Ny flot malle fra Roskilde

– Jeg var taget til Roskilde fiskeland for fiske karper og maller, fortæller Peter Sørensen. – Selvom der skulle kæmpes for fiskene på grund af fiskepresset, så lykkedes det mig at få to fine karper op 14,5 kg samt en ny PR Malle på 26,4 kg og 158 cm, som du kan se på billedet ovenfor. Ud over dette, fik jeg en helvedes masse stør op til 42 kg, som ikke helt var planen, men det er vel prisen for at fiske maller og karper på boilies. Alle fiskene faldt for Sticky Baits Bloodworm Boilies, så alt i alt var det en fin tur, slutter han. 

Når du nu selv skal ud og fiske her i weekenden, så husk at tage et par gode fotos af fangsten og send derefter en lille historie til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Vi ser frem til at dele dine oplevelser med alle de andre brugere her på fiskogfri.dk.

Følg med på facebookgruppen “Mallefiskeri”, hvor du kan dele dine erfaringer med ligesindede.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

Flot malle fanget af 11 årig, mens far var væk

– Vi var fire gutter, der tog på en tredages tur til Roskilde Fiskeland, hvor vi havde booket plads 5, 6 og 7 fra fredag til søndag, fortæller Dan Pedersen. – Vi fik et par flotte stør i løbet at fredag nat, og tidlig lørdag morgen, så vi var godt tilfredse… I løbet af dagen døde fiskeriet ud, så vi aftalte lige at gå over og kikke på den lille sø. Men – Jens Fjeldsø på plads 6 smed lige en krill bolie på den ene stang og kastede ud på det dybeste sted i søen, hvorefter han stak min søn Victor Reitz på 11 år receiveren til hans bidmelder og sagde: – Kan du ikke lige passe den her, imens vi er væk, og jo det skal jeg nok sagde Victor…

– Så nappede vi lige en gåpilsner og gik så en tur på cirka 20 minutter. Da vi kom tilbage, stod Victor og kæmpede helt vildt med en malle, der havde hugget mens vi var væk – blot ét minut efter vi var gået. Han havde derfor selv kørt den træt og helt ind til broen, hvor jeg hurtigt fik et par waders på, så vi kunne få mallen i slyngen. Victor var hammer stolt og meget træt i armene. Mallen – ja den vejede 25,59 kilo efter slyngens vægt var trukket fra. En super dejlig oplevelse.

 

Friluftsland

 

Det var Victor der fightede den stor4e malle, men han ville helere hyugge med madlavningen end at hoppe i vandet for at blive fotograferet med den store fisk.

Det var Victor, der fightede den store malle, men han ville hellere hygge med madlavningen end at hoppe i vandet for at blive fotograferet med den store fisk.

drømmerejse iFish Travel

Ynglende maller i Danmark

Det er de færreste der ved, at maller under de rette forhold sagtens kan yngle med god succes i Danmark. Men det kan de faktisk. I Roskilde Fiskeland, hvor der er en god bestand af større udsatte maller, har man i år fundet godt med perfekt malleyngel, fortæller Leon Lyberg, som er med til at drive søen.

At maller kan yngle i Danmark er selvfølgelig ikke overraskende, eftersom de har levet helt naturligt i de danske vande i årtusinder, indtil den sidste oprindelige ynglebestand blev udryddet i Sorø Søerne omkring 1799. Vi har spurgt Henrik Carl fra Fiskeatlasset, hvor ofte og hvor mange steder det egentlig sker, at udsatte maller yngler med succes yngler i Danmark:

– I løbet af de seneste 10-15 år har Fiskeatlasset registreret malleyngel i en god håndfuld søer i Danmark, hvilket viser, at de udsatte maller er i stand til at yngle herhjemme, fortæller Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum. – Der er dog også mange steder, hvor udsatte maller tilsyneladende ikke har ynglet, og det tyder således på, at de stiller ret specifikke krav til omgivelserne, hvis de skal have ynglesucces. Om det er vandtemperaturen eller konkurrence med andre arter, der er den begrænsende faktor, er det for tidligt at sige noget om. Formentlig forholder det sig sådan, at mallerne yngler så sent på sæsonen, at fødenichen allerede er udfyldt af ynglen af vore hjemmehørende arter (fx aborrer, gedder, skaller og brasener), der yngler tidligere på sæsonen. Det samme ser fx ud til at være grunden til, at karper generelt heller ikke har den store succes med at yngle. De steder, hvor mallerne har ynglet, er ynglen fundet i et begrænset antal. Det skyldes sandsynligvis konkurrence fra andre arter og kannibalisme fra både søskende og forældrefisk. Ligesom med gedder må man regne med en forholdsvis lav bestandstæthed, og på sin vis er det positivt, for det mindsker risikoen for, at en ynglebestand bliver så stor, at den helt tømmer søen for andre fisk, slutter han.

Der er således talrige eksempler på ynglende maller i Danmark i nyere tid, og det giver optimisme for udbredelsen af mallen som naturlig ynglefisk set i et bredere sydøstdansk perspektiv: Det betyder nemlig, at der på sigt er gode muligheder for, at man vil kunne etablere sunde naturlige bestande af maller i Sydøstdanmarks åbne vandsystemer, når man forhåbentligt på et tidspunkt får de nødvendige tilladelser.

Pt er status i sagen om re-introduktion af malle i Sørø Søerne, at Sorø Lystfiskerforening i samarbejde med Danske Mallefiskere arbejder på at få lavede en indledende konsekvensvurdering, for at kunne komme videre med sagen.

 

drømmerejse iFish Travel

 

drømmerejse iFish Travel

DANMARKS STØRSTE MALLE

– Jeg ankom til plads nr. 1 i Roskilde Fiskeland kl 17.30 her i dag, hvor jeg fiskede to stænger efter karper og den sidste stang målrettet efter maller, fortæller Christian Nielsen. – Mallestangen placerede jeg helt inde i et lille hjørne, hvor jeg tænkte, at der var bedst chance for at få succes. Taklet, jeg fiskede her, var et gliderig med 10 store nightcrawler orm poppet 50 cm over bunden med et lille sub-flåd.

– Klokken cirka 20.45 kørte bidmelderen. Jeg gav modhug – og der blev svaret igen med nogle seriøst tunge rusk i den anden ende. Fisken fightede super godt på min 5 lbs stang og med 60 lbs fletline som hovedline, var den i kort snor. På trods af dette gik der 15 minutter, inden jeg så fisken, og så skal jeg nok love for, at mine ben begyndte at ryste. Der gik yderligere fem minutter, inden jeg var klar til at lande den, og for at være helt sikker på en god landing, gik jeg i baljen med vejeslyngen.

– Fisken kom til sidst sikkert i slyngen, hvor vi på land sammen med to vidner kunne veje den til 35 kilo, når vejeslyngens vægt var trukket fra, slutter Christian, der er helt oppe i den syvende mallehimmel lige nu.

