apr 29, 2024 | Nyheder
– I går vågnede jeg tidligere end resten af familien, fortæller Diana Christensen. – Klokken var 05.30, og imellem morgen kaffen samt solopgangen fik jeg den spontane ide at køre ned til Børsmose Strand – bare lige en hurtig tur, nu hvor jeg kun bor 10 minutter derfra. Årets første pighvar skulle fanges i dag.
– Jeg pakkede mit grej, og tjekkede min app sejladsudsigt. Der ville være østenvind, vindstille, lav bølgehøjde og højvande, samt lidt overskyet og små regn: Lets go!
– Idag valgte jeg den hurtige løsning, nemlig et almindeligt fladfiskeforfang med et 40g blink. På den nederste krog havde jeg Berkley Gulp Alive sandorm og den øverste krog var monteret med gummitobis. Jeg tog ikke vaders på – blot gummistøvler, og så var det ellers Igang, Jeg stod på første revle og lagde et par kast ud. 10 minutter inde i fiskeriet fik jeg det første hug, men den slap på vej ind.
– 5 minutter efter fangede manden til venstre for mig en kæmpe tallerken. Det var helt sikkert min han fik. 1 time efter bed en fin skrubbe bed på, og den kom da med hjem. Efter 2,5 time skulle jeg til at køre hjem, men jeg skulle lige have et sidste kast, og så var det slut. Men så kom det igen, det vilde hug. Det hug, hvor snøren stod helt stille, og stangen var spændt til det yderste.
– Først var jeg sikker på, at det er bundbid. Men langsomt gav bunden sig, og så skulle det gå stærkt. Jeg hev stangen op, og spolede ind. Jeg holdt stram line hele tiden, og gik baglæns. Nu skulle den bare i land, men den sugede sig fast i bunden lige i vandkanten. Jeg løb frem, imens jeg spolede ind og fin den til sidst fri fra den sugende kraft med foden. – Nu er du min – endelig du fine storefisk, tænkte jeg. Så fik jeg den, og dagen var reddet. Jeg jublede så hele stranden kunne høre mig. Men har man prøvet at fange sådanne et bæst, så kender man godt følelsen. Det er skønt. Solen skinnede da jeg kørte hjem – fantastisk.
Pighvarren var 1,1kg og 40 cm, slutter hun.
Læs mere om pighvarfiskeri fra kysten i artikelarkivet på fiskogfri.dk
mar 27, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Mikkel Matzen fra Effektlageret er vild med pighvar. Har er han i færd med at opstøve nogle fisk ved Børsmose Strand.
Fiskeriet efter Vestkystens store pighvar i brændingen ganske tæt på land er en fantastisk spændende oplevelse. Vi har taget en snak med Mikkel Matzen fra Effektlageret, der her giver sit bud på en sjov og effektiv teknik til de velsmagende fladfisk.
AF JENS BURSELL
VESTERHAVETS BRÆNDING buldrer monotont i baggrunden, mens vi står i klitterne og gør vores grej klar. – Der er lige lovlig meget gang i vandet – og den gamle sø fra de foregående dages pålandsvind har endnu ikke helt lagt sig helt lige så meget som forventet, siger Mikkel, der på trods af mellemlunkne odds er sikker på, at vi nok skal få luret et par pæne pighvar ud af deres skjul.
Og han har helt ret – inde længe siger det DUNK, da en flot pighvar hugger tænderne i hans Swimming Eel på blot 30 centimeter vand – og inden længe kan han fremvise en af dem mest eftertragtede spisefisk på Vestkysten – en smuk pighvar. Lidt efter gentager historien sig – blot for enden af min stang, og vi får et par fine fisk, inden vi tager en pause og får historien om hans spændende pighvarfiskeri, der især har været koncentreret i området omkring Esbjerg.
Mikkel Matzen med to blændende smukke trekilos pighvarrer, der begge lod sig friste af en Swimming Eel.
Pighvar på helt lavt vand
De lokale har gennem masser af år med stor succes fisket pighvar helt oppe på lavt vand i Vestkystens brænding, men i 2009, kom der en ny bølge af fiskere, som begyndte at opdyrke metoderne med en anderledes indgangsvinkel til fiskeriet, fortsætter han. – Det var på dette tidspunkt, at jeg selv startede mit fiskeri – og da fiskeriet for første gang blev beskrevet i artikler i de store lystfiskemedier, begyndte det for alvor at blive populært.
