HAVØRRED: EN FANTASTISK AFTEN PÅ KYSTEN

– Jeg har netop haft endnu en god tur på kysten, fortæller Emil Søby. – Denne gang var det en aften- og nattur, hvor min makker og jeg startede turen klokken 22. Her var forholdene med strømmen og vandstanden nemlig helt rigtig. Det ville faktisk kun blive bedre hele aftenen, så vi havde på fornemmelsen, at der måske var en god chance for et rigtigt godt fiskeri. Ydermere var der fuldmåne denne aften og nat, hvilket kan være rigtig godt. 

– Der skulle heller ikke mange kast til på det første spot, før min ven havde en fisk oppe på sin GULP tobis. To minutter efter fik jeg aftenens første fisk – en rigtig fin havørred i god kondi omkring 45-47cm. Vi fiskede 30 minutter efter fangsten af den første fisk og besluttede os for at rykke plads. På den anden plads kørte strømmen også perfekt. Der skulle heller ikke mere en to kast til henover nogle sten, så smækkede der en bedre fisk på agnen. Fisken blev landet og målte omkring 55cm. 

– Vi fiskede lidt videre ud på aftenen, og havde flere fisk oppe på vores agn, som ikke blev siddende. Det endte med, at jeg fik endnu en flot fisk på over 50 cm, og denne aften var helt speciel, for vi havde virkelig ramt en fin trækkende stime. Senere på aftenen får jeg et rigtig godt hug, og fisken viser sig med det samme i overfladen. Jeg råber til min makker, at det en god fisk. Han finder nettet frem, og tager den første gang han har muligheden – i sikker stil som med de tre andre fisk. Under fighten var jeg godt klar over, at det var en fin fisk, og da den ligger i nettet, kan vi se, at det er en fisk over de 60 cm og tæt på 3 kilo.

– Alt i alt en fantastisk aften, som vi sent vil glemme. Fisken tog en SG Sandeel på 15 gram fisket i overfladen. Alle fiskene blev genudsat, så de kunne fortsætte mod åen. Jeg har lavet en lille video om aftenen, som kan ses på min Instagram her, slutter han. 

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

HURTIGT FISKERI GAV FLOT HAVØRRED

– Nikolai Kjeldgaard og jeg var lige ude en tur på kysten, hvor vi straks tog hen på vores favoritspot, fortæller Mike Alstrøm. – Det så fint ud, og vi lagde hurtigt ud med at fange en fin lille havørred. Så skiftede vi plads, og snart var vi ude i vandet igen. Kort efter var der en følger, og så fik jeg en på 54cm.

– Vi fiskede lidt videre, og så sagde jeg til Nikolai, at jeg havde en god følger. – Vi skal fiske hurtigt i dag, svarede han og tog et par kast: BANG – så fik han også en flot PR-havørred på 63cm. Den var stålblank og vejede 3,6kg. Fisken huggede på en hjemmelavet tobiswobler på 23 gram, slutter han.

Husk, at du kan læse masser af artikler om kystfiskeri på fiskogfri.dk her.

 

Geddefeber

 

Nikolai Kjeldgaards fine kystørred huggede på denne hjemmelavede kystwobler.

Nikolai Kjeldgaards fine kystørred huggede på denne hjemmelavede kystwobler.

drømmerejse iFish Travel

MASSIV HAVØRRED HUGGER PÅ HJEMMELAVET KYSTWOBLER

– Min kammerat og jeg aftalte lige en spontan tur, hvor vi skulle prøve nogle af mine hjemmelavede tobis woblere, fortæller Mike Alstrøm. – Jeg kiggede på DMI, og der var godt nok højvandet, så vi tænkte, at vi måske ikke kunne komme ud på stenrevet. Men – vi tog chancen, og det resulterede i et par fyldte waders i starten af turen…

– Så fiskede vi badekarret af, og jeg havde nogle følgere samt fangede nogle små ørreder. Så sagde jeg, at vi skulle prøve at gå lidt længere hen, for der var et sted, hvor vi måske kunne komme ud på det samme rev, hvor jeg fik vand i mine waders. Det skete desværre også igen, men ud på revet kom vi, og jeg tog det første kast. BANG sagde det, og så sagde jeg til Kristoffer, at det er nok var en 55´er, men så skal jeg da lige love for, at den tog et vildt udløb. Nu kunne jeg godt mærke, at det var en fin havørred. – Jeg er sikker på, at det er en PR, sagde jeg til Kristoffer, og efter et stykke tids fight fik jeg landet fisken, og så kunne jeg da helt sikkert se, at det var en PR. Den var 77 cm og omkring 5 kg. I 20 minutter prøvede jeg at sætte den ud, men den blødte så meget og vendte til sidst bugen i vejret, så jeg måtte tage dem med hjem.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

