PÅ TORSKETUR TIL MALMØ

Som vi har skrevet om tidligere på fiskogfri.dk, er der et rigtig fint fiskeri efter torsk, der må hjemtages, i den svenske by Malmø lige over på den anden side af Øresundsbroen:

Forleden besluttede jeg mig for at tage over for at prøve fiskeriet i Malmø med min kammerat Paolo, fortæller Alberto Parrinnello. – Jeg har allerede været derovre for at prøve det gode aborrefiskeri i Malmø Kanal med gode resultater. Men denne gang var det torskene i havnen, der skule satses på.

– Vi besluttede os for at starte i havneområdet ikke så langt fra Malmø Station, og jeg lagde ud med softbaitet Molix Skirmjan på et 25 grams jighoved. Paolo satte en RT-Shad på – og så var vi I gang. Allerede i det første kast fik jeg et godt hug på 10-12 meters dybde, og kunne straks mærke, at det var en god fisk. Der var tre meter lodret ned til vandet, så Paolo måtte kravle ned af en stige i nærheden for at få bakset fisken, som viste sig at være ny PR-torsk – op. Paolo fik også to fine torsk, så det endte med at blive en virkelig god fisketur, som vi kommer til at huske længe, slutter Alberto.

Læs mere om torskefiskeriet i Malmø her.

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Garmin

KINETIC FISKECUP 2022: BONUSTORSK TIL OFFICEREN

– Som officer på et ERRV (Emergency Response and Rescue Vessel) skib, så kommer man en del rundt i Nordsøen, beretter Rasmus Kokholm, der i dette øjeblik befinder nord for Shetlandsøerne halvvejs mod Norge. – De sidste par ture var gået til steder, hvor der ikke rigtig var andet end små blåhvilinger. Denne tur startede da også ud med, at vi igen skulle ned omkring det sydlige England, hvor heldet ikke havde været med mig, og på lavt og grumset vand (30 meter) havde jeg ikke haft heldet med mig. Men efter en uge kom den gode nyhed. Vi skulle op mellem Norge og Shetlandsøerne og ligge en uge og afløse et andet skib. Lokationen kendte jeg og havde været der før. Der er 180-190 meter til bunden, og der kan være store fisk!!!

– Halvanden time efter vi ankom passede det med, at jeg ikke havde vagten på broen. Jeg skyndte jeg mig ud og riggede sættet til. Der skulle gå cirka 20 minutter, og så kom det første hårde hug. Fighten gik i gang med 260 meter line ude og nu var det bare at få den fightet til overfladen. Efter nogle seje minutter kom der en monster flot torsk til syne. Med hjælp fra en skibsassistent, havde vi snart torsken oppe på dækket. Målene var 100 cm med en vægt på 7,9kg.

– Armene var godt ømme, men smilet var ikke til at tage fejl af. Jeg måtte sku prøve igen. Der gik 15 minutter, hvorefter endnu endnu et hug kom, men desværre mistede jeg den efter 15 sekunder. Jeg skyndte mig at lade pilken dale mod bunden forsigtigt, og efter cirka 20 sekunder kom endnu et kæmpe hug. Fighten gik i gang, og med omtrent samme antal meter line ude som sidst, så var der lagt i ovnen til MEGET ømme arme.

– Efter mange minutter kom torsken til syne. Endnu engang med hjælp fik vi den på dækket. Den var 100cm igen, men en kampvægt på 8, kilo. Det er fedt at have et erhverv, hvor man kan have muligheden for at kun få meter til perfekt fiskeri i løbet af en lang arbejdsdag.

Jeg vil gerne tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2022, slutter han. Du kan læse mere om konkurrencen her.

Følg Rasmus på hans Youtube her.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

Her kan du se, hvor de fine fisk blev fanget.

Her kan du se, hvor de fine fisk blev fanget.

