apr 8, 2020 | Nyheder
Thomas Hansen behøver ingen nærmere præsentation. Fisk & Fri fangede ham lige i bilen på vej hjem fra en super vild tur i dag, hvor han fik i omegnen af 20 blankfisk op til 74 centimeter:
– Det har været en strålende dag hernede sydpå med masser af fisk, fortæller han. – Der har stort set ikke været nogle undermålere, og de fleste fisk har ligget mellem 45 og 55 centimeter. Rigtig mange af dem har hugget på en gul UV Pattegris med ekstra skum i toppen, som Claus Eriksen har bundet til mig. De hænger ekstremt lang tid i vandet, og det er netop disse meget lange spin-stop, der har udløst rigtig mange af huggene. Nogle af dem tog dog også den gode gamle pink Pattegris.
– På et tidspunkt så jeg en rigtig stor fisk i omegnen af seks kilo, som jeg kastede til flere gange med min Sandeel, fortsætter han. – Den puffede og huggede flere gange, men jeg kunne ikke få den til at blive hængende. Så gav jeg stedet en lille pause, og vendte retur med bombarda og flue lidt senere. Og så skal jeg ellers lige love for, at den sad der i første kast. Den huggede virkelig voldsomt og blev hængende i 6-10 sekunder, inden den desværre røg af krogen. Hvorvidt det var den samme fisk, som jeg ikke kunne kroge tidligere, er jeg ikke helt sikker på.
– På de fisk, jeg har sprættet op fra i dag, har maverne været helt fyldt til randen med børsteorm, og de fleste af fiskene har hugget helt inde på 70-80 centimeter vand, slutter han sin beretning fra bilen.
apr 8, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri
Traditionelle vadestave til kystfiskeri er ofte både tunge – uhandy og ikke justerbare. Fisk & Fri har igennem en periode testet en række letvægtstrekkingstave – og der er masser af inspiration at hente. Her får du opskriften på, hvordan du kan vade og vandre mere sikkert på kysten – med højere komfort og færre gram at bære på.
AF JENS BURSELL
VADEFISKERI PÅ KYSTEN er ofte en balancegang på spejlglatte sten, hvor man let kan blive væltet omkuld af bølger eller uventede dønninger. Normalt betyder et fald blot en ubehagelig kold dukkert, men falder du uheldigt, kan det betyde alt fra forstuvede fødder til brækkede ben. Og – fisker du eksempelvis på kanten af dybt, koldt vand med udgående strøm, kan et utilsigtet fald i værste fald koste dig livet. En vadestav, der hjælper dig til at holde balancen kan derfor være guld værd.
På trods af dette lader folk tit vadestavene blive hjemme – måske fordi man synes de normale vadestave er for tunge og lange at slæbe rundt på. I praksis bruger de fleste kun vadestave, når der skal vades ekstremt dybt, men selv på lavt vand og ved helt normalt kystfiskeri kan det indebære en stor fordel at have en vadestav.
Udover det sikkerhedsmæssige aspekt er der flere andre fordele ved en vadestav. Er vandet fx uklart, kan stavens bruges som sonde for at føle, hvor man skal sætte sine fødder, og helt generelt går man bare mere sikkert når man kan støtte sig til en stav. Rent fiskemæssigt kan der også være en fordel med en stav, for når man har staven at støtte sig til, nedsætter man risikoen for at man skræmmer fiskene, fordi man hvert andet øjeblik fumler og plasker rundt for at finde fodfæstet.
Når du tilbagelægger massevis af kilometer langs kysten, kan du få stor glæde af at bruge en moderne vandrestav som vadestav – istedet for din gamle vadestav, der typisk er dobbelt så tung. En anden fordel ved mange vandrestave er, at de er teleskopiske.
