Et drøn af en havørred fra Vejle Fjord

Der bliver taget en del fine havørreder ude langs de danske kyster lige nu, og en af dem, der er blevet belønnet rigtig godt for sin indsats i weekenden er Bo Thillemann Jensen:

– Denne skønne fisk, som du ser på fotoet lige ovenfor, tog min slagterflue fisket på bombarda allerede efter en halv times fiskeri på sydsiden af Vejle Fjord ikke langt fra Trelde Næs, fortæller han. – Det var det første sted min kammerat fra Århus og jeg fra Odense skulle fiske denne dag. Det meget direkte og tunge hug faldt kun 15 meter ude. Der var ingen vilde udløb, men bare et stabilt langt træk i linen, som føltes som et “bevægeligt” bundbid. Efter 10 minutter var den i nettet. Havørreden var 4,5 kilo og 76 centimeter, så den var lige på grænsen, rent konditionsmæssigt, men min hidtil største havørred indtil videre. Ud over denne fisk måtte vi “nøjes” med 4 undermålere – og dagen efter blev det til 18 undermålere. Alt i alt en dejlig fiskeweekend.

Har du selv været på kysten, så lad os høre om dine oplevelser. Send din historie til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Bo Thillermann Jensens flotte havørred fra Vejle Fjord.

Bo Thillermann Jensens flotte havørred fra Vejle Fjord.

 

Daiwa Open 2025

Havørred: Stimen der blev brudt

– Dagen var endelig kommet til den længe ventede tur, fortæller Klaus Lund. – 0-ture har der været nogle stykker af, og derfor havde Tim Fisker sat mig op til en guidet tur med Jack Schultz. Forventningerne var høje, og det skulle vise sig, at det var med god grund. 

– Vi mødtes tidlig morgen på Tåsinge og kørte ud mod dagens første fiskeplads. Vejret var perfekt. Der var lidt bølger, overskyet og dagen før havde budt på regn og blæst, så der var ingen undskyldninger.Jeg blev som lærlingen sat til at gå først. Jeg ved ikke om det var misundelse fra Tims side – om jeg havde tømt hans mappe for gennemløbere eller om det var et tilfældigt vindpust, men efter cirka fem minutter mærker jeg en longshot, som flyver lige forbi mit hoved. Dertil skal også siges, at Jack fik samme oplevelse af Tim lidt senere – dog med en fuldtræffer.

Et godt havørredhug!

– En time inde i fiskeriet mærkede vi et hug, og kunne spotte de første rygfinner. Nu steg koncentrationen. Da vi rundede en pynt sagde Jack: “Den her bugt skal holde fisk“ – på godt fynsk selvfølgelig. Og tre minutter senere landede Jack sin første fisk – en super flot havørred godt over målet. Vi fiskede videre med stor koncentration, og så skete det! Ud af det blå huggede den med det samme. Lige i øjeblikket var jeg ikke klar over størrelsen på fisken, men at dømme ud fra Jack`s høje råb “ OP MED STANGEN” og “KÆFT DEN ER STOR “ kunne jeg godt fornemme, at den nok havde lidt størrelse – og til sidst blev den landet. Den flotte havørred var 62 cm & min PR var dermed slået. Havørreden blev taget på den lille Hotshot med grøn ryg på otte gram. Der blev råbt og hoppet rundt. Lidt efter mistede Tim en med fin størrelse, hvorefter pladsen var fisket af.

– Vi kørte til næste spot, og da vi ankom sagde Jack, at denne plads nok skulle holde fisk. Og ganske rigtigt: Første kast fra Jack giver ham igen en fantastisk ørred 10 meter ude og i vand til anklerne. Vi indstiller fiskeriet & tænder op i grillen. Resten af dagen stod den på røverhistorier, hotdogs & pibe rygning.

– Nu er stimen af 0 ture brudt, fiskefeberen er vendt tilbage og min stædighed over for gennemløbere er forsvundet. Stripperen har altid været mit fortrukne agn, men jeg tænker, at Hotshot bliver en fast ting i grej æsken frem over. En stort tak til Jack og Tim for at dele ud af deres viden til en knap så erfaren fisker i faget. Knæk og bræk derude.

 

Daiwa Open 2025

 

Klaus Lunds flotte havørred huggede på en Hotshot gennemløber.

Klaus Lunds flotte havørred huggede på en Hotshot gennemløber.

 

Daiwa Open 2025

RAMAZAN CETIN: MAN KAN HVAD MAN VIL

Man bliver ikke en dygtig kystfisker ved at sidde foran computeren og trævle nettet tyndt for fangstrapporter – eller ved at vælge kystplads ud fra rapporterne. Det kræver hårdt arbejde og gåpåmod, at blive dygtig på kysten. Vi går tæt på Ramazan Cetin, som fortæller om hvordan han gik fra massevis af nulture – til det modsatte.

