jan 24, 2025 | Nyheder
– Knap hver femte fangede ørred over mindstemålet i Isefjorden stammer fra udsætninger af smolt, så måske kan midlerne anvendes bedre. Sådan lyder der fra DTU Aqua på baggrund af deres seneste undersøgelse.
I studiet har DTU Aqua mærket udsatte ørreder i Isefjorden, og herefter sammenlignet fangsten af udsatte ørred med fangsten af vilde ørred for at få et relativt mål for, hvor meget udsætningerne bidrager til det lokale fiskeri. – Dette giver lystfiskerne en bedre mulighed for direkte at vurdere effekten af udsætninger på deres eget fiskeri, siger forskerne. – Det giver også en mulighed for at sammenligne arbejdsindsats og økonomi med alternative indsatser for at forbedre fiskeriet, særligt forbedring af forholdene for de vilde ørred i form af restaurering af vandløb.
– En anden måde at forbedre fiskeriet kunne være at øge den naturlige produktion af de vilde ørred ved hjælp af restaurering af Isefjordens vandløb, pointerer forskerne. – Hvis det antages at fangede ikke mærkede ørred stammer fra Isefjordens vandløb, vil den samme effekt, som de knap 100.000 udsatte smolt/år, kunne opnås ved at øge det vilde ørredsmoltudtræk fra Isefjordens vandløb fra de nuværende ca. 7.000 til 8.700 stk. igennem restaurering af vandløbene. I tilgift, giver restaurering oftest en varig effekt, hvorfor indsatsen kan betragtes som en engangsudgift, foreslås det.
Læs mere om undersøgelsen her.
okt 27, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, Miljø og debat
Jens Bursell med en af de havørreder, som vi alle gerne så nogle flere af på kysten.
Prædation fra bl.a. skarv er et kæmpe problem – ikke mindst, når vi skal udsætte fisk. Men hvad nu, hvis man kunne udsætte fx ørred, så man undgik en stor del af prædationen uden brug af eksempelvis smoltvagter – samtidig med, at man fik præget smolten korrekt til at home hjem til eget vandløb? Her får du et bud på en mulig løsning.
AF JENS BURSELL
HVORDAN FÅR VI FLERE HAVØRRED PÅ KYSTEN? De fleste lystfiskere kan blive enige om, at tiltag, der fører til forbedrede livsvilkår for ørrederne, er vejen frem – både på den korte og lange sigt. Men når snakken går på at supplere de naturlige bestande med udsætninger, så deles vandene. For hvordan skal det gøres, så det er mest effektivt – uden at man risikerer genetisk forurening eller at forstyrre den delikate økologiske balance langs med kysterne?
Der er nok ingen tvivl om, at fangsterne på de danske kyster toppede i senfirserne og halvfemserne, hvor det store arbejde med at fremme den naturlig reproduktion i vandløbene blev suppleret med store udsætninger af ørred direkte på kysterne. Fiskene voksede sig store – og dengang var det ikke ualmindeligt, at dygtige kystfiskere fangede adskillige trofæfisk over fem kilo på en sæson. Sådan er det ikke mere. Kystudsætningerne blev stoppet med det argument, at man var nervøse for genetisk forurening af lokale havørredstammer fra kystudsatte havørreder, som ikke ”homede” hjem til deres oprindelige åer. I stedet ville man satse på forbedret naturlig reproduktion i åerne kombineret med mundingsudsætninger som kompensation for tab af smolt på grund af habitatsændringer.
Spørgsmålet, som alle diskuterer, er så: Er den nuværende model god nok til at skabe en sund bestand af havørred, der med et stigende fisketryk, er stor nok til at levere det gode kystfiskeri, som både lystfiskere, grejbranchen og turistorganisationerne drømmer om? Der er ingen tvivl om, at de danske havørredbestande – ud over at være en uundværlig del af naturen – har en kæmpestor rekreativ og socioøkonomisk værdi. Men kan bestanden tåle øget fiskepres og kommerciel udnyttelse, hvis vi ikke tænker i helt nye baner? Bruges vores fisketegnsmidler godt?
Som det er nu skal der ofte lægges mange timers fiskeri i at fange en havørred på kysten – hvis da ikke lige man som Klaus Aaes her konstant har fingeren på kystpulsen.
Får vi nok for pengene? Skal fiskepleje og forskning i udbud eller prioriteres anderledes? – eller er der brug for helt friske idéer kombineret med nyt fagligt input for at skabe den natur og det fiskeri, vi alle går og drømmer om?
