maj 14, 2021 | Artikler, Portrætter
Det er ikke altid, at livet går, som man havde planlagt, men der er én kur, der altid vil kunne hjælpe dig: Tag på fisketur og få klaret hjernen, inden den går helt i sort. Der er ikke noget som en tur til vandet med fiskestangen, der kan jage dæmonerne på flugt.
AF MADS SØRENSEN, @madssor94
JEG ER EN 27 ÅRIG KNÆGT med hjertet på det rette sted. Det får jeg i hvert fald at vide. Jeg elsker at gøre folk glade og få folk til at smile. Men – jeg tager andres problemer på mig selv og sætter mit liv på pause for at hjælpe andre, hvilket har ført mig på afveje: En grusom skilsmisse, min fars død og ludomani i 12 år førte til, at jeg begyndte at låne penge til at finansiere både ludomani og lån med rente til personer, som til sidst truede med, at jeg skulle skaffe penge ved at sælge varer, som jeg ikke havde på DBA. Og det resulterede i et fængselsophold.
Jeg afventer nu en ny dom, og håber ikke, at jeg skal ind igen, hvilket de fleste siger nok ikke sker. Jeg får højest sandsynligt samfundstjeneste eller en betinget dom. Det er selvfølgelig mange ting på samme tid. Jeg er spilfri siden november 2020, så vi nærmer os 6 månedersdagen. Det synes jeg skal fejres med at sække fokus på det mentale helbred. Det er ikke en skam.
Dagligt græder jeg vel 5-10 gange. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg føler ikke, at jeg fortjener lykke. Både fordi jeg har gjort så mange venner og familiemedlemmer ondt – samt fordi de mange løgne har gjort skadet familien, som altid har været der for mig. En basal tur til frisøren føles som tortur, fordi det er selvforkælelse – præcis som en kage fra bageren eller en god bøf fra slagteren. Alle ting flyver igennem hovedet på den måde, og alt bliver overanalyseret og min krop fortæller mig jeg ikke fortjener det.
Den lange nedtur
Da jeg var 17 år fik min far en sygdom, som ændrede ham fuldstændig. Han var ikke længere den far, som vi kendte så godt, for han blev meget psykisk voldelig i munden. Så jeg tog det ansvar i en meget ung alder, at min mor skulle ud af det forhold. Jeg fortalte hende, at hun måtte ud af det, hvis hun ikke ville miste sig selv. Hvem ved om hun stadig havde været i live i dag, hvis det havde fortsat? Omvendt så føler jeg mig skyldig i min fars død ved at få min mor til at forlade ham. Jeg ved godt, at sygdommen og hans stædighed sikkert har været en del af grunden, men jeg kan ikke stoppe med at tænke på, at jeg måske var skyld i hans død.

Fisketurene har været en stor hjælp for Mads Sørensen til at få clearet hjernen og tænkt livet godt igennem.
Min far havde klaret alt derhjemme med regninger, så efter bruddet skulle jeg hjælpe min mor med at betale regninger. Det var ikke fordi min mor var hjælpeløs, men mere fordi jeg godt kunne lide at tage redningsvesten på og glemme mine egne problemer. Det kom senere til udtryk igennem ludomanien, hvor jeg kunne oddse 14 timer om dagen og tabe 500.000 på et halvt år, for så at møde glad op til familiefødselsdag den næste dag.
Den falske facade blev så en naturlig del af mig, at jeg mistede mig selv i processen. Først nu efter fængslet, hvor jeg har mødt to fantastiske mennesker – Pop & Hummer – kan jeg dele mine bekymringer samt være mig selv uden at skulle smide en falsk facade op eller være bange for, at de dømmer mig eller andet. De elsker mig betingelsesløst, men det er stadig svært for mig at forstå, at folk kan elske mig, når jeg ikke elsker mig selv endnu.
Farvel far
Jeg så ikke min far siden den dag, hvor min mor og jeg forlod ham samt vores barndomshjem til fordel for et år hos min moster og onkel, inden vi selv flyttede i rækkehus, da heldet endelig tilsmilede os. Jeg hørte først om ham fra Holbæk sygehus otte år senere, hvor jeg fik at vide, at han lå i respirator, og at skulle sige farvel til ham hvis jeg ville.
Jeg valgte at møde op og sige mit farvel – samt fortælle, at alle de dårlige ting og uvenskaber var glemt, samt at jeg nu kun huskede de gode tider fra fodboldbanen, hvor vi selvtrænede – eller fra vores utallige fisketure, mens vi var i sommerhus.
Tag på fisketur, når der er brug for luft
Netop derfor tror jeg, at jeg tyr til fiskeri, når jeg har brug for luft. Ikke fordi, at jeg automatisk tager ud og fisker samt tænker på min far, men mere fordi jeg finder en ro ved at være i naturen, hvor jeg kan kigge ud over vandet. Så kan det godt være, at jeg inderst inde tænker på, at min far står ved siden af mig i et par waders. Men det er ikke noget, som jeg tænkere længere tid over. Jeg tror bare, at det er dybt indgroet i mig, at det sker naturligt.
