– I går vågnede jeg tidligere end resten af familien, fortæller Diana Christensen. – Klokken var 05.30, og imellem morgen kaffen samt solopgangen fik jeg den spontane ide at køre ned til Børsmose Strand – bare lige en hurtig tur, nu hvor jeg kun bor 10 minutter derfra. Årets første pighvar skulle fanges i dag.

– Jeg pakkede mit grej, og tjekkede min app sejladsudsigt. Der ville være østenvind, vindstille, lav bølgehøjde og højvande, samt  lidt overskyet og små regn: Lets go!

– Idag valgte jeg den hurtige løsning, nemlig et almindeligt fladfiskeforfang med et 40g blink. På den nederste krog havde jeg Berkley Gulp Alive sandorm og den øverste krog var monteret med gummitobis. Jeg tog ikke vaders på –  blot gummistøvler, og så var det ellers Igang, Jeg stod på første revle og lagde et par kast ud. 10 minutter inde i fiskeriet fik jeg det første hug, men den slap på vej ind.

– 5 minutter efter fangede manden til venstre for mig en kæmpe tallerken. Det var helt sikkert min han fik. 1 time efter bed en fin skrubbe bed på, og den kom da med hjem. Efter 2,5 time skulle jeg til at køre hjem, men jeg skulle lige have et sidste kast, og så var det slut. Men så kom det igen, det vilde hug. Det hug, hvor snøren stod helt stille, og stangen var spændt til det yderste.

– Først var jeg sikker på, at det er bundbid. Men langsomt gav bunden sig, og så skulle det gå stærkt. Jeg hev stangen op, og spolede ind. Jeg holdt stram line hele tiden, og gik baglæns. Nu skulle den bare i land, men den sugede sig fast i bunden lige i vandkanten. Jeg løb frem, imens jeg spolede ind og fin den til sidst fri fra den sugende kraft med foden. – Nu er du min – endelig du fine storefisk, tænkte jeg. Så fik jeg den, og dagen var reddet. Jeg jublede så hele stranden kunne høre mig. Men har man prøvet at fange sådanne et bæst, så kender man godt følelsen. Det er skønt. Solen skinnede da jeg kørte hjem – fantastisk.
Pighvarren var 1,1kg og 40 cm, slutter hun.

Læs mere om pighvarfiskeri fra kysten i artikelarkivet på fiskogfri.dk

 

Jans L:ystfiskershop

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This