 

Garmin

TORSK: EN HYGGELIG AFTEN I KØBENHAVNS HAVN

– Jeg har altid lidt krise omkring mit fiskeri – samt tiden til det, da jeg kører noget vagt, fortæller Sebastian Johansen til Fisk & Fri. – Jeg havde derfor pakket så lidt som muligt og fundet et sted, hvor jeg kunne holde så tæt på vandet som muligt. Jeg fik ikke noget på min Togo jig, men jeg havde en veninde med som sagde, at jeg skulle lave et skift til noget, jeg normalt ikke ville bruge. Det krævede et kast med den røde og sorte jig og så sad der 2,1 kilo i den anden ende! En utrolig fed oplevelse på en totalt vindstille aften ved vandet. Alt i alt en sindssyg hyggelig aften som gav fisk, og en ny makker til at vælge mit endegrej, slutter han.

Vil du lære lidt om fiskeriet i havnen, kan du fx se denne video med Mikkel Poppelhøj på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Westin Cup 2026
Garmin

TORSK I KØBENHAVNS HAVN – ET FISKERI DER IKKE KUN HANDLER OM FISK

– Da jeg læste om Fødevarestyrelsen forslag om forbud mod torskefiskeri i Københavns havn, blev jeg trist til mode. Sådan lyder det fra Per Ekstrøm. – Endnu en gang vil ”myndighederne” lade forbud og forordninger regne ned over os. Det handler fra myndighedernes synspunkt kun om, hvor ”giftige” fiskene i havnen er. Den mentale gevinst hos dem der fisker og eventuelle besparelser andre steder i samfundsøkonomien tages der ikke højde for. Tænk på dem der får et mentalt udbytte at af fiske i havnen. Der kan med garanti spares mange piller.

Fiskeriet i havnen har over 100 år på bagen. Og vandet har ikke alle dage været rent og pænt, men et kapitel i en næsten 75 år gammel bog beskriver ganske kort hvad det handler om. Det er en bog skrevet af en ærke københavner, nemlig skuespilleren, instruktøren, forfatteren og ikke mindst lystfiskeren Svend Methling. En kort indledning fra kapitlet, ”Torsken”, i hans bog ”De små fiduser ved lystfiskeri”, fra 1948, beskriver, hvad det handler om – nemlig om mere end blot fisk. Det er en bog bureaukraterne med fordel kan læse for at forstå sammenhængen:

Torsken

En efterårsnat, når byen er ved at falde til ro, når ”bifferne”, teatrene og restaurationerne har lukket deres port, og de sidste overfyldte sporvogne er ved at runde Rådhuspladsen, kan man se nogle underlige mennesker, for det meste i tykke, mørke frakker og træskostøvler, med lange stænger bundet på cyklen og en sæk på bagagebæreren, køre ned mod havnen.

Det er torsken, det gælder – torsken, som om natten søger ind på lavere vand for rigtigt at kunne fråse i de mægtige hundestejlestimer, der undertiden står så tæt, at man kan øse dem op med en ketcher.

Der er mange fiskere, der hælder til den teori, at det er lysene fra buelamperne, der lokker fisken – jeg tror det næppe – passer det dem, kommer de ind alligevel – der så vi i de mørkelagte år; men at det er lettere for dem at finde og få fat i føden, og derfor også lettere at fange dem i lyskeglerne, der er der ingen tvivl om.

Hernede i havnen – på Langelinie – i Svanemøllebugten – i Frihavnen – i Tuborg og Hellerup og Skovshoved havn og mange andre steder, her mødes i oktober- og november nætterne en hel del mennesker fra alle samfundslag – nogle for at få en ret fisk med sig hjem – andre for at lyksaliggøre venner, naboer og kolleger med et par friskfangede fisk, og endelig en del der fiskere fordi de simpelthen ikke kan lade være.

Dagene er ved at blive kortere, man kan ikke nå ud til andet fiskevand efter fyraften – og last not least kan det jo for mange betyde en lettelse på det i forvejen knapt afmålte husholdningsbudget: En del kommer måske bare for at få lidt frisk luft.

