TORSK: NÅR ALTING SPILLER PÅ ØRESUND

Jens Bursell fra Fisk & Fri med sin flotte Øresundstorsk på 6,8 kilo. Fisken huggede en gul/orange Prorex Shad fra Daiwa fisket på et 35 grams jighoved med stinger.

Findes der noget federe end en smuk og lun forårsdag på Øresund i selskab med gode folk, en kølig bajer –  og så en hel masse bidelystne torsk? Følg med en tur på det gode skib Øby og oplev torskefiskeriet på lavt vand, når det er bedst.

 

AF JENS BURSELL

 

KLOKKEN er otte om morgenen, og det summer af liv på Lautrupkaj i Kalkbrænderihavnen. Eller det vil sige – der er godt med liv på det gode skib Øby fra Spar Lystfiskeri, hvor folk dimser rundt for at gøre klar til en dejlig dag på vandet. Solen skinner, der er ikke en vind, som rør sig – og forventningerne til dagens fiskeri er høje, da der stadig er fanget godt med fine torsk på det lave vand, hvor fiskene stadig et par uger endnu er på jagt efter krabber over muslingebankerne på 5-10 meter vand.

Torskehug i første kast

Inden længe er vi på vandet, og vi lægger ud med at sejle 30 minutter for at komme nordpå til et sted med god strøm i forhold til de relativt stille forhold på dagen. Undervejs er der god tid til at udveksle røverhistorier og få opdateringer på det seneste fiskeri rundt omkring. Og mens snakken går, forsvinder tiden som dug for solen. Pludselig er den halve time gået, uden at man opdagede det. Klokken ringer på helt traditionel vis for at signalere, at det er nu, der skal friskes. Men vi har ikke travlt, for det er helt almindeligt drivfiskeri, hvor der ikke stoppes oven på en specifik bule, men snarere over et godt område, hvor fiskeriet har været fint på det sidste.

Allerede i første kast har min makker – Niels Buch Jørgensen – et fint hug på det lette spinnegrej. Sekunder efter sker det samme for sidemanden – og da Niels får sin torsk til overfladen har jeg mit første hug på jiggen helt nede over bunden. Det er sgu ikke så ringe endda…

 

Hvidovre sport - hornfisk
H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Åresund - og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Øresund – og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H.C retur som skipper på Øby

Den ene af fiskene har lidt mere gods bag sig, og inden vi har nået at blinke, er vores gode skipper – Hans Christian Madsen – bedre kendt som H.C. – på pletten med gaffen, så torsken kan komme sikkert på dæk. H. C. har været skipper på Øby i mange år, men har været væk i et år og er nu kommet tilbage. Og man må sige han har lagt hårdt ud, for der er blevet fanget masser af flotte torsk på skibet, siden han er kommet retur i styrhuset.

Vi er ikke de eneste, der har fået fint med fisk. Det næste stykke tid er der godt med spredte hug rundt omkring på båden, men det er især oppe i stævnen, at der næsten konstant er bukkede stænger og lyde fra torsk, der plasker i overfladen og ryger retur med et plask, der klinger en smule anderledes. Kvoten er jo fem torsk, så de fleste mindre torsk ryger retur, så der spares op til at få de lidt bedre fisk med hjem.

En af Øbys glde gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

En af Øbys glade gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

Et tungt torskehug på gummiet

De fleste af fiskene ligger i 1-3 kilos klassen, og det er bare super sjovt på det lette grej. Dagens recept er for de fleste af dem, der får mange hug, softbaits på 10-13 centimeter med jighoveder i 25-35 grams klassen – typisk shads i røde, brune og gule farver. Eneste undtagelse er vores sidemand, der fanger rigtig fint med fisk på et kobberfarvet 60 grams Koster-blink, som han rutineret bumper hen over bunden. Så selv om jigs bare fungerer suverænt, skal men ikke glemme de gode gamle blink fisket på rette måde hen over bunden.

