Efteråret er over os, og som du har kunnet se på fiskogfri.dk, er der det sidste stykke tid taget en del rigtig flotte gedder. En af dem, der har været ude efter de grønne, er Cim Tabur.
– I går aftes tog min ven og jeg ud for at fange nogle agnfisk, for efterfølgende at se, om vi kunne få en stor gedde på levende agn. Og da først vi havde fået rigget op med vores flådtakler samt kastet ud, gik der ikke lang tid, for en fin gedde huggede. Fisken var 98 cm og vejede måske i omegnen af de seks kilo, slutter han.
Har du selv været ude at fiske og har fanget en god fisk – så tøv ikke med at sende os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk, på sms 30 70 02 36 eller messenger @jensbursell. Det optimale er normalt, hvis du kan sende et vandret foto. Fortæl lidt om din fiskedag, oplevelsen, fangsten – og hvordan du fangede den. 10-15 linjer er rigeligt, men du kan skrive lige så langt, du har noget interessant at fortælle.
Husk, at du kan finde masser af gode artikler om geddefiskeri – samt hvordan man bedriver det med forskellige teknikker – i artikelarkivet på fiskogfri.dk