– Da jeg læste om Fødevarestyrelsen forslag om forbud mod torskefiskeri i Københavns havn, blev jeg trist til mode. Sådan lyder det fra Per Ekstrøm. – Endnu en gang vil ”myndighederne” lade forbud og forordninger regne ned over os. Det handler fra myndighedernes synspunkt kun om, hvor ”giftige” fiskene i havnen er. Den mentale gevinst hos dem der fisker og eventuelle besparelser andre steder i samfundsøkonomien tages der ikke højde for. Tænk på dem der får et mentalt udbytte at af fiske i havnen. Der kan med garanti spares mange piller.

Fiskeriet i havnen har over 100 år på bagen. Og vandet har ikke alle dage været rent og pænt, men et kapitel i en næsten 75 år gammel bog beskriver ganske kort hvad det handler om. Det er en bog skrevet af en ærke københavner, nemlig skuespilleren, instruktøren, forfatteren og ikke mindst lystfiskeren Svend Methling. En kort indledning fra kapitlet, ”Torsken”, i hans bog ”De små fiduser ved lystfiskeri”, fra 1948, beskriver, hvad det handler om – nemlig om mere end blot fisk. Det er en bog bureaukraterne med fordel kan læse for at forstå sammenhængen:

Torsken

En efterårsnat, når byen er ved at falde til ro, når ”bifferne”, teatrene og restaurationerne har lukket deres port, og de sidste overfyldte sporvogne er ved at runde Rådhuspladsen, kan man se nogle underlige mennesker, for det meste i tykke, mørke frakker og træskostøvler, med lange stænger bundet på cyklen og en sæk på bagagebæreren, køre ned mod havnen.

Det er torsken, det gælder – torsken, som om natten søger ind på lavere vand for rigtigt at kunne fråse i de mægtige hundestejlestimer, der undertiden står så tæt, at man kan øse dem op med en ketcher.

Der er mange fiskere, der hælder til den teori, at det er lysene fra buelamperne, der lokker fisken – jeg tror det næppe – passer det dem, kommer de ind alligevel – der så vi i de mørkelagte år; men at det er lettere for dem at finde og få fat i føden, og derfor også lettere at fange dem i lyskeglerne, der er der ingen tvivl om.

Hernede i havnen – på Langelinie – i Svanemøllebugten – i Frihavnen – i Tuborg og Hellerup og Skovshoved havn og mange andre steder, her mødes i oktober- og november nætterne en hel del mennesker fra alle samfundslag – nogle for at få en ret fisk med sig hjem – andre for at lyksaliggøre venner, naboer og kolleger med et par friskfangede fisk, og endelig en del der fiskere fordi de simpelthen ikke kan lade være.

Dagene er ved at blive kortere, man kan ikke nå ud til andet fiskevand efter fyraften – og last not least kan det jo for mange betyde en lettelse på det i forvejen knapt afmålte husholdningsbudget: En del kommer måske bare for at få lidt frisk luft.

På en tid, hvor jeg f.eks. har været på radio om morgenen, til prøve hele dagen og spillet om aftenen, har disse par timer nede i havnen efter forestillingen været af uvurderlig betydning. Man tvinges bort fra spekulationerne over arbejdet, går i seng med en sund træthed og vågner langt mere udhvilet efter 5 timers dyb søvn, i stedet for 7-8 timers urolige drømme.

 

Du kan læse meget mere om Svend Methling i Per Ekstrøms artikel om den berømte danske lystfisker her.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This