I starten fiskede jeg mest med naturlige agn som fx tobis og småsild samt rejer – både levende og døde – og det fungerede super godt. Ulempen er dog, at det kan være yderst besværligt at skaffe disse agn – især hvis de skal være levende og friske. Lidt efter lidt gik jeg derfor over til at fiske mere og mere med kunstagn – især jigs. Til at starte med var det mest de samme jigs, som jeg brugte til sandartfiskeriet – men da Savage Gear kom frem med deres Sandeel softbaits og jigs, der jo er perfekte tobisimitationer, var det især disse jeg brugte og havde rigtig god succes med.
Det fede ved kunstagn er, at der uendelig mange forskellige typer – og man kan let have nogle liggende klar i bilen, så man altid er klar til at tage ud at fiske. Og – selv om naturlige agn kan virke fantastisk, så har jeg faktisk oplevet dage, hvor kunstagn har udfisket de naturlige agn. Lige præcis der, er der altså ikke noget, der taler imod at bruge kunstige agn til pighvar. Ofte bruger man også selve fisketiden mere effektivt med kunstagn, fordi agnen lettere bliver siddende på krogen. Med naturlig agn sker der ofte det, at agnen falder af i kastet, hvilket betyder at der også går en del spildtid med at skifte agn. Når du fisker med kunstagn, bruger du højest et par sekunder af og til på at pille tang eller drivgrøde af krogen – og det sker jo også, når man fisker med naturlige agn.
Endnu en flot pighvar, der ikke kunne modstå en Swimming Eel i brændingen.
Hvis man ikke kigger på den tid, det kan tage at skaffe naturlige agn, er der ingen tvivl om, at det fungerer helt fantastisk – bl.a. fordi de både ser ud som og smager som den ægte vare. Hvis du virkelig gider at bruge den tid, det tager at fange dem – samt det besvær det er at slæbe rundt med spande med iltforsyning, så de rent faktisk også bliver ved med at holde sig i live, så er der ingen tvivl om at denne metode er et es, der er svært at stikke. Både duft og smag er naturligvis en vigtig del af dette. Dette er også årsagen til at jeg, hvis vandet er så uklart, at fisken skal enten mærke vibrationer og/eller dufte fra agnen – så er en agn, der også dufter og smager af den rigtige vare – det bedste valg. Der er altså både fordel og ulemper ved begge metoder.
Da Gulp kom med deres tobisimitationer – Swimming Eeel, var jeg derfor hurtigt ude med at eksperimentere med denne superfede agn, som jeg siden hen har haft rigtig gode resultater med – og det at den dufter helt rigtigt, tror jeg har stor betydning. Jeg har således kunne mærke en enorm forskel i antallet af hug, der jeg gik fra traditionelle softbaits til stærkt duftende GULP-baits som Swimming Eels.
Sådan agner du let og effektivt din Swimming Eel op. Bemærk Plano beholderen til venstre, der med sine væsketætte pakninger, sikrer den perfekte
emballering af dine Gulp Alive agn. Har du først prøvet at få en utæt Gulp Alive beholder i din rygsæk eller bil én gang, så ved du hvad jeg snakker om. Artiklen er fra 2014 og GULP Swimming Eeels er desværre gået ud af sortimentet. Det der kommer tættest på, som man stadig kan få er GULP Tobis.
Med GULP Swimming Eels efter pighvar
– Swimming Eel er 15 centimeter lang og har en lille bitte paddletail, som gør, at tobisimitatioen får en meget realistisk svagt vrikkende og bølgende bevægelse af kroppen, afslører han. – Swimming Eels fiskes bedst på et tokrogstakel med en lille trekrog str. 14 i enden. De små trekroge kroger vanvittigt godt. Dette giver også en langt højre landingsrate end man får med traditionelle jigkroge, hvor en stor enkeltkrog rager op fra ryggen af softbaitet. Samme tendens ser jeg i øvrigt i havørredfiskeriet, hvor jeg fanger mange flere fisk, når jeg bruger små trekroge af denne størrelse.