Den eksisterende rekord for europæisk malle på 32,927 kilo af Morten Rasmussen er fra en mose i 2014.

Siden indlægget blev skrevet har vi talt med rekord udvalget, som siger, at fisk som denne over en bred kam ikke kan godkendes, hvis de er indkøbt i voksen størrelse fra udlandet. Selv om fisken sandsynligvis er den største taget i DK vil den altså ikke kunne komme på rekordlisten.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Christian Nielsn er i den syvende mallehimmel - og han har når du læser dette stadig agnene i vandet...

Christian Nielsen er i den syvende mallehimmel – og han har, når du læser dette, stadig agnene i vandet…

 

Den potentielle DK-rekord malle bleve vejet til 37,5 kilo inklusiv vejeslygen, der blev afvejet til 2,5 kilo.

Den potentielle DK-rekord malle blev vejet til 37,5 kilo inklusiv vejeslyngen, der blev afvejet til 2,5 kilo. Det giver 35,0 kilo koncentreret DK-malle som facit!

drømmerejse iFish Travel

Et solidt mallehug i RFL

– Min ven Daniel Asserbo og jeg ankom onsdag eftermiddag for at fiske til søndag middag her i Roskilde Fiskeland, fortæller Morten Just Pedersen. Jeg havde planlagt at fiske karper fra onsdag til fredag aften, og så satse på mallerne fra fredag aften til søndag.

– Fredag middag fodrede jeg et nyt spot op til karperne, og smed mine tre takler med boilies ud. Herefter sagde jeg til Daniel, at han skulle holde øje med dem, mens jeg kørte en tur efter friske agnfisk til mit mallesats. Men der gik blot 30 minutter, så blev jeg ringet op. – Der er et helt vildt run, råbte han i telefonen. Så nu stod Daniel med en fisk, som havde sat sig i sivene. Jeg var tilbage efter 5 minutter, og måtte ud vandet kun iført boxershorts, men jeg fik befriet dyret. Efter en god fight fik jeg endelig fisken at se. Det var dog ikke den forventede karpe, men en rigtig fin malle. Vægten var 23,4 kilo, og turen var reddet, allerede inden det rigtige malle-sats overhovedet er begyndt…

– Jeg har desuden også fanget fem karper op til 15,5 kg, så den årlige tur fra Jylland til skønne Roskilde Fiskeland er, igen i år, med et super resultat, slutter han. 

 

Tradera

 

Morten Just Pedersen med sin 15 kilo + karpe fra RFL.

Morten Just Pedersen med sin 15 kilo + karpe fra RFL.

 

drømmerejse iFish Travel

Mallefeber i Danmark

At fange en dansk malle står højt på mange specimenfiskeres ønskeliste:

– Siden Roskilde Fiskeland i 2016 udsatte europæiske maller, har de sagnomspundne rovfisk spøgt i min underbevidsthed, fortæller Henrik Carl. – Først i år har jeg dog besluttet mig for at gøre noget ved sagen og tage på målrettet mallefiskeri. Jeg har fisket maller adskillige gange i bl.a. Italien og Spanien, så grejet er på plads, men spørgsmålet har været, om man kunne overføre teknikken til danske forhold. Det måtte stå sin prøve i den forgangne nat.

– Bevæbnet med kilostore karusser og sølvkarusser som agn drog jeg afsted til søen sammen med Joachim Durup, som gerne ville forevige forsøget til Youtube-kanalen ”Fisketid”. Store flådtakler blev monteret tæt på buskadser og andre hotspots med knækliner, så de effektivt kunne affiske de formodede standpladser, og stængerne blev monteret i lodret position med klokker som bidmeldere. Så var det bare at vente. Heldigvis blev ventetiden kortvarig, for allerede efter et par timer krøllede den ene stang fuldstændig sammen, og nogle minutter senere kunne vi beundre en malle på 14,8 kg i pandelampens skær. Missionen var lykkedes! Senere på natten missede jeg yderligere to mallehug, så fiskefeberen trives i bedste velgående, og det bliver ikke sæsonens sidste malletur. Filmen fra turen vil være online i løbet af et par uger, slutter Henrik.

Mallen er en naturligt forekommende og oprindeligt hjemmehørende art i Danmark. Der arbejdes pt fra Danske Mallefiskere og Sorø Lystfiskerforening pt på at få udsætningstilladelse, så man kan reintroducere mallen i større naturlige systemer – indledningsvis i Suså systemet. Dette er en lang proces, som du kan følge med i ved at følge facebooksiden Danske Mallefiskere,

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

Malle med smag for boilies

– Efter et døgns tid i Roskilde Fiskeland kom der et bid, som jeg ikke havde ventet, fortæller Kalle Pedersen. – Min kammerat Martin og jeg var taget på en to døgns tur til Roskilde Fiskeland, og turen stod i karpens tegn.

– Det første døgn skete der ikke så meget, indtil Martin fik en fin stør, og derefter skete der lidt mere. Min første fisk fik jeg på en frugtboilie midt ude i suppen uden noget foder. Fodring er nemlig ikke det, som jeg gør det mest i, da de fleste fisk er vandt til, at der er kroge i nogle af agnene på en stor fodring. Da jeg fik fisken op, viste det sig at være en PR i karpe med en fin fisk på 14 kilo. Så gik der nogle timer med hygge ved bålet og noget dejligt grillmad med snacks, hvorefter det var tid til at sove.

– Jeg nåede lige akkurat at ligge mig, da bidmelderen gik. Jeg løber ud og tager stangen og begynde at fighte fisken ind. I starten troede vi, at det var en lille stør, indtil vi kunne se, at det var en flot malle. Da fisken var sikkert på land, var vi næsten ikke til at styre, da jeg havde fået en ny fiskeart i bogen. Mallen vejede 13 kilo, og den blev fanget på samme måde som karpen – ud over, at den huggede på en krill pellet midt i suppen. Det var den sidste fisk på turen, men det var en fed måde at slutte en fantastisk tur af på.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

Re-introduktion af maller genovervejes nu af Fiskeristyrelsen

I efteråret fik Danske Mallefiskere og Sorø Lystfiskerforening afslag på en ansøgning om re-introduktion af europæisk malle i Sorø Søerne, hvor de har været naturligt forekommende indtil 1799. Afslaget blev foretaget fra Fiskeristyrelsen samt Miljø- og Fødevarestyrelsen på baggrund af vejledning fra DTU Aqua, hvis rådgivning i sagen har været kritiseret for at være fagligt kritisabel, inkonsekvent samt mangelfuldt begrundet uden valid dokumentation for flere af deres udsagn.

