apr 13, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Her forleden var jeg afsted på min og drengenes første fisketur, fortæller Kasper Heuck. – Det endte med, at vi tog i putten i Bindslev Put and Take. Det holdt hårdt for Viktor, der synes stangen var dårlig og, at det var nogle dårlige agn. Men – 10 minutter før vores fiskekort udløb, huggede denne flotte fiske på Viktors stang, hvor der et lille rødt gummidyr på. Så var dagen reddet, slutter han.
Du kan også selv deltage i Westin Cup 2025, hvor du hver måned kan vinde en lækker highend Westin W8 stang efter eget valg. Læs mere om hvordan du tilmelder din fiskehistorie med foto til Westin Cup 2025 her.
Husk, at der blandt alle, der indsender fangstrapporter, trækkes lod om en vild drømmefiskerejse til Amazonas sponsoreret af IFish Travel, hvilke du kan læse mere om her. Jo flere fede historier med tilhørende billeder du indsender – og som publiceres (det gør de fleste) – desto flere “lodder i hatten” har du, når der trækkes lod primo 2026.
”
mar 14, 2025 | Artikler, Kystfiskeri, Nyheder, Put and take
GULP Nichtcrawlers og lignende ormelignende agn får den vildeste gang, når du sætter den på en Slow Death krog.
Hvad enten du er til havørred på orm og bombarda, flotte put & take ørred eller måske laks og havørred i åen – så får du her opskiften på en yderst simpel teknik, der kan opgradere dit ormefiskeri med flere hestelængder. I denne artikel fortæller Bo Troelsen og Karsten Bech dig hvordan du fisker med Mustads Slow Death kroge – og meget tyder på at de har et stort potentiale.
AF KARSTEN BECH OG BO TROELSEN
– TRE KAST på en af mine absolut favorit pladser i fjorden, og der var gevinst i form af en fin blank halvanden kilos havørred, fortæller Bo Troelsen, der har brugt adskillige kystture på at teste Mustad’s Slow Death kroge. – Se det er jo noget, der kan give blod på tanden og varme i kinderne, på en kold vinterdag. Og da det oven i købet var på en krog, jeg ikke havde skænket den store tiltro, da jeg startede mit fiskeri, gjorde bestemt ikke oplevelsen ringere. Under de næste dages fiskeri skulle det også vise sig, at det ikke kun var en tilfældighed, for de »skæve« kroge jeg havde lovet at afprøve, gav fuldt ud mine normale agn kroge kamp til stregen – og mere til.
Mustads Slow Death giver en ekstra livagtig bevægelse af agnen, som er ren gift for enhver havørred.
Perfekt rotation af agnen med Mustads Slow Death kroge
Mustads Slow Death kroge er med deres specielle bøjning designet til at rotere om deres egen akse, hvorved agnen kommer til at minde om et såret eller døende byttedyr, fortsætter Bo. – Jeg må blankt erkende at denne Slow Death’s efterligning af denne bevægelse , sker så overbevisende, at de langt overgår de kroge, som jeg plejer at bruge til orme fiskeri efter havørred.
Jeg har testet krogen på ørred i Mariager Fjord, og jeg blev som sagt meget positivt overrasket. For selv om designet på krogen set i et internationalt perspektiv ikke er nyt, så har jeg til dato ikke set en eneste dansk fisker bruge dem. Jeg har set dem på nettet, men har på trods af mange års fiskeri, ikke skænket det en tanke at bruge dem før nu – og det kan jeg godt ærgre mig lidt over efter jeg har testet dem, og set hvor effektivt de virker til havørredfiskeri med orm. Selve krogen er dog ikke kun beregnet til orm, men kan også bruges til alle typer softbait, GULP og andre typer af aflange naturlige agn.
Slow Death er designet til at rotere under indtagningen, og det gør den helt perfekt, når den som her er monteret med en stor GULP Nightcrawler. Krogmønstret er i princippet blot en nedskaleret version af den klassiske mak-krog, der ligeledes roterer om sin egen akse.
Sådan fisker du med Slow Death kroge på kysten
Fisketeknikken med Slowdeath har for mit vedkommende været at montere et bombarda flåd på linen på normal vis med et gummistop til at fungere som buffer for flåddet mod svirvlen. Herefter monteres et par meter langt forfang efter bombardaflåddet. Svirvlen kan med fordel være en kugleleje-svirvl – dels for at forbedre rotationen og dels for at linen ikke skal kinke ret voldsomt.
