MASSIVT SØLV FRA STEVNS

– Her den anden aften havde jeg besluttet at tage på fisketur, fortæller Linas Paskauskas. – Men, jeg havde det lille dielemma, at jeg ikke helt vidste, hvor jeg skulle tage hen. Det er sjældent, at jeg har haft heldet med mig på Stevns Klint, hvor jeg tidligere bare har fået mindre ørred. Men nu havde jeg besluttet at give det en chance mere på Stevns – og det skulle vise sig at være en god strategi.

– Jeg ankom til klinten cirka klokken 6.30, og begyndte min fisketur. Vandet var grumset, og der var lidt bølger samt en god strøm i vandet. Efter et par timers fiskeri fik jeg et rigtig godt hug, og jeg kunne med det samme mærke, at det var en god fisk. Næsten med det samme gik den store fisk ud af vandet – og så kunne jeg også se, at den var lynende blank. Dette kombineret med, at den tog et ekstremt langt og ustoppeligt udløb gjorde, at jeg var godt nervøs. Først 20 minutter efter havde jeg den inde ved land igen, hvor jeg gik rundt med den i et stykke tide, inden jeg fik den i nettet. Havørreden var 72 cm og 4,5 kilo – en absolut drømmefisk, slutter han

Har du selv været på kysten, så husk at tilmelde dine blankfisk til Westin Kyst Cup 2021, hvis de er taget på Westin agn. Læs mere om konkurrencen her.

 

 

Daiwa Open 2025

PÅSKESØLV FRA NORDKYSTEN

– Jeg har fisket, siden jeg var dreng og boede ved åen i Ribe, fortæller Jens Birch Nielsen. – Hvert forår blev den lille træbåd slebet og malet, så den igen kunne give mig mange gode timer med fiskeri i åen. Fiskeriet var primært efter gedder – men en gang i mellem gav det en ørred. Derefter gik der uddannelse, familie og karriere i København i den, og jeg fik ikke fisket i mange år, da der jo ikke findes ret mange åer på Sjælland. Og kysten virkede på en eller anden måde uoverskuelig. Men sidste år ombestemte jeg mig, da jeg på de sociale medier så indslag om mange, der havde glæde af kystfiskeri efter havørred, så mit første gode waders sæt blev anskaffet, og Roskilde fjord, hvor jeg nu bor, blev indtaget. Kystfiskeriet blev hurtigt udvidet til også at omfatte Samsø, hvor vi har sommerhus, og det gav to fine havørreder på godt 2 kg og 60 cm sidste år.

– I år har forholdene ofte været svære, men her i påsken ændrede det sig. Varmen steg og vinden blev mere gunstig, så derfor skulle nordenden af øen afprøves. Og efter en times fiskeri kom et tungt hug. Fisken stod længe stille, og tog derefter en langt udløb, hvorefter en god fight på 10 minutter begyndte. Hver gang jeg troede, at fisken var ved at blive træt, så fik den ny energi, og stak af igen, men langt om længe fik jeg den landet på stenkysten. Nettet var alt for lille, så det blev en håndlanding, og hvilken fisk: En smuk sølvblank havørred på 5,4 kg fordelt på 75 cm i god kondition. Den blev taget på en sølv Meps 5 spinner, som jeg har brugt med succes hele livet.

– Fredag d. 16. april går det løs med laksefiskeriet i de jyske åer. Min søn og jeg er med – og vi er klar til at fange vores første laks. Det bliver konge. Knæk og bræk til jer alle.

 

drømmerejse iFish Travel

 

 

Daiwa Open 2025

HAVØRRED: FEM KILO SØLV – OG SÅ LIDT TIL…

– Jeg havde lige tid til en fyraftenstur d 31 før påskeferien, fortæller Jonas Häuptli Johansen. – Efter at have fisket 1-2 timer i ret stille og klart vand langs den djurslandske kyst, troede jeg ikke rigtig på det mere. Jeg havde haft et par følgere omkring 60cm, men de var umulige at få til noget. Da solen begyndte at forsvinde, gav jeg dem et forsøg igen. Da fisken endelig hugger, tænker jeg, at det er en af dem, jeg har set tidligere. Den rusker og plasker bare rundt i overfladen 40 meter ude, og til sidst begynder den at komme med ind.

