, men i 2009, kom der en ny bølge af fiskere, som begyndte at opdyrke metoderne med en anderledes indgangsvinkel til fiskeriet, fortsætter han. – Det var på dette tidspunkt, at jeg selv startede mit fiskeri – og da fiskeriet for første gang blev beskrevet i artikler i de store lystfiskemedier, begyndte det for alvor at blive populært.
I starten fiskede jeg mest med naturlige agn som fx tobis og småsild samt rejer – både levende og døde – og det fungerede super godt. Ulempen er dog, at det kan være yderst besværligt at skaffe disse agn – især hvis de skal være levende og friske. Lidt efter lidt gik jeg derfor over til at fiske mere og mere med kunstagn – især jigs. Til at starte med var det mest de samme jigs, som jeg brugte til sandartfiskeriet – men da Savage Gear kom frem med deres Sandeel softbaits og jigs, der jo er perfekte tobisimitationer, var det især disse jeg brugte og havde rigtig god succes med.
Det fede ved kunstagn er, at der uendelig mange forskellige typer – og man kan let have nogle liggende klar i bilen, så man altid er klar til at tage ud at fiske. Og – selv om naturlige agn kan virke fantastisk, så har jeg faktisk oplevet dage, hvor kunstagn har udfisket de naturlige agn. Lige præcis der, er der altså ikke noget, der taler imod at bruge kunstige agn til pighvar. Ofte bruger man også selve fisketiden mere effektivt med kunstagn, fordi agnen lettere bliver siddende på krogen. Med naturlig agn sker der ofte det, at agnen falder af i kastet, hvilket betyder at der også går en del spildtid med at skifte agn. Når du fisker med kunstagn, bruger du højest et par sekunder af og til på at pille tang eller drivgrøde af krogen – og det sker jo også, når man fisker med naturlige agn.
Endnu en flot pighvar, der ikke kunne modstå en Swimming Eel i brændingen.
Hvis man ikke kigger på den tid, det kan tage at skaffe naturlige agn, er der ingen tvivl om, at det fungerer helt fantastisk – bl.a. fordi de både ser ud som og smager som den ægte vare. Hvis du virkelig gider at bruge den tid, det tager at fange dem – samt det besvær det er at slæbe rundt med spande med iltforsyning, så de rent faktisk også bliver ved med at holde sig i live, så er der ingen tvivl om at denne metode er et es, der er svært at stikke. Både duft og smag er naturligvis en vigtig del af dette. Dette er også årsagen til at jeg, hvis vandet er så uklart, at fisken skal enten mærke vibrationer og/eller dufte fra agnen – så er en agn, der også dufter og smager af den rigtige vare – det bedste valg. Der er altså både fordel og ulemper ved begge metoder.
Da Gulp kom med deres tobisimitationer – Swimming Eeel, var jeg derfor hurtigt ude med at eksperimentere med denne superfede agn, som jeg siden hen har haft rigtig gode resultater med – og det at den dufter helt rigtigt, tror jeg har stor betydning. Jeg har således kunne mærke en enorm forskel i antallet af hug, der jeg gik fra traditionelle softbaits til stærkt duftende GULP-baits som Swimming Eels.
Sådan agner du let og effektivt din Swimming Eel op. Bemærk Plano beholderen til venstre, der med sine væsketætte pakninger, sikrer den perfekte
emballering af dine Gulp Alive agn. Har du først prøvet at få en utæt Gulp Alive beholder i din rygsæk eller bil én gang, så ved du hvad jeg snakker om. Artiklen er fra 2014 og GULP Swimming Eeels er desværre gået ud af sortimentet. Det der kommer tættest på, som man stadig kan få er GULP Tobis.
Med GULP Swimming Eels efter pighvar
– Swimming Eel er 15 centimeter lang og har en lille bitte paddletail, som gør, at tobisimitatioen får en meget realistisk svagt vrikkende og bølgende bevægelse af kroppen, afslører han. – Swimming Eels fiskes bedst på et tokrogstakel med en lille trekrog str. 14 i enden. De små trekroge kroger vanvittigt godt. Dette giver også en langt højre landingsrate end man får med traditionelle jigkroge, hvor en stor enkeltkrog rager op fra ryggen af softbaitet. Samme tendens ser jeg i øvrigt i havørredfiskeriet, hvor jeg fanger mange flere fisk, når jeg bruger små trekroge af denne størrelse.
