mar 3, 2024 | Åfiskeri, Artikler, Guide til fiskepladser
Andreas Kronborg Christiansen vandt Odense Å premieren 2010 med denne flotte havørred på 5,450 kilo og 78 centimeter.
Historien om Odense Å kunne sagtens være skrevet af bysbarnet H. C. Andersen. For ligesom den lille grimme ælling, der må så grueligt meget igennem før den kan folde sig ud som en smuk svane, har åen også været gennem en forvandling, der har bragt den op i eliten blandt danske havørredåer.
AF DAVID NIELSEN
– VI HAR FUNDET ET STED du skal prøve, hører jeg pludselig en stemme sige bag mig. Jeg er helt væk i mine egne tanker, og bliver brat bragt tilbage til nuet ved lyden af stemmen. Det er min kammerat Paw, der har talt. Han står og støtter sig til et par krykker og bliver flankeret af vores fælles ven Anders. Halvanden måned forinden brækkede Paw begge sine ben i en arbejdsulykke på Lindø Værftet, men han er nu godt i gang med genoptræningen.
Det er på hans foranledning, at vi nu befinder os ved Odense Å. Jeg har gennemfisket det varme vand udfor Fyns Værket, imens mine to kammerater har gået en tur langs åen. De har fundet et sted, hvor de mener, at jeg skal prøve lykken. De beskriver, hvor pladsen er, og vi aftaler, at jeg går derhen og påbegynder fiskeriet, hvorefter de så vil støde til – det går jo knap så hurtigt på krykker.
Fiskezoner og pladser på Odense Å.
Jeg finder pladsen, og sender straks mit lille blink over mod modsatte brink. Jeg har netop anskaffet mig et nyt fiskesæt, der består af en seks fods spinnestang og et lille fastspolehjul. Grejet passer perfekt til strækkene længere opstrøms på Odense Å, men her tæt på udmundingen i fjorden, er åen bred og dyb. Grejet virker derfor lidt klejnt. Efter et par minutter, bliver blinket pludselig stoppet og et splitsekund senere er den line, der lige er kommet på hjulet, hurtigt på vej af igen i et hæsblæsende tempo. En fisk har hugget, og jeg står med en stang, der krøller helt sammen i hænderne på mig. Mens fisken farer frem og tilbage ude i åen, råber jeg af mine lungers fulde kraft, at jeg har fisk på. Det føles som en evighed før Anders og Paw endelig når frem til mig.
Fisken viser snart træthedstegn, så jeg kan guide Anders til at nette fisken. Der skal flere forsøg til, før fisken kommer i nettet, og det er lige i sidste sekund, for fisken har været kroget yderligt, og krogen slipper sit tag, netop som fisken bringes ud af vandet. Vi afliver fisken og jeg bliver gennemstrømmet af en enorm følelse af lykke, da jeg betragter min største fangst til dato – en havørred på fem kilo!
Flot havørred fanget hvor Odense Å løber ud i Odense Fjord.
Super godt fiskeri i Odense Å
Episoden udspillede sig for 15 år siden. Der er løbet meget vand gennem åen siden dengang, og jeg har fået større fisk på samvittigheden. Det er dog stadig den største havørred jeg har fanget, og den største fisk jeg har halet op af Odense Å. En havørred på fem kilo eller større, er en flot fisk, men er dog ikke noget særsyn ved åen, som hvert år disker op med en del ørreder i fine størrelser.
I 2010 slog Henrik Breinholt rekorden for åen med en havørred på 9,3 kilo! Blandt de lystfiskere, der dyrker åen meget, er der ingen tvivl om, at Odense Å er blandt eliten blandt de danske havørredåer. Hvorfor tage turen til Jylland, når vi har ligeså godt fiskeri lige uden for vores egen hoveddør? Det er helt korrekt, at fiskeriet er helt i top, men sådan har det ikke altid været. Hvis H.C. Andersen havde synske evner, kunne han sagtens være blevet inspireret til historien om Den Grimme Ælling, ud fra det forløb som Odense Å har været igennem.