Den øverste krog er en enkeltkrog – fx Owner S-61 str. 1-2, og den er der primært for at holde ordentligt på agnen. Det er meget få fisk, der sidder på denne krog i praksis, når man lander den. Husk at checke krogene hele tiden, for når de slæbes hen over sandet, kan de let blive sløve. Og – pighvarren har en hård mund, så det er bare med at være opmærksom på, at krogene er syleskarpe – hele tiden. Over min Swimming Eel monterer jeg et lokkeblink på cirka 30 gram – fx Mørasilda eller lignende.
Selve forfanget laver jeg af 0,39-0,45 mm fluorocarbon, da jeg har en fornemmelse af, at pighvarrerne godt kan være sky i klart vand. Mellem lokkeblink og Swimming Eel er der typisk cirka 20 centimeter. Jo hårdere vind og større bølger, desto kortere laver jeg denne tafs, for at være sikker på, at den fisker helt nede over bunden.
Gulp Swinning Eels er super effektive til pighvar – de har nemlig både den rette bevægelse, duft og smag.
Med ophænger på pighvartaklet
Ophænger kan man bruge, hvis der er meget stille, men jo mere gang, der er i vandet, desto mere problematisk kan dette blive, fordi to kroge selvfølgelig øger risikoen for kludder og ophægtning af drivende vandplanter mm, pointerer Mikkel. – Min foretrukne ophænger er et lille softbait – fx en Sandeeel Slug eller en Dying Minnow fra Savage Gear.
Ophængeren monteres på en lille ophængertafs, der har lidt højere diameter end forfanget – fx 0,50 mm, for at sikre den nødvendige stivhed, til at man ikke får for mange ophægtninger. Ophænger tafsen, som typisk stikker 5-7 centimeter ud fra forfanget, monteres med en kirurgknude. Afstanden mellem ophængeren og enden af hovedtaklet har stor betydning for at især ophængeren fisker optimalt i den rette dybde – dvs lige under overfladen på det ultra lave vand. Bliver afstanden for lang, hænger ophængeren over vandet især under afslutningen af indspinningsforløbet – og det fanger man selvsagt ikke så mange fisk på. Omvendt – er afstanden for lille, så vikler den sig let ind i agnen for enden af forfanget. En optimal afstand mellem lokkeblink og ophængerknude er typisk 30-40 centimeter.
Fiskene er helt der oppe, hvor stranden af og til er blotlagt med vand, så de fleste kast foregår på langs af standen. Her kan du se et takel med ophænger, lokkeblink og en endetafs med Gulp Swimming Eel for enden.
Pighvargrej til fiskeriet på Vestkysten
Grejet til fiskeri efter vestkystpighvar er i princippet blot kraftigt kystgrej – fx en 9 fods kyststang med kastevægt op til 35-40 gram. Hertil kommer et fastspolehjul i 4000 størrelsen. – Det er vigtigt, at linen ikke bliver alt for kraftig, da det giver en større linebue, når man fisker på tværs af brændingen – og det gør at man mister følingen med taklet, så man ikke så let mærker et forsigtigt hug, afslører Mikkel. – Og – en god føling med agnen er alfa og omega. 0,12-14 er derfor et passende kompromis mellem god linekontrol og tilstrækkelige med styrke til at klare mosten.
Hvordan foregår pighvarfiskeriet?
Det praktiske fiskeri foregår typisk ganske tæt på land. – For at få den maksimale afsøgningseffektivitet kaster jeg typisk på langs af stranden i en vinkel på 10-20 grader – ofte lige akkurat hen over der, hvor bølgerne brækker for sidste gang, inden de når land, forklarer Mikkel. – For at finkæmme de hotte områder lægger jeg ofte 2-3 kast i vifte – men stadig på langs af stranden. Tag engang imellem et kast lidt mere udefter, men langt de fleste fisk, jeg har fået, hugger på ganske lavt vand. Herefter går jeg 5-10 skridt – og gentager proceduren, indtil der sker noget for den anden ende af linen. De fleste fisk hugger på cirka 40 centimeter vand og mange af de største fisk, jeg har fået, har hugget på endnu lavere vand.