KYSTVANDRING. Men det er ikke kun, når du vader, at en vade/vandrestav kan være særdeles nyttig. Under kystfiskeri vandrer man ofte lange stræk op og ned af kysten, hvor man går på glatte sten, skal forcere større stenskred – eller får brug for at bakse sig op eller ned af klinter og skrænter. Her er en vandrestav guld værd, fordi den aflaster knæ og muskler enormt, hvilket betyder, at du bruger mindre energi, som du i stedet kan bruge på at have overskud og koncentration til dit fiskeri.
Undersøgelser viser, at man bruger cirka 20% mindre energi ved at bruge vandrestave, så der er helt klart noget at hente – både under og over vandet. Brug af vandrestave i vanskeligt terræn nedsætter – også over vandet – risikoen drastisk for, at du falder og forstuver en fod – eller knækker din stang.
Til vandring på land mellem pladserne samt til og fra fiskepladserne, er en decideret vandrestav lysår bedre end de normale vadestave. Udover, at de er lettere og giver et bedre greb på underlaget, så kan det betyde meget, at man kan justere længden på staven. Går du fx lange stræk på langs af en hældning får du den bedste aflastning og sikkerhed, hvis staven holdes i den hånd, der vender nedad, og her er det selvsagt en fordel at kunne justere længden. Går du op ad vil det være en fordel at kunne gøre den kortere – og omvendt – går du nedad, får du brug for, at den er længere. Med en traditionel vadestav, der typisk vil være alt for lang som vandrestav, kan man selvfølgelig holde længere nede på staven – men det giver slet ikke den samme støtte og komfort som en justerbar vandrestav. For det første er der ikke nogen håndledsrem, der er med til at støtte hånden korrekt – og for det andet er der ikke noget håndtag længere nede på staven, hvilket i fx koldt vejr vil give et ubehageligt greb om det kolde metal på eksempelvis aluminiums vadestave.
Klemlåse som disse Powerlocks bruges til at justere længden på de teleskopiske stave, der enten kan være af kulfiber eller som her aluminium.
Vandrestave designet til friluftsbrug er gennem årtier optimeret og fintunet til maksimal ydeevne og minimal vægt. Stavene kan groft inddeles i teleskopiske og foldbare modeller.
TELESKOPISKE VANDRESTAVE har som antydet sin helt store force ved, at de kan justeres helt præcist til den optimale længde i den givne situation. Fuld nedkortet er stavene typisk 60-65 centimeter lange, hvilket er en længde, der gør, at man let kan have den hængende i vadebæltet eller spænde den uden på sin drybag.
De fleste teleskopiske stave er 140-145 centimeter i fuldt udfoldet tilstand, hvilket er rigeligt til 95% af det kystfiskeri man normalt kommer ud for. Vægten er typisk 170-230 gram. Skal der i specielle tilfælde vades ekstremt dybt vil en stav på op til 150-170 centimeter være nødvendig, og her må man så ty til de traditionelle fiskevadestave, som ofte vejer over 500 gram.
På de teleskopiske vandrestave låses staven i en bestemt længde med klemlåse – fx Powerlock. Husk at og til at spænde skruen, så den ikke bliver så løs, at klemlåsen ryger af.
“TREKKINGSTAVE VEJER OFTE KUN DET HALVE AF NORMALE VADESTAVE – OG SÅ ER DE JUSTERBARE SAMT AFLASTER KROPPEN BEDRE”.
STØDABSORBSION er også indbygget på nogle typer af teleskopiske stave – eksempelvis fra fx Leki. Forcen ved denne funktionalitet er, at led i hænder og albuer aflastes, så det virkelig kan mærkes efter en lang dag. Affjedringen skabes normalt af en indlejret fjeder mellem de to nederste dele i staven. Mekanismen er lavteknologisk og yderst holdbar, men fisker du i kystvand med meget høj saltholdighed, er det vigtigt at skylle staven grundigt, hvilket kan være svært. Mest oplagt er denne funktion derfor i de sydøstdanske kystområder med meget lav saltholdighed.