På baggrund af Danske Mallefiskeres og Sorø Lystfiskerforenings klage over afgørelsen har man fra Fiskeristyrelsens side nu valgt at revurdere afslaget om re-introduktion af maller i Sorø Søerne. – Sagen ligger pt hos den regionale fiskerikontrol i Ringsted, som i disse dage genovervejer deres afgørelse, siger Dario Silic, som er chefjurist i Fiskerikontrolkontoret til Fisk & Fri. – Der kan således enten ske det, at Fiskeristyrelsen ombestemmer sig, og dermed giver deres grønne lys til en udsætning – eller at de ikke gør det. Hvis det sidste er tilfældet, vil sagen ryge videre til Miljø og Fødevare Klagenævnet, hvor sagen vil blive vurderet, slutter Dario Silic.

Her på Fisk & Fri følger vi sagen nøje og vender retur, så snart der sker noget yderligere i sagen om re-introduktion af maller i Sorø Søerne.

FOTO: MADS HUSSING

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

DTU AQUA & MALLERNE (del 4) – Biomanipulation?

AF JENS BURSELL – FOTO: MARTIN BLOND SØRENSEN

De danske lystfiskere betaler hvert år millioner af kroner til driften af forskningsinstitutionen DTU Aqua – og kan derfor med rette forvente en kompetent og saglig rådgivning omkring, hvad der skal til for at ophjælpe vores fiskebestande samt skabe nogle sunde, naturlige akvatiske økosystemer i Danmark.

Spørgsmålet er – hvad får vi egentlig for pengene? Er DTU Aquas rådgivning til lystfiskerne objektiv og tegner den et retvisende billede af mallens historik i Danmark – samt de potentielle positive eller negative effekter af en udsætning? Netop denne sag vil vi i den kommende uge tage op til diskussion på www.fiskogfri.dk og der vil være mulighed for alle – uanset hvilken holdning man har – til at give sit besyv med på Fisk & Fris facebookside.

Danmarks Sportsfiskerforbund har i kølvandet på dette bedt seniorrådgiver Søren Berg fra DTU-Aqua om at komme med deres bud på en eventuel re-introduktion af europæisk malle til Danmark, hvilket der er kommet en artikel i DSFs blad Sportsfiskeren 3/2018 ud af, som du kan læse her: https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyheder/2018/06/mallen-gammel-og-ny-fisk-i-vore-soeer.

Det har i debatten om re-introduktion af maller været nævnt, at mallen potentielt vil kunne reducere mængden af præcis de skidtfisk, som man forsøger at fjerne ved de dyre og ikke langtidsvirkende biomanipulationer.

I hvor høj grad æder maller brasen?

Men – Søren Berg fra DTU Aqua konkluderer i artiklen ”Mallen – gammel og ny fisk i vores søer” fra DSF´s Sportsfiskeren nr. 3/2018, at maller ikke vil kunne gøre et væsentligt indhug i bestandene af brasen, på trods af, at maller dokumenterbart spiser brasen (Copp et al 2009). Man efterlader dermed læseren med det indtryk – at mallen ikke vil kunne gøre et væsentligt indhug i netop de bestande som man traditionelt betaler for at få fjernet med traditionel biomanipulation – dvs opfiskning med net – og at netop dette argument ”frafalder” som et godt argument for at re-introducere mallen i dens oprindelige danske udbredelsesområde.

Spørgsmålene til Søren Berg og DTU Aqua er nu følgende: DTU Aqua vælger i sin rådgivning til de danske lystfiskere at fremhæve blot én enkelt undersøgelse, der konkluderer, at maller ikke vil være et effektivt middel til at reducere fredfiske bestandene – især brasen – uden at nævne, at de to andre lignede store studier, der er lavet (Raat 1990 og Adamek et al. 1999) – er kommet til den stik modsatte konklusion (Copp et al. 2009). 1) Hvis man ønsker at tegne et retvisende billede at maller & biomanipulation – burde man så ikke have skrevet at én undersøgelse konkluderer, at det ikke virker, mens to andre undersøgelser konkluderer det virker – eller måske bare at forskerne er uenige?

Hvilke undersøgelser viser hvad?

DTU Aqua svarer: Søren Berg’s artikel ”Mallen – gammel og ny fisk i vores søer” er en populærvidenskabelig artikel der forholdsvis kortfattet samler op på den generelle viden, der findes om maller. Dette er helt centralt, altså at det er en populærvidenskabelig artikel, der kortfattet samler op på den generelle viden der findes om maller. De to ovennævnte studier af Raat (1990) og Adamek et al. (1999) vurderer DTU Aqua ikke at være egnede til at drage konklusioner om hvorvidt malle er egnet eller ej til at være effektivt middel til at reducere bestande af fredfisk. DTU Aqua er også uenig i, at de to studier, som vurderet af Fisk & Fri (citat) ”er kommet til den stik modsatte konklusion” (red: her referer Fisk & Fri blot til citatet fra Copp et al 2009: ”However – unlike the two other species (red: gedde + sandart), S. glanis (red: malle) has not been found to excert the same ”top down” influence on lacustrine foodwebs (Wysujack and Mehner 2005), in direct constrast to suggestions elsewhere (Raat 1990 og Adamek et. Al 1999).

DTU Aqua mener ikke at Raat 1990 og Adamek et al. 1999 egner sig som grundlag for at vurdere malles egnethed i forbindelse med biomainpulation af følgende grunde:

 

Friluftsland

 

Raat (1990) er et kontrolleret fødeforsøg med små maller (120 – 130 g), gedde og sandart i 4000 m2 kunstige damme. Fødeemnerne er små cyprinide fødefisk 0+ (skalle, rudskalle og brasen). Raat (1990) skriver, at “The individual weight increment of catfish was comparable to that of pike. This indicates their use for biomaniputation purposes.” DTU Aqua vurder ikke at studiet i sig selv giver nogen indikation på malles egnethed som biomanipulationsværktøj. Raat (1990) kan dermed heller ikke fortælle os noget om hvilken effekt store maller vil have på en etableret bestand af fx skalle og brasen.

Adamek et al. (1999) er et laboratorieforsøg med opdrættede maller på ca. 220 g. Adamek et al. (1999) konstaterer i diskussionen ”Wels are predators of considerable commercial importance under conditions of Central European pond fish culture. Besides their commercial importance, they play a role of a police fish with the aim to control the populations of, small coarse fish (roach, bream, rudd, ruffe etc.) there.”  Hvad denne konstatering er baseret på fremgår ikke af undersøgelsen, og det kan ikke konkluderes på baggrund af forsøget. DTU Aqua vurder ikke, at studiet i sig selv giver nogen indikation på malles egnethed som biomanipulationsværktøj.