Det er en rigtig god ide at variere indspinningen med masser af spinstop. Ofte hugger fiskene lige efter spinstoppet. Nogle foretrækker at fiske på stigende vand – andre på faldende. Summa summarum – er man ihærdig nok, så kan man fange fisk under langt de fleste forhold, så længe vandet ikke er plumret for meget op. Man skal altså ikke holde sig tilbage fra at tage ud – blot på grund af vandstanden. Det er bare om at komme ud og få dækket noget vand. Selve vandskiftet er dog altid et ekstra godt tidspunkt – og om det er skiftet fra høj- til lavvande eller omvendt er ligegyldigt – du skal bare være på pletten.
Personligt kan jeg bedst lide lavvandet, fordi jeg har en idé om, at fiskene bliver opkoncentreret på den tilbageværende revle, der stadig er under vand. Når først du får fisk kan det tit svare sig at finkæmme området noget bedre, da fiskene ofte kan stå koncentreret på et meget lille område.
Perfekte vindforhold til pighvar på Vestkysten
De bedste forhold til fiskeri efter pighvar på vestkysten er østenvind – og helst ikke alt for meget af den, fortæller Mikkel. – Op til 10 m/s plejer dog at være OK, så længe der er fralandsvind. Tilsvarende skal der heller ikke have været for hårdt vejr i dagene op til, da det kan tage lang tid for en gammel opplumret sø at lægge sig. Pighvarren jager i høj grad ved hjælp af synet, så det at vandet er rimelig klart, er derfor afgjort en fordel. Det skal dog heller ikke være så stille, at der ikke er ordentlig bevægelse i vandet, for så kan fiskene godt blive lidt sky.
En fin fisk, der huggede ophængeren, som fisker lige over lokkeblinket.
Pighvarbonanza – en fiskedag men aldrig glemmer
En af mine bedste dage med Swimming Eels – indtil videre – var i efteråret 2014, smiler han. – Vi havde gået flere timer uden et hug, så min kammerat ville op til bilen for at spise. Jeg var dog overbevist om, at der snart ville ske noget, så jeg gav den gas og blev ved med at fiske. Og det skulle vise sig at være en god idé. Pludselig spottede jeg fisk på faldende vand på den nu næsten blotlagte 2. revle på blot 5-10 centimeter vand. På kun tre kast fik jeg fisk på 49, 50 og 52 centimeter inden for fem kvadratmeter – og inden for en time havde jeg landet fem virkelig gode hvarrer – inklusiv en fantastisk fisk på 3,2 kilo og 56 centimeter. Jeg må dog tilstå, at jeg helt generelt har måtte slide mig til fisken. Hvert år har min PR blot vokset med nogle få hundrede gram, men jeg har kammerater, der relativt let er kommet til topfisk på 4-5 kilo. Jeg har mistet flere store fisk, men de er endnu ikke kommet på land. En af dem – en fisk på 5-6 kilo var mega tæt på: Jeg havde faktisk hånden på den, men havde ikke set, at der samtidig kom en stor bølge – og så… Da jeg stikker hånden ned efter den ser jeg, at agnen falder ud af munden på den, og i det samme ruller den stor bølge, ind over fisken, så den får vand under sig og svømmer udefter. Fisken er nu både fri af krogen og mit greb – og jeg løber plaskende og famlende efter fisken ude over brændingen, mens mine kammerater på land får sig et kosteligt grin over mig. Jeg kan roligt afsløre, at sådan en sekskilos fisk, tager man ikke bare lige op. Den suger sig nærmest til bunden, så man skal have flere hænder til hjælp for at få den fri. Jeg har stadig mareridt over den dag, jeg mistede storhvarren… Men jeg skal nok få min storfisk, griner Mikkel, som du altid kan få en snak med hos Effektlageret.
Du kan se Effektlagerets udvalg af grej til pighvar her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014.
Mikkel med en fin fisk, der huggede på Swimming Eel, da Fisk & Fri var et smut forbi Vestkysten for at møde ham.
Belønningen for en god strandtur med flere kilometers effektiv afsøgning i benene – en ordentlig håndfuld velsmagende pighvarrer.
sep 13, 2022 | Nyheder
– Fiskedagen startede omkring klokken otte søndag morgen ved Børsmose Strand, fortæller Martin Jobell Færgemann. – Der var fint solskin og næsten lavvande samt små bølger og nærmest ingen strøm.
