jan 4, 2020 | Artikler, MALLE, Miljø og debat
AF JENS BURSELL – FOTO: MADS HUSSING
De danske lystfiskere betaler hvert år millioner af kroner til driften af forskningsinstitutionen DTU Aqua – og kan derfor med rette forvente en kompetent og saglig rådgivning omkring, hvad der skal til for at ophjælpe vores fiskebestande samt skabe nogle sunde, naturlige akvatiske økosystemer i Danmark.
Spørgsmålet er – hvad får vi egentlig for pengene? Er DTU Aquas rådgivning til lystfiskerne objektiv og tegner den et retvisende billede af mallens historik i Danmark – samt de potentielle positive og/eller negative effekter af en udsætning? Netop denne sag vil vi i den kommende uge tage op til diskussion på www.fiskogfri.dk og der vil være mulighed for alle – uanset hvilken holdning man har – til at give sit besyv med på Fisk & Fris facebookside.
Danmarks Sportsfiskerforbund har bedt seniorrådgiver Søren Berg fra DTU-Aqua om at komme med deres bud på scenariet omkring en eventuel re-introduktion af europæisk malle til Danmark, hvilket der er kommet en artikel i DSFs blad Sportsfiskeren 3/2018 ud af, som du kan læse her: https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyheder/2018/06/mallen-gammel-og-ny-fisk-i-vore-soeer.
DTU Aquas holdning
DTU Aqua fremlægger i deres artikel ”Mallen – gammel og ny fisk i vores søer” fra DSF´s Sportsfiskeren nr. 3/2018 eksempler på negative konsekvenser ved udsætning af maller i lande, hvor mallen ikke er naturligt hjemmehørende, og hvor de lokale arter samt økosystemer derfor selvfølgelig heller ikke er gearet til prædation og konkurrence fra denne rovfiskeart. Skræmmeeksemplerne kommer fra den spanske flod Ebro og den italienske flod Po, der begge har været biogeografisk adskilt fra resten af Europa på grund af Pyrenæerne og Alperne, hvilket betyder, at de har en fiskefauna, der er markant anderledes end i resten af Europa (blandt andet kendetegnet med færres store rovfiskearter og færre byttefisk, der som forsvar mod prædation er højryggede).
Dette kan selvsagt potentielt fordreje billedet og blokere for en fagligt velfunderet diskussion om re-introduktion af arten til sit naturlige udbredelsesområde, hvor de øvrige fiskearter og økosystemet som helhed gennem årtusinder netop er gearet til artens tilstedeværelse.
Fisk & Fri stiller spørgsmål til DTU Aqua
Spørgsmålene til DTU Aqua er nu følgende: 1) Vildleder man ikke de danske lystfiskere ved at bruge skræmmeeksempler med negative konsekvenser ved udsætning af invasive maller i Spanien og Italien, når det sagen drejer sig, er om noget helt andet – nemlig en re-introduktion af mallen i sit naturlige udbredelsesområde, hvor økosystemet og alle dets arter igennem årtusinder netop er gearet til artens tilstedeværelse?
Svar fra DTU Aqua: – DTU Aqua finder, at det er en relevant information at fortælle om de negative konsekvenser der kan være ved at udsætte en ikke-hjemmehørende art, i dette tilfælde malle, steder hvor den ikke har været før, fortæller de. – Endvidere står der i artiklen også følgende: ”Vi véd af gode grunde ikke præcis, hvilken effekt genudsætning af maller vil få på fiskebestanden i Susåen. Men da Danmark som sagt er beliggende på nordkanten af mallens mulige leveområde, vil effekten ganske givet ikke være så kraftig, som det er set i nogle floder i Sydeuropa. Maller vil vokse meget langsommere end sydpå og bl.a. derfor ikke have den samme, markante effekt på sine omgivelser”. Vi har dermed tilkendegivet, at vi ikke forventer det Fisk og Fri kalder ”skræmmeeksempler” vil forekomme i Danmark. Vi kan derfor ikke se hvori den nævnte vildledning består, slutter DTU Aqua.
Er skræmmeeksempler relevante?