Problemet er så bare, at alle de her problemer popper op i mit hoved nu efter fængselsopholdet. Jeg ramte bunden derinde, og det var slet ikke sådan, jeg som person kendte mig selv eller mine værdier. Og det er heller ikke sådan, jeg ønsker, at folk skal tænke om mig nu. Jeg er – eller var – bare Mads, der vil alle andre det bedre, end jeg selv vil have det. Men jeg har bare lært nu, at jeg ikke kan hjælpe andre, før jeg hjælper mig selv. Det er der intet egoistisk ved. Man skal bare tage og sørge for at få kærlighed til sig selv, for så kan man nemmere give kærlig til andre. Det ene supplerer det andet.

Det er altid godt for både krop og sjæl at blive blæst godt igennem ude ved vandet.
Frirummet på fisketuren
Jeg har stadig svært ved at stige op af sengen og komme i bad eller gøre de daglige ting. Fiskeriet bliver også sværere og sværere, fordi det kræver, at jeg skal ud af døren og konfronteres med virkeligheden, samt at jeg ikke kan gemme mig inde i min lejlighed. Men det er ikke altid bare sådan, at man kan presse sig selv ud i at komme ud. Nogle gange tillader kroppen og angsten det simpelthen ikke. Det hjælper så til gengæld, at jeg stadig har min første havørred til gode, og at jeg har arvet min fars stædighed. Det hjælper mig ud af døren nogle gange.
Mit budskab er egentlig bare, at depression rammer alle sjæle, former og mennesker. Der er intet forkert ved at have det, men hvis du lader den ene dag tage den anden uden at modtage hjælp, så er du pludselig blevet 15 år ældre. Måske sidder du i fængsel eller det der er værre, før du forstår, at du skal have hjælp udefra og ikke kan helbrede dig selv.
Du skal vide, at det er OK at spørge andre om hjælp. Det er okay at gøre ting, der er gode for dig selv, og netop det har fiskeriet virkelig hjulpet mig med. Jeg er stadig i depressionen, og nu på lykkepiller også, men jeg er et bedre sted psykisk. Det giver måske ingen mening, når depressionen aldrig har været slemmere, men nu har jeg de rigtige mennesker omkring mig, og de har formået at sætte alt i perspektiv, så jeg forstår bedre. Om det så bare er 2,3,4, 5 eller 6 rigtige venner, så er det bedre end 600 overfladiske venner, der spørger om I ikke skal tage en kop kaffe en dag, når man ved det ikke bliver til noget alligevel.
Fiskeriet hjælper på humøret
Lystfiskeriet er en stor hjælp til at komme ud af depressionen. Du får noget luft, du kommer ud i naturen, du mærker adrenalinen, når der kommer fisk på krogen – og du mærker fællesskabet med dine venner, hvis du da ikke fisker alene. Selvfølgelig skal du have hjælp fra psykologer, fagfolk og godtfolk, men du skal vide, at fiskeriet vil kunne være en kæmpe, kæmpe hjælp. Både fordi du får en masse luft i ansigtet, men også fordi du kommer væk fra hverdagens problemer, stress og jag.
Stor tak til min familie. Sanni, Mette, Henrik, Nichlas, Line, Tina & Birger, Henrik & Britt, Kat, Nicky, morfar Erik, Sandra & Kim, Jan & Thea – og ikke mindst Pops & Hummer. Uden jer alle ville jeg ikke være den, jeg er.
jan 21, 2021 | Artikler, Miljø og debat
Såfremt det blev forbudt at fiske i strengt beskyttede Natura 2000 områder, kunne det få store konsekvenser for dansk kystfiskeri – blandt andet på Møn.
Der har den seneste tid været stor uro om frygten for et eventuelt totalforbud mod lystfiskeri i mange af landets Natura 2000 områder. Men mon det går så galt? Vi har talt med Europa Kommissionens repræsentant i Danmark – Stina Soewarta, der her giver sit bud på situationen: Man har stor tiltro til, at lystfiskeri ikke skader biodiversiteten, når det sker forsvarligt og bæredygtigt – og noget tyder derfor på, at de planlagte 10 % strengt beskyttede områder næppe får den store betydning for dansk lystfiskeri.
AF JENS BURSELL
I oktober fremlagde man i EU et forslag om at 10 % af Europas areal skal være strengt beskyttet for at give naturen og biodiversiteten et hårdt tiltrængt løft. Et godt initiativ, som mange danske lystfiskere kan bakke om omkring. Hovedparten af de 10 % vil ikke nødvendigvis men snarere sandsynligvis komme til at ligge i Natura 2000 områder.
Hvis et velforvaltet lystfiskeri bedrives ansvarligt og bæredygtigt uden et for højt fiskepres vil det i mange tilfælde hverken skade fiskebestande eller biodiversitet – tværtimod. Lystfiskerne har nemlig i årtier bidraget til både fiskepleje og naturgenopretning med tusindvis af frivillige årsværk – et arbejde som selvfølgelig gavner naturen.
Formuleringen af et potentielt forbud mod fiskeri i de kommende strengt beskyttede områder har derfor vakt både undring og bekymring i lystfiskerkredse. Der vil helt klart være områder, hvor det vil være både klogt og rimeligt at forbyde al færdsel – inklusiv lystfiskeri. Det kan enten være permanent – eller på bestemte tider af året – fx ynglesæsonen for fugle. Omvendt vil også være mange bevaringsværdige områder, hvor et ansvarligt, velforvaltet og bæredygtigt lystfiskeri ikke nødvendigvis vil komme i konflikt med områdets biodiversitet og status som strengt beskyttet areal.