Et bottom bouncer krogtakel er også en god måde at præsentere sin Slow Death krog på. Og når man fisker taklet på bunden, vil der være endnu flere arter en ørred, der vil lade sig friste til hug. Prøv for eksempel at bruge det efter en drivende jolle. Jeg er overbevist om, at det vil give flere fisk og arter på grund af de lokkende bevægelser krogen laver.
Jeg brugte store regn- og børsteorm som agn, da jeg testede krogene. Men vær meget opmærksom på, at det ikke er lige meget, hvordan du agner krogen. For, skal man opnå den roterende effekt, som gør agnen ekstra attraktiv og får fisken til at bide, skal man kroge ormen gennem hovedenden og lad krog spidsen gå ud gennem mavebæltet. Selve hovedet på ormen skal være skubbet helt op over krogøjet.
En rigtig god ting ved denne type krog er, at den laver den roterende bevægelse, hvad enten man spinner langsomt eller hurtigt ind. Det er en stor fordel, hvis man ikke har den store erfaring i kystmede, da man ikke behøver at have den samme fornemmelse for agnens gang i vandet, for at fiske rigtigt. Med Slow Death kommer den rigtige bevægelse helt af sig selv. Prøv selv at gå ind på www.youtube.com og skriv »Slow Death Hooks – Intense Crawler Action« – så kan du få en rigtig god fornemmelse af, hvordan krogene fungerer, slutter Bo Troelsen.
Powerbait rullet til en tilspidset pølse og så ellers monteret på den roterende Slow Death krog, kan meget let gå hen og blive det helt store P & T hit.
Med Slow Death I put and take´en
– Første gang jeg stod med Mustad Slow Death Hook i hånden, viste jeg ikke helt hvad jeg skulle sige, fortæller Karsten Bech, der også har været ude at teste Slow Death i praksis. En langskaftet krog med et sideværts buk midt på. Krogene er oprindeligt fremstillet til fiskeri efter walleye – amerikanernes svar på sandart, men de måtte da kunne bruges til andet? Der var ikke andet at gøre end at klø på. Jeg tog ud til den lokale P&T med et par poser, og så var det ellers bare med at gå i gang.
Jeg forsøgte mig først med små jighaler, men der var ingen forskel i gangen om jeg brugte almindelige kroge eller Slow Death kroge, hvilket nok skyldes størrelsen på krogene. De mindste jeg havde, var størrelse 4, hvilket er en forholdsvis stor krog til små jighaler. Herefter forsøgte jeg mig med Power Maggots. Jeg har i mange år fisket med 3-4 Power Maggots på en lille krog, hvor man klemmer den første Power Maggot flad, for at få dem til at snurre langsomt rundt i vandet, når man trækker langsomt ind. Heller ikke her var der nogen succes, hvilket jeg igen tilskriver størrelsen på krogene. En lille udgave i størrelse 8 eller 10 ville være perfekt til dette formål, men desværre er den mindste model str. 4.
Med GULP Nightcrawlers og andre worms på Slow Death krogene
GULP Nightcrawlers rykker dog for vildt, fortsætter Karsten. – Det var først, da jeg forsøgte mig med disse, at der skete noget. Men så skete der til gengæld også noget. Et rig med et bombardaflåd, tre meter 0,24 mm forfang, et lille splithagl og en Mustad Slow Death krog agnet med Gulp Nightcrawlers blev sendt ud i søen, og efter bare et par meters indspinning var der fisk.
En stor bækørred havde taget Nightcrawleren, og lod sig lande efter en kort fight. De fem næste kast gav alle hug, og i sjette kast var der fisk igen, hvorefter en fin lille regnbue måtte samme vej som bækørreden. Og når man ser en Nightcrawler agnet op på en Slow Death krog forstår man det også godt. Agnen får en helt speciel gang i vandet, og ligner en igle eller lignende der bugter sig lokkende gennem vandet. En mere effektiv gang kan jeg ikke forestille mig. Det eneste der irriterede mig var at jeg ikke havde almindelige regnorm med, for agnet på en Slow Death krog kan jeg kun tænke mig, at det være super effektivt.