Wysujack and Mehner (2005) er et studium i den tyske sø, Feldberger Haussee som ligger ca. 150 km nord for Berlin. Det er det hidtil eneste forsøg, som målrettet har undersøgt om større maller (67,4 ± 8,9 cm SD, range 49 -96 cm) kan regulere bestandene af fredfisk (bl.a. skalle og brasen), altså biomanipulation. De finder, at malle ikke æder brasen i de mængder og størrelser som man ville have forventet ud fra sammensætningen af byttefisk i den undersøgte sø: ”It becomes obvious that, based only on gape size, (i) even the smallest cat?sh should have been able to feed on all size groups of roach and (ii) if cat?sh would have fed on prey ?sh close to their gape size limit, at least in the diet of the larger cat?sh bream should have occurred regularly. This was, however, not the case and we can only speculate about the reasons”.

Og videre: “If size distribution and body morphology of roach and cat?sh, sizes of roach in the cat?sh diet and the further growth potential of cat?sh are considered, it is very likely that cat?sh can prevent roach from reaching a size refuge. With further growth of cat?sh, the predation pressure even on the biggest roach will further increase. However, the situation appears to be different for the other dominating cyprinid, the bream. Although a high number of bream apparently was available based on cat?sh mouth gape data, they were not preyed upon to any noticeable degree. This may have been caused by behavioural (e.g., activity patterns) or morphological characteristics (other than gape size limitation, e.g., oesophageal measures)”.

Wysujack and Mehner (2005) stiller spørgsmålstegn ved om malle vil have noget væsentlig effekt i forbindelse med biomanipulation i den nordlige del af deres udbredelsesområde set i forhold til gedde og sandart, fordi malles fødeindtag er lavt ved lave temperaturer (stopper under ca. 10 Co, Copp et al. 2009) og fordi det er en opportunistisk feeder: ”In conclusion, the potential role of European cat?sh in the biomanipulation of temperate, strati?ed lakes has to be evaluated cautiously. On the one hand, its ef?ciency for the reduction of cyprinids probably is lower than that of pike and pikeperch because of their higher temperature requirements and their opportunistic feeding mode. In addition, cat?sh at least partly feed on eel, one of the most important species for commercial inland ?sheries, and thus high cat?sh stocks interfere with the ?sheries’ interests.”

Disse konklusioner støttes af Copp et al. (2009) (et review studium baseret på 197 artikler/referencer om malle) samt af Syvaranta et al. (2010), der undersøgte mallens trofiske position i floden Tarn ved at kombinere undersøgelse af maveindhold og stabile isotoper i væv. Syvaranta et al. (2010) konkluderer bl.a.: “In conclusion to our third objective, our results also indicate that catfish in the Tarn River ecosystem is unlikely a voracious top predator, having strong adverse impact on the native fish community, but rather a scavenging predator able to exploit a wide variety of prey sources”. De finder bl.a. tegn på et måleligt bidrag fra pattedyr og fugle i mallernes føde. Imod det forventede finder de kun svage tegn på ontogenetisk udvikling over det størrelsesinterval (fra 20 til 224 cm) af maller de undersøger.

Der findes endnu et studium, Goldyn et al. (1997), der beskæftiger sig med udsætning af malleyngel som biomanipulationsredskab. Efter tømning (for vand) af en opstemmet sø og genfyldning, udsættes der rovfiskeyngel i søen for at forhindre genskabelse af stor tæthed af fredfisk. Konklusionen var, at metoden ikke virkede: “A decreased cladoceran biomass in summer led to a strong water bloom. This was a result of insufficient introduction of predatory fish which could not ensure effective control of the rapidly increasing plankivorous fry numbers. According to Sondergaard et al. (1996) and Prejs et al. (1994) stocking of c. 1000 piscivorous fry ha–1 is needed to achieve a strong effect on lower trophic levels, while introduction in the Malta´nski Reservoir was only 236 ha-1 in 1993 and 156 ha–1 in the spring of 1994. Further stocking with pike and pikeperch fry (413 ha–1) in the autumn of 1994, had little effect on planktivorous fry in this year.” Dette studium er ikke medtaget i Copp et al. (2009).

DTU Aqua er enig i konklusionerne af Wysujack & Mehner (2005) og Copp et al. (2009), som desuden vurderes at være ”best available knowledge”. Det havde selvfølgelig været hensigtsmæssigt med flere studier som undersøger malles egnethed i biomanipulations sammenhæng, men der er altså (så vidt vi er bekendt) ikke andre videnskabelige forsøg til rådighed end dem vi citerer fra her, slutter DTU Aqua.

Fisk & Fri takker DTU Aqua for svaret, som i Fisk & fris optik ikke ændre meget på det potentielt fagligt kritisable aspekt omkring dette emne i artiklen fra Sportsfiskeren. Fisk & Fri refererer udelukkende til kommentaren fra Copp et al 2009 (”However – unlike the two other species (red: gedde + sandart), S. glanis (red: malle) has not been found to excert the same ”top down” influence on lacustrine foodwebs (Wysujack and Mehner 2005), in direct constrast to suggestions elsewhere (Raat 1990 og Adamek et. Al 1999). Vi er enige med DTU Aqua I at undersøgelserne fra Raat og Adamek ikke nødvendigvis tegner et særligt godt og fuldstændigt billedet af, hvorvidt mallerne effektivt vil kunne reducere bestandene af fredfisk, men pointen er, at man fra DTU Aquas side helt udelader at nævne at forskerne tilsyneladende er ret uenige om dette, hvilket vi mener er en væsentlig pointen, hvis artiklen skal tegne et retvisende billede af dette.

Hvis det skal give mening at DTU Aqua udelader at nævne resultaterne fra Raat og Adamek med ovennævnte argumentation, finder vi det underligt, at man i artiklen samt dette svar fuldstændig undlader sig at forholde sig til, at den artikel DTU Aqua selv referer til – kan ligeledes kan kritiseres for en lang række lignende mangler. DTU Aqua skriver ovenfor: ” Raat (1990) kan dermed heller ikke fortælle os noget om hvilken effekt store maller vil have på en etableret bestand af fx skalle og brasen”. Ja – det er da helt korrekt, men præcis det samme kan man sige om den artikel DTU Aqua referer til som dokumentation (Wysujack and Mehner 2005). DTU kalder mallerne i dette forsøg for ”store”, men fakta er, at mallene i dette forsøg blot var 2-5 år gamle og primært 65-85 cm. Hvorvidt ”større maller” er et retvisende udtryk, når fakta er, at fisken kan blive 50-100 år gamle og veje op til over 100 kilo vil jeg lade læserne afgøre. Dette leder videre til den næste potentielt fagligt kritisable udmelding fra DTU Aqua: Som argument for ikke at nævne Raat, siger de, at der ikke er tale om etableret bestand. Jo tak – men det er der jo heller ikke i det studie, som DTU Aqua selv referer til, hvor fiskene langt fra er voksne og oppe i den størrelse, hvor de kan vil kunne indtage en niche med at spise fisk, der er så store, at fx sandart og gedder ikke vil kunne gabe over dem. Og det er jo netop dette, der kan være blot ét ud af mange gode argumenter for at genindføre mallen. Selvfølgelig har mallen indtaget en økologisk niche, da den var naturligt udbredt i SØ Danmark, og det siger sig selv – at selvom der måske er et studie, der viser, at mallen spiser mindre fødeemner end man kunne forvente ud fra gab-størrelsen – så vil fuldt udvoksede maller stadig kunne tage langt større fødeemner end de gennemsnitlige gedder, aborrer og sandart. Har vi fx en 80 kilos malle, der ud fra gabstørrelsen burde kunne sluge en 12 kilos fisk – vil den stadig så nemt som ingenting kunne spise en 3-4 kilos fisk i én mundfuld, hvormed den med stor sandsynlighed har udfyldt en økologisk niche, som de øvrige arter ikke udfylder. Eller – sagt på en anden måde. Når den så ikke er der – som nu, udfyldes denne niche ikke af nogen af de mindre arter, hvorved fx resuspension af fosfor fra sedimentet er øges, hvilket netop er en af de ting man søger at modvirke ved biomanipulation. Maller vil derfor kunne bidrage til den effekt, som man søger at opnå med biomanipulation.

