jun 4, 2025 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, SANDART, Sandartfiskeri med agnfisk
Josef Hochmut fra Birkerød var en af de største profiler inden for skandinavisk sandartfiskeri gennem en lang årrække. Han er desværre ikke blandt os mere.
I disse kunstagnstider er det sjældent man ser folk fiske med levende agn efter sandart. Men – det virker stadig mindst lige så godt og på samme måde, som dengang jeg for 15 år siden stævnede ud på Furesøen med sandarteksperten Josef Hochmut. Joe, som desværre ikke er blandt os mere, var en af landets allermest hardcore småbådsfiskere, med en imponerende række af storsandart bag sig – heriblandt Furesørekorden. Her får du nogle af hemmelighederne bag hans imponerende storfangster af sandart fra især Furesøen.
AF JENS BURSELL
NÆSSESLOTTET er lige til at ane i det svindende lys, da vi stævner ud fra Frederiksdal med kurs mod et par gode sandartspots ude på midten af Furesøen. Vinden, der ellers har været rimelig kraftig, er ved at løje af, og skyerne er trukket godt sammen over landets dybeste sø. Vel ude på storsøen tager Joe farten af. – Tænd lige for loddet, siger han, idet han begynder at gøre sine stænger endnu mere klar, end de er i forvejen… Alt er timet og tilrettelagt. Flåddene er monteret, taklerne er klar – og et hurtigt flash med pandelampen ned i spanden afslører, at skallerne er i topform.
Josef – alias Joe – i en situation han er vant til. Bemærk den relativt lange og bløde stang, der giver en tidligere indikation af huggene – og er perfekt til at fighte en sandart.
Utallige store sandart på levende agn
Joe har siden 1984, hvor han startede sit fiskeri på Furesøen, fanget intet mindre end 133 sandart over 7 kilo og 4 over 8 kilo inklusiv Furesørekorden på 9,3 kilo og 96 centimeter, der blev taget den 22. juni 2008. Så mon ikke han har et par gode fif oppe i ærmet, tænker jeg idet han søsætter en velvoksen skalle på lidt over 20 centimeter. – Jeg foretrækker helt klart seriøse kampskaller – det giver bare større fisk, fortæller Joe, idet han sætter taklet i endnu en agnfisk, der sagte glider ud bag båden under det duvende lysflåd.
Da taklerne er ude, er det allerede blevet mørkt. Vi afsøger stille og roligt et område ude på midten af søen over cirka 25 meter vand. Der er næppe gået meget mere end et kvarter, før Joe har det første hug. Med knusende ro tager han stangen og strammer op, så et par tunge rusk forplanter sig stangen.
At dømme på den solide krumning er det en fin fisk, og inden længe basker en fin femkilos sandart i skæret fra lanternen på den lille båd. – Fin fisk, smiler han, mens han hurtigt og rutineret afkroger fisken. Jeg når lige akkurat at få et foto, inden han genudsætter den – præcis som størsteparten af de utallige andre sandart han har fået i samme størrelsesorden.
Det er en perfekt sommernat. Bølgerne skvulper dovent mod bådsiden og ude i mørket kan vi med en næsten meditativ ro betragte de seks lysflåd. Men pludselig er der kun fem lys derude i mørket, og roen bliver forvandlet til høj puls, da jeg ser, at det er en af mine stænger, der er bud efter. Sekunder efter signalerer et par solide dunk i stangtoppen, at mine Twinex kroge har sat deres spidser i kæften på en fin sandart, der efter et parminutter er både landet og genudsat.
Med et par fine fisk i båden tager vi den lidt med ro, mens Joe øser af sin store viden om fiskeri med levende agn efter sandart:
Endnu en flot sandart taget på flådfiskeri med en levende skalle ryger over rælingen på Hochmuts båd.
Pelagisk sandartfiskeri med levende agn
I starten af juni er sandarterne på Furesøen ofte at finde pelagisk cirka 10 meter nede i vandsøjlen, fortsætter Joe. – Hvis først de senere indfinder sig pelagisk, hvilket kan ske, hvis foråret har været meget koldt, så venter jeg ofte med at lægge mit fiskeri til et par uger senere. Når fiskene er trukket ud i det frie vand, er de nemlig tit lettere at få i tale.
I takt med at vandet bliver varmere, går de lidt op i vandet – fx 7-9 meter, hvorefter de stille og roligt går dybere og dybere ned til fx 12-14 meters dybde lige omkring springlaget. De sidste par år, hvor søen har klaret op, har fiskeriet faktisk været godt fra sæsonens start den 1. juni og helt frem til september. Selvom fiskene ofte findes pelagisk over 15-30 meter vand, går jeg ikke så højt op i, hvor meget vand, der er under kølen. – Det vigtige er, hvad dit ekkolod kan fortælle dig, når du sejler rundt og afsøger vandet for fisk. Finder du pludselig et sted med fx 4-6 gode rovfisk inden for samme skræmbredde på loddet – dvs tydelige aftegninger af »store bananer«, så er det bare om at ankre op. Normalt sejler jeg omkring uden agnene ude og afsøger vandsøjlen for fisk, hvorefter jeg ankrer op, når jeg ser noget spændende på loddet.