Slow Death virker perfekt til Powerbait i put and take´en
– Powerbait og Slow Death er ligeledes en giftig kombination. Hvis powerbaiten bare puttes på krogen i en klump, sker der ikke noget. Det var først da jeg formede powerbaiten som en lang tynd pølse, der spidser til i bagenden, at krogen viste sit sande jeg.
Selv ikke den vildeste wobler har en gang, der er så god som powerbait på en Slow Death krog var her jeg opdagede endnu en ting. Når jeg normalt fisker powerbait rigget op efter et bombardaflåd, så bruger jeg små trekroge. Når fisken hugger, får den løs line nogle sekunder, indtil den har slugt agnen, inden jeg giver tilslag. Men med Slow Death krogene, kan der gives modhug med det samme, og fiskene kroges fint. Det skyldes, at den lange krog sidder længere tilbage i powerbaiten, så fisken derfor får den ind i munden med det samme. Derved undgår man at miste fisk, som spytter powerbaiten ud igen, fordi de mærker modstand fra linen. Det eneste problem, var at powerbaiten ikke sidder så godt fast på den tynde krog, men det løste jeg ved at vikle lidt metaltråd rundt om krogen.
Alt i alt er Mustads Slow Death kroge suveræne, og har helt klart fået sig en fast plads i min grejæske. Jeg kan næsten ikke vente med at komme på kysten og forsøge mig med børsteorm – enten levende eller Gulps imitationer. Eller hvad med at agne dem med lange tynde ormesoftbaits efter søens aborrer, for slet ikke at snakke om at prøve dem i åen efter laks og havørred med regnorm eller…… Ja muligheder synes uendelige, slutter Karsten.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2009
feb 1, 2025 | Nyheder
Fiskeguiden Ove Johansson var forleden ude med sin båd fra Hällekis i jagten på flotte laks og ørred på Sveriges største sø – Vänern, hvor også en del danske trollingfiskere tager hen efterhånden.
– Der var ret godt vejr og fiskeriet ligeså. Klokken 11 kommer det første hug på downriggeren, som bliver fisket i 10 meters dybde. Isak, som var dagens gæst, tog stangen og fightede en fin laks på 6,6 kilo.
– Hurtigt vendte vi båden og tog et træk hen over det samme område, som gav hugget fra den fine laks – og vupti havde vi en flot søørred på 6,2 kilo. Herefter døde fiskeriet desværre ud, men vi blev hængende i området, til det var tid til at tage ind.
– Men – netop som vi skulle til at tage de sidste stænger ind, huggede en tung fisk den agn, der kørte tæt på overfladen, og efter en stenhård kamp kunne vi lande en fantastisk laks på 9,22 kilo og 90 centimeter, hvilket var ny PR for Isak. Laksen tog en lille løje fisket med 20 gram bly foran i en fart på 2 knob, slutter Ove, som du også selv kan komme til at fiske med. Læs mere om hans fiskeguidevirksomhed på charterfiske.se.
Savner du inspiration til en helt ny form for ørredfiskeri på de store svenske søer – så læs artiklen om prikspin efter kæmpe søørred med LiveScope her.
En massiv e 6,2 kilos sørred fra Vänern til Isak.
jan 25, 2025 | Åfiskeri, Fluefiskeri, Nyheder, Rejsefiskeri
Tasmanien byder på et fantastisk fiskeri efter flotte bækørreder. Følg med den lokale flueguide Daniel Hackett til øen der ligger så langt væk fra Danmark, du overhovedet kan komme. Her kan du opleve uspoleret vildmark – og noget af det bedste tørflue sightfiskeri, du kan forstille dig.
AF DANIEL HACKETT
SIGHTFISKERI er efter min mening den mest spændende form for fluefiskeri. En af de oplevelser, der står tydeligt printet i min erindring, er en dag på den øvre del af Macquarie floden, hvor jeg er heldig at opleve en helt fantastisk majflueklækning med massevis af store, vilde bækørreder, der går fuldstændig amok i fire timer i træk.