Reflekterer studierne virkeligheden?

Alt i alt kan alle de ovenfor nævnte biomanipulationsstudier potentielt set kritiseres for ikke at give et fuldt og retvisende billede af det predationstryk, som en fuldt etableret mallebestand med normal demografisk spredning – inklusivt fuldvoksne store fisk – vil kunne lægge på en fredfiskebestand. Af samme årsag mener vi, at det ville have været mere retvisende af DTU Aqua – kort at nævne alle tre artikler – og derefter konkludere, at forskerne er uenige, samt at man reelt set ikke kan drage en brugbar konklusion, der er relevant for danske forhold – fra nogen af dem.

Fisk & Fri: Kan I forstå, hvis man som læser undres – når man helt undlader, at fortælle om resultaterne fra Raat og Adamek? Svar fra DTU Aqua: Nej, det forstår vi ikke: Se forklaring ovenfor.

Søren Bergs udtalelser ovenfor tager som nævnt udgangspunkt i et tysk studie (Wysujack & Mehner 2005) af en enkelt sø med mindre maller, hvor det viste sig, at de ikke spiste brasen i nævneværdigt opfang. Vores spørgsmål til DTU Aqua og Søren Berg er nu følgende:

Fisk & Fri: DTU Aqua citerer artiklen for at konkludere, at maller ikke spiser brasen – og efterlader dermed læseren med det indtryk, at maller helt generelt ikke spiser brasen. Ville det ikke have tegnet et mere sandfærdigt billede af virkeligheden, hvis I havde husket at nævne, at der den nyeste større videnskabelige review over malleforskning (Copp et al 2009) gives hele syv forskellige referencer på, at maller spiser brasen, som ikke blev nævnt i denne sammenhæng?

Svar fra DTU Aqua: – Søren skriver ikke at maller generelt ikke spiser brasen, han referer til resultaterne fra Wysujack & Mehner (2005): ”Resultaterne (altså Wysujack & Mehner 2005) viste dog, at mallerne spiste skaller af alle størrelser – ikke kun de store – og lidt overraskende fravalgte brasen. Det mest almindeligt spiste fødeemne var søens krebs.” Dette resultat er relevant referere, jævnfør svaret på spørgsmål 1, slutter DTU Aqua.

Fisk & Fri takker for svaret og har følgende kommentar: Når man citerer en artikel for at ”maller fravalgte brasen” uden samtidig og i samme moment også at gøre opmærksom på, at der i den videnskabelige mallelitteratur er mindst 7 forskellige referencer på at de rent faktisk spiser brasen (Copp et al 2009), så sender man i Fisk & Fris optik det – potentielt vildledende – signal til læseren, ”at maller ikke spiser brasen”. Som i så mange andre sammenhænge, så kan alle de ting, man undlader at sige, sammenlagt give et vildledende og ikke retvisende billedede, selvom de ting man referer til er korrekt.

Fisk & Fri: Den tyske undersøgelse, som der henvises til i Sportsfiskeren, konkluderer, at mallerne spiser masser af skaller i alle størrelser – som jo også netop er nogle af dem man prøver at fjerne ved biomanipulation. I en diskussion om, hvorvidt mallerne fjerner nogle af de fisk man ønsker at fjerne ved biomanipulation – ville det ikke tegne et mere retvisende billede af mallernes potentielle positive effekt på økosystemet, hvis I understregede overfor læserne – at de skaller, som mallerne dokumenterbart spiser – også er dem man søger at fjerne ved biomanipulation? 

DTU Aqua svarer: – Pointen er ikke, om mallerne spiser de samme arter af fisk man ønsker at fjerne ved biomanipulation. Pointen er om mallerne har en afgørende effekt som topprædator og dermed kan øge den samlede prædation i et omfang, som kan ændre rovfisk/byttefisk forholdt i næringsstofbelastede søer. Konklusionen hos de ovenfor nævnte studier er, at mallen i den henseende er en mere opportunistisk prædator end fx gedde og sandart (Copp et al. 2009) og dermed næppe vil være det udslagsgivende element i forhold til biomassen af de planktivorer arter. Der henvises i øvrigt til DTU Aquas svar på spørgsmål 1, slutter DTU Aqua.

Mallerne i den undersøgelse, der refereres til er blot 50-85 cm med enkelte lidt større individer – hvorved de i princippet udfylder næsten samme niche som gedderne. Mallerne er altså blot små og slet ikke fuldt udvoksede fisk, der aldrig vil kunne gabe over større brasen.

Fisk & Fri: Synes DTU Aqua ikke det ville have været på sin plads, at nævne at mallerne i den undersøgelse, som viste ”at maller der ikke spiste brasen” – var så små, at de knapt nok kunne gabe over selv en kilos brasen?

DTU Aqua svarer: – Størrelsen af den største brasen, en malle i forsøget teoretisk kunne æde, er irrelevant i denne sammenhæng. Det som er relevant er, at Wysujack & Mehner (2005) observerer, at malle ikke æder brasen i de mængder og størrelser som man ville have forventet ud fra sammensætningen (antal og størrelse) af byttefisk i den undersøgte sø og de byttefisk maller i den undersøgte størrelse teoretisk er i stand til at gabe over.