Midt i mellem alle de mindre fisk, for jeg pludselig et tungt hug, hvor det giver nogle solide rusk i det lette grej. Jeg kan tydeligt mærke, at det er en massiv fisk et godt stykke over gennemsnittet, så jeg giver mig god tid med at fighte fisken op til overfladen. Halvvejs oppe tager den et par fine udløb, hvilket bestyrker mig i min tro om, at det ikke bare er en af de sædvanlige stegetorsk. Vandet er sprit klart og næsten helt stille, så allerede et godt stykke nede i vandet kan vi se fisken – og fornemme, at det med sikkerhed ikke er en fisk, man kan hive ombord i sin 0,10 mm line…

Kort tid efter er H.C. klar med gaffen, og et øjeblik efter klasker en super flot torsk i dækket. OK – den er på ingen måde stor efter den gamle Øresundsskala, men ret skal være ret: I forhold til, hvad der er blevet landet tidligere i år på Øresunds turbåde er den faktisk temmelig pæn. H. C er på pletten med bismeren, der efter et par sekunder falder i hak ved 6,8 kilo, hvilket med god margin er den største torsk, der er landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i 2021.

Stemningen er i top – og champagnefiskeriet fortsætter lidt endnu med fine fisk på dækket til mange. Undervejs bliver vi afbrudt af Svend – skibets bedstemand – som i dagens anledning, serverer diverse torskedishes. Ført bliver jeg budt på sprødstegte torskehapser halvvejs igennem en fin torskefight – og derefter står den på timian torsk, mens jeg er ved at skifte til et nyt softbait. Det er slet ikke så ringe at være på havet…

Daiwa Prorex shad er en fantastisk agn til sundets torsk - her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Daiwa Prorex Shad er en fantastisk agn til sundets torsk – her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Strømmen stopper – og torskene holder pause

I løbet af en halv times tid stilner strømmen af, og i takt med, at dette sker, dør fiskeriet mere og mere ud. H. C. arbejder bravt et par timer på at finde et sted med noget mere strøm, og til sidst lykkes det at finde et par steder, hvor der er lidt gang i den. Fiskeret bliver dog aldrig lige så godt som om morgenen og formiddagen – og da klokken er 14.30, ringer H.C.  af for at sejle retur mod Kalkbrænderihavnen. Øresund er bare et fantastisk sted på en lunforårsdag.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

Niels Buch Jørgensem kranede torsk i land det meste af dagen . Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

Niels Buch Jørgensen kranede torsk i land det meste af dagen. Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

TIL FLADFISKEFEST PÅ ØRESUND

– I går havde Mads Hussing og undertegnede sat hinanden i stævne på Øresund, fortæller Jesper Larsen. – Jeg havde lånt en Warrior-båd af en anden god fiskeven, så vi kunne komme godt rundt. Dagen startede i havblik. Forventningerne var høje, og glæden ved igen at være på tur sammen – ligeså

– Det tog et par drev at aflure dagens “drillende” strømforhold samt spætternes måde at tage agnen på. Der løb både bund- og mellemvand – og opad dagen også modsat vind i forhold til strømmen. Det betød 0,0 knob i drift, hvilket ikke gjorde fiskeriet lettere. Men det løste vi også. Fra start til slut kom primær spætterne heldigvis i et jævnt tempo. Isinger samt skrubber nappede også livligt.

– Mads var hård og tog fire af dagens seks torsk, mens vi skiftevis hev diverse fladfisk op – hvoraf mange kom retur igen. Vi rundede over hundrede fladfisk og knap halvdelen var rødspætter med nogle rigtig fine eksemplarer imellem. Endnu engang leverede Øresund et fantastisk fiskeri på trods af forholdende. Og i disse lange samt svære coronatider, var det bare dejligt at kunne fiske med en god ven, igen. Vi er på Øresund igen på fredag, så måske ses vi derude?

Du kan se Fisk & Fris video om hvordan man fanger rødspætter her. Husk at abonnnere på Fisk & Fris youtube kanal – det er gratis.