Sådan blev Odense Å reddet
Går vi fem årtier tilbage i tiden, så var Odense Å nærmest bare en brun og død rende. Som det er sket med mange åer rundt omkring i landet, blev åen rettet ud og ådalen drænet for at skabe større landbrugsarealer. Det intensiverede landbrug bragte forurening med sig og ødelagde livet i åen.
Odenses Å’s redningsmænd blev i første omgang Holger Rasmussen og Egon Ibsen. De to ildsjæle forsøgte sig med de første udsætninger af fisk med meget blandede resultater. Ved hårdt arbejde lykkedes det dog at få råbt de lokale politikere op, og der blev taget fat i landbruget. Forureningen blev nedbragt, og der blev bygget bedre rensningsanlæg. Vandkvaliteten i åen blev bedre, og fiskeudsætningerne blev sat i system. Alle disse faktorer var med til at skabe et fiskeri i åen, som pludselig fik bred bevågenhed.
For 20 år siden startede det fynske havørredprojekt op. Der blev sat fokus på at fjerne spærringer i de fynske åer, og i denne sammenhæng stod Odense Å også for skud. Nye stryg og fisketrapper så dagens lys. De fynske sportsfiskerforeninger elfiskede ørreder og strøg dem. Ynglen blev opfostret på produktionshøjskolen Elseminde, og hvert år blev mange nye smolt sat ud, hvorefter nye gydebanker, og muligheden for at nå dem, forbedrede havørredens selvreproduktion markant.
Odense Kommune havde overdraget administrationen af dagkortstrækkene af Odense Å til Region Fyn under Danmarks Sportsfiskerforbund. Var man medlem af en lokal klub, der var medlem af forbundet, kunne man købe årskort til åen. Flere fynske lyst- og sportsfiskerklubber havde desuden lejet fiskeret hos lodsejere på andre stræk af åen. Da Regionerne blev nedlagt, kunne det hele være blevet tabt på gulvet, men der blev dog hurtigt taget initiativ til at danne en sammenslutning, som fik navnet Odense Å Sammenslutningen. I samme forbindelse blev Vandpleje Fyn også dannet.
En ung gut der måtte en tur i åen ved Fruens Bøge for at befri sin wobler.
Da Odense Å Sammenslutningen overtog fiskeriet
Odense Å Sammenslutningen overtog administrationen af dagkortstrækkene og medlemsforeninger samt klubber lagde deres fiskestræk oven i puljen. Årskortet blev afskaffet, og nu havde man automatisk fiskeret på meget store dele af Odense Å, blot man var medlem af en forening, der var medlem af Sammenslutningen. I skrivende stund er der 25 fynske klubber og foreninger, som er med i Odense Å Sammenslutningen Midlerne fra dagkort salg og kontingenter fra medlemsforeningerne, blev i de første år brugt til at leje endnu mere fiskevand ved åen, og p.t. har Sammenslutningen nu fiskeretten i meget store dele af Odense Å fra Brobyværk til udløbet i Odense Fjord, samt i tilløbene Lindved Å og Stavis Å. Sammenslutningen, der nu har fire år på bagen, er blevet godt konsolideret.
Fokusområdet er nu fremadrettet at få lavet bedre stier samt bedre adgangsforhold til åens stræk – og at få folk til at bruge åen. Odense Å Sammenslutningen står bag den traditionsrige Å premiere.
De forskellige fiskestræk i Odense Å
Gode fiskestræk er der masser af. Vi har bedt tre dygtige lokale sportsfiskere om at beskrive de forskellige dele af åen. Der findes mange forskellige muligheder ved åen, og det er ikke kun havørredfiskerne, der oplever et godt fiskeri. Michael Iversholt har med stor entusiasme, og succes kastet sig over fiskeriet efter store gedder i åen. Når det gælder åens fredfisk, er Bjarne Johansen, en sand ekspert. Bjarne er tidligere kaptajn for det danske medelandshold og har i mange år tilhørt eliten blandt danske medefiskere. Christian Eriksen er, udover at være instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, en ivrig dyrker af åens havørreder. Hans fiskeri foregår primært med flue, men når forholdene kræver det, kommer spinnestangen også i aktion.