Ekkoloddet er alfa og omega, når store søer skal afsøges for gode hotspots. Her ses et par gode rovfisk – sikkert sandart – omkring springlaget i 12-13 meters dybde.
Vælg den rette fiskedybde til sandart
– Fiskedybden varierer, men ofte skal der fiskes lidt højere i de mørke timer, pointerer Joe. – Det er sjældent, at sandarten bevæger sig særlige mange meter op- eller ned i vandsøjlen over kort tid, så blot et par meters forskel kan betyde en del. Sandarten får tryksyge, hvis den stiger meget mere end 1-2 meter efter agnen. Gedden, derimod, stiger gerne 8-10 meter i vandsøjlen for at angribe et bytte. Det er derfor vigtigt, at agnfisken serveres lige over fisken – fx 1-2 meter over den dybde, de spottes i på loddet.
De bedste tidspunkter til sandart
Tidligt på sæsonen er der god chance for at få fiskene også om dagen, men når det bliver lidt varmere, så er det især i aften, nat og morgenfiskeriet, der giver bedst. Jo koldere foråret har været, desto bedre er dagsfiskeriet normalt i juni. Tilsvarende – jo klarere og mere vindstille det er, desto bedre er chancerne, når lyset svinder. I godt vejr dør fiskeriet ofte ud ved 9-10 tiden om morgenen, og der kommer normalt først gang i den ved 7-8 tiden om aftenen. Dagfiskeriet er normalt bedst, hvis det er skummelt og blæsende vejr – og der er normalt også i gustent vejr, at de rigtig store hugger.
Josef Hochmut med sin 9,3 kilos sandart fra sommeren 2008 der den dag i dag er Furesørekord.
Dørg med levende agn efter sandart
– Dørgefiskeri eksperimenterede jeg meget med sidste år, beretter Joe. – Jeg dørgede ved at køre elmotoren i rimelig god fart – og tog så ellers farten af båden, når jeg så nogle store fisk. Hver gang sikrede jeg mig, at mindst en af stængerne ikke blot fiskede det rette sted, men også i den rigtige dybde. Det var skide skægt – og gav masser af fisk. Det er jo ikke altid sikkert, at en af de stænger man har ude, fisker i den rigtige dybde. Derfor har jeg altid en stang stående klar med et paternostertakel uden flåd, som jeg hurtigt kan agne op og sende ned i den rigtige dybde. Om det var mere effektivt end at ligge for anker, skal jeg ikke kunne sige – men det var rigtigt underholdende.
– De fleste fisker med to-krogstakler efter sandart, men når fiskene er i hugget – typisk i starten af sæsonen – giver det ofte flere hug kun at fiske med en enkelt trekrog. Times modhugget rigtigt, så sidder den helt perfekt i ydersiden af munden, afslører Joe. Når der fiskes stationært som her, placeres krogen i ryggen. Når der dørges, skal den sidde i næsen.
Takler og liner til sandartfiskeri med agn
Hvis jeg på loddet kan se, at fiskene står på fx 12 meter, så sætter jeg altid flåddene på 14-15 meter for at kompensere for, at agnene trækkes op i vandet, når båden er i bevægelse. Jo tykkere line og lettere takler du bruger, desto lettere trækkes agnene op i vandet. Jeg bruger derfor en relativt tynd fletline på 0,17-0,18, for lettere at kunne fiske i den rette dybde.
Min favoritline er helt klart Stren Microfuse. Udover, at den er stærk og svært synlig for fiskene, så er fordelen, at den i forhold til mange andre flet- og fusionsliner er relativt let at kludre op. Dette er en meget stor fordel til bådfiskeri – især hvis der fiskes med fastspolehjul. Når først det er nat, det blæser, og der er hug på flere takler, så kan et forkert linevalg ende med den rene djævelskab af et kludder. En anden god line er Spiderwire Crystal, der dog er sværere at kludre op.
Hvis fisken ikke er sky benytter jeg ofte 40 grams flåd, der gør det lidt lettere at kontrollere agnen og fiskedybden. Fornemmer jeg, at fiskene hugger forsigtigt vil jeg dog ofte vælge at gå ned i 30 eller sågar 20 grams flåd, for at undgå at de spytter agnen. Den optimale dørgehastighed kan variere – normalt foretrækker jeg at sejle så langsomt, som det er muligt, uden at der går kludder i linerne.
Sandart på driftfiskeri med agn
Drivfiskeriet fungerer ofte godt, hvis der kommer lidt vind op ad dagen – især lidt senere hen på sommeren – fx august. I denne måned sker der i øvrigt tit en opblomstring i fiskeriet – ofte efter en par friske vestenvinde i midten-slutningen på måneden. Det letteste er at ligge med siden til vinden og så ellers drive derudaf med flåddene efter båden – dvs. opvinds. I meget kraftig vind kan det være en fordel at holde lidt igen, så det ikke går for hurtigt. Det kan enten ske ved at bakke med elmotoren – eller ved at lægge et drivanker ud. Det var på præcis denne teknik, at jeg fik min 9,3 kilos rekordsandart i 2008.