Fisk & Fri takker for svaret og har følgende kommentar: Der kan i Fisk & Fris optik helt klart argumenteres for, at det ikke er relevant at bruge et eksempel på effekten af en invasiv art, når det artiklen drejer sig om er re-introduktion af en naturligt hjemmehørende. Som vi ser det, kan det virke vildledende, at man fra DTU Aquas side ikke tydeliggør pointen nok, så der er en chance for at den almindelige læser forstår det: Netop fordi man undlader at uddybe og understrege på det rette sted i teksten, at effekter af invasive arter ikke kan bruges om et relevant eksempel på potentielle negative effekter af re-introduktioner, fordi artssammensætningen i de givne eksempler er vidt forskellige – vil læseren let komme til at sidde tilbage med den opfattelse, ”at her var to eksempler på ”økologisk katastrofe” (Spanien og Italien) og et eksempel på knapt så drastiske effekter” (Frankrig) – så der er nok god grund til at forvente det værste…”. Det potentielt vildledende består altså ikke kun i, at DTU Aqua nævner disse artikler – men at det ikke samtidigt bliver perspektiveret på en måde, der i Fisk & Fris optik giver et retvisende samlet billede.
I DTU Aquas skræmmeeksempel fra fx Ebro glemmer man at nævne, at der i samme område er udsat både karper, bass og sandart m.fl., der alle sandsynligvis har medvirket til den negative effekt på lokale arter, som mallerne alene får skylden for. 2) Ville dette ikke have været relevant at nævne?
Behandles alle sider af sagen godt nok?
DTU Aqua svarer: Artiklen ”Mallen – gammel og ny fisk i vores søer” er en populærvidenskabelig artikel der forholdsvis kortfattet samler op på den generelle viden der findes om maller. Man kan selvfølgelig diskutere hvorvidt man synes at alle relevante emner er behandlet i artiklen. DTU Aqua har medtaget det som vi finder mest relevant, slutter de.
Fisk & Fri takker for svaret og har følgende kommentar: Selvfølgelig vil parallel introduktion af fx karper, bass og sandart have kæmpestor effekt på de mindre lokale arter – dels gennem prædation på æg, yngel og voksne individer af lokale småfisk – og dels på grund af interspecifik fødekonkurrence mellem arterne. At sige at dette er irrelevant at nævne, når effekten af mallen isoleret set skal bedømmes, er derfor – set i Fisk & Fris optik – potentielt fagligt kritisabelt.
Mallens sameksistens med andre arter
3) Hvorfor nævner man i artiklen ingen eksempler på alle de mange steder indenfor mallens naturlige udbredelseområde, hvor mallerne lever i fredelig sameksistens med andre arter eksempelvis ørred? – et godt eksempel er svenske Emåen, hvor havørredbestanden er stabil på trods af en kraftig vækst i mallebestanden inden for de sidste 20 år.
DTU Aqua svarer: – Man kan selvfølgelig argumenterer for at et afsnit om sameksistens af malle og ørred, eller for den sags skyld andre arter end ørred, havde været interessant. Dette afsnit skulle i så fald have været baseret på ren vurdering, da der til vores kendskab ikke findes målrettede undersøgelser eller publikationer om emnet sameksistens mellem malle og ørred. DTU Aqua valgt ikke at behandle emnet i artiklen, men har medtaget det som vi indholdsmæssigt finder mest relevant for en kortfattet populærvidenskabelig artikel.
Den naturlige balance
Fisk & Fri takker for svaret og har følgende kommentar: En snak om dokumenterbar sameksistens med andre arter er ikke blot interessant, men helt essentiel og ekstremt relevant, hvis man vil tegne et retvisende billede af potentielle effekter ved en re-introduktion – og af samme årsag kan det betragtes som potentielt fagligt kritisabelt, at det i artiklen udelades fuldstændig. Man behøver næppe en videnskabelig undersøgelse for at konkludere, at mallen har sameksisteret i en naturlige balance med samtlige europæiske fiskearter inden for mallens naturlige udbredelsesområde – og har gjort det i årtusinder: Her kan man blot konstatere, at det er tilfældet – helt naturligt… At dette slet ikke nævnes og understreges, er derfor potentielt vildledende – og tegner dermed ikke et fuldt og retvisende billede af de potentielle effekter ved en re-introduktion af malle i Danmark. Tilsvarende kan man argumentere for, at det er ”den nuværende balance” der er unaturlig, fordi mallen er udryddet bl.a. på grund af menneskelige påvirkning – og at den balance der vil opstå, når mallen re-introduceres – med overvejende sandsynlighed er tættere på den oprindelige naturlige balance end den nuværende. Denne ekstremt vigtige pointe udelader DTU Aqua også helt at nævne, hvilket potentielt yderligere kan medvirke til, at artiklen kan bidrage til at folk får et misvisende indtryk af de mulige effekter ved en re-introduktion.