– Da den er 20 meter fra mig, springer den helt ud af vandet, og jeg får sgu et chok, for den er så vidt jeg kan se lidt større end den på 75cm jeg fangede i sidste uge. Så tager fanden ved den og den begynder bare at trække helt vildt, med mange spring og udløb på 15-20 meter, hvor jeg skal presse den meget for at den ikke smutter længere væk. Det er bare en rigtig stærk fisk! Efter cirka 15 minutter er både fisken og jeg ved at være færdige, og jeg får den i nettet – og hvor er den bare flot, mega bred over ryggen og fuldstændig blank. Igen var det en Sandeel gennemløbswobler, der var agnen. Havørreden måler 78cm og vejer 5,8kg.

 

Hvidovre Sport

 

Janus med sin flotte havørred

                  Janus med sin flotte havørred på 5,8 kilo taget på en Sandeel kystwobler.

Daiwa Open 2025

5 KILO+: STORØRRED I PÅSKESOLEN

– Det glæder mig virkelig meget, at min bror Claus er begyndt at fiske efter 30 års pause. Faktisk så meget, at det varmer i både krop og sjæl, fortæller Jan Svenstrup Nielsen. – Allerede på sin fjerde tur efter kystørred fangede han en super flot havørred helt selv – og på dem femte tur fangede han den anden. Vi har været på to ture sammen, men på den anden må det bare konstateres, at han kom for sent…

– Jeg startede lige inden han kom, og lige idet han ankommer til pladsen, så får jeg det vildeste hug på min ynglings ophængerflue, der er lavet af Allan Nørgaard. – Det bliver til en strid fight, som forløber med spænding – og så lykkedes det sgu efter 34 år på kysten at komme over de fem magiske kilo. Pragtørreden vejede nemlig 5,9 kilo, og jeg er mere end sikker på, at vi kommer til at få mange kystture sammen fremover, slutter Jan med et grin.

Husk at tilmelde dine fisk til Westin Kyst Cup 2021, hvis du fanger en flot blankfisk på en Westin agn.

 

Friluftsland

Daiwa Open 2025

KYSTØRRED: NYE FINE FISK TIL WESTIN KYST CUP 2021

– Jeg har haft en super tur i Københavns Nordhavn i sol og blæst, hvor der i høj grad var bud efter mit blink – Sømmet fra Westin, lyder det fra Frederik Lundov, der netop har tilmeldt to fine blankfisk på 61 og 59 cm. – Begge fisk tog en del tid at hale ind, da havørrederne virkelig er livet op i det varme vejr.

Har du selv fået nogle blanke havørreder over 50 cm, kan du også deltage i Westins Kyst Cup, hvor der ud over flotte præmier for de tre største blankfisk også er en lodtrækningspræmie i form af en lækker W3 stang + nogle kystagn. Første pladsen er en superfed W6 kyststang + en stak kystagn. Tjek alle de fede præmier samt hvordan du tilmelder dine fisk her.

Stillingen i Westin Kyst Cup pr 22 marts 2021:

  1. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 66 cm
  2. plads: Søren Erhard Hansen – havørred på 65 cm
  3. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 65 cm
  4. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 61 cm
  5. plads: Frederik Lundov – havørred på 61 cm
  6. plads: Frederik Lundov – havørred på 59 cm
  7. plads: Kim Christensen – havørred 57 cm
  8. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
  9. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
  10. plads: Jørn Poulsen – havørred 53 cm

 

Daiwa Open 2025

RINGRIDNING: MED FLYDERING EFTER KYSTØRRED

Andreas Filyo i ringen på en af sine yndlingspladser: En lille sumpet inderfjord på øen Als i Sønderjylland

Flyderingen giver fantastiske muligheder for at komme ud til de pladser, hvor du ikke kan fiske fra land – og så er det en sublim oplevelse at fiske fra en flydende lænestol. Har får du en håndfuld knivskarpe tips fra Andraes Filyo. 

AF ANDREAS FILYO

 

„SNYDERING“ er et udtryk jeg tit har hørt. Hvis man mener, at en havørred kun tæller, hvis den er fanget direkte fra land eller under vadefiskeri på kysten, så kan jeg godt forstå denne synsvinkel, men hvis man er interesseret i at optimere sine chancer for at fange fange havørred med flue i alt slags vejr, så er flyderingen en helt suveræn måde at udvide sine fiskemuligheder. 