– Jeg lagde ud med at gå cirka to kilometer ned af stranden, hvor det blev til nogle små skrubber. På vej tilbage var vandet begyndt at stige, og så kom jeg til et stykke, hvor jeg trådte på en del flade – her i blandt en lille pighvar. 20 minutter senere kom hugget cirka én meter fra land. Det var en pæn pighvar på 48 cm og 2,3 kilo, som havde hugget på mit blink, der var i enden mit forfang. Det var en okay fight, da den var nede på bunden et par gange og sætte sig fast. Jeg hverken så eller mærkede flere pighvar den dag. Jeg vil gerne tilmelde min pighvar til Kinetic Fiskecup 2022, slutter han.
jun 18, 2021 | Nyheder
– Jeg havde været i sommerhus med nogle kammerater, og vi havde fisket pighvar om lørdagen, fortæller Malthe Wisler til Fisk & Fri. – Forholdene havde ikke været gode med kold blæst og regn, og vi havde kun fanget tre helt små pighvar. Mine kammerater ville hjemad søndag eftermiddag, men jeg valgte at blive, da forholdene søndag aften blev helt perfekte.
– Afsted det gik, og mange km blev tilbagelagt med tømmermænd uden et eneste hug. Pludselig var klokken blevet 19, og tiden begyndte at være imod mig. Vinden havde dog endelig lagt sig, og solen var brudt igennem – det hele var egentlig ret lækkert og tropisk. Det eneste der manglede var en fisk. Og jeg havde kun en times fiskeri tilbage, hvis jeg skulle nå at være hjemme på et tidspunkt, hvor jeg stadig kunne fungere på job næste dag.
– Jeg gik og fiskede det dybe vand foran 1. revle, da det pludselig gav et voldsomt stød i stangen. Jeg tænkte “YES ENDELIG” og forventede egentlig, at jeg nu ville mærke nogle tunge rusk i stangen. I stedet begyndte mit hjul at skrige og 6-7 meter line fløj afsted, som var bremsen ikke eksisterende. Fisken fightede mere som en havørred end en pighvar, og efter fire af disse vilde udløb, kastede fisken sig rundt i overfladen, og jeg fik den presset ind, hvor bølgen knækker. Først der så jeg, hvor grov en fisk, jeg havde kroget.
– Vi sloges et par minutter i bølgebruddet, som var ganske voldsomt, da der egentlig havde været godt gang i vinden den dag. Til sidst fik jeg den langt nok op til, at jeg kunne træde på den og få den sikkert op på stranden. Så stod jeg der, helt alene på stranden og råbte og dansede, mens min nye pr på 59 cm og 4 kg lige ud lå foran mig. En helt igennem fantastisk oplevelse der bare beviser, at selvom tid og tømmermænd er imod en, skal man aldrig give op. Drømmefisken kan komme når som helst, slutter han.
Du kan også selv deltage i Kinetic Fiskecup 2021. Alle kan deltate uanset hvad fisken er fanget på – og det er ikke nødvendigvis de største fisk, der vinder. Dommerpanelet lægger vægt på de bedste historier og de lækreste fotos inden for fem kategorier: kyst, saltvand, sø, å og put and take. Læs alt om konkurrencen her.
Malthes tålmodighed blev rigeligt belønnet med denne flotte fire-kilos pighvar.
jun 9, 2021 | Nyheder
– Martin Fischer og Daniel Larsen fra DFFD – @defynskefiskedrenge var for nylig taget tidligt afsted til Vestkysten for at fiske efter pighvar. – Vi ankom til Vejers Strand ved sekstiden om morgenen, hvor vi skulle prøve lykken først. Der blev rigget op med pighvarforfang fra Fiskeri og Natur, som de har udviklet i et “kludderfrit” system, specielt til pighvarfiskeri. Den fynske Langelands Wobler kom for enden på Martins stang og samme forfang med et sølvblink på Daniels stang. På ophængertafsen monterede vi begge en Gulp Tobis, med en ekstra lille trekrog nede i halen på den. Så var vi klar og gik op langs kysten med en god mavefornemmelse, for det hele så bare perfekt ud.