Den øverste krog er en enkeltkrog – fx Owner S-61 str. 1-2, og den er der primært for at holde ordentligt på agnen. Det er meget få fisk, der sidder på denne krog i praksis, når man lander den. Husk at checke krogene hele tiden, for når de slæbes hen over sandet, kan de let blive sløve. Og – pighvarren har en hård mund, så det er bare med at være opmærksom på, at krogene er syleskarpe – hele tiden. Over min Swimming Eel monterer jeg et lokkeblink på cirka 30 gram – fx Mørasilda eller lignende.
Selve forfanget laver jeg af 0,39-0,45 mm fluorocarbon, da jeg har en fornemmelse af, at pighvarrerne godt kan være sky i klart vand. Mellem lokkeblink og Swimming Eel er der typisk cirka 20 centimeter. Jo hårdere vind og større bølger, desto kortere laver jeg denne tafs, for at være sikker på, at den fisker helt nede over bunden.
Gulp Swinning Eels er super effektive til pighvar – de har nemlig både den rette bevægelse, duft og smag.
Med ophænger på pighvartaklet
Ophænger kan man bruge, hvis der er meget stille, men jo mere gang, der er i vandet, desto mere problematisk kan dette blive, fordi to kroge selvfølgelig øger risikoen for kludder og ophægtning af drivende vandplanter mm, pointerer Mikkel. – Min foretrukne ophænger er et lille softbait – fx en Sandeeel Slug eller en Dying Minnow fra Savage Gear.
Ophængeren monteres på en lille ophængertafs, der har lidt højere diameter end forfanget – fx 0,50 mm, for at sikre den nødvendige stivhed, til at man ikke får for mange ophægtninger. Ophænger tafsen, som typisk stikker 5-7 centimeter ud fra forfanget, monteres med en kirurgknude. Afstanden mellem ophængeren og enden af hovedtaklet har stor betydning for at især ophængeren fisker optimalt i den rette dybde – dvs lige under overfladen på det ultra lave vand. Bliver afstanden for lang, hænger ophængeren over vandet især under afslutningen af indspinningsforløbet – og det fanger man selvsagt ikke så mange fisk på. Omvendt – er afstanden for lille, så vikler den sig let ind i agnen for enden af forfanget. En optimal afstand mellem lokkeblink og ophængerknude er typisk 30-40 centimeter.
Fiskene er helt der oppe, hvor stranden af og til er blotlagt med vand, så de fleste kast foregår på langs af standen. Her kan du se et takel med ophænger, lokkeblink og en endetafs med Gulp Swimming Eel for enden.
Pighvargrej til fiskeriet på Vestkysten
Grejet til fiskeri efter vestkystpighvar er i princippet blot kraftigt kystgrej – fx en 9 fods kyststang med kastevægt op til 35-40 gram. Hertil kommer et fastspolehjul i 4000 størrelsen. – Det er vigtigt, at linen ikke bliver alt for kraftig, da det giver en større linebue, når man fisker på tværs af brændingen – og det gør at man mister følingen med taklet, så man ikke så let mærker et forsigtigt hug, afslører Mikkel. – Og – en god føling med agnen er alfa og omega. 0,12-14 er derfor et passende kompromis mellem god linekontrol og tilstrækkelige med styrke til at klare mosten.
Hvordan foregår pighvarfiskeriet?
Det praktiske fiskeri foregår typisk ganske tæt på land. – For at få den maksimale afsøgningseffektivitet kaster jeg typisk på langs af stranden i en vinkel på 10-20 grader – ofte lige akkurat hen over der, hvor bølgerne brækker for sidste gang, inden de når land, forklarer Mikkel. – For at finkæmme de hotte områder lægger jeg ofte 2-3 kast i vifte – men stadig på langs af stranden. Tag engang imellem et kast lidt mere udefter, men langt de fleste fisk, jeg har fået, hugger på ganske lavt vand. Herefter går jeg 5-10 skridt – og gentager proceduren, indtil der sker noget for den anden ende af linen. De fleste fisk hugger på cirka 40 centimeter vand og mange af de største fisk, jeg har fået, har hugget på endnu lavere vand.