FOLDBARE STAVE holdes typisk sammen af en gennemgående elastik. Her er ikke meget, der kan gå i stykker og nogle modeller er helt ekstremt lette, men ulempen er selvfølgelig, at de ikke er justerbare i længden. De foldbare har dog den fordel, at de ofte er lidt kortere i sammenklappet stand – helt ned til 25-30 centimeter.
Hybrider mellem teleskopiske- og foldbare stænger findes også. De er typisk teleskopiske med en Powerlock i toppen – og foldbare på de nederste to dele af staven.
Nogle vandrestave – som fx disse fra Leki har indlejret en fjeder, som giver stødabsorbtion i albuerne. Ergonomiske håndtag og håndtagsrem giver godt greb og god aflastning af håndleddet under vadning.
MATERIALER. Vandrestave laves normalt enten i aluminium eller kulfiber. Aluminium er ikke lige så følsomt over for frostsprængningsskader i ekstremt hård kulde som fx kulfiber, men ulempen er, at det kan være følsomt overfor saltkorrosion. Kulfiber er upåvirkeligt af salt, er 20-30% lettere end aluminium, og det er nogenlunde lige så stærkt. I praksis vil en kulfiberstav derfor ofte være det bedste allroundvalg, hvis man fisker kystfiskeri både i salt og brakt vand. Når det er sagt, skal der dog rigtig meget til, før bemalet aluminium begynder at korrodere – selv hvis man ikke skyller sine stave efter brug i saltvand. Ofte vil de kunne holde flere år alligevel.
TRENSEN – den lille skive nederst på staven, som hindrer den i at synke ned i fx sne bør afmonteres ved normalt kystbrug, da den vil have en tendens til at få staven til at sætte sig fast mellem sten og lignende. Vaderman på blød bund kan der dog være en pointe i at have dem på.
SNOR I STAVEN. Monter en snor i staven og hav den i en karabin i bæltet. Så kan du blot smide den fra dig når du fisker, så du ikke risikerer, at den driver væk. Tilsvarende kan du bare trække den efter dig, når du maskinfisker derudaf på stræk, hvor det er let at vade – fx grus eller sandrevler. Normalt vil du blive glad for en elastik snor, da snoren dermed kan gøres kortere, så den ikke er så meget i vejen, når man ikke lige bruger staven aktivt.
Prøv en moderne trekkingstav på din næste kysttur. Den kan let gå hen og blive et af de stykker udstyr, som du nødigt vil undvære – så er du advaret. En vandrestav kan bruges som meget andet end vandrestav. Vil du fx overnatte på kysten kan den fungere som teltstang på din tarp/bivuak – og på nogle modeller fra fx Komperdell kan håndtaget skrues af, hvorefter et kamera gevind dukker frem. På disse kan staven altså bruges som monopod på hårdt underlag – og som monostativ, der stikkes ned i jorden på blødt underlag.
Vandrestave som dem der er omtalt her kan man eksempelvis købe i Friluftsland og Spejdersport
Moderne vandrestave har ofte profileret carbidspids, der giver et perfekt greb på selv de glatteste sten.
apr 7, 2020 | Grejnyt, Sponsornyt
En af de virkelig spændende 2020 nyheder fra Daiwa er deres nye Shogun spinnestænger, som er landet i grejbutikkerne for en måneds tid siden. Stængerne, der er fremstillet i Storbritanien udstråler et klassisk flot og eksklusivt look. Shogun stængerne, der er super lette og følsomme, kaster virkelig godt – og klingen retter sig lynhurtigt, hvilket giver en god præcision og retningsstabilitet i kastet. Shogun har endvidere lækre V-joint spigot ferruler, Fuji TVS hjulholder og topkvalitets AAA korthåndtag.
Den mest væsentlige nye fitting på de nye Shogun stænger er de revolutionerende AGS øjer. De er lavet i en super stiv kulfiber, der ikke blot giver en ekstrem lethed, men den overfører ifølge producenten også vibrationer lettere fra linen til klingen, hvorved man nemmere kan mærke det mindste puf eller stød i linen.