Kan mallen udrydde andre arter?
4) Kan DTU Aqua nævne nogle eksempler på, at maller i deres naturlige udbredelsesområde dokumenterbart har udryddet andre naturligt forekommende arter?
DTU Aqua svarer: – DTU Aqua forholder sig i artiklen til den videnskabelige litteratur på området. Der er os bekendt ikke undersøgelser, som har undersøgt malles sameksistens med ørred.
Fisk & Fri takker for svaret og har følgende kommentar: Selvfølgelig er det relevant at forholde sig til videnskabelige litteratur, men som forsker er det også vigtigt at man åbner øjnene og ser hvad der foregår ude i naturen. Og – hvis man gør det – så kan man konstatere, at maller og ørred – eksempelvis i Sverige har sameksisteret i årtusinder. At man slet ikke nævner dette – kan som ovenfor skitseret – virke potentielt vildledende for læserne.
DSF har ikke ønsket at kommentere kritikken af artiklen ”Mallen – gammel og ny fisk i vores søer” fra DSF´s blad Sportsfiskeren nr. 3/2018.
Fisk & Fri er selvfølgelig også interesseret i at høre læsernes mening – og alle der har lyst til at debatteret emnet – inklusiv DTU Aqua og DSF – er velkomne med deres inputs til diskussionen på Fisk & Fris facebook.
Litteraturliste i DTU Aqua’s svar:
Adamek Z., Fasaic, K., Siddiqui, M.A., 1999. Prey selectivity in wels (Silurus glanis) and african catfish (Clarias gariepinus). Ribarstvo 57: 47-60.Carl, H. 2012. Malle. I Carl, H. & Møller, P.D.R. (red.): Atlas over Danske Ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum.
Copp G.H., Britton, J.R., Cucherousset, >J., Garc?´a-Berthou, E. Kirk, R., Peeler, E. & Stak, S., 2009. Voracious invader or benign feline? A review of the environmental biology of European catfish Silurus glanis in its native and introduced ranges. Fish and Fisheries 10: 252–282.
Go?dyn, R., Kozak, A. & Romanowicz, W. 1997. Food-web manipulation in the Maltanski Reservoir. Hydrobiologia 342/343: 327–333.
Raat, A.P.J., 1990. Production, consumption and prey availability of northern pike (Esox lucius), pikeperch (Stizostedion lucioperca) and European catfish (Silurus glanis): a bioenergetics approach. Hydrobiologia 200/201: 497-509.
Syväranta, J., Cucherousset, J., Kopp, D., Crivelli, A., Céréghino, R. & Santoul, F., 2010. Dietary breadth and trophic position of introduced European catfish Silurus glanis in the River Tarn (Garonne River basin), southwest France. Aquatic Biology 8: 137–144.
Søndergaard, M., Liboriussen, L., Pedersen, A.R., & Jeppesen, E., 2008. Lake restoration by fish removal: short- and long-term effects in 36 Danish lakes. Ecosystems 11: 1291–1305.
Wysujak, K. & Mehner, T., 2005. Can feeding of European catfish prevent cyprinids from reaching a size refuge? Ecology of Freshwater 14: 87–95.
jan 4, 2020 | Artikler, MALLE, Miljø og debat
De danske lystfiskere betaler hvert år millioner af kroner til driften af forskningsinstitutionen DTU Aqua – og kan derfor med rette forvente en kompetent og saglig rådgivning omkring, hvad der skal til for at ophjælpe vores fiskebestande samt skabe nogle sunde, naturlige akvatiske økosystemer i Danmark.
Af JENS BURSELL – FOTO: MARTIN BLOND SØRENSEN
Spørgsmålet er – hvad får vi egentlig for pengene? Er DTU Aquas rådgivning til lystfiskerne objektiv og tegner den et retvisende billede af mallens historik i Danmark – samt de potentielle positive og/eller negative effekter af en udsætning? Netop denne sag vil vi i den kommende uge tage op til diskussion på www.fiskogfri.dk, og der vil være mulighed for alle – uanset hvilken holdning man har – til at give sit besyv med på Fisk & Fris facebookside.
