– Jeg var for første gang taget ud med båden Sally fra Fishingbeyond, fortæller Mohammad Murad. – Det har nok været mit livs bedste tur på Det Gule Rev. En kæmpe tak til skipper Emil og hans far Jesper for en uforglemmelig dag på havet. Jeg havde én mission i hovedet, og det var en ny PR. Og jeg kan love for, at det lykkedes:16,2 kg lige ud af landevejen, og det vilde er, at jeg havde en fisk på 9,7 kg samtid med min ny PR.
– Vi fiskede hovedsageligt vrag, og sejlede ellers med 23 Knob og en topfart på 50 knob fra vrag til vrag, så der var fart over feltet må man sige. Vi var nok 30 sømil fra land, da vi var længst ude, og fiskede fra 60-90 meters dybde. Jeg havde en del fisk lige over og under 10 kg også. Langer fik jeg også, og der blev taget en lubbe på knap 8 kg. Jeg kunne høre over radioen, at de andre turbåde havde virkelig svært fiskeri. Dagen startede også rigtig svært selvom der var en masse fisk på ekkoloddet, men bide vil de ikke.
– Vi fik også lov til at medefiske, og det var også mega sjovt. Her fik vi både langer og torsk på. Skipper Emil havde et hemmeligt spot, hvor vi fandt de helt store torsk, og de var sultne. Jeg havde for første gang et Waterwolf UV-kamera med for at optage, men der var ikke lys nok på 60 meters dybde.
– Der var bare mega god stemning og gode grin på båden. Tusind tak til alle de andre der var med på turen og endnu et til Emil og Jesper. Tak for lange arme.
Læs mere om havfiskeri med Sally og Fishingbeyond her.