– Der var næsten ingen bølger, klart vand og godt med sol. Det ene kast blev efterfulgt af det næste i brændingen langs land. Daniel fik hurtigt nogle mindre pighvar og Martin lagde et kast i brændingen og trak langsomt ind, da det store sug skete. Langelangs Wobleren stoppede, og kampen begyndte.
– Efter en tung fight, hvor pighvarren kæmpede for livet og sugede sig fast til bunden, lykkedes det at få dagens første “godkendte” pighvar op på stranden. Vi var glade og tænkte, at det her bliver en god dag. Vi fiskede videre og endelig skete det vigtigste på hele dagen. Daniel fik suget i stangen, idet blinket blev taget af en flot pighvar, som efter en god fight kom på land. Den lykke det giver, måtte indfries med et kram, som kun to fiskere kender til. Det var Daniels første pighvar over “målet”. Dagens mission var lykkedes, og der var stadig mange timers fiskeri endnu.
– Daniel nåede ikke at fiske længe, før han fik lokket endnu en flot pighvar til at hugge. Denne gang var det på Gulp Tobis ophængeren, hvor den sad godt i den ekstra lille trekrog i halen på den. Sikke en start! Hele tre “godkendte” pighvar. Dagen var allerede langt over forventningerne, og hvad vi ikke vidste, var at det skulle blive endnu bedre! Igennem dagen blev pladserne udskiftet med nyt vand, og fiskene kom tilbage igen. Der var pighvar på samtlige pladser – plus et par fine skrubber.
– Vi ramte den samme plads, vi startede på, senere på dagen, hvor Martin også fik suget af et par fine pighvar. Det var en helt igennem forrygende tur, hvor alle forventningerne blev overgået. Vi afsluttede turen, da det begyndte at blive mørkt. Vi sad i bilen efter der var pakket sammen og gennemgik dagen: Vi landede vi i alt 14 Pighvar og 5 Skrubber. Der er masser af pighvar på Vestkysten: Det er bare om at komme afsted. Knæk & Bræk!
jun 3, 2021 | Nyheder
– Efter nogle optagelser til Supermænd TV om pighvarfiskeri på Vejers Strand sammen med DK 4, Vejers Grundejerforening, EFI-Esbjerg og HR Skovs Gourmetunivers, kørte jeg kørte jeg nordpå for at fiske pighvar, fortæller Morten Klim. – Denne beslutning viste sig helt klart at være en god beslutning. Jeg fangende nemlig to pighvar og to skrubber. Den største pighvar var på 68 cm og vejede 6 kg. Krabaten huggede på et tobis lignende gummidyr lige bag første revle i stigende vand. Det var godt, at der ikke var andre på stranden, for der blev råbt højt af glæde, da jeg fik bakset den i land. Jeg fiskede pighvarforfanget, som du kan se nedenfor langsomt i små hop over bunden. Så nu er menuen på min fødselsdag helstegt pighvar. Optagelserne bliver vist på DK 4.
Den anden af de to pighvar Morten fik. Øverst ser du den store på seks kilo.
Her kan du se det takel Morten fangede sine fisk på.
jun 1, 2021 | Nyheder
– Jeg valgte at køre til stranden, efter jeg havde afleveret mine drenge i skolen, fortæller Allan Lorentzen. – Jeg havde godt set, at jeg ikke ville nå det før højvande, men jeg tænkte, at det skulle have et skud alligevel. Vandet var lidt grumset, så jeg valgte et blink med kraftige farver og et ophæng med Gulp. En time efter fik jeg et par hug – og det var forløsende, for jeg fik landet en pighvar i den fine ende af skalaen. Jeg havde også kontakt til et par andre, som ikke ville lege med. En fantastisk tur, og jeg glæder mig til at lægge den på en varm grill med masse af urter.
maj 15, 2021 | Nyheder
– Jeg havde lejet en ferielejlighed ved Vejers Strand fra torsdag til søndag, og skulle selvfølgelig have stangen med for at prøve fiskeriet efter pighvar, fortælle Jimmi Ingemann. – Med mig var min kone og børn, så derfor kunne der ikke fiskes 8-10 timer af gangen, som jeg plejer. Jeg stod derfor tidligt op, og startede mit fiskeri ved 05.00 tiden. Der skete ikke rigtig noget frem til kl. 09.00, hvor hugget så også faldt. Hold da op de er stærke de fisk. Fisken tog line af hjulet flere gange. Den blev taget på en kastepirk, med et stykke makrel på trekrogen. 2,44 kg viste vægten, så det var noget af en debut fisk. Det er første gang, at jeg fisker efter dem, så hvilken start jeg fik, slutter han.