Som nævnt kan de fleste blive enige om, at forbedringer af naturgrundlaget til enhver tid bør være hjørnestenen og omdrejningspunktet i kampen for stærkere og naturligt reproducerende havørredbestande. Men, når det er sagt, så er der de seneste år kommet mange nye idéer, som hver især måske vil kunne bidrage til sundere bestande af vildfisk og et bedre kystfiskeri over alt i landet:
Flere havørred – nye metoder i fiskeplejen?
Der er allerede mange gode projekter i gang med både frivillig og professionel fiskepleje rundt omkring i landet, og det har der været i mange år. Det udelukker dog ikke, at der også kan eksperimenteres med andre tiltag. Hvis man skal tænke i nye baner omkring opskalering af mundings-og/eller kystudsætninger, er det afgørende at forholde sig til faktorer som eksempelvis øget prædation fra skarv- og sælbestandene, der er vokset markant siden halvfemserne. For hvad nytter det at udsætte en masse fisk, hvis de ender i maverne på sultne rovdyr? Det er indlysende, at man bør forske mere i, hvordan fiskene kan sættes ud, så man nedsætter risikoen for, at de bliver spist. Udsætning om natten har allerede været på banen som en oplagt mulighed for at nedsætte prædationen fra dyr, der primært jager om dagen ved hjælp af synet. Men der er måske også andre muligheder, som ikke rigtig er blevet afprøvet for ørred i Danmark:
1) Kystudsætning af mundingsprægede fisk. For at ørred kan præges til at vende retur til deres oprindelige vandløb og gyde, så man undgår genetisk forurening, udsættes fiskene ved mundingsudsætningerne normalt i åens udløb, hvorefter de over et par dage spredes efter af have fået ”smagen” af deres eget vandløb.
Problemet med én samlet stor udsætning i en åmunding er naturligvis, at man skaber en stærkt forudsigelig fødekilde i tid og rum, som gør det lettere for områdets rovfisk, skarv og sæler at tage for sig af retterne. Men hvem ved? – udover at regulere mængden af skarv og sæler – kan løsningen på dette problem måske være at præge fiskene til vandløbet i flydende gummicoatede, prædatorsikrede netbure, så de ikke tager skade, hvorefter man et stykke tid senere – efter mørkets frembrud – trækker udsætningsfiskene ud langs med kysten, hvor de spredes uforudsigeligt over et større areal i ly af mørket. I åer med ringe vandføring kan man alternativt præge fiskene i landbaserede tanke med vand fra åen – og herefter kombinere med land- og vandtransport i tanke, indtil udsætningen finder sted langs med kysterne. Med denne udsætningsform undgår man også, at fiskene forvilder sig op i åen, hvor de kan give uønsket konkurrence med de stationære vildfisk – eller blive et let offer for fx mink, skarv og fiskehejrer.
Der er masser af muligheder for at tænke i nye baner. Med denne teknik kan man sandsynligvis få udsat havørreder direkte i saltvand, der samtidig homer til de rette vandløb på en måde, hvor langt færre fisk sikkert vil gå tabt. Der vil måske være brug for en aklimatiseringsfase i stigende grad af saltholdighed – men det vil teknisk set næppe være svært at løse. Alt i alt vil en udsætningsform som denne sikkert være en tak dyrere, men til gengæld vil man sandsynligvis kunne få betydeligt mere ud af sine penge – fordi stykprisen pr. overlevende havørred, der vender retur til vandløbet og fører generne videre sandsynligvis vil blive lavere. Lignende teknikker er anvendt til laks – med succes, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre til havørred?
Kystfiskeriet byder på fantastiske naturoplevelser – men det er endnu sjovere, hvis man også fanger noget – som fx fisken ovenfor taget af Jens Bursell.
2) Kystudsætninger af sterile havørred er en anden oplagt mulighed for at styrke de vilde bestande, som der tidligere har været skrevet om på fiskogfri.dk. Og hvordan så det? Jo – hvis man finneklipper udsætningsfiskene, så man som lystfisker let kan kende forskel på vildfisk og sterile fisk, kan man enten frivilligt eller som regel genudsætte alle vildfisk, mens man med god samvittighed kan hjemtage de sterile opdrætsfisk. På den måde vil man sandsynligvis både kunne få et markant bedre kystfiskeri samtidig med, at man sænker fiskepresset på vildfiskene, som herved får bedre mulighed for at videreføre deres gener, så vi får endnu større og sundere bestande af vildfisk. Det er både let og billigt at sterilisere ørredæg ved en simpel varmebehandling – og ved at gøre dette, er man 100 % sikker på ikke at skabe genetisk forurening som følge af en udsætning.