Vælg den rette stang til sandartfiskeri med agn
Grejet er noget anderledes, end hvad de fleste bruger. Jeg foretrækker forholdsvis bløde 12 fodsstænger med en aktion, der minder meget om barbestænger – dvs med en testkurve på 1,25-1,5 lbs. Fordelen med en relativt blød og lang stang, er dels at det er lettere at holde linerne fri af hinanden og dels, at fisken mærker mindre modstand, når de hugger. Det glæder især de stænger, der fisker tæt på eller lige under båden. Når der er stram – eller næsten stram line ned til taklet, vil fisken lettere mærke modstand fra stangen med en stiv stang – selv når der fiskes med knarre eller baitrunner slået til. Med en lang og blød spids er der derimod en større buffer for, at fisken ikke mærker modstand, inden man når at frikoble, så fisken kan få tid til at få agnen ordentlig ind, inden den mærker modstand.
Holder man godt øje med sine stænger, vil man ofte se stangspidsen bøje, inden trækket bliver så stort, at knarren eller baitrunneren giver line. Det øger chancen for, at man kan give løsline, inden fisken når at spytte. Afhængig af agnfiskens størrelse giver jeg normalt 10-15 sekunders friline, inden jeg gør modhug. Jo større agnfisken er, desto længere tid skal man give friline. Men ventetiden afhænger også af huggets udvikling. Kan jeg mærke, at sandarten står stille får den mere tid. Pisker den af sted, så knalder jeg til den med det samme.
Denne teknik bruger jeg især, når fisken virkelig er i hugget – typisk i starten af sæsonen. Under disse forhold foretrækker jeg nemlig at fiske mit takel med kun én enkelt trekrog, der sættes i agnfiskens næse. Monteret på denne måde, er det uhyre vigtigt, at fisken får friline, når den hugger. Omvendt kan man være meget hurtigere med et direkte tilslag, når der fiskes med dobbelt krogsæt. Personligt tror jeg meget på, at en så diskret præsentation som muligt giver klart flest fisk. Og en krog er mere diskret end to. Jeg har prøvet et utal af kroge og min helt suveræne favorit er Owner STN 36 BC str 4.
Multihjul til fiskeri med levende agn, skal helt have en knarre, så man kan høre hugget også.
Det perfekte hjul til sandartfiskeri med agn
Mit favorithjul til sandart med agn har i mange år været Penn International 975, hvis store force er at udvekslingen er relativt høj. Det er uhyre vigtigt at kunne spinne linen hurtigt ind – dels når der skal gives modhug, og dels når en stor fisk svømmer hurtigt imod en. Mange multihjul i 6000-6500 størrelsen er simpelthen for lavt gearet, til at fungere perfekt til søfiskeri. Andre gode hjul – som fx Ambassadeur kan i dag også fås i high-speed udgaver, hvilket klart er at foretrække.
Takler og kroge til agnfiskene
Et dobbelt krogsæt bruger jeg især, når jeg ligger og trækker. Her placerer jeg en str. 6 trekrog ved næsen og en str. 4 trekrog ved halen. Jeg foretrækker til enhver tid fluorocarbon forfang, da det giver en bedre præsentation. Hvis der er mange gedder, så kan det være nødvendigt at gå helt op i 0,62, men når der er færre gedder, foretrækker jeg helt klart så tynde forfang som muligt. Det er dog svært at slippe helt for gedderne, og 0,47 er derfor et godt kompromis. 0,30 er helt klart for tyndt – det kan selv en stor sandart rifle over under fighten. Min favorit er Sufix Invisible, og forfangslængden på mine flådtakler er normal 0,5-1 meter. Til fiskeri med paternoster takel er mine takler ofte 2-2,5 meter lange, hvor de er bundet som et combi-link med de yderste 50 centimeter i 0,62 fluorocarbon og den inderste del af forfanget i 0,35 mm.
Lange både stænger er perfekt til sandartfiskeri med levende agn.
Sådan belastes flåddet til sandartfiskeri
Belastningen på flådtaklet bør helt klart været semi-fikseret – dvs. fæstnet med et lille stykke tube til svirvlen mellem forfanget og hovedlinen. Årsagen er, at hvis man fisker med glidebly, er det sværere at kontrollere agnfiskens eksakte fiskedybde, fordi man risikerer, at blyet gilder op ad linen, så agnfisken lettere kan svømme op i vandet. Jo større agnfisken er, desto vigtigere er det at fiske blyet semi-fikseret. Et godt eksempel på et semi-fikseret bly til flådfiskeri efter sandart er Savage Gears In-Line sinkers.
Pludselig afbrydes samtalen af endnu et hug på en af Joe’s stænger – og det gode fiskeri fortsætter nogle timer endnu. Da natten er omme har vi fanget 7-8 flotte sandart samt et par gedder. Jo – en sommernat på søen, er en uforglemmelig oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009.
maj 22, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Maj kan traditionen tro byde på et rigtigt godt geddefiskeri, hvor fiskene er godt sultne efter legen. En af dem, der har været ude og nyde det gode vejr på søerne er Michael Brøndum, som forleden – sammen med sine kammerater Michael og Kim – var på en hurtig eftermiddags- og aftentur på en af de sjællandske søer.