Hvis du vil læse mere om pighvarfiskeri for begyndere på Vestkysten, så tjek denne fede artikel af Rasmus Ditlefsen.
Har du selv været ude efter pighvar med succes, så send os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
apr 7, 2021 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Weekendens fisketeam – fra venstre Rune Hageltorn, Stefan Skovbo, Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter.
Den jyske vestkyst byder på et fantastisk spændende fiskeri efter pighvar. Følg med Rasmus Ditlefsen og Henrik Qvirin Reiter og se hvor let det kan være – selv for folk, der aldrig har prøvet det før.
AF RASMUS DITLEFSEN
MIN FISKEMAKKER Henrik Qvirin Reiter og jeg var så heldige at blive inviteret til Vestjylland en weekend i maj af et andet fiskemakkerpar, nemlig Rune Hageltorn og Stefan Skovbo, hvor weekenden skulle forgå med pighvar fiskeri. Den eneste erfaring jeg havde med arten før denne tur, var under aborrefiskeri i Sakskøbing Fjord,hvor jeg tilfældigvis fangede en pighvar på en Mepps spinner str. 3 i kobber. Og – et par måneder forinden havde Henrik fanget en på 64 cm på en tobis gennemløber fra kysten på Sydlolland. Så hverken Henrik eller jeg havde rigtigt prøvet fiskeriet før, og vores forventninger var derfor ikke høje, da vi hverken kendte til fiskeriet, grejet eller teknikken.
Pighvar med hornfisk som agn…
Det eneste vi skulle bidrage med, var hornfisk, som skulle bruges som agn. Da Henrik var ret hængt op, og jeg alligevel havde nogle feriedage op til weekenden, påtog jeg den nemme opgave at fange hornfisk. Dette var dog lige pludselig nemmere sagt end gjort, for jeg fangede masser af havørreder, men ingen hornfisk ville blive siddende…
Den sidste dag, jeg havde til rådighed, sadlede jeg om og brugte silketråd, men lige meget hjalp det, da samtlige horn røg af. To mindre havørreder havde forgæves forsøgt at hugge på hele vejen ind, og i det berømte sidste kast tog en fin to-kilos havørred gennemløberen med silkesnor og sprang helt fri, hvor agn og fisk røg i hver sin retning.
Det ærgrede mig nu lidt, da jeg selvfølgelig gerne ville have haft den fisk. Der blev grint og hånet fra alle retninger, og med rette, specielt da jeg måtte op med pungen og betale 206 kr for 1 kg hornfisk hos den vestjyske fiskehandler… små tre kilo. Derefter tog vi hjem til Runes familie, som havde et shelter, vi kunne benytte med frit fiskeri efter regnbueørreder i den lille sø foran lejren.
Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.
Kolde øl og fiskehistorier går ikke tidligt i seng
Det gav nogle gode grin samt nogle fine fisk, der blev fanget og genudsat. Fredag skulle vi tidligt op, om end at det blev senere end beregnet, da lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke går tidligt i seng. Vel ankommet på vestkysten med den forgående aftens læring frisk i erindringen gik vi i gang. Der er ingen tvivl om, at det drivfiskeri efter laks og havørred med orm eller rejer, som far lærte mig fra barnsben i Gudenåen – kom mig til gavn, da det på nogle punkter minder lidt om hinanden. Det varede heller ikke længe før jeg fik min første pighvar, og blev overrasket over fighten, da den tog en hel del mere fat end forventet – og de kan sagtens suge sig fast på bunden.
Man skal være vaks med modhugget, og selv lidt større fisk kan hugge ret forsigtigt. I starten var jeg taklet bare ramte en lille sten eller om det var et forsigtig hug man mærkede, når taklet malede rundt i brændingen.
Man fisker på langs med kysten og kaster sit takel op på stranden, hvorefter man lader den næste bølge tage det med ud. Sørg endelig for at have pegefingeren på linen, så selv de mindste nyk registreres. Flere gange så vi pighvarrer som lå helt blottet på stranden, når bølgen trak sig tilbage – for derefter at være væk med næste bølge.