Stangserien fås i tre størrelser på 2,7 – 3,0 og 3,2 meter – alle i kastevægten 10-35 gram. Priserne ligger fra 3799 – 4199 kroner. Læs mere om stangen her.
Du kan følge Daiva på både facebook og instagram
apr 6, 2020 | Nyheder
Og de er ikke små… – Jeg havde i nogle dage set fiskene jage kortvarigt, men intenst på kanten til en sandrevle, fortæller Jalal Osman. – Ofte var det flokke med 5-10 fisk, der gik amok. I dag ramte vinden lige på, og så var der fast fisk efter bare fem kast på min tobisflue, som jeg fiskede efter et bombardaflåd.
– Det var et hårdt hug, og det var en stærk fisk, der tog en masse udløb, fortsætter han. – Men – hver eneste gang jeg prøvede at kane den ind, så strøg den bare lige ud igen i et ordentligt udløb. Fighten varede 7-10 minutter, men til sidst kom den ind. Den flotte havørred var 74 centimeter og vejede 4950 gram, slutter Jalal.
Har du selv været på kysten, så husk at sende os en rapport til jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36.
apr 6, 2020 | Nyheder
– Der var rim i græsset, da solens første lys satte dagen i gang, fortæller Allan Midtgaard. – Med tankerne på, at det vil give kolde fingre, satte jeg bilen i bakgear, og trillede ud af indkørslen. Ved siden af lå tre stænger rigget til og klar til at møde enhver udfordring, som dagen måtte byde på. De seneste par uger havde der været fine meldinger om fisk på Djursland, så jeg havde en plan.
– DMI havde lovet sol og let til frisk vind fra syd, drejende til sydvest, fortsætter han. – Det er perfekt til mange af de fine kystpladser på Mols. Her har jeg fisket flittigt siden 90’erne, og det har resulteret i et indgående kendskab til områdets muligheder. Alligevel er det sådan, at hver ny sæson byder på ændrede forudsætninger, og de tidligere optjente erfaringer skal hele tiden holdes ved lige. Kysten ændrer sig konstant.
– Jeg havde besluttet mig for en plads, der ikke er så besøgt, som de mange andre steder. Og mon ikke den tidlige start vil betyde, at der trods corona og påske ville være forholdsvis ensomt? Jeg foretrækker ofte at være lidt usocial, når jeg fisker. Det er noget med roen, højt til himlen, naturen og så det at kunne gå med sine egne tanker.
– Der var høj vandstand. Helt som lovet. Stigende. Og møgkoldt for fingrene. Jeg valgte at starte med blink. Vinden var dårlig for min højrehånds kasteteknik med fluen, som jeg ellers helst vil fiske med. Der var vind nok til at rejse gode halvmeters bølger med spredte hvide toppe. Det gav god bevægelse i vandet, som var let uklart. Perfekt.
– Den første time gik. Intet. Tvivlen var begyndt at snige sig ind i tankerne. Kast og indspinning var slået over på automatprogrammet. Et voldsomt ryk får mig næsten til at tabe stangen. For pokker da. Fisken var væk igen. Den havde hugget blot 10 meter ude på et sted, hvor bunden var kedelig og neutral. Ingen markante sten. Ingen særlig dybde. Fisk læser ikke altid kysten på samme måde, som en lystfisker. Åbenbart.
– Der skete ikke mere. Jeg fik fisket en længere strækning igennem. Solen var nået et stykke op på himlen og kastede varme stråler i vandet. Fingrene var ved at tø op. Jeg skiftede til bobleflåd og en lyserød pattegris. Der burde ellers være interesse for den tobisefterligning, jeg havde præsenteret de sidste halvanden time, for der var helt sikkert tobis i området. Forleden fandt jeg en stor tobis, skyllet op på stranden.
– En banan og en slurk cola, så var der energi til et træk mere. Vinden var stadig skæv for fluestangen. Det kunne måske lade sig gøre, men det ville blive anstrengende, og nu var stang nummer to jo rigget op med bobleflådet.