SANDY INLINE: NY LÆKKER KYSTWOBLER FRA WESTIN

Westin Fishing har i snart flere år arbejdet på at skabe den perfekte tobisimitation – og nu er den her: Sandy Inline. Kystwobleren, der er mindst lige så oplagt til havbars, som den er til kystørred, ligner en tobis virkelig godt og arbejder ekstremt lokkende i vandet – både ved langsom og hurtig indspinning. Spinnes den hurtigt ind med spin-stop ligner den en byttefisk på flugt – og køres den mere langsomt ind, svømmer den i en smal S-kurve, som minder meget om en tobis, der intetanende crusier over sandet i lykkelig uvidenhed om de farer, der lurer bag tangbuskene…

Sandy InLine kaster super godt takket være den strømlinede krop og en velvalgt placering af belastningen inden i wobleren. Wobleren fås i 12 farver i størrelser på 14, 18 og 24 gram. Gennemløbskanalen er foret med teflon for at skåne linen, og den blyfri kystwobler er lavet af ABS plast. Den vejledende pris ligger fra 69 kroner.

Tjek denne video om Sandy – hvor du også kan se hvordan den går i vandet.

Du kan se de forskellige farver på den nye kystwobler Sandy InLine fra Westin her.

 

 

 

 

Sandy InLine fra Westin fåes i tolv lækre farver, der spænder over alt fra naturlige imtaitooner til fx denne pinktobis.

Sandy InLine fra Westin fåes i tolv lækre farver, der spænder over alt fra naturlige imtaitoner til fx denne pink/hvide tobis.

 

 

Sandy InLine har allerede fanget mange store kystørred under testfiskeriet - og de bliver ikke de sidste.

Sandy InLine fra Westin har allerede fanget mange store kystørred under testfiskeriet – og de bliver ikke de sidste.

drømmerejse iFish Travel

FLOT HAVØRRED HUGGER KYSTWOBLER

– Efter en svær tid med meget vind og ret store forskelle i vandstanden fra +60 til -60 centimeter, kom der endelig en god dag med lidt sol og kun +25-30 centimeter over normal vandstand, fortæller Allan Rasmussen. – I min optik var dette helt perfekt, så nu var det med at komme ud til pladsen.

– Vel ankommet på kysten så alt godt ud og efter 10 minutter kom den første fisk på lige over målet. Fem minutter efter fik jeg en flot blank på 47 centimeter, og så skulle der lige gå 10 minutter mere, før jeg fik en falder på 55 centimeter. Efter dette skete der ikke mere, og jeg fiskede omtrent 100 meter længere, hvorefter jeg gik tilbage, hvor der før var fisk. Her tog jeg lige præcis ét kast, for der var hug igen – og jeg kunne tydeligt mærke, at det ikke var en lille fisk. Havørreden, der huggede på en hvid kystwobler, var klar til landingen efter cirka 10 minutter. Den smukke fisk viste sig at være 67 centimeter lang, slutter han.

– Når du skal ud for at fiske havørred, er det der med at have styr på vejr, vind og ikke mindst vand virkelig vigtigt for at få succes. Lær hvordan du tjekker forholdene inden din kysttur i denne video, på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Hvidovre Sport

 

Det var på denne kystwobler, at Allan Rasmussen fangede sin flotte havørred på kysten.

Det var på denne kystwobler, at Allan Rasmussen fangede sin flotte havørred på kysten.

drømmerejse iFish Travel

PÅ KYSTEN MED 2-BISSERNE

Yasin og David fisker røven ud af bukserne – og bliver belønnet derefter. I 2015 blev det til over 500 havørreder fra den åbne kyst ved Stevns.

Vi går alle og drømmer om at fange massevis af havørred, men kun få realiserer det i praksis. David Garic og Yasin Deliali gjorde det. På blot få år gik duoen fra helt almindelige småfangster til massevis havørreder om året fra de åbne kyster. Fisk & Fri har fulgt i kølvandet på de to ihærdige og dygtige havørred entusiaster, som for efterhånden nogle år siden skabte kystwobleren 2-Bissen. Vi skruer tiden tilbage til 2016.

 

AF JENS BURSELL

 

HER ER LIDT DØDT – råber David, mens han hurtigt vader sydover for at komme hen og affiske en lille revle, der ofte giver fisk under disse forhold. Yasin og jeg følger med – og en håndfuld kast senere er vi nede ved revlen. David er den første, der får hug, og en god krumning i stangen afslører, at det er en fin fisk, som er fri af vandet et par gange, inden David på rutineret vis får landet blankfisken, der viser sig at være en sølvskinnende skønhed på omkring de 55 centimeter. Vi andre følger trop med et par mindre fisk – og inden længe er vi et stykke op ad formiddagen. Kysten begynder snart at myldre med mennesker, så vi beslutter os for at prøve nogle andre kystpladser på Stevns, hvor vi har god tid til at snakke om de to gutters havørredfiskeri i fred og ro.