På en tid, hvor jeg f.eks. har været på radio om morgenen, til prøve hele dagen og spillet om aftenen, har disse par timer nede i havnen efter forestillingen været af uvurderlig betydning. Man tvinges bort fra spekulationerne over arbejdet, går i seng med en sund træthed og vågner langt mere udhvilet efter 5 timers dyb søvn, i stedet for 7-8 timers urolige drømme.

 

Du kan læse meget mere om Svend Methling i Per Ekstrøms artikel om den berømte danske lystfisker her.

 

drømmerejse iFish Travel

Garmin

16 KILOS TORSK FRA DET GULE REV

– Jeg var for første gang taget ud med båden Sally fra Fishingbeyond, fortæller Mohammad Murad. – Det har nok været mit livs bedste tur på Det Gule Rev. En kæmpe tak til skipper Emil og hans far Jesper for en uforglemmelig dag på havet. Jeg havde én mission i hovedet, og det var en ny PR. Og jeg kan love for, at det lykkedes:16,2 kg lige ud af landevejen, og det vilde er, at jeg havde en fisk på 9,7 kg samtid med min ny PR.

– Vi fiskede hovedsageligt vrag, og sejlede ellers med 23 Knob og en topfart på 50 knob fra vrag til vrag, så der var fart over feltet må man sige. Vi var nok 30 sømil fra land, da vi var længst ude, og fiskede fra 60-90 meters dybde. Jeg havde en del fisk lige over og under 10 kg også. Langer fik jeg også, og der blev taget en lubbe på knap 8 kg. Jeg kunne høre over radioen, at de andre turbåde havde virkelig svært fiskeri. Dagen startede også rigtig svært selvom der var en masse fisk på ekkoloddet, men bide vil de ikke.

– Vi fik også lov til at medefiske, og det var også mega sjovt. Her fik vi både langer og torsk på. Skipper Emil havde et hemmeligt spot, hvor vi fandt de helt store torsk, og de var sultne. Jeg havde for første gang et Waterwolf UV-kamera med for at optage, men der var ikke lys nok på 60 meters dybde.

– Der var bare mega god stemning og gode grin på båden. Tusind tak til alle de andre der var med på turen og endnu et til Emil og Jesper. Tak for lange arme.

Læs mere om havfiskeri med Sally og Fishingbeyond her.

 

Tradera

 

stortorsk fra Det Gule Rev taget på Sally fra Fishingbeyond.

Garmin

TORSK & STREETFISHING I MALMØ

Lige ovre på den anden siden i Malmø – en kort køretur fra København – er der for mange danskere et ret ukendt fiskeri. Vi har tidligere skrevet om fiskeriet efter store aborrer i Malmø Kanal i Fisk & Fri – men der er faktisk også et rigtig godt fiskeri efter fine torsk. Som i Danmark må man kun hjemtage en torsk, men den kan/må til gengæld spises.

En af dem, der dyrker fiskeriet meget, er Mendim Kerim, på hvis Instagram du kan få et meget godt billede af, hvilke muligheder der er for et spændende fiskeri i Malmø Havn og Kanal. Den torsk du ser på billede lige ovenfor fangede han forleden på en 25 grams jig rigget på en RA Shadhad 3,5” fra Molix.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.
Garmin

FIN TORSK FRA NORDHAVNEN

– For et par dage siden fik jeg endelig tid til det jeg elsker allermest – nemlig at tage på fisketur. – Sådan lyder der fra Alberto Parrinnello. – Vejrudsigten så ret god ud. Solen skinned, og det blæste ikke for meget. Klokken 11.30 tog jeg ned i Københavns Nordhavn, hvor jeg tidligere har gjort nogle gode fangster af torsk. Med mig havde jeg min “Molix Skirmjan” stang, og jeg valgte at montere et 18 grams blink for at se, om der var nogle havørreder I nabolaget.