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

En glad Mads Hussing med en fin rødspætte. Ovenfor Jesper med en af turens mange andre flotte spætter.

                                                    En glad Mads Hussing med en fin rødspætte. Ovenfor Jesper med en af turens mange andre flotte spætter.

 

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

SO MANY FISH – SO LITTLE TIME…

– Foråret er for alvor over os, og der er så mange arter, der vågner op lige nu, at vi næsten ikke kan bestemme os for, hvad vi skal fiske efter, siger Jonas Kærlin. – Derfor så prøver vi selvfølgelig at nå det hele…

– Forleden aften fiskede vi således i Københavns Havn, hvilket gav nogle flotte torsk – og i går fiskede vi først put and take, hvorefter vi kørte på kysten. Begge steder fik vi en rigtig god basse. Især Oskars nye PR havørred på 62 cm må sige at være turenes højdepunkt her på det sidste, slutter han.

Har du selv været ude at nyde foråret med fiskestangen i hånden, så husk at sende os din historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Jonas Kærlin med en flot regnbue fra putten

Jonas Kærlin med en flot regnbue fra putten.

 

Jonas Kærlin med et par fine torsk fra Københavns Havn

Jonas Kærlin med et par fine torsk fra Københavns Havn

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

GROV MOLETORSK FRA AMAGER

– Jeg og to venner havde besluttet os for, at vi skulle ned i havnen for at fiske, fortæller Kristian Skopljak. – Ved 15-tiden var vi ved et spot i inderhavnen, hvor jeg fik rigget mit 18 grams tungstens jighoved op med en Stickleback, og derfra begyndte vi så fiskeriet. Jeg kastede ud og lavede et par ryk i stangen, og kunne mærke noget i enden af linen. Jeg gav et modhug, og efter en kort fight, viste en fon torsk sig i overfladen.

– Efter et par timers fiskeri i inderhavnen flyttede vi os ud af havnen og videre til en plads på Amager. I første kast sad jeg fast i bunden og mistede min jig, så jeg skulle til at rigge op igen. Jeg kastede ud, og lige da jeg begyndte at rulle ind, kunne jeg mærke noget. Jeg troede, at det var bunden til at starte med. Men det var det ikke. Jeg kunne mærke nogle ryk i stangspidsen, så jeg fik givet et modhug, og jeg kunne mærke på min kyststang, at det ikke var en lille fisk. Min makker, som kom løbende over til mig, var enig i, at den nok var stor, så alle kom op og køre. Efter en dejlig fight kunne vi se den i overfladen og min makker fik taget den op med et gællegreb.  Torsken var 4,8 kg, og vi fik den målt den til at være 85 cm lang.

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

EFTER TORSK I KØBENHAVNS HAVN

– Snakken have længe kredset om, at vi ville over og prøve noget streetfishing efter torsk i København, så da vi ramte påsken med et par velfortjente fridage på hånden, var det en oplagt chance for at prøve at fange en torsk – og samtidig få testet nogle nye Illex agn, fortæller Dan Arnskov Madsen. – Min makker Kasper havde lavet en masse research ud fra diverse kort og besluttede så, at vi skulle afprøve et af de smalle steder i kanalen. Planen var at tage lidt senere afsted, end vi normalt ville gøre, da vi gerne ville have aftenfiskeriet med. 

– Efter ankomst og udpakning af grej, skulle der kun få kast til, før den første fisk var på land – nemlig en torsk, der ikke kunne stå for en Illex Nito Shad 90 fisket helt langsomt hen over bunden. Derefter gik det slag i slag med fiskeriet, hvor vi fik et par fine samt en håndfuld mindre torsk. Alt i alt vil vi kalde det for en fin debuttur efter torsk i København, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi snart vender tilbage, slutter de.