Danmarks Sportsfiskerforbund har bedt seniorrådgiver Søren Berg fra DTU-Aqua om at komme med deres bud på scenariet omkring en eventuel re-introduktion af europæisk malle til Danmark, hvilket der er kommet en artikel i DSFs blad Sportsfiskeren 3/2018 ud af, som du kan læse her: https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyheder/2018/06/mallen-gammel-og-ny-fisk-i-vore-soeer.
DTU Aqua konkluderer i deres artikel ”Mallen – gammel og ny fisk i vores søer” fra DSF´s Sportsfiskeren nr. 3/2018, at mallen kun bør udsættes i det sjællandske Suså-system med udgangspunkt det postulat, at mallerne på resten af Sjælland og Fyn udelukkende uddøde af naturlige årsager – og at de derfor ikke bør genindføres. Spørgsmålet er – holder DTU Aquas teori vand – og kan det overhovedet dokumenteres eller sandsynliggøres?
– De kvartærzoologiske danske fund af maller fra Sjælland og Østfyn stammer fra perioden ca. 8000 til ca. 4000 før nu. Herefter blev klimaet koldere fortæller Søren Berg, der er seniorrådgiver hos DTU Aqua. – Vi formoder derfor, at det koldere klima betød forringede levevilkår, hvorved mallerne uddøde naturligt på Fyn og hovedparten af Sjælland omkring den tid. Det mest konkrete bevis på at en naturlig stamme formodentlig har overlevet frem til historisk tid er ynglebestanden fra Sorø Søerne, der uddøde i 1799. Vores nuværende viden taler altså for, at mallen er uddød naturligt alle andre steder end i Suså-systemet. Her er det meget mere sandsynligt, at mennesket havde andel i at mallerne forsvandt – og af samme årsag bør en eventuel re-introduktion finde sted her, understreger Søren Berg, DTU Aqua.
Fisk & Fri beder DTU Aqua uddybe med følgende spørgsmål: – Betyder det, at DTU Aquas tolkning med “at mallen har været naturligt uddød i Fyn/øvrige Sjælland” – bygger på 1) fravær af kvartærzoologiske fund i en meget lang periode, 2) kombinationen af fravær af kvartærzoologiske fund i en meget lang periode og viden om koldere klima i en periode (subboreal) eller 3) udelukkende viden om koldere klima i en periode (subboreal), hvortil DTU Aqua svarer, at de ikke kan præcisere det yderligere.
DTU postulerer altså, at mallerne uddøde på Fyn og Sjælland udenfor Suså-systemet helt naturligt allerede i starten af bondestenalderen, fordi klimaet blev så koldt, at mallerne ikke kunne yngle med succes. Men – som det eneste sted, overlevede en bestand i Suså-systemet i næsten 5.500 år.
Hvis DTU Aquas postulat om, at mallen skulle være uddød uden menneskelig påvirkning uden for Suså-systemet, skal holde vand – så indebærer det jo indlysende nok, at faktorer, som ikke har noget at gøre med menneskelige påvirkning, må have været markant anderledes netop i Susåen. DTU fremhæver selv lavere temperaturer i subboreal tiden som en mulig årsag til dens forsvinden udenfor Susådalen, så det er oplagt at kigge på klimaet. Kvartærzoologiske temperaturdata for de enkelte områder på Fyn og Sjælland eksisterer så vidt vides ikke, men kigger man på den sidste fulde klima-normal periode fra 1961 til 1991 (http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/vejrarkiv/) kan man se, at temperaturerne fra maj til august er nærmest identiske på fx Fyn, Vestsjælland og Centralsjælland, hvilket er det modsatte af det man ville forvente, hvis DTU Aquas teori holdt stik. Eller sagt på en anden måde: Hvis det holder stik, at de Fynske og Vestsjællandske maller er naturligt uddøde på grund af lavere temperaturer her, så må man jo forvente, at klimaet har været koldere på Fyn og Vestsjælland, for hvorfor skulle mallerne ellers have overlevet i lige præcis Suså-systemet på Sydsjælland i årtusinder – og ikke de andre steder?
Spørgsmålet til DTU Aqua er derfor – 1) Kan I dokumentere eller som et minimum sandsynliggøre at klimaet har været så meget koldere på Fyn og Vestsjælland – at jeres teori om at mallen er uddødt naturligt her – rent faktisk holder stik? DTU Aqua har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål – men kommer med en generel kommentar nedenfor, som ikke besvarer spørgsmålet.
