Svend Methling med sin største gedde fra Furesøen – 11 kilo fanget d. 17. maj 1934 på ”løs line” i Furesøen. De to unge damer er døtre af to andre medlemmer af Lystfiskeriforeningen – nemlig Kai Simmelhag og Peder Lykkeberg. Førstnævnte illustrerede nogle af Methlings bøger. Blandt andet ”Der er en verden udenfor Verona”. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

 

For de fleste yngre lystfiskere siger navnet Svend Methling dem næppe ret meget, da han døde for over 40 år siden. Et opslag på Google vil dog fortælle, at vi har med en person at gøre, som ikke alene var kongelig skuespiller, scenein­struktør, teaterdirektør og forfatter. Han var også en fremragende ihærdig lystfisker, hvis evner med fiskestangen, gjorde ham ligeså kendt som skuespilleriet. I en verden uden internet var han for samtidens journalister derfor godt stof. Man kunne nemlig spinde en historie på hans altover­skyggende hobby. Og så var han tillige en forry­gende formidler af lystfiskeri i alle dets former.

AF PER EKSTRØM

SVEND METHLINGS barndomshjem lå i København på Toldbodvej. Den vej som i dag hedder Espla­naden. På den baggrund er der ingen forudgående indicier på, at man skulle blive bidt af lystfi­skeri, og slet ikke når fødeåret er 1891. Og dog! For Københavns Havn er kun et stenkast væk, og lige over for ligger Kastellets Voldgrav. Vand hvor end man vender sig, så alle risici for at bli­ve ”smittet” med lystfiskerbacil­len er godt tilstede.

Unge Methling var allerede som 8-årig godt i gang med karrieren som lystfisker. I havnen fangede han med en hjemmelavet ketsjer, fremstillet af et stykke gammelt gardin, tanglopper og andre små krebsdyr. Men som han selv har beskrevet det: – Så gik jeg hur­tigt over til ”storvildtet”. I sko­lens årsberetning for 1898 kan man læse, at han har skænket et glas med levende hundestejler, og da han blev lidt ældre fan­gede han med sytråd både åle­kvabber, hvillinger, ål og torsk i havnen.

Under overskriften ”Bind din flue – fang din laks” er Billed-Bladet d. 27. august 1940 på besøg hos Methling, der binder den perfekte lakseflue. Af teksten fremgår det, at der er tale om vores mest kendte lystfisker.

Under overskriften ”Bind din flue – fang din laks” er Billed-Bladet d. 27. august 1940 på besøg hos Methling, der binder den perfekte lakseflue. Af teksten fremgår det, at der er tale om vores mest kendte lystfisker.

Svend Methlings start på lystfiskeriet

Fiskeriet i voldgraven overfor barndomshjemmet var desværre begrænset til maj måned, hvor gedderne var det primære bytte. Kort inde i sommerperioden kom der nemlig altid masser af grøde og andemad, så fiskeri blev umu­ligt. Hen på efteråret var der på ”Smedelinen”, et stykke af Ka­stellets voldgrav, et fint fiskeri efter brasen.

Svend Methling nåede både at blive student og komme i lære som smed, inden han i 1914 entrede det Kongelige Teaters Elevskole. Da teatret i 1916 op­førte Hamlet på Kronborg, hvor han medvirkede, trak Øresunds nærliggende kyst så meget i den uge skuespiller, at han lige måt­te ned på pynten og forsøge sig med en spinner. Det var imidlertid noget omstændigt med et Nottingham hjul af træ, men spinneren fik fat i strømmen, og da han trak linen ind, kastede en torsk sig over den, og en af Danmarkshistoriens første beskrevne kysttorsk var en realitet.

DET GAV INSPIRATION til flere ture langs Øresundkysten. Sten og tang var de altfor­tærende ædere af blink og spinnere, men det gav fisk, og Methling har beskrevet disse ture som vidunderlige søndagsudflugter. Imidler­tid trak ferskvandsfiskeri­et efter gedder og aborrer meget mere i ham. Han cyklede hellere over 50 kilometer frem og tilbage  fra Furesøen, end han tog toget til Helsingør.

Hans helt store lykke indtraf, da han i 1921 blev medlem af Lyst­fiskeriforeningen og fik adgang til den kæmpestore Furesø. Her udfoldede han for alvor sine ev­ner udi lystfiskeriets kunst. Et studie af Lystfiskeriforeningens præmieringsprotokol fortæller, at han allerede i 1921 på Furesøen fanger 3 præmiegedder. Ihærdig­heden fortsætter, og op gennem 1920´erne figurerer han konstant på listen over pæne gedder. Her kan man også se, at hans fangster fortrinsvis sker på ”løs line”. Det vil sige, man fisker med en leven­de agnfisk, hvor fighten foregår ved, at man har linen på en rulle og holder linen i hånden under fighten.

Foto fra Lystfiskeriforeningens fotoalbum. På søen var Methling i sit es. Han var udenfor Verona.

Foto fra Lystfiskeriforeningens fotoalbum. På søen var Methling i sit es. Han var udenfor Verona.

Med Storm P. på Furesøen for at fiske

I teaterkredse blev det hurtigt en kendt sag, at Methling var en lidenskabelig dygtig lystfisker, og at han gerne tog kolleger fra teaterverdenen med på Furesøen. Blandt andre Storm P. Her skul­le den berømte ordveksling have fundet sted, da de fanger en gedde og Methling spørger Storm P, om de skal slå den ihjel? Hertil svarer Storm P.: Selvfølgelig – vi er jo ude for at more os!