Af TUE BLAXEKJÆR

RAMAZAN CETIN mødte jeg for første gang for et par år siden, hvor han havde tilmeldt sig en af mine guidede fisketure på Møn. Det var med Ramazan som med de fleste af deltagerne på mine guidede fisketure. De vil alle gerne fange fisk samt blive bedre til, selv at kunne finde havørrederne på kysten.

Som dagen skred frem blev det tydeligt, at Ramazan virkelig brændte for at blive en dygtig kystfisker. Selvom han på det tidspunkt havde fisket sammen med et par dygtige kystfiskere i et halvt år, syntes han, at han manglede noget i forhold til sit fiskeri. Men hvad var det han manglede?

EN NULTUR FORTÆLLER OGSÅ NOGET: – Da jeg startede på kysten siden oversteg antallet af nulture med længder antallet af ture med fisk, fortæller Ramazan. – På trods af dette fortsatte jeg dog ufortrødent mit fiskeri, og glædede mig over hver en havørred jeg fangede. På det tidspunkt skænkede jeg ikke nulturerne de store tanker.

– Men – i takt med, at jeg begyndte at fiske meget med et par dygtige kystfiskere, fik jeg øjnene op for, at for mange nulture i træk er et udtryk for, at man gør noget forkert, fortsætter han. – Når jeg var på tur med de erfarne kystfiskere, blev der næsten altid fanget havørred, og også mere end bare en enkelt. Dette var med til at sætte gang i en refleksiv proces, som med tiden har gjort mig til den kystfisker jeg er i dag.

Ramazan med en ”Gris” af en havørred. Det er fisk som denne der igen og igen driver os på kysten.

Ramazan med en ”Gris” af en havørred. Det er fisk som denne, der igen og igen driver os på kysten.

 

– SELVFØLGELIG har jeg også været med på ture, hvor der ikke blev fanget noget, men i forhold til hvor mange nulture jeg selv havde i begyndelsen, var det helt anderledes, når jeg var med de ”erfarne” på kysten, understreger han. – Relativt hurtigt gik det op for mig, at jeg alt for ofte havde fisket på de rigtige pladser, men på de forkerte tidspunkter. Så ved at fiske med erfarne kystfiskere fik jeg hurtigt et indblik i, hvornår en given plads skal fiskes og hvilke faktorer, som har betydning for netop den fiskeplads.

FIND EN ERFAREN FISKEVEN: – Jeg har haft stor glæde af at fiske med flere erfarne kystfiskere, pointerer han. – Det største fordel ved at tage med en erfaren på kysten er, at man næsten altid er sikker på at fiske de rigtige steder i forhold til årstiden samt vind og vejr. Da jeg først begyndte at fiske på kysten spekulerede jeg ikke så meget i hverken vind, strøm, vandstand eller vandtemperatur. Betydningen af disse ting blev jeg først for alvor klar over, efter jeg begyndte at fiske med folk som havde års erfaring på kysten.

Når vi sad i bilen på vej mod en fiskepladsen og snakken gik om kystfiskeri og kyststrategi, blev det tydeligt for mig hvad vind og strøm har af betydning. Specielt Lars Olsen, som jeg har fisket en del med, har været god til, at fortælle om hvilke faktorer, der spiller en rolle for, at en given plads fisker godt.

Ved at fiske med forskellige erfarne kystfiskere, fik jeg også syn for, hvor forskellige folk er i deres tilgang til fiskeriet. I praksis har det haft den betydning, at jeg har suget det til mig fra de forskellige, som jeg syntes passer bedst til den form for fiskeri jeg dyrker.

Ramazans blinkmapper er spækket med gennemløbere i overvejende afdæmpede og naturlige farver.

Ramazans blinkmapper er spækket med gennemløbere i overvejende afdæmpede og naturlige farver.

 

BESØG DE SAMME PLADSER under forskellige forhold. – Det er helt klart et råd, som jeg gerne vil give videre, fortsætter Ramazan. – I takt med, at jeg fik erfaring på kysten, begyndte jeg selv at opsøge de fiskepladser, som jeg havde besøgt med andre og mere erfarne kystfiskere. Dette gjorde jeg for selv at danne mig et indtryk af pladserne, samt på egen hånd at finde ud af hvor meget pålandsvind en given plads kan tåle – eller om den fisker godt i høj eller lavvande.

I foråret have jeg en god håndfuld ture til det Sydøstsjællandske, hvor alt spillede for mig. Formålet med den første tur var egentligt at udforske et stræk, jeg ikke tidligere havde fisket ret meget, samt se om pladsens kystnære badekar ville holde fisk, selvom det var koldt. Her fangede jeg mere end 20 fisk på mine ture til pladsen – med en stålblank overspringer på 60 cm som den største.

TÅLMODIGHED: En ting som Ramazan har lagt mærke til, er at folk uanset erfaring har en tendens til at opgive for let. Nogle er mere end villige end andre til at stå i store bølger og blive gennemblødte, mens andre helst ikke vil fiske, når bølgerne buldrer mod kysten. – Det er også min oplevelse, at folks valg af endegrej – samt hvordan det bliver fisket – også spiller en stor rolle for hvor godt en plads fisker under forskellige forhold. Skåret ud i pap betyder det, at man selvfølgelig selv bliver nød til at lære pladserne at kende, og fiske dem i forhold og med grej som passer til ens eget fiskeri og temperament.

VÆR ÅBEN: Ramazan er gennem det sidste år blevet mere åben overfor at brede sit fiskeri ud i forhold til valg af endgrej og ikke mindst vægten på endegrejet. – Jeg var begyndt at blive fastlåst i mit valg af endegrej – og gik meget med de samme og i de samme vægtklasser. Det betød i praksis, at jeg frarøvede mig muligheden for at fiske i hård modvind eller helt let over lavt vand.

Udover endegrejet skal stang og hjul selvfølgelig også passe til det man fisker med – og situationen man står i. – Her skal man være åben og villig til at prøve nye veje, understreger han. – Man opnår langt mere med sit fiskeri på denne måde, end hvis man udelukkende går med én type grej og ikke er indstillet på at prøve andet. I praksis er jeg derfor gået fra at fiske med en stang og et hjul til at have to sæt med, når jeg tager afsted på en heldagstur. Når jeg fx fisker på Møn er der ofte en god pålandsvind på øens ene side, mens der er fralandsvind og fladt vand på øens anden side – og af samme årsag er det oplagt med både et let spinnesæt samt et sæt der passer godt til de grove skyts.

Denne blanke havørred viser med tydelighed, at der er andet end småfisk langs de danske kyster.

Denne blanke havørred viser med tydelighed, at der er andet end småfisk langs de danske kyster.

 

– VED AT IAGTTAGE andre fiskere, har jeg lært, at der ikke findes en endegyldig sandhed i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert. Nogle er gode til at fange fisk i stille og fladt vand, mens andre er gode til at fange fiskene i oprørt vand og hård modvind. Det gælder simpelthen om at finde ud af hvilke forhold man selv syntes er bedst at fiske i, og så tilpasse grej og udstyr til disse forhold. Man skal tro på det man laver – for tror man ikke på det, man laver, så forsvinder koncentrationen og den ihærdighed, som skal til for at få succes, siger Ramazan.

SNAK MED DE LOKALE. – De lokale ved som oftest, hvad der foregår i deres egen baghave, så snak med dem – det lønner sig, fortæller Ramazan. – Gennem de lokale på både Stevns, Møn og Vestsjælland har jeg fået en masse ekstra uvurderlig indsigt i, hvornår et givent område fisker godt.

Derudover er det aldrig dårligt at modtage fangstrapporter og meldinger om fx vandets farve, eller hvordan vinden helt specifikt er aftenen inden en planlagt tur. Det er kun de lokale som har denne viden, da de kan få den ved blot at kigge ud af vinduerne. En melding som fx ”at vandet er så farvet, at det ikke når at klare op til i morgen tidlig”, er guld værd.

Det er lige præcis sådan en melding, som sparer en for mange spildte kilometer i bil. Men – for at få noget brugbart ud af de ”lokale” er det vigtigt, at give noget retur, for selvom de har  fiskevandet lige uden foran hoveddøren, så sætter de selvfølgelig også pris på at få at vide, hvordan ens tur har været – samt hvilke observationer man har gjort sig under sit fiskeri.

TAG EN GUIDET FISKETUR: – Selvom jeg for halvandet år siden var begyndt at fiske med et par rutinerede kystfiskere, manglede der som sagt noget. På de fisketure jeg havde med ”profferne”, fyldte fiskeriet rigtig meget, og ofte gik man langt fra hinanden eller affiskede hver sin del af et stræk. I praksis havde det den betydning, at fiskestrategi og pladsvalg kun var noget, der blev snakket om i bilen, når der skulle skiftes plads.

Der er fuld fokus på stangen når gennemløberen spinnes ind.

Der er fuld fokus på stangen når gennemløberen spinnes ind.

 

Her følte jeg, at jeg manglede én som gik tæt på mig og kom med råd og vejledning i forhold til, hvordan jeg fiskede. I den forbindelse valgte jeg, at tilmelde sig en guidet fisketur, hvor temaet for turen var fiskestrategi samt læsning af kysten og pladsvalg ud fra vind og vejr.

Jeg fik rigtig meget ud af turen, hvor turens guider velvilligt fortalte og forklarede – samt havde fokus på hvordan han både kastede og fiskede. Det man for alvor lærer noget af, er når guiden virkelig bruger tid og ressourcer på at hjælpe deltagerne med at optimere den måde, hvorpå de fisker – så de får en genvej til hurtigere, at blive bedre som kystfisker.

FIND FISKENE: Selvom det bliver skrevet og sagt igen og igen, så er det ikke altid nemt at efterleve. For hvad menes der med ”at fiskene skal findes, og der skal dækkes så meget vand som muligt”?– Når jeg ser tilbage på mine tidlige dage som kystfisker, var jeg meget stationær, og ofte tilbagelagde jeg ikke mere end få kilometer på en dags fiskeri. Det står i skærende kontrast til hvor meget jeg bevæger mig rundt den dag i dag. På en dagstur til Møn er det ikke unormalt, at jeg tilbagelægger mere end 10 kilometer i jagten på havørreden – samt fisker på alt fra tre til syv forskellige pladser.

FISKERI ER SOM FODBOLD: Under en af mine fisketure med Ramazan kommer han med en meget præcis sammenligning. – Fiskeri er som fodbold, siger han. – For træner man fodbold tre gange ugentligt og spiller kamp hver weekend, så er man bare lige det skarpere i forhold til, hvis man ikke trænede og kun spillede kamp. Ligesom med fodbold er det derfor ofte de små detaljer, som er udslagsgivende for succes eller fiasko, når man fisker på kysten, slutter han.

 

drømmerejse iFish Travel
Daiwa Open 2025

ILURES – KYSTKOMETER I EKSPRESFART

For blot fem år siden fiskede hverken Andreas Valentin Thomsen eller Thorbjørn Sørensen, som begge er 27 år, efter kystørred. Men så tog de en beslutning: Der skulle fanges havørred. Allerede året efter havde de designet deres egne super velfangende blink – og fanget fisk på det. Her får du historien om god energi,  iværksætteri der vil frem – og hvor hurtigt det reelt set kan gå, hvis man virkelig vil: I 2017 startede de samme blinkfirmaet Ilures – der i dag køres af Andreas alene.

Af JENS BURSELL

havørredfiskeri på kysten med Ilures

Andreas Valentin Thomsen og Thorbjørn Sørensen nyder udsigten ved Vejle Fjord.

MORGENEN er ung endnu, da jeg ruller ind i skoven og møder de to gæve unge havørredfiskere – Andreas og Thorbjørn. De har allerede ventet lidt, så de er klar med stort K – iført støvler, waders og det hele. Inden længe har jeg også fået snøvlet mig klar – og kort efter bevæger vi os ned langs de blændende smukke kystskrænter på nordsiden af Vejle Fjord.

Bøgen står perfekt med sit grønne løvhæng – og bag grenene glimter fjorden lokkende. Inden længe er vi helt nede ved vandet.

  • Lige her har vi haft et rigtig godt fiskeri på det sidste og fået adskillige fisk på hver eneste tur, fortæller de, mens vi får sat et par af deres nye gennemløbere på forfanget. Allerede i et af de første kast er der fast fisk for Andreas, og efter en kort gang luftakrobatik, kan han lande en fin sølvblank fisk omkring målet, der lynhurtigt og forsigtigt får sin frihed igen.

Vi spotter en enkelt fisk mere på vores tur ned over strækket, men udover den gode start, går det lidt langsomt. Solen bager – og der er ikke meget vind. Inden længe beslutter vi os derfor for at køre til Fyn og forsøge os med en plads, der plejer at være lidt bedre under disse svære forhold til dagsfiskeri.

VEL FREMME på den næste plads lægger Andreas igen ud med et perfekt kast ind over et mørkt område, og sekunder efter står han igen med fast fisk på. – Den kan helt klart noget den her, siger han henkastet over skulderen til mig, der går lige bagved. Han har en blå/sølv version af Ilures Tobisen på, mens jeg selv har sølvversionen i stål for enden af linen. – Hvor der er én er der ofte flere, tænker jeg så jeg kan bare ikke dy mig… Mens Andreas fisk nærmer sig nettet lægger jeg et kast ud over samme område – og kort efter står jeg også med en fin fisk på. Jo – der er ingen tvivl om, at de tobisimitationerne sidder lige i skabet – og meget tyder på, at havørrederne er helt enige.

DE TO GUTTER har helt sikkert ikke ligget på den lade siden de startede med at fiske. – Vi kender faktisk hinanden fra meget langt tilbage, fortæller Andreas. – Vi har gået i folkeskole sammen i den jyske by Thyregod, og har efter dette fulgtes ad hele vejen op igennem gymnasiet, hvor vi også gik på naturfagslinjen sammen.

Andreas har fisket efter havørred de sidste fem år og Thorbjørn kom med på fiskevognen for blot fire år siden. – Jeg har altid fisket rigtig meget, men problemet har i perioder været, at jeg har spillet så meget fodbold, at der bare ikke var særlig meget tid tilbage, fortæller Andreas. – Men – efter gymnasiet havde vi pludselig rigtig meget tid, fordi vi holdt et sabbat år, og så var det altså bare havørredfiskeriet, der fangede os lige med det samme. – Tid var der jo nok af – og så blev vi altså bare enige om at fyre den for vildt af på kysten, mens vi havde alle mulighederne for at gøre det, griner de. Og som sagt så gjort: De to fyre brugte derefter al deres tid på at køre rundt og fiske kysterne tynde, i deres jagt på sølvtøjet langs de Østjyske og Vestfynske havørredrevirer, og det var noget der til sidst gav sølvblanke resultater.

Kystørred taget påIlures gennemløber fisket med release connector

Denne fisk faldt for en Ilure gennemløber fisket med Release Connector.

– I STARTEN kan vi vist roligt sige, at det gik det noget langsomt, siger Thorbjørn og smiler mens han tænker tilbage på en hel masse ture, hvor de brugte hundredevis af timer på at fangede ufattelig lidt i forhold til deres anstrengelser.

Efter sabbatåret studerede Andreas Naturressourcer på Københavns Universitet, men besluttede sig efter knapt et år til at stoppe uddannelsen, hvorefter han flyttede retur til Thyregod. – Så skulle jeg jo finde på noget andet at lave – og jeg besluttede hurtigt, at det skulle have noget at gøre med fiskeri, fordi det havde jeg jo altid været helt vild med, fortsætter Andreas. – Hans idéer passede godt sammen med, hvad jeg gik og foretog mig på mit studie, der hedder Business Development Engineering i Herning, fortæller Thorbjørn. – Dette studie, som er en del af Århus Universitet, er nemlig stærkt fokuseret på iværksætteri, og i forbindelse med dette, var jeg selvfølgelig også på udkig efter et godt projekt, der var i tråd med studiet.

– Da jeg kom hjem fra København tog jeg allerede den første dag over til Thorbjørn, så vi kunne kunne lægge store planer over nogle øller – og allerede efter et par dage i tænkeboxen fik vi den idé, at vi ville starte med at fremstille kystblink, beretter Andreas.

– PÅ STUDIET har jeg lært at tegne i CAD, som er et computerprogram, man bruger til at designe objekter i 3-D, forklarer Thorbjørn. – Programmet kan selvfølgelig også bruges til at designe blink, så det gik jeg selvfølgelig i gang med sammen med Andreas. Når man arbejder på denne måde er processen ret hurtig, for når man har tegnet sit blink, printer man det blot ud på en 3-D printer for at evaluere resultatet og bruge dette til at lave den mere traditionelle støbeform. – Allerede en måned efter beslutningen om at vi skulle til at lave vores egne blink blev truffet – havde vi det første demo-eksemplar af vores blink klar til testfiskeri, og blot ti dage senere havde vi fanget den første havørred på det.

Gennemløbsblink fra Ilures– DET NYE BLINK – der senere er blevet kendt som Ilures Tobis – satte for alvor skub i tingene, fortæller de. – Det første år fangede vi næppe mere end ti havørred over målet, men med de nye blink og noget mere erfaring i bagagen, lykkedes det Andreas året efter at fange over 300 ørred over målet, hvilket for alvor begyndte at give os rigtig meget blod på tanden til at fortsætte ud af samme tangent. De mange fisk gjorde, at vi efterhånden kendte vores blink rigtig godt, hvilket selvsagt også giver den optimale grobund for at fintune og forbedre produktet, inden den endelige version kommer i produktion.

– I dag har vi mange forskellige Ilures Tobis i 18 og 24 gram i flere forskellige versioner – nemlig én med glat side og én af stål med et profileret skælmønster på siderne af blinket. Stål til gennemløbere er helt nyt, så det forventer vi os meget af, siger de to iværksættere. – Fordelen ved stål fremfor fx hvidmetal G som de fleste blyfri blink laves af, er at massefylden er lidt højere, så de kaster bedre – og disse blink har vi i 17, 20 og 22 grams versioner.

– ILURES KUTLING var det andet blink vi lavede, og det havde vi faktisk klar blot få måneder efter Tobisen, afslører Andreas. – Til at starte med havde vi den både i en 7 og 9 grams version, men vi har valgt fremover kun at sælge Kutling RL i 9 grams versionen, da de ligger ret tæt på hinanden. Kutlingerne fås pt i fem forskellige farver.

Jeg arbejder stadig med de 2 samme modeller som sidst: Kutling RL og Tobis RL. Men det seneste nye er, at jeg har fået lavet hver variant i 3 nye størrelser, så der nu kommer Kutling RL 10g, 14g og 18g – samt Tobis RL 10g, 18g og 26g.  

Jeg arbejder stadig meget med forskellige overfladebehandlinger af ILURES gennemløberne, som Chrome, Bronze og RoseGold. I den forbindelse har jeg udviklet nye titanium overflader, som kommer i et væld af forskellige farver og nuancer. Som det er nu, har jeg udviklet 8 forskellige titanium “farver”, men mulighederne er stort set ubegrænsede, så fremadrettet vil der hele tiden blive udviklet nye farver.

– ILURES gik på markedet med deres lækre gennemløbere i december 2017, og siden er det gået forrygende med at få langede blinkene over diskene i deres webshop, siger Andreas. Efter Thorbjørn og jeg stoppede samarbejdet, har jeg valgt at fokusere på færre butikker med et mere nuanceret udvalg. Det gør jeg i forsøget på at skabe et mere eksklusivt brand og for at styrke samarbejdet med mine udvalgte butikker.  

De butikker ILURES forhandles i nu er Effektlageret, Topgrej og Sport Dres.  

– Vi har som sådan ikke været specielt inspireret af nogen af de danske blinkproducenter – vi har blot kigget på havørredens byttedyr – og så ellers bare lavet noget der ligner, samt kaster godt. Så simpelt er det, griner Andreas. – Det er klart, at vi så efterfølgende har arbejdet utroligt meget med vægtfordelingen i agnene for at få dem til at kaster perfekt samt gå godt i vandet – og det er blandt andet også på denne måde at Tobis´ens unikke trekantede tværsnit er opstået. Vi har selvfølgelig allerede nogle nye spændende blink på tegnebrættet, men dem må I høre om en anden gang, griner Andreas, som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere til i de kommende år.

Ilures modtog legat på 25k fra Fonden for Entreprenørskab

– Gennem iværksættermiljøet på Århus Universitet fik vi kendskab til, hvordan man kunne ansøge om mikro-legater, som støtter iværksætter virksomheder, fortæller Andreas. – Da vi har finansieret alt selv, så vi det som en god mulighed for at skabe lidt startkapital. Vi sendte derfor den skriftlige ansøgning samt en videopitch, hvor vi fremlagde planen med vores virksomhed – samt vores forretningsidéer. Det resulterede i, at vi modtag et mikro-legat på 25.000 kroner – hvilket selvfølgelig hjalp os til at få en rigtig god start på virksomheden.

Daiwa Open 2025

En ny fluefisker er født på Fyn

– Simon Hansen fra Odense er lige startet på at fluefiske, og det har været en hård start med flere nulture, fortæller Jim Müller. – Men i går lykkedes det, og han fik efter en ihærdig indsats på den fynske kyst, hvor han havde fisket i flere timer, sin første havørred på fluestangen – efter kyndig guidning fra Nikolai Nygaard, som virkelig har styr på sine pladser. Det var et sandt tordenhug og den fightede fortræffeligt, men efter en længere kamp kom den til sidst i nettet. Hans debutfisk var flotte 46 centimeter, og det var ikke svært at se smilet. Men ikke nok med det – der var både rysten på hånden, jubel og råben på kysten. Endelig lykkes det at få hul på bylden – flot hjulpet på vej med hjælp fra Nikolai. Simon endte faktisk med at få to fine havørreder i nettet, da dagen sluttede med en undermåler også. Begge fisk blev nænsomt genudsat. En ny fynsk fluefisker blev født i går!

 

Geddefeber
Daiwa Open 2025

SOLIDT SØLV FRA LANGELAND

– Her i går havde jeg en super tur på Langeland, hvor jeg lige skulle ud at finde et par havørreder til chefen – alias min kone, fortæller Jim Müller, der også guider på Langeland.

– Hun vil gerne med ud at fiske noget mere, så hun kan se lidt mere til mig, for jeg fisker 50-60 timer om ugen hele året rundt. Vi startede fiskeriet efter havørred klokken otte, og til at starte med var det mest farvede fisk, som vi fik. Men pludselig klokken otte fik jeg en helt vildt hug på mit blink, og allerede efter få sekunder vidste jeg, at det var en virkelig god fisk, der havde taget min agn helt ude i kastet. Den tog adskillige vilde udløb, men til sidst kunne jeg vade ud på lidt dybere vand og lande den sikkert i mit net. Fisken, der vejede 4,3 kilo og var 73 cm lang, huggede på et 15 grams Jægerblink i pink. Den flotte havørred, der er min tredje over fire kilo i år fra Langeland, kom med hjem til køkkenet som den sidste i år, for min selvbestaltede kvote for hjemtagne fisk er ved at være opbrugt i år.

 

Geddefeber

Daiwa Open 2025

En flot havørred fra Fyn

– Jeg har netop fået mit livs fisk til dato! – lyder det fra Lau Rasmussen: – Da jeg stod op tidligt lørdag morgen, kunne jeg høre, at vinden ikke var taget af i løbet af natten. Faktisk var den nok snarere taget lidt til i styrke. Det betød desværre nok, at der ville være lidt for meget vind på den plads, som jeg gennem den sidste uge, havde set frem til, at skulle fiske.

– På vej til den udvalgte plads, gjorde jeg holdt ved en anden plads, hvor der var fralandsvind. Et par andre fiskere på pladsen havde haft et par forsigtige hug. Pladsen fik en chance, men kun kortvarigt, for så pakkede jeg atter grejet og kørte alligevel mod den oprindeligt planlagte plads, hvor jeg håbede, at vandet, trods pålandsvinden, ikke var alt for uklart.

– På pladsen kunne jeg konstatere, at der var godt gang i vind og bølger, men en lille inspektionstur ud i bølgerne viste, at vandet var fint klart også helt inde under land, så nu skulle der fiskes! Men – øv, øv, øv! Den megen uro i vandet betød desværre også, at der var en masse løst ålegræs, som hang på krogen i langt de fleste kast. Jeg var lige ved at give op, da jeg kom til et lille stræk, hvor der ikke var helt så meget skidt i vandet. Troen på fangstchance kom tilbage, og et enkelt hårdt hug blev ikke til mere, men viste, at der var fisk på pladsen.

– Endelig, lidt før klokken 8, flexede stangen, og jeg kunne straks mærke, at det var en god fisk. Jeg blev alligevel nervøs, første gang den var inde og vende, hvor den viste mig sin brede blanke side: Den fisk SKULLE jeg have i nettet, og det fik jeg! Aldrig før har jeg fanget en fisk i sådan en kondition. Den store havørred var 64 cm og 3,2 kg med 39 cm rundt om bugen – hvilket er ny PR. Fisken tog en Sandeel på 19 gram i farven UV Motor Oil.

 

Friluftsland

Daiwa Open 2025

Imitator, Simulator, Silling, Sill og Zerling

Klaus Aas fra Hvidovre Sport med en af de mange flotte havørred han har fanget på spin.

 

Alle disse er navne på populære kystblink til havørred. Her får du historien om nogle af dem – samt lidt lommefilosofi om, hvordan de fleste kystblink er fremkommet som en gradvis evolution, hvor ideérne bag nye blinkdesigns ofte bygger på fortidens spændende erfaringer og landvindinger.

AF KLAUS AAES

Tilbage i starten/midten af firserne, da jeg begyndte at fatte interesse for kystfiskeriet, læste jeg alt, hvad jeg kunne finde på biblioteket om emnet. Specielt Jens Ploug Hansen’s bøger blev pløjet igennem mange gange. En dag havde jeg også fået en bog med hjem med den meget sigende titel ”Havørred-Havørred!”, som ved første gennembladring skuffede fælt. Dog faldt jeg over et kapitel omhandlende kystblink, som jeg fandt interessant. Her var afbilledet et blink, som jeg genkendte fra støbeaftenerne i ungdomsklubbens fiskehold – en ”Imitator”!

Et par år senere, da jeg blev medlem i Søborg Sportsfiskerklubs Juniorafdeling, opdagede jeg til min glæde flere støbeforme i stil med Malmbak-Kjeldsen’s imitator, så jeg støbte løs af dem samt malede dem i samme farver, som jeg så i bogen. Ironisk nok fangede jeg mine første kystørreder på et Sølvkroken blink, og da Jørgen Karlsen lavede sin første form til en 14 grams Sølvpil, glemte jeg alt om Imitator blinket i en årrække.

Flere år senere, da jeg var gået i gang med at fiske på den svenske sydkyst sammen med Jimmie Johansen, løb vi på en af de skrappe drenge – Jesper Fohrmann, som bare kunne kaste meget længere med sit multihjul, end vi kunne med vores Biomaster fra Shimano. Jimmie fik lokket et par af hans langtkastende blink ud af ham. Jesper kaldte dem ”Simulator”, og de var lavet med udgangspunkt i den filosofi, som producenten Jensen havde for deres kystpirke – med en bred og smal front og en mere tynd og tyk bagende, så profilen kom til at ligne en rigtig fisk i vandet. På denne tur kaldte Jesper den dog Knivmulator, fordi de havde glemt knive til at smøre deres leverpostej på madderne, så de brugte kystblinket til dette – den havde jo lidt samme form.

Jesper Fohrmanns Simulator var en seriøs havørredkiller, der stod for mange stor blankfisk på Nordsjælland og i Sydverige i firserne.

Jesper Fohrmanns Simulator var en seriøs havørredkiller, der stod for mange store blankfisk på Nordsjælland, Møn og i Sydverige dengang i de glade firsere.

 

Smørrebrødsblinket

Jimmie modificerede lidt og lavede et par siliconeforme af, så vi selv kunne støbe dem. Året efter var vi klar med multiruller og ”Jimmie’s Immi”, som vi kaldte den. Senere har jeg så fundet ud af, at den vidst nok hedder ”Simulator”. Nogenlunde samtidigt fik jeg en håndfuld ”Sillinger” af (Gamle) Bengt Reimer som også mindede lidt om de gamle blink fra ”Havørred-Havørred!”.

Herefter var det stort set de eneste blink jeg brugte på svenskekysten, Jimmies Imitator og Bengts Silling. På et tidspunkt fik jeg malet en stor portion af begge -først hos ”Spezi Michael”, siden hen hos Ole Gregersen fra OGP, som også havde specialmalet mange af de woblere, jeg tog med til Egyptens Nilaborrer.

Flakse eller snurre?

En detalje, der dengang irriterede mig meget, var at begge blink, hvis man ikke havde den helt rigtige fart på, bare roterede om egen akse. Helt galt var det, når man lavede spinstop. Et godt kystblink skulle ikke rotere, det skulle flakse! Så konklusionen var, at de fiskede bedst ved helt jævn indspinning uden stop, og fange fisk det kunne de!

Jeg havde dog et par oplevelser, som nok burde havde ledt tankerne hen på at et roterende blink godt kunne være velfangende… Blandt andet engang ved Svartekysten, hvor vinden stod lige på. Da jeg kastede min hvide ”Immi”, slog den op i vinden, og jeg fik et mindre overløb. Mens jeg rodede med det, kunne jeg mærke linen strammedes op, og gav modhug med kludder på hjulet. En rigtig fin havørred på knap fire kilo havde taget blinket, mens det bare dalrede rundt i bølgerne. Et par år senere, ved Stenshuved, kunne jeg slet ikke få længde på mine kast. Det var som om, at et leje i spolen havde sat sig, og jeg kunne kun slynge mine blink 40 til 50 meter ud til mine to fiskekammerater Lars og Martins store morskab. Til trods for de korte kast, var det alligevel mig der trak de(t) længste strå og fik tre flotte blankfisk, som samlet vejede næsten 10 kilo – uden at de to så eller mærkede noget. Sidst på dagen skete der pludseligt noget med spolen og den løb fra mig, igen med et ordentligt overløb som resultat. Jeg stod lige ved siden af Martin, og da han så mig fange fisk med kludder på hjulet og uden at rulle ind, mente han at vi ligeså godt kunne stoppe og tage hjem…

 

Et udvalg af Jimmies Immi.

Et udvalg af Jimmies Immi.

 

Seneste skud på stammen

Dengang var det ikke blink man bare kunne købe i butikkerne, man skulle selv støbe eller kende en der kunne. I dag er der flere gode ”rotations Imitatorer” til salg i form af Kent Andersens/Hansens//@ Hotshot, OGP’s Sill, og snart kommer der en Særling fra Savage Gear – Zerling. I dag bruger jeg mest Ole’s Sill og Hansen’s Hotshot, mest fordi jeg er blevet begejstret for gennemløbere monteret med Jens Bursells Release Connectors. Men jeg bruger stadig Jimmies også, nogen gange modificeret til release takel, andre gange med Claw Connector. Jeg prøver stadig på at få dem til at flagre/slå fra side til side frem for at lade dem rotere. Det kan godt være det der snurreri giver mange fisk, men jeg klager ikke over mine resultater…

Tradera

 

Gamle Bengts Sillinger

Gamle Bengts Sillinger

 

Hot Shot fra Hansen - lavet af Kent Andersen

Hot Shot fra Hansen – lavet af Kent Andersen.

 

Ole Gregersens Sill fra OGP

Ole Gregersens Sill fra OGP.

 

Kurt Malmbak Kjeldsens Imitator.

Kurt Malmbak Kjeldsens Imitator.

 

Daiwa Open 2025

ENDNU EN AF DE GO’E HAVØRRED FRA ÖLAND

– Endelig efter et par dage som turister pga. storm og for dårlige vejrforhold til fiskeriet, blev det igen nogenlunde til at vi kunne finde et par fiskbare pladser på Öland, fortæller Teis Bro Nielsen, der også guider her. Og der var ingen tvivl om i går aftes, at vi skulle ud fra morgenstunden.

– Vi var ikke helt enige om, hvor vi skulle hen, men heldigvis for Jim, var det mig, der kørte bilen og bestemte vejen. Valget stod på en af de pladser, hvor jeg tidligere i år fik en af de store. Det viste sig efter 10 minutter, at være rigtigt valgt: Jim fik nemlig et hug, og et til – og tredje gang sad den der. Det var en tung fisk, som trak line af hjulet lige fra den huggede, til den lå i nettet. YES MAN. Jim fik en krammer, og lidt omtumlet vrøvl kom ud af munden på ham, indtil det gik op for ham, at det var en rigtig pæn hanfisk på 65 cm og 3.1 kg, som havde slugt Jægerblinket med en dyb krogning.

– Kort efter lavede vi et pladsbytte, hvor det så også lykkedes mig at få en fisk, som huggede helt ude i kastet på mit 747 blink. Fisken fik hurtigt friheden igen efter et lille foto. Alt i alt en dejlig morgen, som blev fejret med oksemørbrad på grillen til middagsmad, så energien nu er der til en aftentur igen. Men først skal Jim lige i vandet, for vi har en lille regel, at når vi er på Öland og fanger en havørred på 65 cm eller større, så er det i vandet. I går stod jim og grinte af mig – i dag kan jeg betale tilbage på den konto!

 

Friluftsland

 

Daiwa Open 2025