Ud over nytænkning inden for mundings- og kystudsætninger kan der meget vel tænkes at være gode muligheder i at opdyrke, forfine og forske i eksisterende metoder og tankegange, som pt ikke anvendes officielt eller i større skala, fordi de (endnu) ikke er godkendt af myndighederne. Det drejer sig blandt andet om brugen af eksempelvis Lars Michaelsens idé med rugekasser i åerne og anvendelse af Morten Ringive Humbæk-metode, der kan bidrage til at ændre de fysiske forhold i åernes øvre løb, så ørredynglen lettere kan overleve og dermed på sigt bidrage til de kommende generationer af vildfisk. I begge tilfælde er der tale om potentielt gode idéer, som sandsynligvis har potentialet til at supplere det altoverskyggende mål – nemlig flere fisk samt en forbedring af naturgrundlaget og ørredens naturlige habitater.
Hvis man vil de danske ørredbestande det bedste, er det vigtigt, at man ikke bliver religiøs og lader sig fastlåse af gamle forvaltningsmønstre. Hvis vi vil have et kystfiskeri efter havørred i verdensklasse – samtidig med, at vi bliver flere lystfiskere, der fisker efter dem, så er der brug for et paradigmeskift – både i den måde vi behandler vores natur, og i den måde vi forvalter den på.
Hovedparten af denne tekst blev oprindeligt publiceret i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” i 2022, som du kan købe her (REKLAME).
aug 29, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri
Rune Haltorps bud på en smoltimitation. Konceptet bygger primært på gentagende hackler op langs krogskaftet, og evt. som her videre ned af en extended hookshank.
Laksen er en forunderlig fisk omspundet af traditioner. Rune Haltorp har en utraditionel indgang til laksefiskeriet – og giver dig her sin opskrift på laksesucces i strømvand med imitationsfluer.
AF RUNE HALTORP
LAKSEFISKERIET kan være svært i august. Det er varmt, og der er sjældent meget vand i elvene. Laks og havørreder har sæsonen igennem set fluer dagen lang. Storlaksen lader størstedelen passere uden den store opmærksomhed, men lige pludselig er den der.
Det seje træk i linen, fluestangen rejses til fuld kontakt – fighten er i gang. I denne artikel vil jeg gennemgå mit imitationsfiskeri efter laks og det essentielle i at fluen tilpasses vandets hastighed, så fluen på bedste vis imiterer vandets »byttedyr« under flest mulige forhold. Det er en indgangsvinkel til laksefiskeriet, som har givet mig mange fisk. Hvad enten det er i de jyske åers charmerende stille partier, eller i Norges vildt brusende fosser og blanke nakker, skal fluerne tilpasses forholdene, som de bliver præsenteret i – og du må hellere skifte fluen én gang for meget end én gang for lidt.
Til de mere selektive sensommerfisk, kan man med fordel anvende mindre og mere sparsomt dresset fluer.
Laksefluer der udløser i hugrefleksen
Fluerne til laks har i lang tid været kreeret med omdrejningspunkt i hugrefleksen hos nystegne fisk. Synet af Jungle Cock og farvestrålende vinger er overvældende, når æskerne åbnes, hvilket medfører en form for »Random« imitationens krop. Derved opnås flere effekter, som styrker bedraget. Kraftigt fremtrædende gæller på fluen, dækket under et lidt udstående gællelåg, er en udslagsgivende faktor og de sorte bånd ned over fluens krop, giver en virkelig lækker 3D-effekt sammenlignet med traditionelle laksefluer. Imitationens levende flanker af CDC hackler, pulserer levende og afslører lejlighedsvis underkroppens pragt i små glimt henover strømhvirvlerne.
Overvingen laver jeg oftest af polarræv eller gedehår til de roligere vande. Det er vigtigt, at tilpasse vingens spændstighed til det pågældende vand, man fisker i. Jo højere hastighed på vandet, desto »stivere« skal vingen være for ikke at kollapse under vandtrykket. Undervingen er ganske tynd i sin konstruktion, og har til formål at dække over flankernes hackler. Jeg har haft stor succes med at bruge materialer med et islæt af gult til undervingen.