Det er en rigtig god ide at variere indspinningen med masser af spinstop. Ofte hugger fiskene lige efter spinstoppet. Nogle foretrækker at fiske på stigende vand – andre på faldende. Summa summarum – er man ihærdig nok, så kan man fange fisk under langt de fleste forhold, så længe vandet ikke er plumret for meget op. Man skal altså ikke holde sig tilbage fra at tage ud – blot på grund af vandstanden. Det er bare om at komme ud og få dækket noget vand. Selve vandskiftet er dog altid et ekstra godt tidspunkt – og om det er skiftet fra høj- til lavvande eller omvendt er ligegyldigt – du skal bare være på pletten.
Personligt kan jeg bedst lide lavvandet, fordi jeg har en idé om, at fiskene bliver opkoncentreret på den tilbageværende revle, der stadig er under vand. Når først du får fisk kan det tit svare sig at finkæmme området noget bedre, da fiskene ofte kan stå koncentreret på et meget lille område.
Perfekte vindforhold til pighvar på Vestkysten
De bedste forhold til fiskeri efter pighvar på vestkysten er østenvind – og helst ikke alt for meget af den, fortæller Mikkel. – Op til 10 m/s plejer dog at være OK, så længe der er fralandsvind. Tilsvarende skal der heller ikke have været for hårdt vejr i dagene op til, da det kan tage lang tid for en gammel opplumret sø at lægge sig. Pighvarren jager i høj grad ved hjælp af synet, så det at vandet er rimelig klart, er derfor afgjort en fordel. Det skal dog heller ikke være så stille, at der ikke er ordentlig bevægelse i vandet, for så kan fiskene godt blive lidt sky.
En fin fisk, der huggede ophængeren, som fisker lige over lokkeblinket.
Pighvarbonanza – en fiskedag men aldrig glemmer
En af mine bedste dage med Swimming Eels – indtil videre – var i efteråret 2014, smiler han. – Vi havde gået flere timer uden et hug, så min kammerat ville op til bilen for at spise. Jeg var dog overbevist om, at der snart ville ske noget, så jeg gav den gas og blev ved med at fiske. Og det skulle vise sig at være en god idé. Pludselig spottede jeg fisk på faldende vand på den nu næsten blotlagte 2. revle på blot 5-10 centimeter vand. På kun tre kast fik jeg fisk på 49, 50 og 52 centimeter inden for fem kvadratmeter – og inden for en time havde jeg landet fem virkelig gode hvarrer – inklusiv en fantastisk fisk på 3,2 kilo og 56 centimeter. Jeg må dog tilstå, at jeg helt generelt har måtte slide mig til fisken. Hvert år har min PR blot vokset med nogle få hundrede gram, men jeg har kammerater, der relativt let er kommet til topfisk på 4-5 kilo. Jeg har mistet flere store fisk, men de er endnu ikke kommet på land. En af dem – en fisk på 5-6 kilo var mega tæt på: Jeg havde faktisk hånden på den, men havde ikke set, at der samtidig kom en stor bølge – og så… Da jeg stikker hånden ned efter den ser jeg, at agnen falder ud af munden på den, og i det samme ruller den stor bølge, ind over fisken, så den får vand under sig og svømmer udefter. Fisken er nu både fri af krogen og mit greb – og jeg løber plaskende og famlende efter fisken ude over brændingen, mens mine kammerater på land får sig et kosteligt grin over mig. Jeg kan roligt afsløre, at sådan en sekskilos fisk, tager man ikke bare lige op. Den suger sig nærmest til bunden, så man skal have flere hænder til hjælp for at få den fri. Jeg har stadig mareridt over den dag, jeg mistede storhvarren… Men jeg skal nok få min storfisk, griner Mikkel, som du altid kan få en snak med hos Effektlageret.
Du kan se Effektlagerets udvalg af grej til pighvar her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014.
Mikkel med en fin fisk, der huggede på Swimming Eel, da Fisk & Fri var et smut forbi Vestkysten for at møde ham.
Belønningen for en god strandtur med flere kilometers effektiv afsøgning i benene – en ordentlig håndfuld velsmagende pighvarrer.