En anden dag, jeg tydeligt husker, er en to-dages tur til en øde, krystal klar sø, hvor kæmpestore ørreder i 5-6 kilos klassen i en sanseløs rus jager småfisk op fra dybet og går grassat på dem i overfladen. Eller – måske er den uge, jeg spenderer på den vilde tasmanske vestkyst efter havørreder en af de ture, der har gjort størst indtryk. Med kæmpestore klitter, der tårner sig op bag mig, gennemfisker jeg den brutale brænding med skelettet fra en gigantisk sydlig rethval, som et nærmest surrealistisk bagtæppe i det fantastiske natursceneri.
Men – selv om jeg har massevis af fantastiske minder fra Tasmanien, er den dag, jeg husker allerbedst dog nok den dag, hvor jeg sætter ild på min fiskekammerat… Det sker på en flere måneder lang fisketur, hvor jeg er ude for at udforske vildmarken omkring den øvre del af Mersey floden – på jagt efter nye spændende fiskevande. Det er ukendt territorium, ukendte jomfruelige fisk – og ukendte klækninger.
Tasmanien er et rendyrket tørflueparadis, med gode chancer for fisk som denne.
Tasmanske sommerørred om vinteren
Det er en smuk midsommerdag i januar. Ja – for når det er vinter i Danmark, så er det sommer i Tasmanien. På denne dag, som jeg aldrig kommer til at glemme, har jeg fået selskab af min gode ven Greg. Vi er på vej op igennem en kløft, hvor ingen af os har været før. Vi har spottet en klækning af store, fede slørvinger på op til fem centimeter, og det er som om, at samtlige ørreder i floden er oppe på finnerne for at tage del i festmåltidet.
Overalt kan man høre plask og tunge skvulp – og på de bedste standpladser materialiseres kæmpestore ørreder af drømmeagtige proportioner, som for en stund har glemt alt om deres majestætisk tilbagetrukne tilværelse. De havde kun en ting i hovedet – slørvinger. Jeg har en distinkt følelse af, at jeg vil komme til kort med min 7.6 fods splitcane stang, der ellers var helt perfekt tidligere på dagen, hvor der primært var mindre fisk i farvandet. Men – uanset hvad, har jeg ikke tænkt mig at lade min chance gå til spilde, blot på grund af en underdimensioneret stang.
Monsterørreden fra den dybe pool
Med en perfekt smal linebue, sender jeg en lille bitte ubelastet nymfe tværs ud over vandet. I min anden præsentation snupper den nymfen. Med så stor kraft, som jeg vover med den spinkle stang, gør jeg modhug, så det knager af fightglæde ned gennem den sekskantede stang, mens storørreden med massive plask ruller rundt mellem stenene ude i strømmen. Til min store forbløffelse lykkes det mig inden længe at få fisken presset så tæt på, at jeg har den blot en stanglængde fra den klippe, jeg står på.
Forsigtigt læner jeg mig forover med nettet, for at løfte monstret op fra den dybe pool – ivrig efter at se fisken i øjnene og beskue den imponerende fisk på tætteste hold. Men netop som fisken er ved at glide over netrammen, retter krogen sig ud – og sekunder efter er drømmefisken blot et flygtigt billede på min nethinde, der nok aldrig forsvinder. Evigt ejes kun det tabte, siges det.
Fiskeriet i regnskovsfloderne er mindst lige så spændende, som det man oplever i lavlandet, men her er fiskeriet ofte meget koncentreret og bedst på de aller varmeste sommerdage.
Ørredfeber og balstyrisk ilddans
Den aften ved floden, beslutter vi os for at fejre dagens spændende begivenheder med whisky og øl, i selskab med Sydkorset og mælkevejens funklende stjerner. Dagens oplevelser med megaklækninger og kæmpefisk bliver highlightet ud i de mindste krinkelkroge – efterfulgt og krydret med et festfyrværkeri af de sjoveste jokes vi kan komme i tanker om. En af dem er så morsom, at mine grinekramper medfører spastiske benspjæt så ukontrollable, at jeg får sparket Trangiaen omkuld og sætter ild til Greg, der høj af ørredfeber begynder en balstyrisk ilddans. Den starter ved bålpladsen, men i takt med, at han for alvor mærker flammerne slikke op af kroppen, rykker forestillingen længere og længere ud i vandet, for til sidst at ende med et gigantisk plask, idet Greg sætter et punktum for dagen i selskab med de ørreder, der har været med til at gøre netop denne dag så uforglemmelig.