Jeg møder ikke mange „ringriddere“ på den danske kyst. Mange af de kystfiskere, som jeg møder og diskuterer det med, har en del fordomme om ringen, hvilket er min indfaldsvinkel til at slå et slag for ringen. Jeg hører tit: „Det er alt for farligt“, „Det er alt for bøvlet“ – eller „Hvad skulle fordelene være?“… Vi snupper lige en snak om alle tre fordomme i nævnte rækkefølge: 

Flydering – ikke farligt, hvis man tænker sig om

Det er kun farligt, hvis man er dumdristig, ligesom det også er farligt at kørte i bil, hvis man giver den fuld gas – velvidende, at bremserne ikke virker…. Selvfølgelig skal man ikke sætte sig i ringen ved 8 sekundmeter fralandsvind, eller hvis man har en fibersprængning i låret, så man i et nødstilfælde ikke kan skynde sig i land. Eller hvem kunne finde på at gå i ringen i tæt tåge eller kæmpe bølger.

5 kilos fra Als fanget fra åben kyst i februar på #4 stang.

5 kilos fra Als fanget fra åben kyst i februar på #4 stang.

 

Hvis man er i besiddelse af sund fornuft, så er „ringridning“ ikke farligt. Dertil kommer, at alle moderne ringe har op til 6 luftkamre, så skulle et kammer få et læk, så padler man bare roligt i land og lapper det. Der er jo ingen huller som bliver større end en krogs diameter, så det tager op til en time, før luften er helt ude.

Jeg har fisket i ring i over 20 år nu og har oplevet dette to gange, og hver gang var jeg bare irriteret over tabt fisketid. Du kan heller ikke vælte i en flydering. Det er simpelthen umuligt, for tyngdepunktet er for lavt. Jeg sad engang uvidende i ringen ved Hvide Odde på Bornholm, og så kom katamaranfærgen… De, som kender bølgerne fra en katamaranfærge, ved, hvad jeg taler om! Jeg blev bare løftet op og ned i de kæmpe kølvandsbølger, men mere skete der ikke. Nu har jeg lært at tjekke sejltiderne nu. Og ja, selvfølgelig bør man have en oppustelig redningsvest samt en opladet mobiltelefon med ud. 

Nemt at kunne ud med flyderingen

For bøvlet? – NEJ. Ringen er altid pustet op. Har du en stationcar eller en kassevogn, så er det bare at lægge den ind, hvorefter den er klar til at sætte i vandet, når du ankommer. Har du en mikrobil, tager du bare 50% af luften ud af pontonerne og klapper dem ind under sædet – og svuptivup – kommer den ind bag i bilen. 

Det mest irriterende ved en ring er at puste sædet og ryglænet op. I mine ringe bliver de pustet op en eneste gang i deres levetid. Jeg tager aldrig luften ud af sædet og ryglænet. Det tager ca 60 sekunder at lukke 50% af luften ud af begge pontoner og omtrent det samme at puste den op igen. Bøvlet? Nej vel?

 

Denne flotte trekilos havørred er fra en lavvandet inderfjord på Als fanget fra flydering i september i blikstille vand. Da jeg altid fisker med #4 var det sjovt! Den huggede ca. 5 meter fra ringen, helt inde ved stangspidsen.

Fordelene ved en flydering

Og så er der fordelene, og dem er der masser af. Lad mig bare nævne nogle enkelte: I de kolde vintermåneder er fiskeri i flade mudrede inderfjorde et rigtigt godt bud. Hvem kender det ikke: Hvert skridt undr vadefiskeri er nærmest styrketræning for lårene, for du synker i og trækker op med alt kraft, mens en kæmpe sky af mudder svæver med op – gang på gang… Det er anstrengende og irriterende, men fiskene er der jo! Her er ringen guld værd! 

Med ringen glider du stille og roligt rundt, hvirvler intet op og skræmmer ikke fiskene. Det er overraskende, hvor tæt på ringen fiskene har snuppet min flue. Et sted som Genner Bugt i Sønderjylland er eksempelvis et naturskabt paradis til ringridning. Eller Gamborg Fjord på Fyn. Eller hvad med Helnæsbugten på Fyn – samt de ydre rev ved Møn.. og, og, og… Der er masser af muligheder.

Flyderingen er genial til havørredfiskeri ved højvande

Højvande er et andet eksempel på en situation, hvor man kan få god glæde af flyderingen: Jeg fisker som alle andre fluefiskere selvfølgelig også gerne vadende, men der er situationer, hvor ringen bare er bedre. Og det er for eksempel højvande. Som alle andre har jeg også mine favoritspots, og mange af dem „lukker“ ved højvande. Man kan simpelthen ikke nå derud med fluen. 