– Man kunne se, hvordan det myldrede med tanglopper og småkravl bag bølgebrækket. En Pattegris blandende sig i myldret. Jeg fiskede forbi et par større sten. Lidt ude kunne jeg i sollyset fornemme et område med meget mørk bund. Sikkert et lille rev med blæretang. Måske 10 x 20 meter. Større var det ikke. Der så ud til at være en dybere kant på ydersiden. Jeg kunne lige kaste ud til revlen på den anden side. Få omdrejninger på hjulet og bundhug. Måske. Fluen var fri med et lille svirp. Men det var som om, at der stadig var lidt tang, der greb ud efter fluen. Jeg satte farten lidt op og lavede et spinstop. Fluen stoppede igen og et voldsomt ryk, som tang normalt ikke kan lave, satte øjeblikkeligt gang i adrenalinen. Det var ikke tang.
– Fisken gik først lidt dovent og rystede på hovedet. Så kom den op i overfladen og lavede de klassiske rul, hvor man tænker, at fluen nok ikke sidder særlig godt, og nu får den rullet sig fri. Men den blev hængende. Fra rul gik vi så over i plask og volter i overfladen. For pokker da. Det var tydeligt en større fisk. Den kunne godt være noget over to, ja måske endda tre kilo. Måske var det en ”falder”. Den gik i hvert fald sådan lidt dovent. Ingen spring eller udløb.
– Jeg fik presset den længere ind. I etaper. For hver ti meter skulle den stoppe op og gå tungt på langs med kysten. Ingen panik. Stadig bare tungt og lidt arrogant. Men stille og roligt kom vi tættere og tætter på hinanden.
– Inde på 5-6 meter så jeg fisken første gang. Det blev en opjustering. Klart over tre kilo. Sølvblank. Bred og lysbrun over ryggen. Lignede ikke en falder. Det gik igen lidt op og ned ad kysten, men på en god bølgetop, fik jeg den presset det sidste stykke op på stranden. Helt udramatisk. Som om den havde givet op nu. Erkendt nederlaget.
– Det er en af de smukkeste fisk, jeg længe har haft æren af. Det var ikke uden en smule tristhed, jeg lod priesten falde hårdt over nakken på den sølvskinnende fisk på 69 cm. Lige på millimeteren. Og 4,1 kg på Salter-vægten. Æret blev den selvfølgelig. Lige der på stranden, under den blå himmel og det endnu mere blå hav. Vi sad og snakkede lidt sammen. Et kvarters tid. Tak for fighten. Tak for oplevelsen. Det var en af de gode, slutter han.
apr 6, 2020 | Nyheder
.Fiskeriet på den åbne kyst har for mit vedkomne i år, været det bedste jeg kan huske, fortæller Rasmus Ditlefsen til Fisk & Fri. – Den varme vinter gjorde, at der var masser af føde og dermed fisk. De har alle, på nær nedgængerne, været i god stand, og gennemsnitligt har det været de tykkeste vinterfisk, som jeg har set. Min bedste fisk var en havørred på 50 cm og 1,7 kg. Jeg har ikke fået fisk på land på hver tur, men jeg har fundet fisk på samtlige ture i år, og i øjeblikket ligger jeg på lidt over 2 fisk pr tur i gennemsnit. Så de endeløse dage uden skyggen af fisk under vinterfiskeriet har ikke været til stede, hvilket jeg er meget taknemlig for.
– På nettet kunne man landsdækkende se mange, der fangede fisk med børsteorm, og mange fangstrapporter gav udtryk for hvordan de gylpede store børsteorm i hobetal, fortsætter han. – Af en eller anden mærkelig grund, har jeg ikke set børsteorm i år, men mine fisk havde til gengæld mange rejer eller hundestejler i maven – lige indtil sidst i februar, hvor jeg fik den første fisk med tobis. Jeg plejer at være længere henne på året, før jeg får de første fisk med tobis, men siden da har flere af mine fisk gylpet tobis op.