Konceptet er ideelt til dækning af hvilepladser i de norske elve og ikke mindst de rolige jyske lakse og havørredåer, idet den i rette størrelse imiterer laksens yngel, som befinder sig her. Opgangslaksen – især hannerne – forsvarer deres revir med stor aggressivitet, og en lille smolt i synsfeltet bliver hurtigt fortrængt eller ædt. De mindre varianter imiterer småfisk og er mere velegnet til varmt og klart vand, hvor de diskrete fluer kommer pulserende ind i laksens domæne som et lyn fra en klar himmel – noget der kan få selv den mest træge sensommerlaks til at hugge.
En smuk efterårslaks fra en nordsvensk fjeldelv.
Det praktiske fiskeri
Når jeg fisker de mindre fluer sent på sæsonen, er det ofte for enden af et relativt langt forfang, men det er som nævnt altafgørende, at materialerne på fluen er tilpasset vandhastigheden på det stræk, man fisker. Bliver vingen presset for meget ned af strømmen, fisker fluen ikke optimalt. Omvendt vil et for kraftigt hackle give et busket og unaturligt udtryk.
Præsentationen af fluen er vigtig. Jeg kaster altid fluerne ud på helt strakt line. På den måde fisker fluen fra det sekund, den rammer vandet. Fisker man i lidt hurtigere vand, kan man med fordel belaste fluen en anelse med fx kobbertråd. Omvendt kan man på de roligste partier eksperimentere med at give fluen et mere pulserende liv, ved at nøkke lidt med stangen. Ved linebuens udstrækning og ved små nyk i linen, åbner og lukker hacklerne sig, og giver et livagtigt indtryk.
Rune er stor tilhænger af at tilføre fluen materialer med et islæt af gul på bugsiden.
Sådan bindes 3D-Haltorp
Start med at binde halen ind med to modsat liggende hanehackler. Herefter bindes eventuel belastning ind. Kroppen tørnes af tinsel eller en god fyldig dubbing med iblandet flash. Lav ophold for hver tværgående hackle. Når kroppen er bygget, indbindes vingen, som med fordel kan bindes ind af flere omgange, så den består af kortere og en anelse stivere hår nederst og længere men blødere hår øverst.
Dernæst indbindes en undervinge i lyse nuancer tilsvarende det efterstræbte byttedyrs bug. Til sidst indbindes lidt rød marabou samt tilpasset »gællelåg« af eksempelvis hanehackle. Fluen lakeres og er klar til brug.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
okt 9, 2022 | Artikler, Biologi, Miljø og debat
Nu starter Havørred Fyn, Fyns Laksefisk og DTU-Aqua historiens største mærkningsforsøg af ørreder i Danmark. Fra foråret 2023 vil alle udsatte ørred-smolt på Fyn og Øerne være mærket. De mærkede fisk skal i fremtiden fanges af lystfiskere og indgå i en dataindsamling, som vil give et klart billede af udsætningernes effekt.
AF CHRISTIAN THOMSEN
Havørred Fyn er et tværkommunalt erhvervsfremmende samarbejds-projekt, der samler alle de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø til en fælles bæredygtig indsats med det formål at forbedre miljøforholdene i vandløbene, fremme en mere alsidig natur med flere fisk, sikre flere tilrejsende turister og derved bidrage med flere lokale jobs og en meromsætning i de lokale erhverv som gavner både Vandkantsdanmark og skuldersæsonerne.
En af hovedaktiviteterne i Havørred Fyn har i mange år været udsætninger af havørredsmolt. Disse er i hele projektets løbetid blevet opdrættet hos Fyns Laksefisk. De udsatte fisk er afkom af vilde havørreder, som hvert år opfiskes ved elektrofiskeri i de fynske vandløb af Fyns Laksefisk i tæt samarbejde med flere sportsfiskerforeninger og mange frivillige.
Det er også hos Fyns Laksefisk at mærkningen af de mange ørreder skal finde sted. Fyns Laksefisk er et moderne landbaseret dambrug, som danner de perfekte rammer om en effektiv, kontrolleret og professionel mærkningsproces. Mærkningen sker manuelt, ved at afklippe ørredens fedtfinne, som ikke vokser ud igen. Fedtfinneklipningen er en hurtig proces, hvor ørrederne ikke lider overlast, og de vil være bedøvet. Fedtfinneklipning er en velkendt mærkningsmetode, den er også kendt i Danmark fra lakseudsætningerne i Vestjylland.
Finneklipning af smolt hos Fyns Laksefisk.
Havørred Fyn udsætter hvert år over 350.000 havørreder i mundingerne ved flere vandløb på Fyn, Langeland og Ærø. Intentionen med udsætningerne er at sikre en stor havørredbestand, som understøtter det rekreative lystfiskeri, samt at sænke presset på de vilde ørredbestande.