Danske lystfiskere skal naturligvis være parat til at yde sit for at forbedre naturens vilkår, men der er ingen grund til at forbyde lystfiskeri i de områder, hvor det reelt set ikke vil have nogen effekt – andet end at nedsætte lystfiskernes incitament til fortsat at gøre et kæmpe arbejde for at forbedre naturgrundlaget.
Men spørgsmålet er så – kommer implementeringen af de 10 % strengt beskyttet natur reelt set til at få betydning for de danske lystfiskere? Det giver EU-kommissionen her svar på:

Stina Soewarta – Europa Kommissionens repræsentant i Danmark
Skader lystfiskeri naturen?
FISK & FRI: Hvordan betragtes de danske lystfiskere af EU-kommissionen? Har man tiltro til, at de fleste former for helt almindeligt lystfiskeri i Danmark dyrkes og forvaltes på en sådan måde, at det i det store hele ikke påvirker biodiversitet og natur nævneværdigt i negativ retning?
EU/Stina Soewarta: Der er naturligvis stor tiltro til, at lystfiskeri ikke påvirker biodiversitet negativt, når det gøres forsvarligt og bæredygtigt. Det er også grunden til, at administrationen af beskyttede naturområder ligger hos medlemslande selv. Det giver ingen mening, at Bruxelles skal bestemme om, og hvordan man må fiske i fx Gudenåen.
Anderkender EU lystfiskernes indsats for at forbedre naturgrundlaget?
FISK & FRI: Kan man fra EU-kommisionens side se pointen i, at danske lystfiskere gennem deres store frivillige indsats for vandmiljø og fiskepleje, faktisk ofte har en positiv indvirkning på de habitater og fiskebestande man søger at beskytte i Natura 2000 områderne?
EU/Stina Soewarta: Der er fuld forståelse for, at mange naturinteresserede personer, hvad enten de er fiskere, jægere, spejdere eller andre friluftsfolk bidrager positivt til naturpleje. Derfor har der på naturområdet altid været stor tradition for at inddrage alle dem, der har interesse i sagen, i fastlæggelse af reglerne. Det gælder også i Danmark, der har en fantastisk tradition på dette område, og hvor lystfiskere har været en væsentlig del af succeserne.
Hvilke former for fiskeri vil man begrænse?
FISK & FRI: Når man fra EU’s side skriver, at der ikke skal være fiskeri i ”strictly protected zones” – er det så eksempelvis bæredygtigt lystfiskeri med et højt element af fx Catch & Release man sigter til – eller har man i virkeligheden blot et ønske om at stoppe mindre bæredygtige former for fiskeri – fx forskellige former for fritidsfiskeri med garn, redskabsfiskeri og kommercielt fiskeri med metoder, der åbenlyst ikke er godt for økosystemer og habitater – fx trawl?
EU/Stina Soewarta: Ønsket om flere naturbeskyttede områder hænger sammen med, at vi har en stor krise på biodiversitetsområdet. Vi har mistet alt for mange vilde dyr og fisk. Det skal der rettes op på. Medlemslandene er blevet enige om, at 30% af EU inden 2030 skal være beskyttede, heraf skal de 10% være ”strengt beskyttede”. Alt dette for at sige, at det er klart, at man er nødt til at se på, hvilken type af aktivitet man kan tillade. Det er klart, at man ikke kan fiske med slæbetrawl, anlægge campingpladser eller grave en grusgrav i særligt sårbare områder. Det er de nemme sager. Hvor der skal mere specifik regulering til at afgøre, hvad man kan gøre hvornår og hvordan, ja så må man i de enkelte lande se på, hvad man kan tillade, når ønsket er, at områderne skal beskyttes bedst muligt. Igen, jeg tror ikke det afviger meget fra den tankegang der er i Danmark i dag.

Et forbud mod lystfiskeri i de søer, som ligger i Natura 2000 områder, ville kunne få store konsekvenser for dansk søfiskeri. Alt tyder heldigvis på at der ikke vil komme et decideret forbund mod lystfiskeri i de 10 % der vil blive udpeget som strengt beskyttet.
EU forbyder ikke lystfiskeri
FISK & FRI: Skal de danske lystfiskere være nervøse for, at en stor del af de attraktive fiskeområder lukkes ned for almindeligt fornuftigt lystfiskeri?
EU/Stina Soewarta: De skal ikke være nervøse for, at EU kommer og forbyder lystfiskeri, for det gør vi ikke. Men de nærmere regler og administration skal man tale med miljøministeren om. Det er klart, at de områder, hvor enhver form for fiskeri vil skade særligt sårbare områder, ja da vil det ikke kunne tillades. Men det er jo i Danmark ikke anderledes end i dag. Men rammen skal være vejledende for hele EU, og det er ikke sikkert, der er den samme grad af forståelse for, hvad bæredygtigt lystfiskeri er i alle andre lande.
Danmark fastsætter selv fiskereglerne
FISK & FRI: Hvor høj grad af selvbestemmelse har de enkelte lande for hvordan de nye ”strictly protected zones” skal forvaltes – eksempelvis i forbindelse med regler for lystfiskeri? – Hvad tror du dette kommer til at betyde for de danske lystfiskere i praksis?