– Vi fiskede med levende karusser – nogle af dem fisket under flåd og andre fisket med et lod direkte ned i vandet på et langt fluorocarbonforfang med et dobbelt krogsæt. Det første stykke tid fik vi ikke noget, men hen under aften, da solen var ved at gå ned, fik vi den på seks kilo, som jeg holder øverst – og så fik min kammerat en anden på fem, samt en mindre.
– Alle fiskene huggede over 14 meter vand cirka 10 meter nede i vandsøjlen. Vi spinnefiskede også, men det gav desværre intet, slutter han og tilføjer at fiskene skal tilmeldes Westin Cup 2025.
Læs mere om Westin Cup 2025, hvor du hver måned kan vinde en valgfri lækker Westin W8 stang til en værdi af over 4.000 kroner.
Husk, at alle der indsender fangstrapporter og nye artikler i 2025 deltager i lodtrækningen om en superfed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
Læs meget mere om hvordan du fisker med levende agn – eksempelvis karusser – i bogen Geddefeber, som kan købe her (REKLAME).
En fantastisk aftentur med flex i solnedgangen, var hvad der ventede Michael Brøndum, da han tog på søen med sine kammerater.
Kim med en flot gedde fra turen.
feb 16, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Forleden tog Magnus Jørgensen og hans makker Malthe Andersen fra Team Sportex ud til et sats i et vand, som de havde prøvet et par gange før: – Vi startede ud med at spinnefiske med vores Sportex Black Arrow Musky G4 stang, hvilket hurtigt resulterede i en række fine fisk op til meteren og omtrent otte kilo på Line Thru Roach.
– Efter nogle timer skiftede vi over til at flådfiskeri med levende agn, hvilket resulterede i yderligere en række fisk på land, og Malthe sluttede med en rigtig fin rogntung dame på 11,7kg og lidt over de 110 centimeter. Alt i alt en skøn februar dag, hvor fiskene var i hugget!
Du kan følge de to geddespecialister kan du følge på deres instagram @wildwestfishing .
nov 25, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Jens Bursell med en fin gedde taget på en af de mange varianter over elastiktaklet, der giver en ekstrem god krogning pga taklets helt specielle moving hook effekt.
Fiskeri med levende agn er effektivt, men det er ikke alle, der bryder sig om at stikke kroge i en levende agnfisk. Her får du opskriften på, hvordan du ved at montere taklet med to elastikker, helt kan undgå at sætte kroge i agnfisken – og samtidig opnå en langt bedre krogning, når gedden hugger.
AF JENS BURSELL
ELASTIKKER og elastiske materialer har et kæmpestort potentiale til moderne lystfiskermetoder – dels fordi de muliggør teknikker, der er mere skånsomme – og dels fordi, de er vigtige komponenter i takler, der kan sikre en mere effektiv krogning af fisken.
En af geddefiskeriets ældste og mest effektive metoder er fiskeri med levende agn. Metoden, der har været brugt i århundreder efter søernes rovfisk, involverer, når man fisker på den traditionelle måde, at man stikker kroge ind i den levende agnfisk, for at fastholde den på taklet – hvorefter den piercet af et par trekroge svømmer rundt, indtil rovfisken lader sig friste og hugger.
Hvorvidt fisk rent faktisk føler smerte, har videnskaben endnu ikke kunnet bevise – men når det er sagt, så kan man jo lige så godt forsøge at fiske på en måde, som påfører fisken mindst mulig risiko for potentielt set at kunne føle smerte eller ubehag – og det gælder både agnfiskene samt de fisk, som der fiskes efter. Med udgangspunkt i dette udviklede jeg i 2012-13 et takel til dørgefiskeri, hvor man overhovedet ikke behøver at stikke kroge i agnfisken for at fastholde den på taklet.
En flot ti’er har indhaleret en agnfisk monteret på elastiktaklet – og er perfekt kroget.
Med elastik-takel og levende agnfisk efter gedder
Elastiktaklet, som taklet hedder, er ret simpelt at lave. Man monterer blot et par elastikker på taklet, som bruges til at montere agnfisken i. Elastikkerne sidder i et par hægter forrest og bagerst på taklet. Hægterne med elastikkerne semi-fikseres på forfanget med flådstops, så man kan skubbe dem frem eller tilbage på forfanget – dels så krogene hænger optimalt placeret og dels for at få den helt rette opspænding af taklet, som gør, at den bagerste elastik fastholder sit greb om fiskens hale under det praktiske fiskeri.
Når man bruger den rette teknik og de rigtige værktøjer, tager agnfisken ikke det mindste skade ved, at man trækker elastikken om bag gællelåget og retur, så agnfisken sidder fast på taklet – og det samme gælder, når den bagerste elastik sættes omkring halen på agnfisken. Når taklet er loopet på agnfisken med elastikkerne, søsætter man forsigtigt agnfisken ud over bådsiden – og under normal dørgefart på 0,7-1,2 kilometer i timen, vil agnfisken gå helt perfekt med taklet hængende løst lige under bugen, indtil hugget falder.