Fisk & Fri takker for svaret og har følgende kommentar: Vi mener i allerhøjeste grad dette har betydning, eftersom man – hvis man bruger dette argument – også må gøre læseren opmærksom på begrebet switching – dvs at opportunister, som fx maller, ofte skifter eller ”switcher” til fokuseret ”preoccupation” på bestemte fødeemner – dvs fouragering, hvor det i en bestemt periode sort set kun er ét eneste fødeemne de tager. Der kan være mange faktorer, der influerer på hvilket fødeemne prædatoren switcher til – udover blot prædatorens og byttefiskens størrelse – eksempelvis fysiske parametre som temperatur, iltindhold mv, rumlig fordeling af byttet samt særlige lokale forhold relateret til fx dagsrytmer og prædationsmønstre. Alt dette – kombineret med, at byttedyrssammensætningen jo netop kan forventes at være anderledes, hvis størrelsesfordelingen på prædatorerne er andlerledes – gør, at man ikke uden forbehold blot kan lave en ekstrapoleret kurve, over hvad større fisk vil kunne forventes at spise.

Fisk & Fri: Tegner DTU Aquas udtalelser et retvisende billede af det predationstryk, som en veletableret mallebestand med individer af alle størrelser – inklusive en masse fuldvoksne fisk – i virkeligheden vil give, når man i artiklen fra Sportsfiskeren blot henviser til effekten af en nyetableret malle population i ét enkelt vand med små og endnu ikke udvoksede maller, der af indlysende årsager ikke kan gabe over større fredfisk? 

DTU Aqua svarer: Se øvrigt svar på spørgsmål 1 – og fortsætter: Wysujack and Mehner (2005) stiller spørgsmålstegn ved om malle vil have noget væsentlig effekt i forbindelse med biomanipulation i den nordlige del af deres udbredelsesområde set i forhold til gedde og sandart, fordi malles fødeindtag er lavt ved lave temperaturer (stopper under ca. 10 Co, Copp et al. 2009) og fordi det er en opportunistisk feeder: ”In conclusion, the potential role of European cat?sh in the biomanipulation of temperate, strati?ed lakes has to be evaluated cautiously. On the one hand, its ef?ciency for the reduction of cyprinids probably is lower than that of pike and pikeperch because of their higher temperature requirements and their opportunistic feeding mode. In addition, cat?sh at least partly feed on eel, one of the most important species for commercial inland ?sheries, and thus high cat?sh stocks interfere with the ?sheries’ interests.” Disse konklusioner støttes af Copp et al. 2009 (et reviewstudium baseret på 197 artikler/referencer om malle).

DTU Aqua er enig i konklusionerne af Wysujack and Mehner 2005 og Copp et al. (2009), som også vurderes at være ”best available knowledge”. Det havde selvfølgelig været hensigtsmæssigt med flere studier som underbygger malles egnethed i biomanipulations sammenhæng, men dette er altså (til vores kendskab) ikke tilfældet.

Fisk & Fri takker for svaret og har følgende kommentar: Så vidt Fisk & Fri kan se, svarer DTU Aqua ikke svaret på spørgsmålet, for pointen er at større maller i fx 30-100 kilos klassen, vil kunne udnytte en fødeniche, der pt ikke udnyttes af de mindre rovfiskearter – og dette ændrer sig ikke fordi mallen har et mindre fødeindtag i koldt vand end de andre rovfisk.

I samme artikel skriver DTU Aqua følgende: ”Maller vil vokse meget langsommere end sydpå og bl.a. derfor ikke have den samme, markante effekt på sine omgivelser. Det er af den grund heller ikke sandsynligt, at mallen f.eks. vil kunne virke som et effektivt redskab til bekæmpelse af for store bestande af fredfisk i uklare søer, som det ønskes ved biomanipulation.”

Fakta om mallers størrelse

Fakta er dog, at der i Sverige er mange større maller op til over 40-50 kilo med topfisk på over 100 kilo – og i Ivösjöns Fiskevårdsförening rapport ”Beskrivning av förväntade effekter av återintroduktion av mal i nedre delen av Skräbeåns vattensystem”, beskrives historisk vidnesbyrd om en 3,1 meter lang malle på ca 128 kilo fra Skånske Ivøsjön i 1890 – og der er tilsvarende vidnesbyrd om flere fangster af 90-120 kilos fisk fra samme sø i starten af 1900 tallet. Klima og temperaturer i Sorø er næsten identisk med klimaet ved svenske Emåen, der er de svenske mallers epicentrum, så mon ikke det er rimeligt at antage, at danske maller vil kunne blive mindst lige så store som svenske maller? Der er altså ikke med afsæt i dette belæg for, at maller i Sverige skulle blive større end i Danmark ud fra klima/temperaturmæssige årsager. Tilsvarende er det svært at sandsynliggøre, at fødemængden skulle være større i en brunvandet å som Emåen set i forhold til de næringsrige eutrofierede søer i Danmark. Spørgsmålet er nu:

Fisk & Fri: Fastholder DTU Aqua – med afsæt i ovenstående – stadig, at der er belæg for, at fuldt udvoksede maller ikke vil blive så store, at de vil kunne spise både større skaller og fx brasen i 0,5-2 kilos klassen, som det trods alt er dem der er flest af og som man prøver at mange med net? Hvis ja – forklar venligst den argumentation, der ligger til grund for at i ikke tror at fuldvoksne danske maller vil kunne blive lige så store som i Sverige.

DTU Aqua svarer: – DTU Aqua har ikke forholdt sig til størrelsen af maller hvis der etableres en bestand i Danmark. Mallens vækst, og dermed størrelse, afhænger især af temperatur og fødetilgængelighed. Sammenlignelige lokaliteter med hensyn til disse to parametre vil, alt andet lige, fordre ens vækstbetingelser for mallen.

Wysujack and Mehner 2005 og Copp et al. (2009) redgøre hvorfor malle sandsynligvis ikke vil være et effekt biomanipulationsredskab i den nordlige del af mallens udbredelsesområde. Fødeindtag, og dermed vækst, hos malle i forhold til temperatur er en helt central faktor i denne sammenhæng. Fra Copp et al. (1990): “Temperature actually regulates all metabolic processes from digestion, assimilation and egestion of food and S. glanis cannot digest food below 10 oC. The optimum temperature for growth and food conversion is in the range of 25–28 oC and food assimilation is reduced by half when water temperatures fall from 23 to15 oC (Hilge 1985).”

Desuden påviser Wysujack and Mehner (2005) at mallen tager mindre fødefisk end forventet ud fra størrelsen af mallens mund. Dette har også indflydelse på mallen egnethed i biomanipulationssammenhænge (se Wysujack & Mehner (2005). Dermed ikke sagt, at malle ikke tager store byttefisk, det er blot ikke hvad Wysujack & Mehner (2005) observerede.

Fisk & Fri takker for svaret og har følgende kommentar: Som ovenfor skitseret er pointen, at mallen med stor sandsynlighed vil kunne udfylde en fødeniche, der pt ikke bliver udfyldt af de danske rovfisk, hvilket betyder, at den vil kunne bidrage positivt til at nedbringe mængden af de fisk, som man blandt andet søger fjernet ved biomanipulation. Ved helt at undlade at formidle dette, bidrages potentielt til at tegne et billede, der ikke skitserer eventuelle positive effekter ved en re-introduktion af malle.