EU/Stina Soewarta: Ideen er, at alle medlemslande bliver enige om en ramme for de beskyttede og strengt beskyttede områder. Den ramme er vejledende for medlemslandene. Derefter vil de enkelte lande udpege de områder, de ønsker skal beskyttes. Når det op på de 30 % inden 2030? Målet er ikke udformet som et juridisk bindende mål, så der er ingen lovgivning på vej. Men samtidig vil man i 2024 se på, hvordan det går, for ideen er, at der skal være mere natur og bedre beskyttelse af biodiversiteten, ikke mindre. Vi har i dag beskyttet 18% via Natura 2000 områder, så vi skal op i gear. Omvendt husker jeg godt diskussionerne omkring Natura 2000, og min oplevelse i dag i Danmark er, at alle lever med de rammer, der gives i Natura 2000 regelsættene, der jo netop også forvaltes af medlemslandene selv indenfor en fælles ramme.
Får vi 10 % strengt beskyttet område i Danmark?
FISK & FRI: Er det korrekt forstået at de 10 % af Europa man ønsker som strictly protected – ikke nødvendigvis fordeler sig med en ens procentsatser i alle lande, og at det fx godt kunne være 3 % i Danmark og 17 % i Sverige (eller omvendt)? Hvis ja – hvad tror du så i praksis det vil betyde for Danmark?
EU/Stina Soewarta: Ja, man ser ikke på de enkelte lande, men snarere på at sikre, at den meget forskellige natur i Europa bliver beskyttet, hvad enten det er tundra i Finland, Vadehavet, eller skildpadders ynglesteder på de græske øer. Hvert område har jo en stor betydning for naturen samlet set, hvad enten der er tale om vigtige områder for trækfugle eller ål, eller en enestående biotop, som måske er det eneste ynglested. Jeg kan ikke forudse, hvad ministeren vil indstille som beskyttede områder.

Hvis man lukkede for lystfiskeri i Natura 2000 områder, ville Stevns været et af de områder, hvor fiskeriet let kunne gå hen og blive berørt. Heldigvis tyder alt på, at velforvaltet og bæredygtigt lystfiskeri ikke vil blive betragtet som uforeneligt med streng beskyttelse
Hvordan skal ”forbud mod fiskeri” defineres?
FISK & FRI: Hvordan man vil forebygge, at reglerne for fiskeri i ”strictly protected zones” ikke utilsigtet tolkes som at ”bæredygtigt lystfiskeri” skal forbydes? Bør man ikke ændre ordlyden, og præcisere, at bæredygtigt lystfiskeri er tilladt, så man er sikker på at det ikke fejltolkes?
EU/Stina Soewarta: Kommissionen fremlagde et forslag til en vejledende ramme, og den er nu ved at blive diskuteret. Ideen er at hjælpe landene dels med hvad de skal udpege af områder, dels hvordan de skal forvalte dem, og endelig sikre, at hvor områder spreder sig over flere lande, ja da er reglerne nogenlunde ens. Vi har hørt kommentarerne, og er ved at skrive en ny version af denne vejledende ramme. Jeg kan ikke sige, om eller hvordan den bliver ændret på præcis dette punkt. Men den reviderede ramme kommer i slutningen af denne måned, og der vil være et nyt møde med medlemslande og interesseorganisationer i februar. Rammen er som sagt ment som en vejledning, og der vil være områder som er så sårbare, at selv ikke den mest bæredygtige lystfiskeri eller jagt kan tillades – ligesom i dag. Så det er ikke helt let at formulere noget, der dækker alle sager. Og som sagt, så er det op til de enkelte lande at administrere.
Streng beskyttelse i konstruktiv dialog
FISK & FRI: Alt i alt – hvad tror du implementeringen af de 10 % ”strictly protected zones” kommer til at betyde for dansk lystfiskeri?
EU/Stina Soewarta: Det må man tale med miljøministeren om, jeg kan ikke spå herom. Men Kommissionen har meldt klart ud, at administrationen af disse områder fastlægges i konstruktiv dialog med alle, der har en interesse heri, det gælder også lystfiskere.
FISK & FRI: Hvornår skal de enkelte landes regeringer have implementeret deres ”strictly protected zones”?
EU/Stina Soewarta: De 30% og herudaf 10% skal være implementeret senest 2030. Der vil være en mellemstation i 2024, hvor vi vil se på, hvordan det går, og om Europa er på rette vej.
Hvad sker der nu?
Fisk & Fri følger naturligvis sagen om de fremtidige strengt beskyttede områder tæt – og vi vil informere, så snart der kommer nyt i sagen om hvilke restriktioner, der eventuelt vil komme for de danske lystfiskere – samt hvor.
aug 8, 2020 | Artikler, Portrætter
Vækkeuret giver signal. Klokken er 01.30 – og det er tid at komme op. Kysten kalder, selvom det kulsort mørke uden for vinduet denne sommernat snarere inviterer til søvn og blød dyne. Buller strækker ben på gulvet. Han skal med, han ved det – og snart får jeg et skub med snuden.
AF KIM FABER
BULLER har altid vidst, når det var tid til fisketur – eller, han lærte det i hvert fald hurtigt. Raslen med blink, lugten af fiskenettet, vækkeure der larmer på mærkelige tidspunkter. Han var straks på poterne som hvalp – bogstaveligt talt. Halen logrende, han gjorde store øjne og var klar på trappen på ingen tid. Det var sådan set svært at komme ud ad døren, så meget var han selv ved at mase sig fremad i spændt forventning.