Et par andre pighvarfiskere løb også hen og tog dem op, men personligt ville jeg hellere fange dem på stang. Flere gange i løbet af weekenden mærkede jeg også pighvar sprælle under støvlen, men løftede foden og lod dem slippe med forskrækkelsen, som også var gensidig…
Solnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig
Pighvarrernes hugperioder kommer og går
Der var ingen tvivl om, at der i løbet af dagen var hugperioder, hvor alle havde kontakt og fangede fisk, hvorefter der kom perioder, hvor det føltes som en ørkenvandring. Fiskene var der, da vi som nævnt af og til mærkede dem under støvlerne eller så dem skyde væk, når man tog et nyt skridt, men i nogle perioder ville de bare ikke hugge.
Lidt ligesom kystfiskeriet efter havørred, gælder det om at få afsøgt noget vand, og jeg vil skyde på, at vi fiskede cirka tre kilometer kyst af. Vi fiskede ind i mørkningen da det, ligesom fiskeri efter andre arter, kan give pote, og den sidste pighvar den dag, stod Stefan for. Vi havde i løbet af dagen fanget 33 pighvarrer i forskellige størrelser op til små to kilo samt mistet en del, hvilket vi alle syntes var godkendt eftersom de 3 af os var helt grønne i dette fiskeri.
Nye fiskepladser til pighvarrerne
Vi tog hjem til vores shelter for at sove tidligt, da en ny dag med samme fiskeri var planen, men som sagt går lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke tidligt i seng, og derfor gjorde vi heller ikke… Lørdag skulle blive lidt af en udfordring, da der var en lokal fiskekonkurrence med 100 deltagere, og folk stod som perler på en snor på de forskellige stræk, vi havde planlagt at fiske på. Dagen gik derfor med at finde helt nye stræk, men uden dækning på mobilen eller GPS blev meget spildtid brugt på de vestjyske veje, og det blev ikke til så meget fisketid som planlagt, hvilket var lidt af en fiskerlussing efter gårsdagens fantastiske fiskeri.
Vi fandt fisk, men det blev kun til hug og nogle missede modhug, men sådan er fiskeri jo. Vi endte med at bruge aftenen med at fiske efter bækørred, som er den diamentrale modsætning til pighvar, hvor der listes og sniges, men det må i høre om en anden gang…
Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.
Det rette grej til pighvarfiskeri
Grejet er relativt simpelt. Vi brugte 9-10 fods stænger op til 40 grams kastevægt med et solidt str. 3000-4000 hjul med 14 mm fletline. Det salte Vesterhav er nådesløst mod ens grej i forhold til min hjemlige brakke Østersø, så husk at skylle grejet bagefter. Taklet er det velkendte med en attraktor som fx blink eller pirk på 20-30 gram i en pang, der er påmonteret på ens fletline. I den anden ende er der bundet cirka 50 cm 0,40 mm fluorcabon med en str. 2-4 trekrog, hvor du agner hornfiskestrimlen/tobisen på 10-20 cm i hovedet. Pighvarren sluger nemlig ligesom andre rovfisk, normalt byttet med hovedet først. På denne måde undgår du at fejlkroge fiskene, i modsætning til de setups, hvor man bruger 40-80 grams pirke, der virker som et anker, som slæbes hen over bunden med to frie kroge på trekrogen.
Masser af fiskepladser til pighvar
Vestkysten er 560 kilometer lang og pighvaren (Scophthalmus maximus) findes hele vejen fra syd til nord. Nogle områder holder dog helt sikkert flere end andre på grund af mængen af føde. Det kan dog undre mig en smule, at folk generelt fisker på de samme kendte pladser, som tilsammen udgøres af cirka 20 kilometer kyst ud af de over femhundrede kilometer. Der hersker ingen tvivl om, at der mange uberørte områder, hvor der kunne dyrkes et ligeså ihærdigt og givende fiskeri, som der gøres på de i forvejen kendte stræk. Steder hvor man mere eller mindre ville kunne gå for sig selv.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019 (det sidste trykte nummer af Fisk & Fri)
Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.
Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.
Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.