En sidegevinst ved den ekstra skånsomme montage af agnfisken er, at den holder sig frisk og levende lige så længe det skal være, hvilket også betyder, at man ikke forbruger nær så mange agnfisk på sin fisketur. På denne måde påføres skallen ikke meget mere fysisk ubehag, mens den langsomt dørges efter båden – end en hund der føres i snor. Placeres elastikken omkring venstre gællelåg spiler skallen til højre og omvendt. En interessant detalje ved elastiktaklet er, at det får agnfisken til at gå mere irregulært og uforudsigeligt – hvilket i mange situationer vil kunne give flere hug, da rovfiskene ofte går efter det individ, der skiller sig ud fra flokken. Mest irregulært går agnfisken, hvis man placerer elastikken modsat den normale spilings-side – fx i højre side når skallen fiskes i styrbordsside. Vi har været ude for at dette har givet næsten dobbelt så mange hug i den side af båden, hvor de var monteret på denne måde – måske netop fordi agnfisken derved får en mere »syg og unaturlig« – men samtidig uforudsigelig – gang.
Med elastiktaklet monteres agnfisken udelukkende ved hjælp af bløde elastikker, som ikke skader agnfisken. Krogene hænger løst og dingler lige under agnfisken, hvilket giver en markant bedre eksponering af krogene end på de traditionelle geddetakler.
Mooving-hook effect på elastik-taklet til gedder
Når en gedde klapper tænderne sammen om en skalle, sker der ofte det, at den låser kæberne så kraftigt sammen, at agnfisken sidder urokkeligt fastlåst. Og – når det sker, er det nærmest umuligt at kroge gedden, fordi krogene ikke kan bevæge sig fremad og kroge, af den simple årsag, at de sidder fast i agnfisken – som jo sidder fast. Dette er en af årsagerne til, at der ofte mistes mindst 40-50% af huggene ved fiskeri med normale geddetakler. Dette problem kan løses ret godt ved hjælp af Twinex releasetaklet, hvor krogene kan bevæge sig fremad, selvom fisken klapper kæberne sammen – den såkaldt moving hook effekt. Selvom landingsraten på Twinex releasetaklet, som du kan læse mere om på www.fiskogfri.dk, oftest ligger på 70-80% er moving hook effekten dog endnu bedre på elastiktaklet, hvor du vil komme til at bomme uhyggeligt få fisk.
Twinex taklet er ret let at lave, men Achilleshælen ved dette takel er, at det er enormt vigtigt, at man vælger de helt rette flådstop til de forskellige typer af wirematerialer. Her skabes moving hook effekten nemlig ved, at et flådstop glider ned at forfanget, når agnfisken låses mellem rovfiskens tænder – så krogene relativt set kan bevæge sig fremad. For at det funker perfekt, kræver det, at flådstoppet har den helt rette friktion mod forfangsmaterialet. Det er let nok, hvis man har et standardiseret takelmateriale, som passer perfekt på en bestemt flådstopper – men knapt så let, hvis man ofte varierer mellem forskellige forfangstykkelser, materialer og stops – der hver har sin helt specifikke friktion, som man lige skal finjustere. Disse takler fungerer bedst på hardmono og flettet titanium, men knapt så godt på almindelig flettet wire. Årsagen er, at kombinationen af den vinkel og friktion, der kommer på almindelige wireforfang, når flådstoppet skrider ned af taklet, kan give samme effekt, som når man krøller et gavebånd over en saks.
Krogningen er suveræn, men man krøller en del forfang på den konto – hvilket koster tid og penge. Dette er ikke et problem med hardmono og flettet titanium. Hele denne problemstilling eksisterer slet ikke på elastiktaklet, fordi moving-hook effekten skabes af elastikken, som arbejder helt uafhængigt af wiren. Et flådstop har endvidere altid en vis »opstartsfriktion«, inden det begynder at glide på forfanget – en problematik man også kommer helt ud over med elastiktaklet, hvor der overhovedet ikke er nogen opstartsfriktion i moving hook effekten.
Selve elastikmontagen giver en lidt mere uforudsigelig gang på skallen, når den dørges, hvilket kan give mange gode ekstra hug – især på hårdt pressede søer, hvor gedderne er vant til at se normalt fiskede takler.
Elastik-taklet giver perfekt krog-eksponering
Bedre eksponering af krogene er en anden fordel ved elastiktaklet frem for takler, hvor krogen sidder i agnfisken. Netop det, at krogen hænger løst dinglende under agnfisken gør, at krogspidserne er langt bedre eksponeret – præcist som på mange af release-taklerne, hvilket giver en bedre krogning – især når agnen fisker lidt over bunden. Netop den bedre eksponering af krogene gør desuden, at man kan anvende lidt mindre og skarpere kroge, som samtidig har mindre modhager og laver mindre krogsår end de lidt større kroge.
Sådan laves og fiskes elastik-taklet til gedder
Når hugget falder, sker der som regel det, at elastikken på agnfiskens hale falder af, så den ryger uden for geddens mund, hvorved agnfisken ofte hænger uskadt i elastikken, når gedden kommer ind. Har agnfisken taget skade under hugget, så den risikerer at lide, kan man så vælge at aflive den – og montere en frisk. Umiddelbart skulle man tro, at man konstant skal skifte elastikker på grund af geddens skarpe tænder, men praksis viser, at elastikkerne stort set altid er uskadte – selv efter en hel fiskedag med mange fisk i båden.