Den glæde, jeg har set i ham, har altid været smittende, og den har været en fornøjelse at tage med sig ud i naturen. Glæden er helt sikkert også en del af det udbytte, der findes i et sælsomt makkerpar bestående af en mand og en hund. For hvad skal det gøre af gavn, at bevæge sig rundt med en hund på en fisketur? Ingen gavn er svaret, og så alligevel er der en glæde i tosomheden med sådan en firbenet fyr. Der er ikke samtaler, refleksion, vittige bemærkninger og hvad man ellers har i kammeratskabet med sine fiskevenner – som jeg bestemt også værdsætter dybt. Fiskeriet har givet gode venskaber. Men noget andet, og rørende fristes jeg til at sige, opstår i det samvær, som kommer i det umiddelbart besynderlige følgeskab af menneske og dyr. Hver en tur, hvert et minut, hvert et klap – ubetinget taknemmelighed. Det er, hvad man får helt uden indsats fra en hund. En fiskehund. Og jeg kan mærke, at jeg i stigende grad sætter pris på det, efterhånden som årene går. For poterne er ikke længere så hurtige, som de var en gang. Det varer en anelse længere, inden han er på benene, og jeg fornemmer, at han er begyndt at vurdere, hvornår det er umagen værd at flytte sig rundt.
ALDEREN MÆRKES. Buller er 9 år gammel – 63 menneskeår. Grejet er kommet i bilen, og han indtager sin vante plads. Gulvet ved forreste passagersæde. Der har han sine godbidder og skålen med vand. Han snorker hyggeligt ad vejen sydpå, indtil håndbremsen trækkes, og han kan snuse lidt rundt i græsset langs stien ned mod vandet. Jeg trasker efter, i det der endnu ikke er timen inden solopgang, og der er så mørkt, at man dårligt kan se sig for. Buller leder vej, men ikke mere end et par meter eller fem foran mig. Han er ingen strejfer – han er i sandhed en makker. Hilser på, lunter lidt forud, stopper og snuser, indhenter mig igen og følges ved min side. Flagermusene fornemmes i nærheden, og det giver mig en smule kuldegysninger. Det burde man jo ellers nok kunne ignorere som naturmenneske, men siden jeg fangede én på linen, har de givet mig myrekryb. Der er det også lidt rart med Buller som selskab.

Kim og Buller på fisketur ved Susåen.
MORGENEN GRYR så småt, og vi har været ved kysten en times tid. Et par flinke jyder havde bål på stranden og hvilede sig efter en nat med fiskeri, og Buller indledte med at lægge sig lidt i lyset fra de lune flammer. Først på afstand og dernæst efter invitation noget nærmere med klap og kløe i tillæg, mens jeg begyndte fiskeriet. For han er et selskabsdyr og godmodig som få. Det milde sind har været medvirkende til helt problemfrit kompagniskab ved vandet. Denne hund er noget så bemærkelsesværdigt som høflig. Ja, det lyder måske en anelse mærkeligt, men sådan er han skabt. Han kommer til fremmede, hvis – og kun hvis – han inviteres. Ellers hilser han på afstand med sine brune øjne og et blik skiftevis i jorden og på den anden part, og hvad, jeg altid har fundet, minder om et smil. Tungen ude, mundvigene opad. Afslappet stående, siddende eller liggende. Det betaler sig, for han ser sød ud, og så giver det både rosende ord, klap og godbidder fra fremmede.
Efter uden held at have sendt Sømmet i lange kast ud til anden revle har jeg skiftet taktik og bruger nu et mere vimsende, lettere men også smårustent blink af ældre dato, hvis krog dog lige har fået en tur med sandpapiret. Der er nemlig aktivitet ved revet, og fisk der både springer eller jager småfisk på flugt i smuttende og glimtende hop fri af vandet – små tobis, hundestejler eller tangnåle. Det er svært at se, men nu er agnen en anden og håbet lysegrønt.
Temperaturen er steget og Buller har lagt sig på det kølige sand ved strandkanten. Han er mest interesseret i at snappe efter de insekter, der sværmer omkring ham. Jeg har netop haft en følger, der gjorde opmærksom på sig selv med en fin trykbølge bag blinket. Spinstop, et par tag med hjulet og den var der næsten, men fortrød. Derfor venter jeg et kort øjeblik, inden et nyt kast placeres et stykke bag den interesserede havørred.
I ET NU FALDER HUGGET, da indspinningen når halvvejs gennem et område med ålegræs. I det ørreden tager blinket, drejer den samtidig rundt i en hvirvel over det lave vand og afslører, at der er tale om en fin, lille fisk. God til spisebordet – skulle det gå så vel. Dernæst tager den et udløb og afslutter med et spring. Plasket får Buller til at se mod postyret, men han har hurtigt mistet fokus. Han har nemlig ingen større passion for fisk og fiskeri. Så enkelt er det. Det kan være værd at følge lidt med i, når en fisk laver ravage i umiddelbar nærhed, kæmper, springer og sprøjter med vand, men når den er ude af sit element, og jeg stolt viser den til min fiskehund, så får den et snif og et slik, hvorefter Buller vender tilbage til sine muldvarpe, mus og jordens dufte. Det optager nemlig ham – og kan han få færten af en lille gnaver, så er der spænding på. Han graver, snuser, torpederer med poterne og har en fest af anstrengelserne. Men han har i alle sine år stadig til gode af fange noget dyr større end en edderkop eller de fluer, der får vovet sig for nær hans snude.