Masser af ørred til alle på Tasmanien
De sidste otte år har jeg været så heldig, at jeg har kunnet leve af at være fluefiskeguide på Tasmanien. Og der er masser af fisk til alle. Ørrederne, som blev udsat af englænderne i 1860’erne, har dannet vilde, selvreproducerende bestande overalt på Tasmanien, og i dag er der over 3000 vandløb samt søer med bestande af smukke ørreder. Fiskeriet blev for alvor sat på verdenskortet i 1988, hvor der blev afholdt VM i fluefiskeri. Men på trods af, at folk så småt er ved at få øjnene op for det fantastiske potentiale Tasmanien byder på, er der stadig masser af fuldstændig uspoleret ørredfiskeri. Og massevis af ørreder, der grådigt kaster sig over tørfluerne.
Der tørfluenørdes for fulde gardiner ved lejrbålet – godt krydret med røverhistorier og jokes så morsomme, at man kan komme til at sætte ild til sine venner…
Overblik over de tasmanske fiskevande
De nordlige floder byder på et helt eminent fiskeri. Hvis jeg kun havde én uges tid til at fiske i Tasmanien, ville den starte ved Launceston med tre dages tørfluefiskeri. Mulighederne i dette område er næsten uendelige. Det bedste tidspunkt er om foråret i oktober – november Her vil jeg helt klart foretrække nogle af de langsomt flydende stræk, der malerisk snor sig gennem lavlandsengene – præcis som de klassiske engelske kalkstrømme.
De fleste af disse floder er små, men enkelte af de større, som fx South Esk, der er 200 kilometerlang – eller den nedre del af Macquarie floden. Her er der mulighed for at vade- eller driftfiske fra en gummibåd.
Klækningerne kan være op til tre forskellige majfluer på en dag, der imiteres med fluer i krogstørrelser fra str. 12-18. Hertil kommer et stor antal af landlevende biller og vandnymfer. På Tasmanien er det normalt at se ørrederne hoppe fri af vandet for at tage flyvende majfluer, og vandnymfer. Alene det er hele turen værd.
I december – februar, når foråret bliver til sommer, klinger majfluefiskeriet af. Nu starter mit favoritfiskeri i lavlandsfloderne med en aggressivitet, der ikke efterlader nogen tvivl om, at de ved, hvad de vil ha’. Et mere visuelt højspændt fiskeri skal du lede længe efter. Her er der ikke bare tale om fisk, der står på en fast standplads og tager, hvad der kommer. Nej – fiskene svømmer aktivt rundt, og kaster sig grådigt over alt, hvad der minder om græshopper.
På samme tidspunkt, er der også mulighed for at opleve et sindsoprivende spændende fiskeri, med cikade- og slørvingeimitationer i de tempererede regnskovsfloder – fx Mersey floden. Fiskeriet i regnskovsfloderne er mindst lige så spændende, som det man oplever i lavlandet, men her er fiskeriet ofte meget koncentreret og bedst på de aller varmeste sommerdage. Gennemsnits fiskene i de fleste floder ligger fra lidt under eller over kiloet.
Når sommeren klinger af og efteråret nærmer sig, kommer majfluerne igen tilbage på menukortet. Efterårsklækningerne kører i 2-3 måneder indtil sæsonens af slutning i slutningen af april – starten af maj. På varme dage supplerer græshopppefiskeriet majfluerne, og på fugtige aftener byder sværmende flyvemyrer på endnu flere muligheder for tørfluefiskeren.
En af områdets femstjernede lodges – beliggende direkte ned til fiskevandet!
Ørredsøerne langt ude imod vest
I min tasmanske vil de trefire midterste dage helt sikket blive brugt i de vestlige søer som ligger i de fredede World Heritage Area. De vestlige søer er ret unikke, og ligger på et plateau mærket af gletsjeraktivitet for tusinder af år siden. Da gletsjerne blev gamle og forsvandt, efterlod de mere end 400 mindre lavvandede søer. De fleste er fulde af majfluer, tanglopper og små byttefisk der bor mellem tangpletterne på den hvide sandbund.
Ørred blev først introduceret til området i slutning af 1800-tallet og i de sidste 130 år har de eksisteret sammen med den oprindelige flora og fauna.