En ørred har hugget på fluen på strækket ved Fruens Bøge.
Fiskeriet i Zone 1 på Odense Å
Zone 1, der er et dagkortstykke, starter ved udløbet i Odense Fjord. På dette nederste stræk er åen bred og dyb. Den ligner mest en kanal, og kendes også som Den Gamle Kanal. Efter 500 meter deler åen sig og det ene løb ender blindt ud for Fynsværket en lille kilometer fra udløbet. Strækket indbyder ikke til fluefiskeri, og det er da også fiskeri med det lokale stripperblink eller spin med cigarflue, som er det mest benyttede på strækket. Her fisker åen bedst forår og efterår, da der primært fiskes på trækkende fisk. I det tidlige forår kan der være et suverænt grønlænderfiskeri, men i kolde perioder oplever man også store blanke overspringere, der trækker op i åen fra fjorden. De yderste par hundrede meter, sammenløbet samt området ved broen ved Færgevej og bassinet ved Fynsværket er de absolutte hot spots. Bassinet er bedre kendt som Det Varme Vand, da kølevandet fra Fynsværket ledes ud her.
Der er gennem tiderne fanget mange store fisk her, men fiskeriet er blevet dårligere i takt med, at temperaturen på det vand der udledes er faldet. I zone 1 er det også tilladt at dyrke decideret bundsnørefiskeri efter ål. Ved denne type fiskeri er det tilladt at fiske med orm, men der må kun benyttes en krog samt minimum 60 grams belastning på tacklet. Det er forbudt at fiske med orm efter ørreder og fredfisk i hele Odense Å.
Henrik Breinholdt fra Go-Fishing fangede sit livs største og flotteste havørred den 9.marts i Odense Å i minus 6 graders frost. Den fangst er til dato den største havørred taget i Odense Å og måske også den
flotteste. Fisken blev frosset og sendt til Tyskland for at blive udstoppet før den kom tilbage til Henrik, og kom op at hænge i Go Fishing syv måneder senere.
Dagkortstræk om Zone 2 af Odense Å
Zone 2 er ligeledes et dagkortstræk. Zonen starter ved Kertemindevejsbroen og er kanallignende på det første stræk ned til Åsum. Åen er her bred og uden åbenlyse standpladser – samt svært fiskbar på grund af kraftig bevoksning. Ved Åsum bliver åen rigtig interessant for ørredfiskerne. Her er den knap så bred og ligner en rigtig Å med sving samt oplagte skjulepladser. For spinnefiskeren er det små woblere og spinnere, der er sagen. Stykket er oplagt til fluefiskeri, og det er også et af de mest populære stræk på åen. I perioden fra 1. maj til 15. november er det tilladt at fiske om natten på strækket fra Åsum og op til broen ved Ejbygade. Der er ikke nogen tradition for natfiskeri i Odense Å, men de få der dyrker åen om natten med skumfluer, bliver godt belønnet.
Om sommeren kan grøden være til gene for fiskeriet. Der findes dybe brinker og render. Nogle af de allerbedste pladser findes, hvor Lindved Åen løber til og i områderne omkring broerne. Fra Ejbygade til rensningsanlægget Ejby Mølle findes også et fint stræk, der omtales som Brandstationen. Der er mange træer langs åen, og det er primært spinnefiskeri, som dyrkes her, da det kan være svært at komme til. De mange træer giver skygge, og fiskene kan åbenbart godt lide at have tag over hovedet. Ved Jernbanebroen findes et spændende sving med stærk strøm. Opstrøms for Ejby Mølle bliver åen langsomt flydende og dyb. På hele dette stræk, der slutter ved broen ved Palnatokesvej, kan der bedrives et godt geddefiskeri. Der findes en god bestand af gedder over 10 kilo, og der er også chance for at støde på en sandart her. Der opfordres til catch&release på disse arter, da de nemt kan fiskes ned. Det er nærmest en offentlig hemmelighed, at strækket også kan byde på et godt havørredfiskeri.