Buller er også helt vild med at fiske efter sandart fra båd.
Vi ser og møder fasaner, harer, rådyr og alskens fugle – alle får de lov at passere videre i fred, som den fredsommelige udgave af tyren Ferdinand han er. Buller hører dem, vender ører og øjne mod lyden og når som regel at give mig et varsel i tide til, at jeg får dyrekig, jeg ikke havde opnået uden ham. En harmløs og yderst effektiv hjælper på vildtfronten. Der skylder jeg ham mange oplevelser. Når vi går ture, og jeg fisker, ved den hjemlige å – også der spotter han fiskehejren længe inden jeg. Og i båden på Tystrup Sø har han øje på havørnen og bjæffer, så jeg ikke alene fortaber mig i sandartfiskeriet, men også kan betragte den majestætiske rovfugl.
FISKEN PÅ REVET er ved at være kørt træt. Den nærmer sig støt og roligt nettet og løftes ud ad vandet uden større drama. Da jeg når frem til at skulle tage et billede af havørreden, kommer Buller igen luntende og ser lidt til, hvad der foregår, sniffer til den våde, skællede skabning og er igen mere optaget af tanglopper i strandkanten. Han er dog hurtigt retur, når kaffekoppen fyldes, for så er der en fiskefrikadelle i farvandet. Og sådan sidder vi der sammen. Ser ud over vandet og nyder naturen, fuglene og brisen fra hav og klint. Som så mange gange før. Når vi kommer hjem, skal Buller også spise med – det har han fortjent, min trofaste følgesvend.

At tage hunden med på fisketur er altid en hyggelig oplevelse
jan 24, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Når man for første gang går i gang med at fiske, er det første skridt på vejen mod en god fangst at finde et vand, der rummer de fisk, som man gerne vil fange. Men vil man have succes skal man også kunne finde fiskene – og bruge det rette grej.
AF JENS BURSELL
Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der forventes af fiskeriet, inden man vælger sit fiskevand. Som begynder kan det være dræbende for ens gnist at starte med for svære vande – især fordi man ikke altid har tilstrækkelig fidus til, at den valgte taktik er den rigtige. Og manglende tiltro til plads, agn og teknik er ikke et godt udgangspunkt for et vellykket fiskeri. Start derfor med relativt nemme vande og simple teknikker. På denne måde kan man gradvist gøre sig erfaringer med grej, metoder og taktik – samt fight og landing uden at erfaringerne behøver at være alt for dyrekøbte.
Viden og fiskekammerater

At tage familien med på tur er altid både sjovt og hyggeligt.
Den korteste genvej til nye vande og dermed gode fangster er at opsøge aktuelle informationer via fangstrapporter og artikler i diverse fiskeblade og på hjemmesiderne – samt selvfølgelig via alle dine venner på facebook og instagram. På denne måde kan man lynhurtigt skaffe sig et væld af oplysninger. En anden god måde at udbygge sin viden er at alliere sig med ligesindede fiskekammerater om at finde frem til de bedste vande og fiskepladser. Kender man ikke nogen i forvejen, er det en god ide at melde sig ind i en fiskeklub, som arrangerer fisketure og hyggelige klubaftener. Inden du får set dig om, kender du et væld af folk – og fiskevande.
Et medlemskab af en forening har desuden mange andre fordele ud over netværk, fiskekammerater og hyggelige ture. De fleste foreninger har nemlig enten egne både – eller er medlem af paraplyforeninger som fx Fiskeringen, der har et hav af både, fiskestræk, hytter og andre faciliteter rundt omkring i landet.
De blå pletter på kortet
Uberørte vande er ofte ensbetydende med et godt fiskeri, og der kan være god inspiration at hente ved at studere kort over lokalområdet – fx google maps, hvor du ved at skifte til luftfotos, når du har zoomet ind – kan se rigtig mange detaljer. Fisker du ved søer kan du se hvor der er til at komme til søen og kaste frit uden træerne er ivejen – eller du kan se revler, badekar pg rev, hvis du vil fiske ude på kysten.
Og nu vi er ved luftfotos – hvis man skal undersøge ejerforhold med henblik på at skaffe fisketilladelse, ligger de fleste amter og kommuner inde med kombinerede matrikelkort/luftfotos af fremragende kvalitet på deres hjemmesider.
På www.friluftskortet.dk kan du via større oversigts kort zoome dig helt ind på det mest detaljerede niveau – samt få vist de søer som Skov og Naturstyrelsen har frigivet til fiskeri. Dybdekurver over søer kan man google sig til eller købe Thorkild Høy og Jørgen Dahls bogserie “Danmarks Søer”. Søkort over de indre danske farvande fås fra flere store producenter af marineelektronik – fx Garmins TopoDanmark.