Har du selv været på din lokale havn for at fiske torsk eller andre spændende fisk, så send os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel

 

En fin torsk fra Københavns Havn

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

EFTER TORSK I KØBENHAVNS HAVN

Mikkel Poppelhøj fra Kinetic Fishing har fisket torsk i Københavns Havn de sidste 12 år og ved derfor alt, hvad der er værd at vide om dette super sjove fiskeri. Her får du en masse gode råd til fiskeriet – lige fra tips om grej, jigs og blink – til nyttig information om de bedste samt mest effektive metoder, så du får mest muligt ud af dit fiskeri – ud over lige frisk luft, byens puls og en masse fede oplevelser i selskab med måger og andre Københavnere, der bare nyder livet langs kajerne. Glæd dig til en uforglemmelig tur i havnen.

Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her – det er gratis.

 

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

EN DEJLIG AFTENTUR I HAVNEN

– Jeg har lige været et par ture i havnen med familien, fortæller Aksel Skibsted. – Om eftermiddagen cyklede mig og drengene mod Nordhavnen i Københavns Havn i håbet om at fange nogle torsk. Vi fiskede et sted, hvor vi har oplevet noget fantastisk fiskeri på det sidste. 

– Et stykke tid før skumringen meldte torskene sig. Vores mindre fiske-erfarne ven Albert landede tre pæne torsk inden for 25 minutter, hvor han alle tre gange troede, at det var bundhug. Det viste sig at være pæne fisk mellem 40 og 50 centimeter. Jeg landede selv et par torsk, da mørket for alvor meldte sig. Frederik, som kun har fanget små-aborrer på en tur til Sverige, fik et hug helt ude i kastet, lige inden vi tog hjemad. Efter en god fight, landede han en flot torsk, som målte 60 centimeter. Til vores store overraskelse viste det sig, at den lige havde spist en ål, som målte 36 centimeter. Det var noget andet end krabber og småfisk, som normalt viser sig under rensningen af havnetorsk… Alle fisk blev taget på små jigs i afdæmpede farver. 

– Dagen efter spurgte min storebror, om vi skulle ud og prøve nogle nye gennemløbere. Jeg plejer meget sjældent at sige nej til en fisketur, så jeg hoppede på cyklen en gang mere. Det skulle vise sig at være en god ide, for fire havørreder kom på land – med den største på 52 centimeter. De tre andre var fisk omkring målet. Jeg valgte at hjemtage én på 43 centimeter, da den uheldigvis blødte fra gællerne, og nok ikke kunne klare en genudsætning, desværre. Skønt at få bekræftet, at man ikke altid behøver at fragte sig selv til Skjern, Karup eller Djursland for at fange fedtfinner! 

 

Westin Cup 2026

 

Liv og glade torskedage i Nordhanven, som er en del af Københavns Havn.

Liv og glade torskedage i Nordhavnen, som er en del af Københavns Havn.

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

QUICKGUIDE: SÅDAN FILETTERER DU EN TORSK

Som nybegynder er det ikke altid lige let at filettere sine fisk, men det er faktisk slet ikke så svært. Her får et kort videoklip, der trin for trin viser, hvordan du bedst filetterer dine torsk, så du får mest muligt ud af det dejlige kød, der sidder på den.

Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube-kanal – det er gratis. På fiskogfri.dk kan du også supplere med en masse artikler og videoer, der gør dig klogere på torskefiskeriet.

 

drømmerejse iFish Travel

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

TREKILOS TORSK FRA NORDHAVNEN

– Brett Day kommer oprindeligt fra Australien, men har boet I København de sidste tre år. Han har netop været ude for at fiske efter torsk i Nordhavnen, og det gik slet ikke så ringe igen:

– Jeg var ude allerede super tidligt om morgenen, hvor jeg spinnefiskede med en 20 grams rød/sort jig. Til at starte med var det temmelig koldt i snevejret, men allerede i tredje kast fik jeg en fin torsk. Lidt op af morgenen blev det bedre vejr, og til sidst mindede det meget om en smuk forårsmorgen, hvor der var fint gang i den med tre torsk mere. Fem minutter inden min kammerat ankom, fik jeg denne smukke torsk på 73 centimeter og tre kilo, slutter han.

Har du selv været ude på moler og kajer for at fiske torsk, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.