Fakta er, at der ikke er noget, som tyder på, at sommertemperaturerne har været koldere på Fyn og Vestsjælland – eftersom placeringen af landmasserne er nogenlunde den samme som i stenalderen. 2) Mener DTU Aqua set i lyset af dette stadig, der er belæg for at mallen er uddød på grund af koldere klima på Fyn og Vestsjælland – men ikke i Suså-systemet? DTU Aqua har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål – men kommer med en generel kommentar nedenfor, som i Fisk & Fris optik ikke besvarer spørgsmålet.
DTU Aqua bruger manglende forhistoriske eller kvartærzoologiske fund fra år 4000 f. Kr. og frem i hele Østdanmark som en mulig og understøttende del af argumentationen for, at de mener mallen er uddød naturligt allerede i starten af bondestenalderen på Fyn og Vestsjælland. Men – mon DTU Aqua har tænkt over, at der kan være andre årsager?
– Manglen på kvartærzoologiske fund i en periode vil aldrig kunne tages som et sikkert tegn på, at en fisk ikke har været tilstede i denne periode, for der er ofte perioder på flere tusinde år inden for de fleste fiske arter, hvor der slet ikke er forhistoriske fund, alene af den årsag, at velbevarede forhistoriske fund af fisk er sjældne, siger kvartærzoolog Betina Magnussen fra Statens Naturhistoriske Museum. Det eneste man reelt kan bruge kvartærzoologiske fund til er derfor at få bekræftet, at en given art rent faktisk har været til stede.
Når man kigger på samtlige forhistoriske fund af samtlige danske ferskvandsfiskearter i ”Atlas over danske ferskvandsfisk”, så er der pudsigt nok kun meget få fund fra 3500 f. Kr til 500 f. Kr og overhovedet ingen fra ca. 2500 f. Kr til år 1000. – Der kan være mange årsager til det, fortsætter Betina. – Den mest oplagte er, at hovedparten af de arkæologiske fund, man har fra bronzealderen, er udgravet for mange år siden, hvor dyreknoglematerialet typisk er håndopsamlet og ingen soldning er pågået. Derved mistede man muligheden for at opsamle knoglefragmenter fra fisk og andre smådyr. Desuden menes det, at mange af bronzealderens beboelser er gået tabt under landbrugsopdyrkelse. De er simpelthen pløjet væk. Der er således ikke et eneste forhistorisk fund af nogen danske ferskvandsfisk i 1.500 år. Vi er meget interesserede i at få arkæologiske fund fra bronzealderen, så vi kan få samlet enderne mellem fund fra neolitikum og fund fra jernalderen, slutter Betina.
Eller sagt på en anden måde – de zoologer, der er eksperter i netop forhistoriske fiskefund siger, at man a) ikke kan bruge manglende kvartærzoologiske fund til at konkludere, at en fiskeart ikke har været til stede og b) i netop den periode, hvor DTU Aqua bruger manglende kvartærzoologiske mallefund som et muligt understøttende argument til at konkludere at mallen er uddød naturligt, har der helt generelt været meget få fiskefund i Danmark – og slet ingen af nogen arter overhovedet i 1.500 år.
Spørgsmålet til DTU Aqua er nu:
3) Har I på DTU Aqua med afsæt i ovenstående oplysninger gjort jeres research godt nok, når I konkluderer, at mallen er uddød naturligt på Fyn og Sjælland udenfor Suså-systemet – blandt andet med udgangspunkt i det mulige argument, at der ikke har været kvartærzoologiske fund i en længere årrække på maller fra Fyn og Sjælland? DTU Aqua har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål – men kommer med en generel kommentar nedenfor, som ikke besvarer spørgsmålet.