Det er korrekt, at mallen vokser hurtigere sydpå, hvor temperaturerne er højre og vækstsæsonen længere. Men – at maller vokser langsommere i vores køligere nordlige klima i forhold til fx Spanien og Italien, er jo ikke ensbetydende med, at fiskene ikke kan blive lige så store – og dermed fuldt udvoksede kan spise lige så store fisk. 8) Burde I ikke have gjort dette klart for læserne, hvis jeres ønske var at give en retvisende vejledning til de danske lystfiskere?

DTU Aqua svarer: – Artiklen forholder sig ikke til en sammenligning af størrelsen af mallers fødeemner sydpå sammenlignet med længere nordpå. Størrelsen af fødeemner afhænger i høj grad af hvad som er tilgængeligt, men alt andet lige vil størrelsessammensætning i fødevalget formentlig være det samme.

Fisk & Fri takker for svaret, der dog så vidt vi kan se ikke besvarer spørgsmålet.

DTU Aqua efterlader altså Sportsfiskerens læsere med det indtryk – at mallerne i Skandinavien ikke kan blive særlige store i forhold til bestandene i fx Sydeuropa, og at de derfor næppe kan have den store effekt på fredfiskebestandene. Fakta er dog følgende: I den spanske Ebro flod, er rekordmallen 250 centimeter – altså 60 centimeter kortere end den længste registrerede svenske malle fra Ivösjön. Rekorden fra den Italienske Po flod er 2,61 meter – altså en halv meter kortere end den største registrerede svenske fisk på 3,1 meter. Spørgsmålet til DTU Aqua er nu:

Fisk & Fri:  – Synes I, at det billede DTU Aqua tegner af mallen som en art, der ikke bliver særlig stor i Skandinavien – er retvisende overfor læserne, når fakta er, at skandinaviske maller dokumenterbart kan blive mindst lige så store som i eksempelvis Sydeuropa? 

DTU Aqua svarer: – DTU Aqua har i artiklen ikke forholdt sig til om malle kan blive ”særligt store” i Skandinavien. Alt andet lige vil mallers størrelse være afhængig af alder, vækst – og dermed temperatur og fødetilgængelighed. Flere større maller kan, alt andet lige, derfor forventes længere sydpå end på grænsen til mallens nordlige udbredelsesområde, hvor Danmark ligger. Det størst kendte eksempler fanget i Danmark er fra 1700-tallet og ca. 50 kg (Atlas over Danske Ferskvandsfisk), hvilket jo er betragteligt under 200 kg, som angivet i underoverskriften i Sørens artikel. Så empirisk er det korrekt hvad der står i artiklen. Om maller teoretisk kan blive meget større i Danmark, forholder artiklen sig ikke til.

Fisk & Fri takker for svaret, som dog – set i Fisk & Fris optik – ikke giver respons på den faglige substans i kritikken ovenfor: Hvis maller kan blive over 100 kilo i Sverige, er det set i Fisk & Fris optik svært at forestille sig, at de ikke vil kunne blive lige så store i større eutrofierede danske vand, hvor der er så store mængder af fredfisk, at man gerne bruger millioner kroner på at fjerne dem. Netop dette synes vi DTU Aqua skulle forholde sig til, selvom der ikke er videnskabelige undersøgelser, der som sådan belyser dette.

Hvad siger andre eksperter?

Fisk & Fri har spurgt eksperter fra Ferskvandsbiologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum om deres syn på sagen:

  • Det er indlysende, at maller spiser en god del af de fisk, man ønsker at fjerne ved biomanipulation – men i modsætning til ved biomanipulation – så sker det gradvist, så man ikke ødelægger balancen mellem byttefisk og rovfisk, siger Associate professor ved Ferskvandsbiologisk Institut – Theis Kragh. – Jeg er helt enig i at mallerne selvfølgelig vil gøre indhug i de fredfiskebestande, man i dyre domme forsøger at fjerne med biomanipulation, for det har vi allerede set eksempler på herhjemme i de seneste år, siger Henrik Carl, der er redaktør på Fiskeatlasset og forsker på Statens Naturhistoriske Museum.

DTU Aqua kommenterer dette: – Man kan ikke konkludere, at en mallebestand automatisk vil gøre så stort indhug i fredfiskebestandene, at det vil medføre en forbedret miljøtilstand. Copp et al. (2009) konkluderer da også at malle ikke vil have nogen særlig effekt de økosystemer de udsættes i: ”Furthermore, in most parts of Europe, where ?sh species have evolved in the presence of native piscivorous ?shes (e.g. S. lucioperca, E. lucius, and Eurasian perch [Perca ?uviatilis, Percidae]), the potential predatory impact of S. glanis is likely to be low (Hickley and Chare 2004)”

Generelt er sammenhængen mellem fjernelse af planktivore fisk og miljøtilstand i øvrigt kompleks: Søndergaard et al. (2008) undersøgte kort- og langtidseffekterne af opfiskning af planktivore arter i 36 danske søer. Konklusionen var, at i de søer, hvor der blev fjernet mindre en 200 kg fisk pr. ha over tre år, udeblev de ønskede forbedringer af miljøtilstanden. De skriver: “Our study confirms the findings from many investigations around the world that significant effects on lake water quality can be obtained by an adequate fish removal (Carpenter and others 1985; Jeppesen and others 1990; Hanson and Butler1994; Meijer and others 1999; Mehner and others 2002). The relatively large number of lakes included in our study exhibit various general patterns that may, though, be restricted to shallow, nutrient rich Northern temperate lakes. Also, in other lake types other mechanisms may prevail (Jeppesen and others 2007). Although our study does not determine the required extent of removal to establish strong cascading effects, it does support the recommendations by Jeppesen and Sammalkorpi (2002) and Olin and others (2006) that preferably more than 200 kg ha-1 fish should be removed within a few years from nutrient rich lakes to obtain notable effects. However, as fish removal was frequently conducted for more than 3 years in our study lakes, it cannot be excluded that the observed effects were triggered by continued fish removal for some lakes.”

Såfremt der kan fremlægges anden dokumentation på mallers effekt i forhold til biomanipulation end citeret ovenfor samt de i DTU Aquas svar #1 nævnte kilder, skal dette selvfølgelig tages med i betragtning. DTU Aqua modtager gerne information om hvilke undersøgelser ovenstående udtalelser af Theis Kragh og Henrik Carl beror på.