 

 

Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.

Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.

 

Masser af gåpåmod til kystfiskeriet efter havørred

David og Yasin, som i dag er henholdsvis 34 og 49 år er sprængfyldte med energi og gåpåmod. David er uddannet fra DTU inden for byggeri og infrastruktur og arbejder som VVS-ingeniør – og Yasin arbejder som receptionist i København.

Selvom jeg har fisket hele livet, har jeg faktisk blot fisket havørred de sidste tre år, fortæller David. – Det kom sig af, at jeg spillede golf med en kammerat – og han punkede mig altid for at komme med ud at fiske havørreder. Til sidst endte det så med, at jeg kom ud – og fik hele fem fisk op til 1,5 kilo på første tur, der blot varede halvanden time. Og så var jeg selvfølgelig bidt af bacillen…

Havørred ilddåben foregik på den nordsjællandske kyst, men der gik ikke længe, inden vi besluttede os for at prøve på Stevns, hvor han havde hørt, at der skulle være ret godt, fortsætter han. – På www.stevnsfisker.dk var der masser af inspirerende fangster – og det var med til at holde os til ilden i starten. Allerede inden for et par måneder fik jeg en flot fisk på 3,8 kilo og så gik det ellers derudaf med at blive indrulleret i det spændende kystunivers på Stevns.

– Jeg arbejder ofte på skæve tidspunkter, hvilket betyder at jeg ofte har fri 3-4 dage i træk, fortæller Yasin. – I starten kedede jeg mig helt vidt, når jeg havde fri, og der var ved at gå lige lovligt meget X-box i den, men så fandt jeg ud af, at jeg jo lige så godt kunne give den fuld gas med fiskeriet, når jeg alligevel havde fri. Og jo mere jeg fiskede, desto flere fisk fangede jeg.

I starten fiskede jeg aborrer i Ishøj Havn, men så en dag fangede jeg pludselig en sølvblank havørred – og sådan endte det med, at jeg inden for ret kort tid blev fuldstændig bidt af kystfiskeriet ligesom David. – Hver eneste gang, vi har en ledig stund, smider vi alt hvad vi har i hænderne for at komme ud at fiske…

 

Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.

Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.

 

Vilde med hjemmelavet kystgrej

 Kystduoen mødte hinanden for fire år siden på Stevns, og så begyndte det for alvor at gå stærkt. Vi er begge to vilde med hjemmelavet endegrej – og inspireret af mødet med en af dansk kystfiskeris helt store agntroldmænd – Jan Nilsson –gik vi i gang med at fremstille alle mulige agn.

Jan Nilsson, der er en utrolig rar og dygtig gammel kystfisker, fisker meget på Sjællands Odde – og det var da også på en af vores ture herop, at vi mødte ham. Jan er også manden bag den lille gennemløber »Gøjen«, som han ofte er så venlig at forære til mange af dem, han møder på kysten – inklusiv os.

En dag inviterede han os på en kop kaffe i sit værksted, hvor vi for alvor indså, hvad det kræver at lave sine egne kystagn. Det kan være et stort arbejde at udvikle egne agn, men taget i betragtning af, hvor mange penge man ellers bruger på sit fiskeri, er det egentlig ikke så dyrt. Vi kan derfor varmt anbefale alle at gå i gang med at lave deres eget endegrej. Det er både sjovt og enormt tilfredsstillende at fange en god fisk på en kystagn, man selv har lavet.

 

Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.

Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.

 

Siden da har vi fisket en masse med hans blink som fx Gøjen, Lille Gøjen og Odden Pilen – og fangede massevis af havørreder på dem, afslører de to gutter. – Desuden bruger vi ofte nogle af Jans små no-name woblere, der er forskellige fra gang til gang, og som virker super godt. Også afstøbninger af superblinket Gutten i 30 gram, som blev lavet af legendariske »Gamle Bent« på Møn, bruger vi meget ofte i hårdt vejr, hvor det er en super sildeimitation.

Den lille version af Gutten – nemlig Bamsen, har vi ligeledes brugt med stor succes på kysten. Der er bare noget fed nostalgi over at fiske med disse gamle blink. 

Hjemmelavede kystwoblere til havørred

 – En dag sad jeg og snittede samt drejede lidt i noget træ – og kom frem til formen på en kyst wobler, der var superfed, fortsætter David. – Wobleren lignede umiddelbart flere af de klassiske danske tobisimiterende kystwoblere, hvoraf nogle har været på banen i over 30 år. Men den havde alligevel sit helt eget snit og gang.