1: Monter et Drennan Grippa flådstop på et 30-40 lbs flettet wireforfang. Alle wiretyper kan bruges, men titanium er bedst. Kør det gennem de to øjer på en tregangssvirvel som vist – og monter derefter et nyt flådstop af samme type. Stoppet skal være så stort, at det ikke glider igennem svirvlens øjer. Med en lille splitring monteres en snap-lock hægte i den frie ende af tregangssvirvlen. Hægten skal have et stort øje – fx hægter fra Savage Gear eller Jackson. I Snaplock’en monteres en ganske almindelige husholdningselastik.
2: Bind en 2,5 mm rig-ring på for enden af wiren med en 4-tørns blodknude, hvori du med en lille splitring kan montere den forreste trekrog på taklet – eksempelvis en str. 6. Giv knuden en dråbe sekundlim. Hvis du vil have tre trekroge på taklet, som fx til en megakampskalle som denne, lader du tampen fra knuden stå – og binder endnu en rig-ring med splitring og krog på cirka 10-12 cm længere nede af wiretampen. I den modsatte side af rig-ringen på den anden krog bindes et 15-25 centimeter stykke 40-50 lbs monotrådet titaniumswire med en 4-tørns blodknude. Vil du kun have to kroge på taklet bindes den monotrådede titaniums tafs i rigringen fra den forreste krog (2).
3: Hiv et Drennan flådstop str. small af montageløkken og stik den stive titaniumswire op igennem det. Træk den ned på midten af wiren, kør en snaplock hægte på og monter endnu et flådstop. Denne snaplock må gerne være med et lille øje – fx Mustad 77145 str. 2. I snaplocken monteres en lille elastik – eksempelvis af den type man kan købe i mange rideforretninger.
4: Bind en rig-ring med splitring og en str. 8-6 trekrog i enden og giv knuden en dråbe sekundlim. Du er nu klar til at montere taklet på agnfisken.
Sådan monteres elastik-taklet på agnfisken:
1: Sæt den forreste store husholdningselastik ind i slidsen på en Stonfo-krogløser. Læg agnfisken på et fladt, vådt underlag med bugen mod dig. Før elastikken gennem munden på fisken og forsigtigt op bag gællelåget uden at røre selve gællerne.
2: Tag elastikken ud af slidsen, før krogløseren forsigtigt tilbage og ud af munden – hvorefter du fører elastikken tilbage om gællelåget og retur i hægten.
3: Check, at den bagerste hægte er placeret, så der lige akkurat kommer et ganske svagt træk på forfanget som sikrer, at den bagerste elastik ikke så let kan glide baglæns ud over halen.
4: Monter haleelastikken ved at spile den ud og føre den baglæns over halen.
5: Check at taklet og krogene hænger helt perfekt.
6: Grib om agnfiskens ryg og søsæt den forsigtigt, hvorefter du med føling firer den ud på den rette afstand og dybde.
Elastik-taklet til gedder – øvelse gør mester
Alle og enhver vil kunne lære at dørge med elastiktakler. Selve montagen er egentlig ret let, men som med alt andet, kræver det lige lidt øvelse, inden det sidder på rygraden. Der er ingen tvivl om, at det er lidt lettere bare at plante et par trekroge solidt i den levende fisk, men når du har prøvet elastiktaklet et par gange, tager det faktisk ikke meget længere tid end at agne op på den normale måde.
Det er vigtigt, at det sted hvor du lægger agnen, når den monteres, er et sted, hvor der ikke ligger for meget rod, som agnfisk og takel kan få fat i, hvis den basker med halen på et kritisk øjeblik.
Tilsvarende er det en fordel at tænke over, hvordan du sætter din stang, mens agnfisken monteres. Hvis du er højrehåndet, er det lettest, hvis stangen står til højre for dig, så taklet kommer ind for højre. Elastikkerne skal sidde klar på selve taklet, hægternes placering skal være grovjusteret, og taklet skal ligge klar langs agnfisken, inden montagen påbegyndes. Der skal helst være et let træk i taklet, når elastikken føres igennem munden på agnfisken, så man undgår, at der kommer løsthængende løkker på frontdelen forfanget, som let kan føre til kludder, hvis fisken basker på det forkerte tidspunkt.
Når fisken så er monteret, sættes den forsigtigt ud i vandet, hvorefter du er klar til at dørge – uden at skulle have dårlig samvittighed over, at dine agnfisk i timevis svømmer rundt med et sæt store trekroge i kroppen.
Med elastiktaklet holder agnfisken sig frisk og levende i en helt anden grad end på de traditionelle krogtakler, hvilket gør, at forbruget af agnfisk er markant mindre – en tendens der
forstærkes af, at agnfisken ofte slås løs af haleelastikken ved hugget, hvorved agnfisken tit hænger uskadt udenfor geddens mund under hele fighten.