DTU Aqua har altså hverken ville svare på spørgsmål 1, 2 eller 3, men har følgende generelle kommentar:
- Dette svar dækker alle de ovenstående tre spørgsmål. Helt kort vurderer DTU Aqua, at det eneste sted det med sikkerhed kan fastslås, at der har været malle i historisk tid er i Sorø Sø/Suså systemet. Vurderingen beror på vurderingen i bogen ”Atlas Over Danske Ferskvandsfisk” fra 2012, afsnittet af Europæisk malle v. Henrik Carl: ”Mallen har tilsyneladende været en forholdsvis almindelig fisk i øst Danmark fra for ca. 8.000 år siden, da klimaet var flere grader varmere end nu, og omtrent 4.000 år frem. Med overgangen fra fastlandsklima til kystklima blev dens levevilkår forringede, og den har herhjemme tilsyneladende kun kunnet klare sig frem til nutiden i Sorø-søerne”. Den vurdering er baseret på de oplysninger, der var tilgængelige da bogen blev skrevet og må betragtes, som det grundigste arbejde, der er udført herhjemme. Såfremt der er grund til at revidere den vurdering (der så vidt DTU Aqua er orienteret blev lavet i samarbejde med kvartærzoologerne fra Statens Naturhistoriske Museum) eller der fremkommer ny viden, som gør at dén vurdering bør ændres, forventer vi naturligvis at forfatteren bag afsnittet tager initiativ til at gøre det.
Det er derfor på nuværende tidspunkt DTU Aqua’s vurdering, at en evt. re-introduktion af malle i Danmark bør afgrænses til Sorø Sø/Suså systemet. Denne vurdering kan selvfølgelig revurderes såfremt der evt. fremkommer ny viden om mallens tidligere udbredelse i Danmark og hvordan den forsvandt herfra. Det er desuden helt centralt IUCNs retningslinjerne for re-introduktion af arter følges ved et evt. forsøg på re-introduktion af maller i Danmark, slutter DTU Aqua.
Fisk & Fri takker DTU Aqua for deres kommentar. Desværre har man fra DTU Aquas side ikke svaret fyldestgørende på spørgsmålene – og har dermed tilsyneladende ikke ønsket at stå på mål for fagligheden i hovedkonklusionen fra artiklen ”Mallen – gammel og ny fisk i vores søer” fra DSF´s Sportsfiskeren nr. 3/2018, hvor DTU Aqua pointerer, at mallen kun bør udsættes i det sjællandske Suså-system med udgangspunkt i et tilsyneladende udokumenteret og ikke næppe sandsynliggjort postulat, der går på, at de naturligt forekommende maller på resten af Sjælland og Fyn ikke er uddøde på grund af menneskelige påvirkning, men udelukkende af naturlige årsager – og at de derfor ikke bør genindføres. Denne konklusion – og validiteten af den, er af afgørende betydning for fremtidige malleudsætninger. Årsagen er, at såfremt DTU Aqua vitterlig har ret – så kan man fra myndighedernes side lettere afslå ansøgninger om udsætninger her, fordi – at hvis en arter er naturligt uddød, så kan der argumenteres for, at det er naturens gang – og at den derfor heller ikke skal reintroduceres.
Som opfølgning på DTU Aquas svar, har vi spurgt en af landets førende fiskeforskere – Henrik Carl fra Fiskeatlasprojektet og Statens Naturhistoriske Museum – følgende spørgsmål:
- Med sit svar signalerer DTU Aqua, at de med deres hovedkonklusion i Sportsfiskeren, som går på at mallen er naturligt uddød På Fyn og Vestsjælland – blot henholder sig til, hvad der står kapitlet om maller i Fiskeatlasset, som du har skrevet. Er det en korrekt tolkning af din tekst, at der skulle være fagligt belæg for at udtale, at mallen er uddød af naturlige årsager på Fyn og Vestsjælland? – Formuleringen i ”Atlas over danske ferskvandsfisk” kan godt fortolkes som DTU Aqua gør det, men der er tale om en fortolkning, for der står faktisk ikke noget om (og vi har ingen viden om), hvorvidt klimaændringerne ALENE er skyld i, at mallerne tilsyneladende forsvandt i en del af landet, svarer Henrik Carl.
- Er der helt generelt fagligt belæg for at konkludere, at mallen udelukkende er uddød af naturlige årsager på Fyn og Vestsjælland? Nej, svarer Henrik Carl. – Desuden er mangel på oplysninger om forekomst ikke et bevis for, at en art ikke har været til stede. Vi har ingen sikker viden om, hvornår mallerne forsvandt fra Fyn og dele af Vestsjælland. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at det koldere klima ikke har påvirket en art som mallen negativt, men om det ALENE har skylden for den lokale udryddelse, vides ikke. Arten overlevede jo helt frem til nutiden nogle steder (bl.a. i Susåsystemet og flere steder i Sydsverige) hvor klimaet har været nogenlunde det samme. Man kan derfor sagtens forestille sig en kombination af faktorer, så en i forvejen trængt art har fået dødsstødet af menneskelig aktivitet (fx spærringer, fiskeri og forurening). Mange af disse menneskeskabte ændringer ligger desværre så langt tilbage, at der ikke er gemt tilstrækkeligt med oplysninger om dem, til at vi kan vide noget med sikkerhed. Der er generelt meget få oplysninger om fiskenes udbredelse fra tiden før 1800-tallet. Det samme gælder for øvrigt flere arter. Der er fx næsten heller ingen viden om ørredens oprindelige udbredelse.