En af Havørred Fyns missioner er at skabe de mest optimale forhold for havørrederne, og det er vores målsætning, at de vilde ørredbestande på Fyn i fremtiden bæredygtigt skal være selvreproducerende, uden at der er behov for udsætninger – men der er vi ikke endnu, og derfor er smolt-udsætningerne nødvendige. Havørred Fyn er ikke alene om fiskeudsætningerne på Fyn og Øerne. Der udsættes også ørred-smolt finansieret af fisketegnsmidlerne, disse ørreder vil også være mærket i 2023, eftersom vi med forsøget ønsker at indsamle mere generel viden om værdien af udsætningerne. Fremadrettet vil det bl.a. være muligt at få information om, mængden af udsatte havørreder der når mindstemålet og fanges af lystfiskere; vandringsmønstre; samt procentfordelingen mellem vilde og udsatte ørreder.
Udsætning af smolt sker oftest mest effektivt ved at sluse dem fra tanken ud i vandet via et rør.
Dataindsamlingen med DTU-Aqua og lystfiskerne omkring Fyn og Øerne.
Hvis man spørger lystfiskerne, så er der mange indikationer på, at smolt-udsætningerne på Fyn og Øerne gennem årene har bidraget til en forøget bestand af havørreder langs de fynske kyster samt i de fynske vandløb. Mange mener, at udsætningerne har haft en positiv indvirkning på det rekreative lyst- og sportsfiskeri, men det er aldrig blevet undersøgt hvor mange udsatte havørreder der fanges af lystfiskere årligt, samt hvor stor en andel af havørredfangsterne på Fyn og Øerne der udgøres af de udsatte ørreder. Derfor er det yderst relevant, at der nu igangsættes et projekt foranlediget af Fyns Laksefisk, DTU Aqua og Havørred Fyn, så der kan indsamles en troværdig viden. En viden, som vil kunne understøtte fremtidige udsætninger.
”Selvom man har prøvet at mærke smolt før, så er omfanget af dette forskningsprojekt enormt. Både dataene og resultaterne er yderst vigtige og relevante for effektiviseringen af Havørred Fyns fremtidige indsatser, og det er noget som har været på Havørred Fyns tegnebræt i mange år. Søren Bay – Projektleder – Havørred Fyn.
Fynske lystfiskere omkring får en vigtig rolle
Dataindsamlingen vil blive udført i samarbejde med lystfiskerne og DTU Aqua. DTU Aqua leder et Citizen science projekt ”Fangstjournalen” hvor lystfiskere igennem en årrække har kunnet bidrage med viden om de danske fiskebestande, ved indrapportere data fra deres fisketure via en app ”Fangstjournalen”.
Fra og med 2023 bliver det muligt i appen at angive om en havørredfangst er med- eller uden fedtfinne, og dertil naturligvis de sædvanlige oplysninger om fiskens størrelse, fangststed, osv. Derved kan vi blive klogere på hvor stor en andel de udsatte og mærkede havørreder udgør. Håbet er, at alle lystfiskere som fisker på Fyn og Øerne vil bidrage med data til undersøgelsen ved at indrapportere deres fisketure og fangster af havørreder – både med og uden fedt-finne. For at styrke datagrundlaget yderligere, vil der også blive sammensat et ”nøglehold” af dygtige lystfiskere, som indrapporterer fisketure og fangster til ”Fangstjournalen”.
”Vores handlinger skal skabe resultater. Resultater skal kunne dokumenteres og være målbare.” – Christian Thomsen, PR & Marketingkoordinator – Havørred Fyn.
Forskningsprojektet indebærer, at udsætningerne på Fyn frem til og med 2025 vil bestå af 100% mærkede havørredsmolt. Vi forventer at de første mærkede havørreder vil blive fanget og indrapporteret i Fangstjournalen i løbet af 2023, og de første vil være over mindstemålet i starten af 2024. Der vil årligt blive udarbejdet et status-notat, men en endelig rapport forventes først færdig i 2028, da det er en tidskrævende proces at samle den tilstrækkelige data.