Udskiftelige kroge – en af elastik-taklets fordele
På normale takler bindes eller not-a-knottes krogen direkte på forfanget. Denne procedure kan i mange tilfælde give et højt materialeforbrug af wire, fordi taklets levetid dermed er defineret af krogenes levetid. Især når man anvender meget dyre og ekstremt holdbare wirematerialer som fx titanium, er dette en stor ulempe, da en smadret krog kan betyde, at man skal kassere hele det dyre takel.
For at komme uden om dette problem, monterer jeg mine kroge i bittesmå split-ringe, der sidder i 2,5 mm rig-ringe, som er bundet til taklet. Dermed kan jeg udskifte krogene let og hurtigt – samtidig med, at jeg sparer både tid og penge på ikke at skulle kassere så mange takler.
Baitspikes og Twinex-kroge
Hvis princippet om ikke at sætte en krog i agnfisken betyder knapt så meget for dig som det fisketekniske, kan man variere konceptet med elastikmontagen på mange måder. Du kan fx montere agnfisken med en elastik i munden af agnfisken og kombinere med baitspikes til montagen af den bagerste del af taklet. At montere en baitspike på den bagerste krog og forsigtigt sætte den løst bagerst på undersiden af agnfisken er super let – samtidig med, at man har en montage, hvor krogene er markant bedre eksponeret end på de almindelige agnfisketakler, fordi taklet hænger og dingler løst lige under fisken. Dette muliggør igen brugen af mindre og skarpere kroge som giver mindre krogsår på gedden – samtidig med, at det giver en fin leading-link effekt.
Max Bursell med en fin gedde taget på elastiktaklet. Skallen kan få en selvspilende effekt, hvis man monterer elastikken modsat den side man ønsker den skal spile mod. Monteres elastikken modsat af dette, giver det en lidt mere uforudsigelig gang, hvilket vi har været udsat for kan give markant flere hug – netop fordi fisken »spiler modsat«.
Leading-link effect på elastik-taklet til gedder
Når taklet hænger løst lige under agnfisken, giver det en såkaldt leading-link effekt – hvor en rovfisk, der umotiveret snapper efter agnfisken, lettere bliver kroget: Hvis en af geddens mange bagudrettede tænder får fat i wiren, vil den fremadrettede bevægelse af taklet få wiren til at glide bag tanden, indtil en af krogene automatisk rammer fiskens kæber eller munddele, så krogen kan få fat.
Du kan læse meget mere om de seneste og mest effektive varianter over elastiktaklet i Jens Bursells bog ”Geddefeber”, som du kan købe signeret her på både dansk, svensk, engelsk og tysk.
På releaserigshop.com kan du købe færdige kits til elastik-release-taklet til agnfisk her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014.
Hvis man udelukkende går efter de krogningsmæssige aspekter i elastiktaklet, kan man med fordel fiksere elastiktaklet med en lille baitspike i bagenden af agnfisken, så det løsthængende
takel er perfekt eksponeret under agnfisken. Fæstnes den kun med én modhage, trækkes den let ud af fisken, så krogene kan bevæge sig fremad.
okt 9, 2023 | Nyheder
Efteråret er over os, og som du har kunnet se på fiskogfri.dk, er der det sidste stykke tid taget en del rigtig flotte gedder. En af dem, der har været ude efter de grønne, er Cim Tabur.
– I går aftes tog min ven og jeg ud for at fange nogle agnfisk, for efterfølgende at se, om vi kunne få en stor gedde på levende agn. Og da først vi havde fået rigget op med vores flådtakler samt kastet ud, gik der ikke lang tid, for en fin gedde huggede. Fisken var 98 cm og vejede måske i omegnen af de seks kilo, slutter han.
Har du selv været ude at fiske og har fanget en god fisk – så tøv ikke med at sende os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk, på sms 30 70 02 36 eller messenger @jensbursell. Det optimale er normalt, hvis du kan sende et vandret foto. Fortæl lidt om din fiskedag, oplevelsen, fangsten – og hvordan du fangede den. 10-15 linjer er rigeligt, men du kan skrive lige så langt, du har noget interessant at fortælle.
Husk, at du kan finde masser af gode artikler om geddefiskeri – samt hvordan man bedriver det med forskellige teknikker – i artikelarkivet på fiskogfri.dk
apr 14, 2022 | Nyheder
– Igennem flere år har jeg fisket i en mindre sø, hvor jeg har fanget aborrer op til omkring 1,2 kilo, hvilket har været rigtigt fine fisk taget søens størrelse i betragtning. Fiskene har generelt været i hugget meget af efteråret og om vinteren, men mon ikke de også kunne fanges her hen tæt på gydningen.
– Aborrerne skulle i hvert tilfælde have et skud, så bevæbnet med et par stænger og en bøtte orm, gik turen til søen, hvor jeg kunne rigge stængerne til ved 18 tiden. Jeg fangede hurtigt rigeligt af skaller og rudskaller til agn, og derefter kunne fiskeriet efter de store aborrer gå i gang.