- De vandsystemer på Fyn og Sjælland, hvor der er fundet maller, har stået i direkte forbindelse med Acylussøen og Danaelven – og de ferske Østjyllandske vande har dermed været inden for mallens naturlige spredningspotentiale i årtusinder. Mener Danmarks Naturhistoriske Museum det er sandsynligt, at mallerne har været naturligt forekommende i Østjylland – også selvom der ikke er kvartærzoologiske fund eller historiske vidnesbyrd om maller fra herfra? Jeg anser det for meget sandsynligt, at mallerne i en periode også har levet i en del af Østjylland, og jeg vil ikke blive spor overrasket, hvis der på et tidspunkt dukker kvartærzoologiske fund op. Man kan ofte undre sig over, at fiskenes nutidige udbredelse er, som den er. Hvorfor er der fx kun naturlige bestande af stallinger, strømskaller og finnestribede ferskvandsulke i Vestjylland, mens hvidfinnede ferskvandsulke kun har været naturligt i Østdanmark? Vi kan ikke umiddelbart forklare det ud fra de kendte indvandringsruter. Det virker ofte lidt tilfældigt, hvilke arter der har kunnet klare sig forskellige steder. I nyere tid er det dog den menneskelige påvirkning, der har haft den afgjort største betydning.
DSF har ikke ønsket at kommentere kritikken af artiklen ”Mallen – gammel og ny fisk i vores søer” fra DSF´s blad Sportsfiskeren nr. 3/2018.
Fisk & Fri er selvfølgelig også interesseret i at høre læsernes mening – og alle der har lyst til at debatteret emnet – inklusiv DTU Aqua og DSF – er velkomne med deres inputs til diskussionen på Fisk & Fris facebook.
Litteraturliste i DTU Aqua’s svar:
Carl, H. 2012. Malle. I Carl, H. & Møller, P.D.R. (red.): Atlas over Danske Ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum.
jan 4, 2020 | Artikler, MALLE, Miljø og debat
I 2018 fik Fisk & Fri ændret mallens status til hjemmehørende, hvilket betyder, at Danmark jfr Rio Konventionen og de 20 Aichi biodiversitetsmål fra 2010 er moralsk forpligtet til at gøre noget for at ophjælpe bestanden i sit oprindelige udbredelsesområde.
Af JENS BURSELL
De danske lystfiskere betaler hvert år millioner af kroner til driften af forskningsinstitutionen DTU Aqua – og kan derfor med rette forvente en kompetent og saglig rådgivning omkring, hvad der skal til for at ophjælpe vores fiskebestande samt skabe nogle sunde, naturlige akvatiske økosystemer i Danmark. Spørgsmålet er – hvad får vi egentlig for pengene? Er DTU Aquas rådgivning til lystfiskerne objektiv og tegner den et retvisende billede af mallens historik i Danmark – samt de potentielle positive og/eller negative effekter af en udsætning? Netop denne sag vil vi i den kommende uge tage op til diskussion på www.fiskogfri.dk, og der vil være mulighed for alle – uanset hvilken holdning man har – til at give sit besyv med på Fisk & Fris facebookside.
Danmarks Sportsfiskerforbund har bedt seniorrådgiver Søren Berg fra DTU-Aqua om at komme med deres bud på scenariet omkring en eventuel re-introduktion af europæisk malle til Danmark, hvilket der er kommet en artikel i DSFs blad Sportsfiskeren 3/2018 ud af, som du kan læse her: https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyheder/2018/06/mallen-gammel-og-ny-fisk-i-vore-soeer.
Spørgsmålet er – tegner artiklen det rette billede af mallens sameksistens med andre arter? Er konklusionerne baseret på fakta, der kan underbygges af valide forskningsresultater – og er de antagelser DTU Aqua foretager fagligt velfundrede? – eller – kan man som kritiker argumentere for, at det virker som om at institutionen har en politisk agenda – tilsyneladende identisk med DSFs holdninger, som på den måde artiklen formidles – manifesterer sig i et misvisende skræmmebillede af mallen som en fiskeart, der kan have store negative konsekvenser for økosystemerne?