Men – men med ringen er det intet problem. Det er bare i med ringen og ud med fluen. Og – så er der mange pladser, hvor der ved højvande slet ikke er plads til bagkastet, især ved en del af mine yndlingsspots på øen Als. Det ved de fleste, som fisker disse pladser, og derfor kommer de slet ikke, så jeg sætter bare ringen i og har disse pladser helt for mig selv! 

Et godt drev på Bornholm med min ven Jack på dagen lige efter en storm. Alle inde på land fik intet, mens vi sad derude og plukkede den ene efter den anden. Tilsammen fik vi nok over 30 fisk!

Et godt drev på Bornholm med min ven Jack på dagen lige efter en storm. Alle inde på land fik intet, mens vi sad derude og plukkede den ene efter den anden. Tilsammen fik vi nok over 30 fisk!

Flyderingen en havørredtrumf i pålandsvind

Vi ved jo alle, at lidt gang i vandet altid er godt, så vi leder altid efter en god vind, men tit er det bare for anstrengende eller simpelthen umuligt at få fluen ud. Forholdene stinker af fisk, men du må køre igen. NEJ! Ikke hvis du er ringridder! Så er det bare i med ringen, sejle 20 meter ud og så ellers fiske indad, for fiskene er under sådanne forhold jo helt inde i det ophvirvlede vand. Jeg har tit set spørgende blikke fra andre fiskere inde på kysten: Jeg kan lege med en #4 i 5 meter pålandsvind uden at anstrenge mig.

Og så er der det sociale aspekt: jeg er tit på tur med spinnefiskere, og de kan jo få alt ud i alt slags vejr. Som fluefisker er man lidt tabt der. Men har du en ring, er der ingen diskussioner. Man deles ikke op og kan fiske alle pladser sammen hele dagen.

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

Mere mobil med flyderingen

Spinnefiskere behøver i mange tilfælde egentligt ikke vaders. Selv ved stenede kyster med mange rev kan de uden problemer skridte et godt stykke af i højt tempo inde på selve kysten – og samtidig komme godt ud over stenene og revene. Og – vi ved det jo: Fisken kommer ikke til dig, du skal finde dem! Altså skal der dækkes noget vand af for at have succes på kysten. 

Jeg bærer altid ringen hvilende på hovedet. Det er hurtigere og meget mere praktisk end de bæreseler, som leveres med ringen. Bag på ringen hænger jeg net, finner og linekurv i karabinerhager. Svuptivup og så afsted.

Jeg bærer altid ringen hvilende på hovedet. Det er hurtigere og meget mere praktisk end de bæreseler, som leveres med ringen. Bag på ringen hænger jeg net, finner og linekurv i karabinerhager. Svuptivup og så afsted.

 

Hvilken fluefisker kender ikke showet, hvor der med eller uden vadekæp, danses kyst-ballet hen over de glatte sten, alt imens ankler og lår arbejder som i et fitnessstudie. Og når man så endelig er ude på den store sten, så finder man efter 20 kast du af, at man måske burde komme videre, men nej… ballet igen? Jeg giver den hellere lige 20-30 kast mere her på stenen, men så går det jo galt, for det vil ofte være spild af tid.

Der skal findes bidevillige fisk, så det er bare med at komme videre…. ballet eller ej. Og det er her, at ringen kommer i spil.Jeg har lavet mange kilometerlange drev på de svenske og bornholmske stenede kyster, helt inde langs stenene og i badekarrene, hvor føden og fiskene er. Som fluefisker er det en drøm at dyrke ringridning på disse kyster: Et slag med finnerne og så næste kast, 360 grader dækkes af med fluen, et slag til osv. I stedet for anstrengende vadning på rullesten, er der tale om behagelig og effektiv ringridning! Helt perfekt er det, hvis der er en god vind på langs med kysten, og man er to mand. En bil sættes af et par kilometer væk, ringen i og så afsted med vinden, indtil man er drevet ned til bilen og kan køre retur! Det kalder vi et drev. 

Selen er en simpel løsning til en fantastisk siddeposition i ringen. Denne sele lægger du rundt om ryglænet og rundt om livet. Træk til du bliver presset godt ind i ryglænet, så kan du sprælle en hel dag uden at rutsje ned i sædet.