Sightfiskeri på de store tasmanske søer
Selve fiskeriet er vanskeligt at beskrive, men for at sige det ligeud, er det langtfra søfiskeri, som de fleste kender det. Den bedste sammenligning vi kan bruge er, at man purscher ørred på samme måde, som man fisker efter bonefish på tropeflats. På skyfrie dage vader vi i de lavvandende laguner, i søgen efter ørred der er fokuseret på majfluer i overfladen. De fleste vejer 1-2 kilo men enkelte når vægte over fem kilo!
På dage hvor vejret er lidt mere hårdt med skyer, regn og vind, er der søer med mere grøde, som der kan fiskes med tørfluer på alligevel. Uanset vejret om dagen, er ni ud af ti vandet roligt, og man kan se ørrederne taile. At taile er et udtryk primært brugt om bonefish når halen lige stikker over overfladen, når de svømmer rundt og guffer fødeemner op fra bunden. Det siger vist sig selv at dette er med til gøre fiskeriet ekstremt spændende!
En ting der er vigtigt at påpege omkring fiskeriet i Tasmanien er vejrets betydning. Tasmanien er en lille ø omringet af massive havområder i hvad der er kendt som Roaring Forties fordi der er brølende vinde. Når disse vindsystemer rammer øen, og det centrale 1200 meter plateau, bliver de presset op og kan blive voldsommere, og resultere i dramatiske vejrændringer. Således kan det være 30 grader, og solskin den ene dag, og sne den næste! Ja de vestlige søer er vilde på mange måder!
Mange af lavlandsfloderne er bittesmå bække på størrelse med denne, men som du kan se, kan de krystalklare bække rumme ret pæne fisk.
Ørred i de tempererede regnskovsfloder
De sydlige floder burde afslutte enhver tur til Tasmanien. Styx, Weld og Florentine er friløbende vandløb med et rødligt skær i vandet fra regnskovens muldbund på Sydtasmanien. Her vokser enorme træer, hvoraf nogle kan være op mod 700 år gamle. Herefter flyder floderne gennem skovområder, som desværre til dels er blevet massivt udryddet af skovhugger industrien. Man kan håbe at økoturisme, heriblandt lystfiskeri, kan overtage skovbrugen og med de smukke bjerge og med det fantastiske fiskeri området byder på, burde det kunne lade sig gøre.
Fiskeriet er 100% visuelt, og man kaster kun til fisk man har set. Blindkast resulterer i mange bittesmå ørreder, men dem der evner at spotte de store 2-5 kilos fisk mellem væltede træer, hurtige stryg, og i de dybe pools, har muligheder for at opleve et fiskeri der er svært at matche.
Man kan meget let få bækørreder på hjernen, når først klækningerne tager fart, og fiskene tager for sig af retterne.
Tasmanien – et ørredparadis
Det er så Tasmanien. Andre højdepunkter der bør nævnes er sightfishing efter havørred, de vilde regnbuer i World Heritage Area eller fiskeriet i de små kildevælds åer. Vi har de famøse tasmanske djævle og er stolt af vores danske prinsesse, men vi har også suverænt visuelt fiskeri efter ørred, så kom bare og besøg os.
Øen Tasmanien er en del af den australske stat – og ligger 40 minutters flyvning fra Australien. Over 40% af øen er fredet som nationalparker, reservater eller andre former for beskyttede områder. Den er på størrelse med Irland, men på trods af dette bor der kun en halv million mennesker. 200.000 af dem bor i hovedbyen Hobart, der ligger på den sydlige del af øen.
Den næststørste by er Launceston med 100.000 indbyggere. Begge byer kan man komme til via fly med Qantas and Virgin Blue, der flyver fra Melbourne International Airport. Meget af det bedste strømvandsfiskeri findes under en times bilkørsel fra Launceston, men der er også rigtig godt strømvandsfiskeri vest for Hobart. De bedste søer ligger på midten af øen, i et område der kaldes Western Lakes. Regionen er en del af det centrale højlandsplateau i 1100-1200 meters højde. Her er over 3000 krystal klare lavvandede søer, hvor du kan sightfiske efter ørred, som var det bonefish. Og for at det ikke skal være løgn så er området udråbt som fredet World Heritage Zone, hvilket er din garanti for nogle uforglemmelige naturoplevelser.