I starten lavede vi nogle klassiske afstøbninger i polyester, men besluttede os for at finde vores helt egen materialeblanding. Årsagen var, at woblere fremstillet på denne måde ofte har en tendens til at være så skøre, at de knækker, bare man taber dem på en sten. Vi besluttede os derfor for at eksperimentere os frem til vores helt egen blanding af materialer, som gjorde det muligt at lave en let og elegant wobler, der samtidig havde den fornødne styrke til at kunne klare de knubs, som agnen helt sikkert vil få under hårdt brug på kysten.

 

En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.

En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.

 

Yasin gik med i projektet, og I løbet af få måneder brugte vi 10-15.000 kroner på at hjemskaffe alle mulige materialer – og efter adskillige eksperimenter i woblerlaboratoriet på Davids køkken bord, kom vi frem til en perfekt blanding af materialer som både kastede godt, gav den rette gang – og kunne klaremosten.

Som wobleren er nu, kan den uden problemer klare, at man kyler den ned i en sten. Det skal den kunne klare, for under det praktiske fiskeri kan man også risikere at ramme sten, der rager op i overfladen – eller lige under. Det er jo tit omkring de store sten – at også de store fisk står…

Til havørred med tobis på menuen

2-Bissen var resultatet af de to gutters arbejde med at formgive deres eget bud på en superfed tobis imitation anno 2015. – Wobleren er blyfri og som belastning bruger vi ren støbetin i stedet for hvidmetal, der er en hårdere legering af tin, hvor der er iblandet fx kobber og antimon, forklarer David.

– Dette gør ikke wobleren billigere, men lettere at bearbejde, da tin er blødt som bly. Det går ikke på nogen måde ud over woblerens kasteevne eller øvrige egenskaber. I starten lavede vi blot woblerne til os selv og vores venner, men i takt med, at der er landet massive mængder af havørreder på dem, er der blevet så stor efterspørgsel, at vi er begyndte at sælge. Da woblerne er hjemmestøbte svinger vægten lidt mellem 18 og 20 gram og længden er 10,5 centimeter.

 

Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns

Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns taget på gennenløber fisket på release-takel.

 

En vild dag på kysten

Den vildeste tur jeg har haft, foregik en morgen på kysten i en kraftigt opfriskende vind. Her fik vi nogle fisk om morgenen, men efterhånden var der så meget ålegræs umuligt at fiske. Vi flyttede derfor til et andet spot på Høje Stevns, hvor der så viste sig at være lidt for stille… Vi tog derfor en lur midt på dagen i det dejlige aprilsolskin, så vi var friske til senere. Klokken 13 tog vi igen lidt nordpå, men nu var vinden gået helt amok. Vi trodsede dog møgvejret, og arbejdede os op mod vinden og forbi godtvejrsfiskerne i retning af det område, hvor vind og bølger var vildest.

Selv fik jeg en på 3,3 kilos i allerførste kast – og så gik det helt amok. Inden for yderlige ti kast har jeg fået fisk på 2,0 og 2,2 kilo – og det fortsatte bare. I alt fik vi tredive fine fisk på to timer, men det vilde var, at der ikke var nogen fisk under de 50 centimeter. Der var meget stærk sydgående strøm, hvilket betød, at vandet blev helt sprit klart 50 meter ude, hvor en stor del af huggene faldt lige i overgangen mellem det klare strømvand og det lidt mere kystnære og uklare vand.

På trods af den knaldhårde vind kunne vi lige akkurat kaste herud – og lige meget hvad vi satte på, kunne vi ikke kaste længere. Til alt held fald huggene nærmest i det samme woblerne og blink landede, så det var bare helt vildt, slutter de. Den største fisk David til dato har fået var 6,3 kilo og Yasin har fået fisk op til 5,0.

I dag har de to gutter droppet produktionen af kystagn – og nyder bare at tage ud på kysten og fiske i stedet.

 

Tradera

 

David med en smuk, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.

David med en flot, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.

 

avid Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.

David Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.

2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten.

2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten. De to nederste er modificeret til at fiske med release-takler.

 

drømmerejse iFish Travel

En flot havørred på kystwobler

– Jeg har lige været et smut ude i den friske vind og den dejlige skinnede sol, hvor jeg har været på jagt efter den eftertragtede ørred, fortæller Tüncer Öztürk. – Jeg havde lige et par timers fiskeri, men der gik alligevel ikke længe, før den flotte ørred du ser på billedet fulgte min Sten Karlsen Wobler i naturlige farve ude over det mørke og ind over en flot lys sandbund. Alt, hvad der skulle til, var et kort spinstop små syv meter ude, og sikke et fantastisk syn at se den hapse tobisefterligningen.

– Den flotte havørred blev presset hårdt, og selvfølgelig skulle den blære sig med at springe flere gange fri af vandet, men landet blev den. Tak for kampen til en fed og smuk fisk på 63 centimeter og 3 kilo. Knæk og bræk derude, slutter han.

Har du også fået en god fisk, så tøv ikke med at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel