Djurslands yderkyster fisker rigtig godt om foråret, og det ved lystfiskerne godt, så man skal stå tidligt op, hvis man vil have godt med albuerum her, mens der er Corona. – Jeg havde fået et frikvarter fra børnepasningen hjemme, og det skulle udnyttes til det fulde, så jeg var rigtig tidligt oppe og afsted, fortæller Rasmus Urth.

– Jeg valgte en af pladserne på nordkysten, som jeg har besøgt flere gange for nyligt og derfor havde høje forventninger til. De blev dog straks ved ankomsten sænket væsentligt… Brunt vand – ÆV! En enkelt anden fisker ankom, mens jeg var ved at gøre klar, og han kørte igen uden at have snøren i vandet. Indtil for relativt nyligt, så havde jeg gjort det samme.

¨- Der var fralandsvind og kun lette krusninger på vandet. Jeg så efter et par hundrede meter fra bilen fisk i overfladen bare 10 meter fra land, hvilket fik humøret til at stige betragteligt igen. Og det var tiltrængt, da temperaturen var -3. Jeg fiskede længe, og troede faktisk fiskene var svømmet videre, da hugget kom. Det var kontant, som det ofte er i brunt vand, og fisken væltede i overfladen et stykke tid, hvorefter den gik dybt frem og tilbage. Det hele foregik ret kontrolleret fra start til slut, hvor jeg til sidst med et fast greb i halen fik den landet. Faktisk var det først, da den var på land, at pulsen steg, og den var flottere, end man kunne se i det brune vand! Den flotte, blanke havørred, som huggede en rød/sort D360 gennemløber fra Westin, var 73 centimeter og vejede 4,9 kilo, slutter Rasmus.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This