Stedet indbyder ikke til fiskeri efter disse, men de er her, og der er også landet eksemplarer over seks kilo under geddefiskeri. Strækket er også godt til medefiskeri efter fredfisk. Der er mange skaller, men både rimter og brasen over to kilo har man også gode muligheder for at fange her på maddiker og majs.
Fra Munkemose til Erik Bøghs Sti har åen samme karakter som ved Ejby Mølle, og strækket er et udpræget medestræk. Odense Å Fart sejler på denne strækning, og der er en dyb sejlrende hele vejen. Til medekonkurrencer fanges sjældent de store vægte, men fisker man alene her, er det ikke ualmindeligt at have 10 kilo fredfisk i keepnettet ved endt fiskeri. Foruden skaller, rimter og brasen, kan man også støde på løjer, suder og aborre. Der kan fiskes bundmede, pole og take apart og området ved OB´s baner nævnes som et hot spot. Hele strækket byder også på rigtig gode muligheder for at komme i kontakt med store gedder. Ved Fruens Bøge bliver åen lavere og hurtigere – her er det bækørreder og havørreder, der fanges. Både flue og spin benyttes, men dog skal fluefiskere være opmærksomme, da der færdes mange mennesker her. Dagkortstrækket slutter ved jernbanebroen i Fruens Bøge ved Den Fynske Landsby.
Opstrøms for Dalum, ved Stenløse og Sct. Klemens kan der opleves et fint fiskeri efter bækørreder.
Odense Å sammenslutningen har fiskeriet på Zone 3
Zone 3 kan man fiske på, hvis man er medlem af en af foreningerne under Odense Å ammenslutningen: Ved Dalum er åen igen langsomt flydende og kedelig set med en ørredfiskers øjne. Men jagter man gedder og fredfisk, så er dette er godt stræk, der blandt andet byder på brasen op til tre kilo. Opstrøms for Dalum ved Stenløse og Sct. Klemens bliver åens beskaffenhed mere interessant.
Her findes mange standpladser, og dette stræk holder på fiskene. Foruden havørrederne kan man også opleve et rimeligt fiskeri efter bækørreder her. Åen svinger sig igennem skov, og der findes dybe render. Fiskeri med wobler er effektivt, men det er også et godt fluestræk. De mange træer påkræver dog en god kasteteknik. Fra Stenløse op til Brobyværk er fiskeriet bedst fra juni og sæsonen ud. Nedstrøms fra Brogårdsvej ved Bellinge findes et kønt stræk, som ligeledes er godt fluevand.
Michael Iversholt dyrker geddefiskeriet i Odense Å i stor stil. Hen over sommeren 2010 landede han ikke mindre end otte gedder over 10 kilo i åen. Alle fiskene blev naturligvis
genudsat.
Fiskeriet i Zone 4 på Odense Å
Zone 4 er ligeledes forbeholdt medlemmer af Odense Å Sammenslutningen. Borreby strækket er velbesøgt, og det er ikke nogen tilfældighed. Stykket holder mange fisk og derfor også mange fiskere. Strækket har god dybde, og der er mange gode standpladser. Desuden løber de gode gydebække, Broby Møllebæk og Holmehavebækken ud her, hvilket holder på fiskene. Der er fint fiskeri fra juni, men fra oktober er der et stort fiskepres. Woblere, spinnere og fluer i røde og gule farver fanger godt. Der findes også et fint medefiskeri efter rimte og brasen ved broen. Det sidste stræk fra Frankfri og opstrøms til Brobyværk, har gennem de sidste tre år været udsat for gravemaskiner og er nu lagt tilbage i sit naturlige leje. Området behøver et par år til at vokse til, men de fynske lystfiskere har allerede taget de 67 nye sving til sig. Der er ingen tvivl om, at det bliver et kønt og fiskerigt område inden for få år.