Sidst, men ikke mindst, rejser alle disse spørgsmål om maller et vigtigt spørgsmål, der har kæmpestor principiel betydning for det fremtidige samarbejde mellem danske lystfiskere, DSF og DTU Aqua: Følger DTU Aqua og DSF en konsekvent linje, hvor man bruger samme retorik og dokumentations principper til at afgøre hvilke fiskearter man ønsker hvor – uanset hvilke fiskearter der er tale om?
Kort opsummeret er det derfor oplagt at stille spørgsmålstegn ved følgende fire af DTU Aquas hovedpointer i artiklen fra Sportsfiskeren – som DSF tilsyneladende ikke selv forholder sig kritisk til, eftersom de ikke har villet besvare spørgsmål vedrørende artiklen.
- DTU Aqua konkluderer, at mallen kun bør udsættes i det sjællandske Suså-system med udgangspunkt i et tilsyneladende udokumenteret og ikke sandsynliggjort postulat, der går på, at de naturligt forekommende maller på resten af Sjælland og Fyn ikke er uddøde på grund af menneskelige påvirkning, men udelukkende af naturlige årsager – og at de derfor ikke bør genindføres. Denne konklusion – og validiteten af den, er af afgørende betydning for fremtidige malleudsætninger. Årsagen er, at såfremt DTU Aqua vitterlig har ret – så kan man fra myndighedernes side afslå ansøgninger om udsætninger her, fordi – at hvis en arter er naturligt uddød, så kan der argumenteres for, at det er naturens gang – og at den derfor heller ikke skal reintroduceres. Dette emne tager vi op i den anden del af debatten.
- DTU Aqua fremdrager eksempler på negative konsekvenser ved udsætning af maller i lande, hvor mallen ikke er naturligt hjemmehørende og hvor de lokale arter samt økosystemer derfor selvfølgelig heller ikke er gearet til prædation og konkurrence fra denne rovfiskeart. På den måde, som det præsenteres i artiklen, kan der fra kritikeres side argumenteres for, at formidlingsformen fordrejer dette billede – og blokerer for en fagligt velfunderet diskussion om re-introduktion af arten til sit naturlige udbredelsesområde, hvor de øvrige fiskearter og økosystemet som helhed gennem årtusinder netop er gearet til mallens tilstedeværelse. Dette emne tager vi op i det tredje debatoplæg om maller på fiskogfri.dk
- DTU Aqua mener tilsyneladende ikke, at maller vil kunne gøre et væsentligt indhug i de bestande af skaller og brasen, som DTU Aqua og DSF gladelig bakker op om, at man bruger millioner af kroner på at biomanipulere væk fra danske søer – på trods af at de kan dokumenteres, at maller spiser både skaller og brasen. Dette emne tager vi op i det tredje debatoplæg om maller på fiskogfri.dk
- DSF bakker op om DTU Aquas holdning om hvor mallerne bør og ikke bør udsættes – hvilket åbner op for en spændende debat omkring sagsbehandlingsprodecurerne ved udsætning af forskellige arter – fx malle og ørred.
At gå i dybden med disse meget vigtige spørgsmål er et stort og komplekst emne. Vi har derfor valgt at fokusere på disse spørgsmål som en artikelserie af flere dele, der vil blive publiceret på www.fiskogfri.dk samt uddybet og perspektiveret i en stor artikel om ørred, maller og udsætningspolitik generelt i september udgaven af Fisk & Fri. Både i forbindelse med vores debat på nettet og i bladet har både DTU Aqua og DSF fået muligheden for at forsvare samt underbygge og dokumentere baggrundene for deres synspunkter. I første omgang afslog DTU Aqua at besvare spørgsmålene, men i kølvandet på, at Fisk & Fri publicerede augustnummeret med lederen ”DTU Aqua – vildledning eller vejledning?” – besluttede institutionen sig for at besvare (nogle af) spørgsmålene. DSF har ikke ønsket at besvare spørgsmål vedrørende de potentielt fagligt kritisable aspekter i artiklen fra Sportsfiskeren.
Følg med på Fisk & Fri de næste par dage og læse debatoplæggene – samt give din mening til kende på Fisk & fris facebook.