– Jeg har kun fanget fire undermålsfisk, hvilket for mig også er lidt underligt under vinterfiskeri, men jeg tillægger det de store mænger føde og varme vand, som har gjort, at de normale undermålere har vokset hurtigt…Dette er ikke noget jeg har noget verificerbart evidens for, og det er kun en Rasmus teori.
– I år har jeg fisket meget utraditionelt, og da der på mine fridage ofte har været højvande med stigvande har jeg været nødsaget til at fiske under de forhold, der endnu engang har været. Jeg har derudover fisket på en del nye pladser. Så jeg er blevet lidt overrasket over min succes med mængden af fisk, da jeg normalt fortrækker normal vandstand med faldende vand.
– Siden sidst i september 2019 har jeg kun fået fisk på spinstop, og ofte har det krævet laaange spinstop på helt op til 6-8 sekunder. Dette har gjort, at jeg har været nødsaget til at fiske med den gennemløber som hænger længst tid i vandet, inden den rammer bunden, nemlig en forsølvet Silling fra OGP på 14 eller 17 gram. Jeg tillægger også min nye ynglingskrog en del af min succes. Det er en trekrog str. 10 fra BKK (Black King Kong 6062#) som er malet i ambulance rød. Så efter en forsølvet Silling har den røde krog været hugpunktet, og jeg forstår ikke hvorfor flere grejproducenter ikke maler deres trekroge røde? På en pakke med 8 trekroge har jeg kun mistet 5 fisk i alt, jeg har selvfølgelig haft flere kontakter, men altså kun mistet 5 fisk under fighten…. Jeg er desværre løbet tør og kan desværre finde nogle forretninger som sælger denne krog, og hvis nogen kender en forhandler, så sig endelig til, prisen er underordnet.
– I går efter job kunne jeg se på vejret, at der på et 300 meter stræk burde stå en fisk. Igen var der højvande og stigvande, men her gør det ikke noget. Velankommet til vandet kan jeg se et skel mellem klart og farvet vand, og et stærkt strømskel som rammer kysten. Tre andre fiskere står i det spritklare vand, og ligner stationære fiskere. Jeg spørger, om det er ok, at jeg går foran over i det farvede vand, hvilket de intet har imod, da de siger, at der er fyldt med drivende ålegræs og blæretang.
– Derudover havde de hverken set eller mærket fisk. Det kan være frustrerende at fiske i vand med drivende tang, og jeg havde ikke et eneste kast uden græs på krogen. Men af erfaring ved jeg, at der kan være en del byttedyr i de drivende tuer. Efter 20 minutters fiskeri mærker jeg et godt hug, som jeg misser i modhugget. Jeg lader Sillingen dale i et langt spinstop, hvor jeg tænker ”Please ram ikke bunden, ram ikke bunden”, hvor der efter 5-6 sekunder kommer et dybt sug i stangen, og modhugget sidder perfekt. En tyk fisk ryger ud af vandet, imens den ryster voldsomt på hovet, og i løbet af de næste par minutter danser den på halen hen over overfladen i bedste hornfiskestil, imens den ryster hovedet vildt.
– Jeg hader, når en fisk gør det, og jeg har simpelthen ikke nerver til det, da jeg har smidt mange fisk på den bekostning. Da fisken ryger i nettet, falder trekrogen ud, og den gylper 3 friske tobis op. Jeg fisker frem og tilbage på de samme 300 meter og efter 30 minutter flekser stanger igen, og endnu en fisk i samme størrelse har taget agnen. Den tager nogle korte, men hidsige udløb og uden større dramatik lander jeg også den. Som fotoet viser, så havde den tykke af dem 8 tobis, en lille kutling, 2 hundestejler og 2 rejer i maven, så ingen kostforagter. Begge fisk var 56 cm, og de vejede 1,8 og 2 kilo, slutter han.
apr 5, 2020 | Nyheder
– Min kammerat Thomas og jeg var efterhånden godt møre i kroppen efter at have tilbagelagt tæt på 7 km langs den vestsjællandske kyst, fortæller Michael Howald. – Et par sløve følgere var alt vi havde iagttaget i løbet af dagen. Sidst på dagen skulle vinden friske op fra vest, og vi håbede inderligt, at dette ville sætte lidt gang i fiskene på dagens sidste fiskeplads.