Praktisk information om fiskeri i Odense Å
På Odense Å Sammenslutnings hjemmeside kan man læse om regler og mindstemål for Odense Å, samt downloade oversigtskort. Læs mere på www.odense-aa.dk
På det yderste stræk er åen bred og dyb. Ved Å-premieren står lystfiskerne gerne skulder ved skulder på dette stræk.
Fra Munkemose til Erik Bøghs er et udpræget medestræk og her er der også muligheder for aborre.
maj 5, 2022 | Nyheder
– Forleden cyklede jeg til Odense Å, da jeg er så heldig at bo 10 minutter på cykel derfra, fortæller Buster Nøhr. – Og tog jeg så sæsonens første gedde, imens konen puttede den lille. Jeg ankom ved åen cirka klokken 19.10. Her riggede jeg til og valgte pladsen til de første kast. Kast nr. 5 gav en stor hvirvel lige, da jeg løftede agnen ud af vandet. Jeg lagde derfor et underhåndskast 5 meter bag hvirvlen, lod agnen dale ned i killzone, og efter få omgange på hjulet huggede den.
– Fighten var kort og udramatisk. Jeg lod gedden hvile i det solidt sikrede net. Imellemtiden gjorde jeg vejeslyge og måtte klar. Jeg vejede fisken til 8.6kg og målte den til 115 cm. Da en venlig forbipasserende havde taget et par billeder, kom den nænsomt ud igen. Fordi fighten var kort og den fik lov til at komme sig, svømmede den sikkert og resolut afsted. Den var tydeligt udleget og havde ridser og mærker derfra, men ellers var det en sund og flot å-gedde. Alt i alt en kort men meget givtig aftentur. Læs mere om fisketegn til Odense Å på Odense-aa.dk.
– Det eneste minus var, at jeg fandt adskillige meter fletline efterladt ved bredden: Smid alt affald i skraldespanden lige meget hvor der fiskes. Sådan en klump fletline ved åens kant ser man ikke, med mindre man stod hvor jeg stod, men den klump fletline kan betyde en død svane, som alle der går tur langs vandet får øje på. Når det rygtes at den var kvalt eller viklet ind i fiskeline ødelægger det ikke kun fuglens liv men også det gode ry vi lystfiskere har. Så derfor er min opfordring: Husk at tage dit skrald med hjem, slutter han.
Hvis du er til geddefiskeri, så husk at tjekke alle vores mange store geddeartikler i artikelarkivet på fiskogfri.dk her. Og (reklame) – er du ude efter at få det store overblik over geddefiskeriets mange muligheder, så kan du skaffe bogen “Geddefeber” her.
maj 16, 2020 | Nyheder
– Asbjørn havde længe haft kig på et par søer, hvor han mente vi kunne fange nogle store gedder, fortæller hans far – Kim Rasmussen. – En tirsdag aften i maj, tog vi af sted, med håbet om den store gedde. Efter at have fisket søerne og nogle tilstødende vandløb af, stod det klart, at det ikke var denne dag, vi skulle tage den store gedde.
– På vej hjem kørte vi forbi Odense å, med noget stille dybt vand i håb om gedde, aborre eller måske en ørred. Efter at have fisket i halvtimes tid, var det tid at gå tilbage til bilen, men Asbjørn mente, at vi skulle fiske på tilbagevejen. Det skulle vise sig at være god ide, for på et sted, hvor vi næsten lige havde fisket, var der pludselig “bundhug”. – DET ER EN FISK, skreg Asbjørn.