– To flådstænger med levende skaller kom ud midt i søen, og så var det bare at vente. Der var lidt pillerier ved skallerne, og de kom flere gange ind med bidemærker og manglende skæl. Til sidst lykkedes det at få krogen i en rovfisk, som var en rigtig god og rogntung aborre på 1,6 kilo og 46 cm. Fisken var blot en anelse fra min personlige rekord, som er på 1,72 kilo. Fisken, som jeg har døbt Sara, kom efter en hurtig fotografering tilbage i søen, så den kan få lov at smide sine æg inden alt for længe, slutter Kasper, der har hjemmesiden fiskefoto.dk.
Du kan læse mere om søernes rovfisk i vores artikelarkiv her.
okt 29, 2020 | Nyheder
– Et par fiskegutter og jeg, havde en plan om at vi skulle fange en stor aborre, fortæller Johan Siewecke. – Vi pakkede derfor hurtigt bilen med stænger og diverse grej, hvorefter vi kørte ned til den lokale skalle sø får at få lidt agnfisk til vores aborrefiskeri. Da vi havde fanget 10-15 skaller på cirka 10 centimeter, kørte vi videre til den næste sø, hvor vores plan forhåbentlig skulle lykkes.
– Da vi var kommet på pladsen, skulle der ikke gå lang tid, før den første fisk var i nettet. Turen endte ud i tre flotte aborre til vores kammerat Marius Dam Jespersen, som fik største på 43 cm og 1,3 kg. Jens Sylvester Hansen og jeg måtte vende hjem uden held.
Har du selv været ude at fiske for nylig, så skriv til os om dine oplevelser på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
maj 23, 2020 | Nyheder
– Efter en lang dag på vandet med kun to små gedder i båden, skulle der tænkes ud af boksen, fortæller Chris Andersen til Fisk & Fri. – Jeg valgte derfor at søge ud på det dybeste sted i søen, og det skulle vise sig at give pote. 10 minutter efter stængerne er sat med levende skaller under flåd, skete det. Jeg fik et super godt hug, og så var der fuld flex på stangen. Den store gedde tog et langt udløb, og 20 minutter senere fik jeg en fin fisk i båden på 11,7 kilo. Den flotte gedde var en ny PR, slutter han.
Har du også haft succes på din fisketur, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
maj 10, 2020 | Nyheder
– Vi er ved søen klokken 10, og er meget spændte, da det er en sø, som har en god bestand af gedder, fortæller Magnus Weis. – Sidste år havde jeg fået en på cirka 7 kg, så jeg var selvfølgelig lidt spændt på, om der var en større end den. Vi startede med at sætte nogle popperfrøer på. Det plejer at virke fantastisk godt i den sø. Og så er der jo intet federe end at se en gedde tage ens agn i overfladen. Men det gav desværre ikke noget.
– Der var gået et par timer uden noget, fortsætter han. – Jeg var begyndt at blive lidt skeptisk. Men så skiftede vi over til skalle på flåd. Vi satte os ned i den lidt dybere ende af søen. Her gik der ikke længe, før der var bud efter min skalle. Dog var det en mindre gedde på at par kilo. Men vi fik den på land, afkroget den, taget et billed og sat den fint ud igen.
– Jeg satte en ny skalle på og kastede den ud. Der gik 20 minutter, så ser jeg pludselig mit flåd bare forsvinde, meget hurtigt! Jeg gør klar til at give modhug. Men da jeg giver modhug er min bremse for løs efter den sidste fisk, men jeg får den strammet og giver andet modhug. Det føltes som jeg havde kroget en sten. Jeg kunne slet ikke rykke fisken. Men da den kunne mærke modstand, gik den amok.
– Nu er der fandme fisk far, råbte jeg til min far. – Er den god? svarer han. – Yeesssss kommer svaret svaret. Selvom fisken var ret langt nede i vandsøjlen kunne man stadig se på overfladen, at der skete noget nede i dybet. Det så stort ud. Jeg får fisken presset ind til land. Min far står klar med nettet. Jeg løsner bremsen lidt, hvis den nu lige skulle tage endnu et udløb. Det gjorde den så, og fisken valgte at springe fri af vandet fem meter foran os. Vi kigger bare på hinanden: “Shit en stor fisk”…
– Jeg får den ind til kanten igen, og fisken glider i nettet. Vi giver lige fisken to minutter i vandet, og så tager vi den op for at afkroge den. Jeg får åbnet gabet på den og kigger ned i munden. Så kigger jeg bare på min far, helt overrasket. Jeg har aldrig set sådan en stor mund før. Vi havde ellers været ude og købe en god gedde tang, men den kunne nærmest ikke nå krogen. Nå, men der var ikke andet at gøre end at tage mod til sig også få taget krogen ud. Det lykkes. Vi lagde fisken ned i nettet og gav den tid til at komme sig i vandet. Derefter fik vi den vejet til 12,4 kg, hvilket er ny PR. Vi fik taget et par gode billeder og fisken fik friheden igen! Sikke en fangst!
– Men vi ville ikke hjem endnu, så efter en lille pause og en cola kastede min far sin agn ud. Der gik igen ikke længe før, at der var bud efter den, og det var en lidt mindre gedde 6,4 kg. Vi grinede, for den så jo ret lille ud i forhold til den anden, selvom det jo bestemt også var en rigtig fin fisk. Derefter tog vi hjem, begge meget tilfredse, slutter han.