Om det blot er en skrøne, vi­des ikke, men skuespilleren Kai Holm (kendt fra filmen Nyhavns Glade Gutter eller Onkel Joakims Hemmelighed) har også beskre­vet sine ture med Methling på Furesøen. Først skulle der medes skaller ved Frederiksdal, og det ærgrede Kai Holm, at for hver gang han fangede én, så fangede Methling 4-5 stykker. Så foreslog Kai Holm, at de byttede stang, men det hjalp heller ikke. Resul­tatet var det samme.

Når der var fanget skaller nok, gik turen ud på Furesøen. Her kunne Methling sidde i lang tid og bakke på sin pibe, mens han ventede på bid. Kai Holm deri­mod blev hurtigt utålmodig, men fik at vide, at lystfiskeri er andet og mere end at trække fangst op. For Methling var lystfiskeriet en afkobling fra teatret. Der var en verden udenfor. Det perfekte liv var, hvis Methling kunne dele te­atret og naturen.

Storgedder på Furesøen

Kai Holm mødte også en anden side af Methling, og det ligger måske til de fleste lystfiskere, når de bliver ivrige? Det skete, da de fik et ordentligt ”bæst” på inde i Furesøens lavvandede område – Store Kalv. Kai Holm fik stukket et fangstnet i hånden med besked på, at stikke det un­der gedden, så snart den kom  op til overfladen. Desværre kom Kai Holm til at fumle lidt, så den tog endnu et udløb, og den normalt rare kollega øste de værste eder og forbandelser ud over ham. Sådan kendte Kai Holm slet ikke Methling. Til sidst trak Methling selv gedden ombord i båden. 8 kilo viste vægten.

Af større fisk som Methling fangede i Furesøen, kan nævnes en aborre på 2 kilo samt et par gedder over de 10 kilo, hvor den største vejede 11 kilo. Han deltog også flere gange i fiske­konkurrencer på Furesøen og som regel altid med godt resultat. Han var lidt af et naturtalent indenfor lystfiskeriet.

På Radiooptagelse i 1938. Svend Methling med cigar i munden er klar til gedderne. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

På Radiooptagelse i 1938. Svend Methling med cigar i munden er klar til gedderne. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

Svend Methling som skuespiller og lystfisker

Lystfiskeri og evner som skuespiller kan ud­mærket forenes. I 1925 blev Statsradiofonien op­rettet og den blev et medie som de fleste danskere tog til sig. I 1939 hav­de 80 % af alle danske husstande et radioapparat. Udsendelserne blev mere alsidige, og i 1930´erne be­gyndte man også at producere udsendel­ser om lystfiskeri.

Her kunne lystfiskeri og skuespil forenes, og naturligvis var Methling med. Som skuespiller havde han en god radiostemme, og så gjorde det nok heller ikke noget, at Fre­derik Emil Jensen, som også var lystfisker og medlem af Lystfiske­riforeningen, var blevet direktør for Statsradiofonien.

Der blev lavet optagelser ”on lo­cation”. Blandt andet en tur efter tun på Øresund, hvor de medvir­kende foruden Methling var Lud­vig Svendsen og Aksel Dahlerup. Selve samtalen ude på Øresund foregik i god ro og orden, indtil der kom en tun på krogen, så skif­tede stemningen, og ordene faldt ikke helt velovervejet, akkurat som Kai Holm beskrev det, men nu gjaldt det alle tre medvirkende.

Methling – et nemt offer i aviserne

Som offentlig person var Meth­ling også et nemt ”offer” i aviser­ne, som kørte meget på hans store passion for lystfiskeri. Modsat nu om stunder, hvor det ofte ligner hetz, var der dengang kun tale om kærligt drilleri, hvor man for­nemmede respekten for personen. Som for eksempel: ”Svend Meth­ling er begyndt at fiske med Jule­flue”. Eller ”Svend Methling har i sidste nummer af ”Amatørlystfi­skeren” skrevet en afhandling, han kalder ”Stør, større, størst”, li­gesom en ondsin­det person skulle have ændret ind­skriften over Det Kongelige Teaters Scene til ”Ej blot til LystFISKERE”. Kreativiteten kendte ingen grænser.  Svend Methling døde i 1977 – 85 år gammel.

 

Harald Nyborg

 

Avisudklip fra februar 1941. I anledning af 25 års jubilæet som skuespiller udtaler Svend Methling, at han ikke har noget imod at være en lille fisk blandt store gedder. Han ses som lille aborre mens de store gedder kredser om ham. Øverste gedde er med sikkerhed Poul Reumert, mens den nederste minder om John Price, der senere også blev medlem af Lystfiskeriforeningen.

Avisudklip fra februar 1941. I anledning af 25 års jubilæet som skuespiller
udtaler Svend Methling, at han ikke har noget imod at være en
lille fisk blandt store gedder. Han ses som lille aborre mens de store
gedder kredser om ham. Øverste gedde er med sikkerhed Poul Reumert,
mens den nederste minder om John Price, der senere også blev medlem
af Lystfiskeriforeningen.

 

Der er en verden udenfor Verona. Det er næsten et must for alle lystfiskere at læse den. Bogen består af flere fortællinger, der kan læses uafhængigt af hinanden. Specielt en om en fugtig aften på Cafe d’ Atlantide i Marseille er forrygende.

Der er en verden udenfor Verona. Det er næsten et must for
alle lystfiskere at læse den. Bogen består af flere fortællinger,
der kan læses uafhængigt af hinanden. Specielt en om en fugtig
aften på Cafe d’ Atlantide i Marseille er forrygende.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This