– Det stod hurtigt klart, at det ikke var en af de små bækørreder han var vant til at fange i åen: – DET ER EN HAVØRRED. Og Asbjørn ved, hvad han taler om, for han har ikke så få havørreder på samvittigheden, selvom han “kun” er 13 år. Jeg smed min stang fra mig, og kom ham til hjælp. Nu kunne vi se, at det virkelig var en pæn havørred. Den tog nogle tunge hidsige udløb, og Asbjørn var spændt godt for. Uden net og med nogle stejle skranter med siv, var det næsten umulig at lande fisken her, så jeg guidede ham længere hen, hvor skrænten var lidt fladere. Og så var det ellers bare ned på alle fire i mudderet, hvor jeg med nød og næppe fik fisken uden om en træstup i vandet. Med begge hænder på den ene side af fisken, kunne jeg klemme den ind mod skrænten, og så fik jeg nærmest kastet fisken op på land.
– At se en drengs ansigt, når han lige har fanget sin største havørred til dato, er helt ubeskriveligt. Vi råbte og krammede – også selv om det er corona tider. Herefter fik vi taget nogle gode billeder og blev enige om, at en “bifangst” af den kaliber var okay.
apr 7, 2020 | Nyheder
– I går stod solen højt på himlen og vejret var varmt, fortæller Søren ”Woodfish” Lørup. – Lukas havde fiskefeber og spurgte om han måtte pakke sit grej, og smutte en time til åen. Cyklen kom frem, gummistøvlerne kom på og en lille taske blev pakket.
– Vi bor cirka 15 minutter på cykel fra et dejligt stykke af Odense Å, fortsætter han. – Der blev sagt knæk og bræk som altid, og Lukas når lige at sige, jeg fanger en stor far…. – Hvis den er så stor, at du ikke kan cykle med den, så kommer jeg og henter dig, siger jeg med et glimt i øjet.
– Lukas smutter, og jeg når lige at tænke ”alt for varmt” og alle de der ting, som normalt gør at man ville vente til det blev aften ved åen. Men hvad ved jeg. Vi har en fast aftale om, at han skal ringe, når han kommer til åen, samt når han kører hjemad igen. Han er 13 år, og jeg syntes faktisk, at det er en god ting at lære ham! Han ringer som aftalt, Knæk og bræk !
– Der går cirka 15 minutter, og så ringer han igen. Jeg tænker, at han måske har fået en lille bækørred, eller at måske der er andre der fisker der…Men stille og roligt lyder det, FAR jeg kommer ikke lige hjem med det samme, for jeg har fået en god fisk. Den er cirka 70 centimeter og 4 kilo. Ja den er fin med dig lyder det herfra. Så lad os Facetime, så vi kan se sen, siger jeg…
– WHAT!!!!!! Der ligger et pragteksemplar af en havørred, JUBLEN starter… Jeg smider alt hvad jeg har i hænderne og kører af sted med det samme. I bilen ringer jeg til mine trofaste fiskemakkere og beretter om, hvad der er sket, og alle er helt oppe at køre.
– Jeg ankommer ret hurtigt til åen, hvor jeg dytter og råber som en gal. I fuld galop løber jeg ned over marken, hvor jeg ser den unge mand stå med begge arme over hovedet… Jeg krammer og løfter ham op. Han var tydeligt rørt.
– Den ligger her omme i skyggen, siger han. – Vi går over til fisken. Mine øjne er ved at trille ud af hovedet, for der ligger et MONSTER af en havørred. Ul stangen står ved siden af med en spinner på. Det alt for lille net ligger sammen med hans taske, og nu går det op for ham, hvad det er for en kæmpe fisk han har fået…
– Den huggede efter bare fire kast, og fighten var både tung og sjov siger han. – Men det var også hårdt og svært, da fisken skulle landes med hånden. Vi tager i omegnen af de 1000 billeder. Mor bliver ringet op og farfar også… Herefter går vi mod bilen – hvor cykel, fisk og en meget glad dreng kører hjemad med sin far. Fisken havde en kampvægt på fem kilo og målte hele 77 centimeter. 10 minutter efter vi var kommet hjem, så hoppede han rundt på trampolinen med sin lillebror Ludvig. Hvem husker ikke de gode minder fra sin barndom, med sin cykel, fiskestang og gummistøvler, Nu har han også et, slutter Søren.