Selen er en simpel løsning til en fantastisk siddeposition i ringen. Denne sele lægger du rundt om ryglænet og rundt om livet. Træk til du bliver presset godt ind i ryglænet, så kan du sprælle en hel dag uden at rutsje ned i sædet.

Grejtips til flyderingsfiskeri

Synke- intermediate eller flydeline? Jeg regner intermediate- og flydeline som én kategori, så mit svar er helt klart begge dele. Jeg har altid to stænger med ude; – en med flydeline og en med synkeline + synketip. Fisker du fra dybt vand ind over lavt vand eller omvendt, kan du lynhurtigt skifte.

Der findes stangholdere til flyderinge, men jeg har et meget simpelt setup, hvor jeg som højrehåndet har bundet en stærkt elastik rundt om den venstre ponton. Hjulet klemmes ind under elastikken, og stangen hviler op ad grejlommen på ringen Og så lige et tip til synkelinefiskeriet: Det tager jo nogle sekunder, inden linen er nede i den ønskede dybde. Jeg har altid mere line i kurven, end jeg kan kaste ud, og mens den kastede line synker, padler jeg og trækker den resterende line ud af kurven. På denne måde får jeg meget lange strips og fisker meget vand af, hvilket både er enormt behageligt og effektivt.

Valg af svømmefødder til flyderingsfiskeri 

Den type, hvor man stikker støvlespidsen ind og trækker en gummirem hen over hælen, passer kun til påsvejsede støvler – ikke til regulære vadestøvler. Man kan også bruge rigtige store dykkerfinner, men så skal du tage støvlerne af, for der passer kun neoprensokken ind i. Du skal dog stadig have støvler ned, for når du kommer i land, skal du tage støvlerne på igen. Det har jeg også prøvet, men jeg synes det er for bøvlet.

Til venstre ser du de finner, som leveres med ringen. De er ok, men til højre ses formel 1-finnen: Forcefinn! Med denne finne øger du din hastighed med meget mindre energiforbrug.

Til venstre ser du de finner, som leveres med ringen. De er ok, men til højre ses formel 1-finnen: Forcefinn! Med denne finne øger du din hastighed med meget mindre energiforbrug.

 

Mange ringe leveres med en kort finne, som du træder på og spænder fast med velkro. De passer til alle støvler, og er egentlig meget gode. Jeg brugte dem lige til jeg hørte om Force Finns, som blev opfundet til kampdykkerne fra Navy Seals, men der er lavet en udgave specielt til flyderingsfiskeri, og jeg skal da love for, at de virker! Med disse er jeg er 50% hurtigere med mindre anstrengelse, så disse finnner fungerer som en sand turbo-motor til flydering. Er du begynder, så brug dem med velkro, men er du erfaren ringridder og ved, at du vil fortsætte med det i mange år, så kan jeg varmt anbefale Force Finns, som du kan læse mere om på andersonpontoon.com. 

Valg af flydering til kystfiskeri

Vælg en ring med mange luftkamre. Jeg har en Guideline Drifter og sidder rigtigt godt. På denne flydering har jeg tunet ryglænet: Har du en ring, hvor ryglænet pustes op, så sav et cirka 1 cm tykt bræt til, og sæt det ind bag rygpuden, som vist på siden. Det giver en fantastisk støtte i ryggen over hele dagen, men kun hvis du aldrig tager luften ud af sæde/ryg. 

De nyeste ringe fås også med årer, hvilket giver en del mere sikkerhed. Du kommer hurtigere i land og sparer kræfter på lange stræk.

Og så er der selen… Ingen ringe leveres med den, men den er e g e n t l i g t uundværlig. E r f a r e n e ringriddere ved, hvor tit man rutsjer frem i sædet og hele tiden skal sætte begge arme på pontonerne og skubbe sig tilbage. Jeg har derfor tunet min ring med en sikkerhedssele, som gør at jetg aldrig rutcher fremad, men sidder fastspændt op ad ryglænet. Materialet kan købes i alle outdoor butikker: Selen er af samme materiale som en sikkerhedssele, og kliklåsen af plastik er den samme som på mange rygsække og lignende. Selen trækkes rundt om for neden af ryglænet, og når du sidder i ringen, klikker du låsen i og trækker til, indtil den er stram. Således presses du mod ryglænet og holder en behagelig position under hele turen. Du kan næsten danse rock´n roll i ringen uden at rutsjhe frem i sædet. Selen er et MUST for flittige ringriddere. 