Info, viden og foreninger
Har får du et par god links til organisationer og større lystfiskersammenslutninger
Danmarks Sportsfiskerforbund
Fiskeringen – både, fiskevande og links til lokalforeninger
SU – sammenslutning af foreninger med mange både
LF – stor forening på Sjælland med mange både på især søer
Federation of Flyfishers Denmark – fluenørdernes paradis
Dansk Grejsamlerforening – gå amok i gammelt vintage grej
Ferskvandsfiskeriforeningen – forening for både lyst og garnfiskere
Danske Karpe og Specimenfiskere – sammenslutning for danske karpe og specimenfiskere
Dansk Havfisker Forbund – national sammenslutning af havfiskere
Dansk Surfcasting Klub – kast langt med kystmedegrejet
European Anglers Aliance – Europæisk Fiskesammenslutning
EFSA – Europæisk sammenslutning af havfiskere
IGFA – International Game Fish Organization –
dmi.dk – vejrudsigten
Sejladsudsigten – detaljeret vejrudsigt med præcise prognoser på fx vind, vandstand, temperatur mm
fiskepleje.dk – viden om bl.a. miljø og fisk
danskehavnelods.dk – oplysninger om havne
Meld dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund
Selv om der rent lystfiskermæssigt stadig er meget at komme efter i vore vande, så er variationen og mængden af fisk kun en brøkdel af, hvad den har været for blot et halvt århundrede siden. Hovedårsagerne er oplagte – forurening, overfiskeri og ødelæggelse af fiskenes levesteder. Ved at melde dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund på sportsfiskeren.dk støtter du op om kampen for bedre fiskebestande og et bedre vandmiljø.
Fisketegn, love og regler
Der kræves statsfisketegn for at dyrke lystfiskeri i saltvand eller i naturlige ferske vande, der indgår som led i naturlige vandløbssystemer. I ferskvand skal lodsejeren desuden give tilladelse til fiskeri. Er man under 18 år, over 65 år, har fritidsfiskekort eller ejer den grund, der er nærmest fiskevandet, behøver man ikke fisketegn. Endvidere er det normalt ikke påkrævet i Put and Take vande. Fisketegn og legitimation skal medbringes under fiskeriet. Indtægterne går til udsætning af fisk og fiskepleje. Et dagkort koster 30 kroner, et ugekort 130 kroner og et årskort 185 kroner – se mere på www.fisketegn.dk. Lokale fiskekort kan du købe på bl.a. www.fiskekort.dk
Opdaterede oplysninger om love, regler, fredningsbælter og mindstemål: DK – Fiskeristyrelsen, Sverige: Fiskeriverket, Norge: www.dirnat.no, Finland: www.mmm.fi
jan 19, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Lystfiskeri er en helt fantastisk hobby. Men inden vi går i gang med at lære dig de mest basale ting om det at fiske her på Fisk & Fris Fiskeskole, så får du lige et par gode argumenter for, hvorfor det er så fedt at komme ud og få luftet ørerene med fiskestangen i hånden.
AF JENS BURSELL

Ulrik Pedersen med en find debut gedde fra den lokale mose.
Hvem har ikke prøvet at sidde i et udhængende piletræ og falde i staver over forbipasserende fisk på det lave vand? Eller hvad med sommerdagene på bådebroen i selskab med prop og orm, hvor skole, lektier, spise- og sengetider, så let som ingenting fortoner sig i glemslens tåger? Det er vel dybest set det, som lystfiskeri drejer sig om. At koble fra og lade op. At kunne give sig selv både tid og lov til at glemme tid og sted.
Pas på – det er vanedannende
Lystfiskeri udvikler sig ofte til en livslang interesse. Men hvad er egentlig selve drivkraften bag lystfiskeriet? Spørger man ti forskellige fiskere, vil man sandsynligvis få lige så mange forskellige svar. Følelsen af at sætte tænderne i noget, som man selv har fanget, er en stor tilfredsstillelse, og lystfiskeri er om noget ensbetydende med en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Muligheden for at fiske og tage fangsten med hjem, er derfor for langt de fleste lystfiskere lige så basalt som retten til at indånde den friske luft eller gå en tur i skoven.
Et andet vigtigt element er uden tvivl at være der, hvor vinden blæser og bølgerne slår. At opleve døgnets og årstidernes skiften – ikke blot solnedgangene, de lune sommernætter og rullende morgentåger, men også myg, mudder, silende regn og bidende kulde.
Selv om det kulinariske aspekt og naturoplevelserne ofte er et af de bærende elementer i fiskeriet, så er friheden, eventyret, dagdrømmeriet, fællesskabet med fiskekammeraterne eller de mange praktiske og intellektuelle udfordringer, som fiskeriet byder på, ofte mindst lige så vigtige årsager til, at man gang på gang begiver sig ud til vandene. I takt med at fiskeriet går hen og bliver rendyrket passion, kan det nærmest udvikle sig til en sport, hvor spændingen ved et vist element af konkurrence også kan gå hen og blive et vigtigt krydderi.
Uanset hvilken indgangsvinkel man måtte have til lystfiskeriet, så er begrebet livskvalitet nok det nærmeste man kommer en fællesnævner for den glæde, som flere hundredetusinder danskere hver år oplever ved de danske vande.
Tålmodige væsner?
Når man som uindviet betragter en flok lystfiskere, vil ens første tanke sikkert være, at de må være nogle både tålmodige og harmoniske væsener. Og det er der heldigvis også noget om. Men vi fiskere er selvfølgelig lige så forskellige som alle andre mennesker – hvilket selvfølgelig også indebærer, at forestillingen om den evigt tålmodige lystfisker er en illusion.