  • Henrik Carl svarer: – Der findes ingen videnskabelige undersøgelser af mallernes evne til at påvirke sammensætningen af andre fiskearter i danske søer, men i forbindelse med Fiskeatlassets undersøgelser er vi stødt på to søer, hvor (ulovligt) udsatte maller ser ud til at have spillet en stor rolle. I den første sø, der er langt under 1 ha blev der udsat ca. 40 små maller. Søen var grønvandet og fiskebestanden var domineret af små damkarusser, som var uhyre talrige. I løbet af ca. 10 år blev antallet af karusser reduceret markant, og de tilbageværende voksede sig store og højryggede. Samtidig klarede vandet op og blev grødefyldt. Der var ikke umiddelbart noget, der kunne forklare denne ændring udover malleudsætningen. I det andet tilfælde var karpefiskerne i en sø voldsomt plagede af skaller, når de fiskede efter karper. De satte derfor et (ukendt) antal maller ud, og efter nogle år var skallerne meget fåtallige. Heller ikke i dette tilfælde kunne ændringen forklares med andet end malleudsætningen. Dermed er det naturligvis ikke sagt, at malleudsætninger altid vil have en mærkbar effekt på de fiskearter, man prøver at fjerne, når man biomanipulerer, men der er så mange faktorer, der spiller ind, at man ikke kan sige noget generelt om det uden at kende de nærmere forhold i den konkrete sø, slutter han.

Theis Kragh supplerer: – Der er ikke skrevet i det ovenstående at maller vil være et effektivt biomanipulationsredskab, men at maller spiser en god del af de fisk, man ønsker at fjerne ved biomanipulation. Det står uden for diskussion at maller er rovfisk, hvilket der også er pointeret i de studier der henvises til ovenstående.  De maller der er undersøgt i de nævnte studier er alle mindre fisk, som primært spiser skaller. Det er dog meget sandsynligt at brasen vil indgå i føden i takt med at mallerne vokser.  Det er en vigtig pointe, at mallerne ikke mere eller mindre udrydder bestanden af skaller og brasen, hvilket de skulle hvis de skulle virke som et biomanipulationsredskab. Hvis maller næsten udrydder skaller og brasen ville økosystemet nemlig blive ustabilt, hvilket på ingen måde er ønskværdigt, slutter han.

Fisk & Fri takker for svarene og vil supplere med et citat fra lederen i Fisk & Fri 4/2017, hvor Professor Kaj Sand Jensen, fra ferskvandsbiologisk institut skriver: – Det generelle billede, vi har set i forbindelse med biomanipulation gennem årene er, at det kan forbedre vandkvaliteten i en kortere årrække, men også, at det kun sjældent har en effekt set over en længere årrække. Endvidere – når man fjerner rovfiskenes fødegrundlag, er det helt forventeligt, at det vil begrænse deres biomasse, udtaler professor Kaj Sand-Jensen fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Fisk & Fri: Kan DTU Aqua forstå – med afsæt i spørgsmål 1-10 – hvis man som læser sidder med den følelse, at DTU Aqua bevidst søger at fortie de argumenter, der taler for at mallen ved en re-introduktion, faktisk kan have en positiv indflydelse på økosystemernes balance?

DTU Aqua svarer: Nej det forstår vi ikke. Fisk & Fri angiver selv det allervigtigste argument i denne sammenhæng i lederartiklen i Fisk & Fri nr. 5 2018, nemlig at Danmark har forpligtiget sig til at fremme biodiversiteten og søge at reintroducere arter, der er uddøde som følge af menneskelig påvirkning. Her er mallen er oplagt mulighed, på linje med eksempelvis hvidfinnet ferskvandsulk. Vi er i øvrigt i tvivl om hvad der menes med ”positiv indflydelse på økosystemernes balance”. I forhold til emnet maller og biomanipulation henvises til DTU Aquas svar # 1.

Fisk Fri takker for svaret med følgende kommentar: Hvis DTU Aqua mener, at det aller vigtigste argument er det Fisk & Fri påpeger – nemlig at ”Danmark har forpligtiget sig til at fremme biodiversiteten og søge at reintroducere arter, der er uddøde som følge af menneskelig påvirkning” – så forekommer det – set i Fisk & Fris optik – underligt, at DTU Aqua ikke selv har fremhævet dette i artiklen fra Sportsfiskeren – for dette er jo netop et argument, der er til at forstå i en populærvidenskabelige artikel? Tilsvarende er det opsigtsvækkende at DTU Aqua – der i årtier har arbejde målrettet og professionelt med akvatiske økosystemer i Danmark, ikke selv har opdaget, at Danmarks største rovfisk – mallen, har været fejlregistreret som ikke hjemmehørende art i over 10 år.

DSF har ikke ønsket at kommentere kritikken af artiklen ”Mallen – gammel og ny fisk i vores søer” fra DSF´s blad Sportsfiskeren nr. 3/2018.

Fisk & Fri er selvfølgelig også interesseret i at høre læsernes mening – og alle der har lyst til at debatteret emnet videre – inklusiv DTU Aqua og DSF – er velkomne med deres inputs til diskussionen på Fisk & Fris facebook.

 

Litteraturliste i DTU Aqua’s svar:

Adamek Z., Fasaic, K., Siddiqui, M.A., 1999. Prey selectivity in wels (Silurus glanis) and african catfish (Clarias gariepinus). Ribarstvo 57: 47-60.

Carl, H. 2012. Malle. I Carl, H. & Møller, P.D.R. (red.): Atlas over Danske Ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum.

Copp G.H., Britton, J.R., Cucherousset, >J., Garc?´a-Berthou, E. Kirk, R., Peeler, E. & Stak, S., 2009. Voracious invader or benign feline? A review of the environmental biology of European catfish Silurus glanis in its native and introduced ranges. Fish and Fisheries 10: 252–282.

Go?dyn, R., Kozak, A. & Romanowicz, W. 1997. Food-web manipulation in the Maltanski Reservoir. Hydrobiologia 342/343: 327–333.

Raat, A.P.J., 1990. Production, consumption and prey availability of northern pike (Esox lucius), pikeperch (Stizostedion lucioperca) and European catfish (Silurus glanis): a bioenergetics approach. Hydrobiologia 200/201: 497-509.

Syväranta, J., Cucherousset, J., Kopp, D., Crivelli, A., Céréghino, R. & Santoul, F., 2010. Dietary breadth and trophic position of introduced European catfish Silurus glanis in the River Tarn (Garonne River basin), southwest France. Aquatic Biology 8: 137–144.

Søndergaard, M., Liboriussen, L., Pedersen, A.R., & Jeppesen, E., 2008. Lake restoration by fish removal: short- and long-term effects in 36 Danish lakes. Ecosystems 11: 1291–1305.

Wysujak, K. & Mehner, T., 2005. Can feeding of European catfish prevent cyprinids from reaching a size refuge? Ecology of Freshwater 14: 87–95.

 

drømmerejse iFish Travel