Ringen fylder meget lidt, når luften er ude af sidepontonerne. Her er pontonerne klappet ind under ringen, så den passer i alle bagagerum. Det tager ca 60 sek at pumpe pontonerne op.

Ringen fylder meget lidt, når luften er ude af sidepontonerne. Her er pontonerne klappet ind under ringen, så den passer i alle bagagerum. Det tager ca 60 sek at pumpe pontonerne op.

 

Vedligeholdese er der ikke meget af. Jeg har i alle mine 20 år som ridder aldrig skyllet min ring i ferskvand. Alle ringe har holdt fantastisk, men selvfølgelig kan man da gøre det. Men husk at give alle lynlåse et lille sprøjt silicone i ny og næ. Så salter de ikke til, og samtidigt kan man jo gøre det med vadejakken. 

Vil du vide mere om flyderingsfiskeri?

Hvis du har spørgsmål til flyderingsfiskeri efter havørred, er du meget velkommen til at kontakte Andreas Filyo på facebook/ messenger PM, messenger call, tel: 0049-1704364199 eller Info@Tennisschulefilyo.de. Du kan også se mange flyderingsvideoer og måske hente inspiration på youtube. Bare indtast: Andreas Filyo. 

 

Daiwa Open 2025
Daiwa Open 2025

EN SMUK HAVØRRED FRA ALS

– Var et smut på kysten i går, hvor forholdene var fine, fortæller Kjeld Hansen. – Her var det min plan, at et slag skulle slås for en placering i den konkurrence, som vores lokale klub – Skovens Fiskeklub på Als – afholder. – Der skulle gå to timer, hvor en fin efterfølger var med inde og vende ved stangspidsen, hvorefter jeg lægger et kort kast, og BUM – så var der flex… Efter en rimelig kort og intens fight, kunne jeg nette denne skønhed på 70cm & 3,8kg, som huggede på en sandeel wobler. Knæk & bræk.

Har du selv været på kysten, så husk at sende os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Husk, at hvis din blanke havørred fra kysten er over 50 cm, så kan du deltage i Westin Kyst Cup, hvor der er en masse fede præmier. Læs mere her. Der er også en lodtrækningspræmine, så alle har chancen for at vinde noget.

 

Friluftsland

Daiwa Open 2025

FIN HAVØRRED FRA KØBENHAVNS HAVN

– For et par dage siden fik jeg denne fine falder med løse skæl i de københavnske havnevande, beretter Mathias Bøgild. Jeg fiskede med bombarda og en Polar Magnus bundet på en normal enkeltkroget kystflue. Jeg havde flere hug, som jeg ikke krogede, og derfor skiftede jeg til samme flue bundet på rør samt fisket med et L-rig. Heldigvis fik jeg hug igen i tredje kast efter flueskiftet, og denne gang sad fisken perfekt kroget, så jeg efter en kort, men god fight kunne lande den sikkert. Vi ses sikkert derude i havnen, slutter han.

Som vi har skrevet om tidligere på fiskogfri.dk, er der kommet nye regler i havnen, som betyder, at man må fiske mange flere steder end tidligere. Her kan du se den nyeste opdatering, der på et kort viser, hvor man må fiske.

 

Friluftsland

Daiwa Open 2025

SØLVTØJ: DJURSLAND VAR GAVMILD

– På årets blot anden tur til kysten på Djursland, var jeg heldig at fange en rigtig fin havørred, fortæller Janus Häuptli Johansen. – Jeg havde kun fisket en halv time, da jeg fik et tungt hug på min Sandeel gennemløbswobler. Med det samme kunne jeg mærke, at det var en rigtig god fisk. Den var tung og rimelig rolig. Den store havørred plaskede en del og trak en kæmpe bølge efter sig på vej ind til mig. Efter et par minutter og nogle små udløb, fik jeg den i nettet. Den fine fisk var lidt større end jeg havde regnet med – nemlig 75cm og 4,5kg. En super flot fisk!

Har du selv været ude på kysten for at fiske havørred, så hører vi meget gerne om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Husk, at hvis du får en blank havørred, der er taget på en Westin agn, så kan du deltage i Westin Kyst Cup 2021 og være med i konkurrencen om en masse fede præmier. Læs mere om konkurrencen her.

 

Friluftsland

Daiwa Open 2025