Fluefiskeri på Tasmanien
Forfatteren, Daniel Hackett, driver firmaet, RiverFly Tasmania www.riverfly.com.au fra byen Launceston. Der er fokus på tørfluefiskeri fra oktober til april. Daniel er også den første fiskeguide, der har fået tilladelse til at guide i World Heritage området, hvor der udlejes primitive hytter fra oktober til marts.
Teltet rystes efter en våd nat, så det ikke er helt så tungt at slæbe tilbage gennem vildmarken.
Mange af de små søer i højlandet er så afsides liggende, at man kun kan komme frem til dem til fods. Men – det gør ikke fiskeriet mindre godt…
jan 24, 2025 | Nyheder
– Knap hver femte fangede ørred over mindstemålet i Isefjorden stammer fra udsætninger af smolt, så måske kan midlerne anvendes bedre. Sådan lyder der fra DTU Aqua på baggrund af deres seneste undersøgelse.
I studiet har DTU Aqua mærket udsatte ørreder i Isefjorden, og herefter sammenlignet fangsten af udsatte ørred med fangsten af vilde ørred for at få et relativt mål for, hvor meget udsætningerne bidrager til det lokale fiskeri. – Dette giver lystfiskerne en bedre mulighed for direkte at vurdere effekten af udsætninger på deres eget fiskeri, siger forskerne. – Det giver også en mulighed for at sammenligne arbejdsindsats og økonomi med alternative indsatser for at forbedre fiskeriet, særligt forbedring af forholdene for de vilde ørred i form af restaurering af vandløb.
– En anden måde at forbedre fiskeriet kunne være at øge den naturlige produktion af de vilde ørred ved hjælp af restaurering af Isefjordens vandløb, pointerer forskerne. – Hvis det antages at fangede ikke mærkede ørred stammer fra Isefjordens vandløb, vil den samme effekt, som de knap 100.000 udsatte smolt/år, kunne opnås ved at øge det vilde ørredsmoltudtræk fra Isefjordens vandløb fra de nuværende ca. 7.000 til 8.700 stk. igennem restaurering af vandløbene. I tilgift, giver restaurering oftest en varig effekt, hvorfor indsatsen kan betragtes som en engangsudgift, foreslås det.
Læs mere om undersøgelsen her.
jan 16, 2025 | Nyheder
– For første gang i lang tid besøgte jeg i går Truust Mølle Fiskepark, fortæller Thomas Lange Røddik fra Team Effekt. – Da jeg kom, kunne jeg konstatere, at begge søer var stort set lukket af is.
– Der var dog et OK hul i den modsatte ende af den store sø, hvor der udspringer en kilde. Da jeg ved, at der normalt står fisk i det område, gav jeg det et skud. Efter at have fisket lidt med blink uden at mærke noget satte jeg en Fatty D-Worm på i rød efter en bombarda, og fisket ekstremt langsomt hen over bunden gav det gevinst.
– Koden i går var således ekstremt langsomt fiskeri, og her plejer Munkiormen fisket uden belastning at være et hit, så den fik også et skud. Uden tungsten på krogen daler den langsomt ned igennem vandsøjlen, og så kan den fiskes ekstremt langsomt, når man trækker ind. Fiskene var specielt glade for farverne i glowboksen. Det gav yderligere et par fisk plus et par mistede og ellers en masse aktivitet, slutter Thomas.
jan 4, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Put and take
Herning Fluen, går under flere navne, og findes både med kuglehoved (som her), kuglekæde øjne eller helt uden belastning. En købeversion fås bl.a. fra Unique Flies.
CatsWhisker, PindsMølle Fluen – Herning Fluen? Ja kært barn har mange navne og denne eminente P & T flue er ingen undtagelse. Den er fast inventar i mange midtjyders flueæske, og det er måske også på tide du gav den et forsøg.
AF CASPER LARSEN
FLUEN så første gang dagens lys tilbage i 1980’erne, hvor den engelske fluefisker David Train udviklede fluen, til fiskeri efter ørred i stillestående vand. Fluen fik navnet, Cats Whisker, fordi David brugte fire af sin kats knurhår, til at fastgøre maraboufjeren ved krogskaftet.