– Der gik ikke længe, før en pæn havørred klappede tænderne i min OGP skrue, fortsætter han. – Den sprang fri af vandet flere gange, og efter lidt tovtrækkeri langs kysten kunne den glide sikkert ind i fangstnettet. Det var en pragtfuld havørred på 67 cm og 2,95 kilo, som hermed kunne skyde min havørred sæson i gang med et brag. Thomas sluttede dagen flot af med en havørred på 45cm, slutter han.
Har du selv fået en flot fisk så husk at skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
apr 4, 2020 | Nyheder
Djurslands yderkyster fisker rigtig godt om foråret, og det ved lystfiskerne godt, så man skal stå tidligt op, hvis man vil have godt med albuerum her, mens der er Corona. – Jeg havde fået et frikvarter fra børnepasningen hjemme, og det skulle udnyttes til det fulde, så jeg var rigtig tidligt oppe og afsted, fortæller Rasmus Urth.
– Jeg valgte en af pladserne på nordkysten, som jeg har besøgt flere gange for nyligt og derfor havde høje forventninger til. De blev dog straks ved ankomsten sænket væsentligt… Brunt vand – ÆV! En enkelt anden fisker ankom, mens jeg var ved at gøre klar, og han kørte igen uden at have snøren i vandet. Indtil for relativt nyligt, så havde jeg gjort det samme.
¨- Der var fralandsvind og kun lette krusninger på vandet. Jeg så efter et par hundrede meter fra bilen fisk i overfladen bare 10 meter fra land, hvilket fik humøret til at stige betragteligt igen. Og det var tiltrængt, da temperaturen var -3. Jeg fiskede længe, og troede faktisk fiskene var svømmet videre, da hugget kom. Det var kontant, som det ofte er i brunt vand, og fisken væltede i overfladen et stykke tid, hvorefter den gik dybt frem og tilbage. Det hele foregik ret kontrolleret fra start til slut, hvor jeg til sidst med et fast greb i halen fik den landet. Faktisk var det først, da den var på land, at pulsen steg, og den var flottere, end man kunne se i det brune vand! Den flotte, blanke havørred, som huggede en rød/sort D360 gennemløber fra Westin, var 73 centimeter og vejede 4,9 kilo, slutter Rasmus.
apr 2, 2020 | Nyheder
– Jeg var taget afsted tidligt om morgenen, for jeg vidste, at det ville blæse op i løbet af formiddagen, fortæller Anders Poulsen til Fisk & Fri. – Jeg ankom til pladsen på Østfyn, og det så skide godt ud. – Bølgerne kom på skråt ind, og vandet var klart: Ligesom en fisker som mig ønsker det, når han kommer ned til standen for at fiske.
– Da jeg gik ud i vandet, synes jeg allerede, at jeg spottede en fisk i overfladen, fortsætter han- Jeg fik derfor hurtigt lagt linen ud, og der gik ikke mange minutter, før en fin 50 cm huggede. Jeg fik den hurtigt i nettet, og den kom lige så hurtigt retur igen. Efter en halv time havde jeg fanget tre fine fisk på lidt over 50 cm. Jeg gik op på land, og vandrede 1 km længere hen ad stranden, da jeg lige ville prøve en revle længere henne, som plejer at holde en fisk.
– Jeg fik kastet lidt frem og tilbage, og pludselig fik jeg et ordenligt hug. Jeg kunne godt mærke, at det var en god fisk. Sekundet efter springer den ud af vandet og trækker godt i linen, så det bliver en fin fight. Sikkert i nettet viste det sig at være en 60 cm sølv torpedo, som var kanon tyk. Fisken var proppet med 20-30 rejer, slutter Anders, som du kan følge på Instagram.