– Efter en del kast opgav jeg dog min havørredmission og skiftede i stedet til en jig, så jeg kunne fiske noget dybere efter torsk. Efter blot nogle få kast fik jeg et rigtig godt hug, og snart kunne jag lande en flot torsk med super smukke farver. Godt jeg skiftede teknik, slutter han.

Du kan lære en masse om fiskeri efter torsk i Københavns Havn i denne video på Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Tradera
Garmin

PÅ TORSKETUR I HAVNEN

– En nylig formiddagstur i Københavns Havn gav tre rigtig fine fisk, fortæller Jacob Bøggild. – Jeg lagde ud ved Operaen og fik hurtigt en torsk på tre kilo rent. Det er en oplevelse at se en pæn fisk stige op gennem det klare vand, når den store bygning kaster skygge og giver totalt læ for vinden – næsten som et drømmesyn. Jeg fik ikke mere, selv om der givet var flere fisk i område. Der var for meget tang på bunden, og jeg havde ikke alternativer med til det gængse fiskeri med jig.

– Efter en del debat med mig selv, valgte jeg at tage videre til strækket over for Diamanten, og det var ikke en dum beslutning. Andet kast gav en fornemt fightende tokilos torsk. Og et par kast senere var der hug igen. Denne gang en lige så flot kæmpende torsk på næsten samme størrelse. Vi må håbe, fornuften sejrer, så dette spændende og tilgængelige fiskeri, som så mange har fornøjelse af, kan få lov at fortsætte, slutter han.

Du kan læse mere om forslaget om forbud mod torskefiskeri i Københavns Havn, som pt er til høring her. Hvis du vil forhindre fiskeforbuddet kan du også selv skrive et høringssvar.

På Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis, kan du se denne video om torskefiskeri i Københavns Havn.

 

ForshagaAkademin 2026

Garmin

MULIGT FISKEFORBUD PÅ VEJ I KØBENHAVNS HAVN

Høringsportalen har netop publiceret et udkast til et forslag om fiskeforbud i Københavns Havn på grund af for meget kviksølv i fiskene. Udspillet gælder et forbud mod at tage torsk, skrubber, sild, aborre og ål. Fødevarestyrelsen vurderer, at forbuddet ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet: Det virker som om, at de ikke har sat sig særlig godt ind i Fiskeriet på Københavns Havn, der dyrkes af tusindvis af mennesker.

Stoppes fiskeriet efter især torsk her, vil det helt sikkert få negativ betydning for de Københavnske grejbutikker, hvor grejet til fiskeri i netop havnen udgør en stor del af omsætningen. Da fiskeriet ydermere har kæmpestor rekreativ betydning for en hel masse borgere i København og omegn, vil den bedste og mest ansvarsfulde måde at reagere overfor de nye oplysninger om forhøjet kviksølv indhold i fiskene, være at forbyde hjemtagning af fx torsk men tillade et skånsomt catch & release fiskeri – samt hjemtagning af fx havørred.

Her på Fisk & Fri sender vi naturligvis et høringssvar – og du kan selv som privat gøre det samme. Jo flere der gør opmærksom på havnefiskeriets store værdi – desto større er chancen for, at man fra myndighedernes side vil tage højde for dette, så man fortsat vil kunne fiske i et vist omfang.

Du kan sende et eventuelt høringssvar senest den 12. maj 2022 til Fødevarestyrelsen på e-mail til 291@fvst.dk med angivelse af journalnummer 2021-29-31-00339. De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Læs mere her.

Nyheden om det forhøjede kviksølv indhold i fiskene fra Københavns Havn sætter gårsdagens udsætninger af havørred i Københavns Havn i et helt nyt lys: Da havørred ikke i samme grad forurenes af kviksølv, fordi de ikke i samme grad som fx torsk og skrubber spiser deres føde på bunden, kan disse fisk meget vel gå han og blive det eneste, der reelt set kan hjemtages i havnen – samt blive et godt argument for, at man trods alt stadig skal kunne have lov til at fiske i Københavns Havn.

Se Fisk & Fris video om udsætningen her.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

 

Garmin