Fluen viste flere gange sit værd til konkurrencer, og da den populære engelske fluefisker Bob Church benyttede fluen for første gang, fangede han 16 fisk, hvor hans bådpartner måtte nøjes ned én fisk. Herefter var fluen på alles læber, og dens mønster blev hurtig en succes, blandt engelske ørredfiskere. Den har efterfølgende fundet vej til bl.a. Tyskland, Holland og Danmark.
Herningsfluens gennembrud i Danmark
I Danmark fik fluen først rigtig sit gennembrud for godt nitten år siden, hvor Pinds Mølle Put & Take sø solgte dem fra deres kiosk, og blandt de mange fluefiskere ved søen, og nærliggende søer, blev den hurtig en favorit og døbt Pinds Mølle Fluen, blandt de lokale. Kiosken har nu udvidet sortimentet så den ikke kun fås på den oprindelige str. 8 krog, men nu også på en 10’er og 12’er krog, både med kuglehoved, og med de oprindelige dobbelt kugleøjne.
Efterfølgende har flere af de erfarne og skrappe midtjyske Put & Take fluefiskere taget den til sig, og med sig rundt i de forskellige søer, og efterfølgende er den også blevet døbt Herning Fluen, som mange kender den bedst som. Fluen der fås i flere farver, er dog mest populær i en neongul krop med hvid marabou, med lidt flash på krop og hale. Fluen er meget levende i vandet, grundet maraboufjerene der nærmest puster sig op, når den daler, for så at trække sig sammen ved træk i linen – en fristelse ørreden har svært ved at modstå.
Materialer til Herning Fluen
Krog: Valgfri str. 8 – fx Gamakatsu F314
Tråd: Hvid
Hale: Hvid marabou samt et par strå Krystal Flash
Krop: Neongul eller chartreuse chenille
Øjne: Kuglehoved i guld eller kuglekæde øjne eller ingen
Vinge: Hvid marabou samt et par strå Krystal Flash
dec 14, 2024 | Nyheder
Sveriges næststørste sø Vättern byder i starten af vinteren på et spændende kastefiskeri efter laks, der kan foregå både fra land og fra båd. Danske Ole Gregersen, Snurrebassens far, har sammen med sine kammerater Christian og Michael besøgt den store sø, og de har fisket fra land med stor succes:
– Vi ankom omkring middagstid med høj sol og frost, fortæller han. Ret hurtigt fik Christian og jeg et par fine fisk op til 60 cm – både laks og ørred. Da solen var ved at gå ned, fik Michael et rigtig godt hug, og vi landede efterfølgende en super flot ørred på 77 cm, som hurtigt blev genudsat.
– 10 minutter senere fik Michael igen et monsterhug, og denne gang var det laks! Efter en fed fight landede vi en spejlblank laks på 75 cm, som du kan se ovenfor, og det endte med, at vi fangede i alt seks laks og tre ørreder. Alle fisk blev genudsat på nær den ene laks på 75 cm. Alle fiskene huggede på Snurrebassen og Fladbukken i sølv – samt Ölands wobleren i farven scale. Vi kommer helt sikkert igen en anden gang, slutter han.
Læs mere om kastefiskeriet fra land og båd efter laks på Vättern her.
nov 7, 2024 | Nyheder
Sverige største sø Vänern byder på et super godt trollingfiskeri, som mange danske lystfiskere er ved at få øjenene op for. Fiskeriet er super godt på grund af stabile udsætninger af fisk, så folk valfarter langvejs fra for at tage del i det fine fiskeri:
– Forleden fik Team Sveske en super flot laks på hele 11,66 kilo, fortæller Kristian Flak, hvilket betyder at danskerne pt har håneretten ved Dalbergså ved Vänerns SV-kyst, hvorfra mange af trollingfiskerne stævner ud på deres ture ud over den store sø, der er Sveriges og en af Europas største. Laksen fører lige nu konkurrencen Silverlaxen.
– Team Frederik har også fået en virkelig flot ørred på seks kilo, som du kan se nedenfor.
Savner du inspiration til en helt ny form for ørredfiskeri på de store svenske søer – så læs artiklen om prikspin efter kæmpe søørred med LiveScope her.
Team Sveske med deres super flotte laks på hele 11,66 kilo fra Vänern.