At fange fisk kræver tålmodighed – siges det. Men gør det nu egentlig også det? Tålmodighed kan være både en fordel og en ulempe; en fordel, når man har regnet den ud og rent faktisk fisker på det rette sted med den rigtige teknik. Men hvor ofte har man I grunden det? Hvad nu hvis ens orakelfølelse mod forventning har slået fejl, og man slet ikke fisker på den rigtige måde? Præcis her er en sund portion tålmodighed pludselig en fordel, fordi den driver en til at gøre det, som ofte skal til for at få fisk – nemlig flytte eller gøre noget helt nyt. Optimalt set drejer det sig altså om kontrolleret utålmodighed, hvor hele humlen bag et vellykket fiskeri, er at vide hvornår man skal stoppe med at vente – og starte med at gøre noget nyt.

En kuttertur er en god start på lystfiskeriets glæder.
Men så simpelt er det selvfølgelig heller ikke, for heldigvis eksisterer det gode gamle begreb held i bedste velgående. Hvor spændende ville det egentlig også være, hvis alt var så forudsigeligt, at man var garanteret sin drømmefisk, når blot man fiskede benhårdt efter en formel, hvor de eneste variable var seriøsitet og tålmodighed? Nej vel? Selv ikke den dygtigste fisker har noget imod at blive tilsmilet af heldet.
Forventningens glæde
Fiskeriet er andet og meget mere end blot held, tålmodighed, god mad, natur- og fangstoplevelser. Og det foregår ikke kun ude ved vandene. Når først man er blevet grebet af bacillen, så fiskes der også mens man sover, cykler, laver mad og slår græsplæne. Lystfiskeri handler nemlig også om drømme og om forventningernes glæde. Uanset hvordan man fisker, så er hele planlægningsfasen en meget stor del af fiskeriet. Hvor skal jeg fiske? Hvad skal jeg bruge af grej og hvad er den bedste strategi for at overliste drømmefisken? Når først man går i gang, kan der spenderes uanede mængder af tid på at surfe på nettet, kigge på kort og dimse med fiskegrej.
Viden vigtigere end grej
Uanset hvor mange bøger du læser, vil du finde ud af, at der er meget mere mellem himmel og jord. Og jo mere du ved, desto hurtigere finder du ud af alle de ting du ikke ved. Eller sagt på en anden måde – du vil aldrig blive udlært. Hvis ikke lige man er født som orakel, kan mange af de ting, der betyder allermest for fangsten – nemlig intuition, fornemmelse for fiskeriet samt kendskab til vandet og fiskene, kun læres på én måde – nemlig ved at fiske.
Lystfiskeriet i både salt- og ferskvand rummer næsten uanede muligheder for variation og fornyelse. Om man så fiskede hver eneste dag i hele sit liv, ville der til enhver tid være nye arter, vande og metoder, hvor man kunne finde ny inspiration, søge nye udfordringer eller forbedre sin teknik. Så det er bare med at få pakket fiskestængerne og komme af sted.
I de næste afsnit giver vi dig trin for trin indsigt i nogle af de mange helt generelle ting, der er værd at overveje, når du stævner ud i jagten på de første erfaringer med lystfiskeriet.
jan 18, 2020 | Nyheder
Fiskeglæde og naturoplevelser kan ikke måles i fangster, men det hjælper unægteligt på humøret, når man fanger nogle fisk. Glæden og oplevelserne kommer helt af sig selv, men uden en vis grundviden om fiskenes levevis og de bedste teknikker, kan der let gå hen og blive langt mellem snapsene.
Som begynder kan det at komme i gang, opsnuse vande og ikke mindst fisk være en stor hindring for overhovedet at komme i gang med fiskeriet. Tilsvarende er der en hel masse generelle færdigheder der er gode at vide noget om som lystfisker inden man går i gang. Derfor starter vi nu artikelserien ”Fiskeskolen” her på Fisk & Fri , så det bliver lettere for dig at komme godt i gang med fiskeriet.
Udgangspunktet for artikelserien er derfor at give et indblik i, hvordan det praktiske fiskeri skal gribes an, hvis du vil optimere dine fangstchancer. Men – eftersom enhver fisker og fiskesituation er unik, er der i sidste ende kun ét facit på, hvilken metode, som er den bedste; nemlig den der giver dig den bedste fiskeoplevelse.
Vi indleder i morgen med en bred introduktion til det at fiske: Hvad er drivkraften, hvorfor tager vi egentlig ud af fiske og hvordan kommer man i gang? Men vil man fange noget, er det også vigtigt at vide, hvor man skal fiske. Vi går derfor videre med inspiration til hvilke vande, der skal satses på, om der skal fiskes fra land eller båd – samt hvordan man finder fiskene.
Men det er ikke nok at finde fiskene – hvis ikke man kan få dem til at hugge eller mister dem på grund af for dårligt grej, så er man lige langt. Vi fortsætter derfor med artikler, som giver overblikket over alt, hvad der er vigtigt at vide om fiskegrej – stænger, hjul, liner, kroge, blink, fluer og agn.
Hvis fisketuren skal være en fornøjelse uanset vejrforholdene kræver det ligeledes, at man har et fundamentalt kendskab til friluftsbeklædning og sikkerhedsudstyr. Du vil derfor også få artikler om hvordan man lettest holder sig varm, tør og sikker under alle forhold. Og sidst, men ikke mindst, vil du også få tips til fight, landing, opbevaring og tilberedning af fisken.
Glæd dig til artikelserien, der starter i morgen – og forstætter med 1-2 ugers mellemrum på fiskogfri.dk.