– Der udsættes årligt for ca. 3,5 mio. kr. ørred-smolt i Danmark under Fiskeplejen. Vores viden om effekten af udsætningerne, herunder i hvor stort omfang de bidrager til at forbedre lystfiskeriet, er sparsom. Derfor er denne undersøgelse særdeles relevant, ikke alene for Havørred Fyn, men også for Fiskeplejen i det hele taget, siger Anders Koed – Professor og Sektionsleder – DTU Aqua
Mærkningen af udsatte fisk vil også kunne bidrage med andet end bare forskning. Som beskrevet, så er en af Havørred Fyns målsætninger at styrke den oprindelige vilde bestand af havørreder på Fyn og Øerne. Ved at mærke udsatte fisk, kan vi gøre det nemt og simpelt for lystfiskeren at tage et etisk og selvstændigt valg om at udsætte de vilde havørreder med fedtfinne de måtte fange, og hvis man lyster – så hjemtag havørreden uden. Det ville kunne accelerere processen om at styrke de vilde havørredbestande, og derved sikre et endnu mere bæredygtigt lystfiskeri. Havørred Fyn vil jævnligt udgive indhold angående projektets forløb og introduktioner til f.eks. hvordan man registrerer data i Fangstjournalens app, og en masse andet spændende indhold.
aug 3, 2022 | Nyheder
– Hos Fyens Laksefisk har fiskemester Linda Bollerup Høgh et akut problem, som brancheforeningen Dansk Lystfiskeri og en række danske grejbutikker gerne vil bidrage til at løse, udmelder formanden for DL – Peter Lyngby. – Via en kampagne og en økonomisk håndsrækning kan vi samtidig få flere ørreder på kysten næste år.
– Linda og Fyens Laksefisk producerer havørredsmolt fra vilde danske moderfisk. Smoltene bruges til udsætninger via Fisketegnsmidlerne og Havørred Fyn. I år har smoltproduktionen været ekstraordinær vellykket med en meget høj overlevelsesprocent. Denne gode nyhed betyder desværre, at Linda har mindst 100.000 havørredsmolt i overskud – forstået på den måde, at hvis der ikke der hurtigst muligt findes købere til smoltene, bliver de ikke passet og fodret i det videre forløb efter sommer. Dertil er driftsomkostningerne for høje og smoltene vil blive aflivet.
Derfor er Dansk Lystfiskeri og fem grejbutikker i Danmark gået sammen om at samle pengene ind – så virksomheder og danske lystfiskere i fællesskab kan købe smoltene og dermed få sat 100.000 flere havørreder ud på Sjælland og i Jylland, når smoltene har vokset sig store og stærke. Udsætningerne planlægges i samarbejde med Dansk Lystfiskeri og DTU Aqua til at foregå i april 2023. Smoltene sættes helt enkelt til salg i butikkernes webshops, og du bestemmer selv hvor mange, du vil købe – beløbet går ubeskåret og 100% til indkøb af havørredsmolt! Jo flere som bidrager, jo hurtigere sikres smoltenes overlevelse – del din støtte og dit køb på Facebook – måske dine fiskekammerater også vil hjælpe med at redde Lindas smolt?
Smoltene kan købes til 7,5 kroner sykket i disse fem grejbutikker:
SportDres: www.fiskegrej.dk
Go Fishing: www.go-fishing.dk
Nordic Anglers: www.nordicanglers.com
Pro Outdoor: www.pro-outdoor.dk
Topgrej: www.topgrej.dk
Støt opkøbet af Lindas 100.000 smolt – og øg dine egne chancer for at fange en af disse skønheder langs den danske kyst.
dec 22, 2020 | Nyheder
DTU Aqua har i samarbejde med bl.a. lokale foreninger ved Roskilde Fjord gennemført et eksperiment, hvor man har testet om mundingsudsatte smolt klarer sig bedre, hvis de er udsat om dagen, end hvis de udsættes om natten. Flere af smoltens primære fjender – fx skarv, mink og sæl jager ved hjælp af synet, og hypotesen har været, at det måske ville blive lettere for smolten at overleve den første kritiske tid, hvis de blev udsat i mørke.
Det viste sig at holde stik: Undersøgelserne er nu slut – og resultaterne tyder på, at det bedre kan svare sig at udsætte fiskene i mørke, da det giver en højre overlevelse. Hvorvidt den højre overlevelse skyldes mindre prædation fra de ovennævnte arter er sandsynligt, men svært at sige med sikkerhed. Studiet er foretaget på et ret begrænset antal fisk, så dette kombineret med førnævnte gør, at der er brug for yderligere undersøgelser på området.
Du kan se DTU Aquas video om projektet her.
Resultatet af undersøgelsen viser, at smolt udsat om natten klarer sig lidt bedre end smolt udsat om dagen. (Illustration: Screndump fra DTU Aquas hjemmeside).
