apr 17, 2023 | Nyheder
– Torsdag formiddag satte jeg kursen mod en sø, hvor jeg har gået og fisket noget tid, fortæller Nick Yndal. – Jeg ved, at den huser store karper, men det er samtidig også en rigtig svær sø, da forholdene godt kan gøre fiskeriet kompliceret. Fredag morgen klokken 05.30 skreg min Delkim og efter lidt fight kunne jeg nette en skælkarpe på 6.45 kg.
– Senere på dagen, da mørket lige havde lagt sig, var den så gal igen – og jeg måtte i mine vaders, inden endnu en skælkarpe lå i nettet. Stangen blev lagt ud igen, og under en time efter bippede bidmelderne igen. Denne gang var jeg desværre ikke hurtig nok, og fisken nåede at sætte sig i sivene, før jeg kunne gøre noget.
– Lørdag morgen vågnede jeg til et kæmpe run, og denne gang nåede jeg ud til stængerne og fik kontakt til fisken. Efter en lang og tung fight kunne jeg nette en ny skælkarpe PR på 10.75kg. Stangen blev lagt ud igen, og 9 timer senere kl. 17.05 var der så ballade igen. Denne gang var jeg ikke i tvivl. Fisken var stor, og efter jeg havde kæmpet med den i 10-15 minutter, tog den retning mod sivene. Jeg kunne intet stille op i min båd, og det endte med, at jeg måtte hoppe i vandet ved bredden samt kæmpe mig igennem sivene med net og stang i hånden. Modet var næsten tabt, og jeg var sikker på, at den var væk! Men – da jeg så stod foran de siv, som min linespids pegede ned mod, stak jeg armen i vandet og bum – pludselig kunne jeg mærke karpens glatte overflade mod mine hænder.
– Jeg lagde stangen i sivene, stak begge hænder i vandet og løftede karpen op i mit net: En ny PR var sat – og denne gang med en spejlkarpe på hele 16.25kg. Kl. 04 natten til søndag mistede jeg så igen en fisk, da krogholdet lidt inde i fighten slap. Jeg gik i seng igen og tænkte, at det nok skulle gå det hele. Søndag formiddag kl. 11.30 skete der noget igen. Min bidmelder gik amok, og jeg røg i vandet igen. Efter hvad der føltes som en evighed og med bankende hjerte kunne jeg igen nette en ny PR på skælkarpe. Denne gang sagde vægten 11.20 kg. Det er helt klart en af de bedste fisketure jeg nogensinde har haft.
– Alle fiskene blev fanget på to tigernuts, som havde ligget i Nutty Crunch Bait Dip fra Vital Baits samt en halv gule 14mm Nutty Crunch pop-up fisket på en bund af partikler, tigers og knuste Nutty boilies, slutter han.
Med 2 nye PR på skælkarpe og en PR på spejlkarpe må Nick Yndals sidste tur betragtes som godkendt.
apr 8, 2023 | Nyheder
– Søren Madsen fra Fluer.dk har skudt karpesæsonen i gang med en imponerende skælkarpe. – Når uret skifter til sommertid, er det for alvor tid til at pakke karpegrejet og komme ud i den friske forårsluft, skriver han til Fisk & Fri. – Vi havde tre nætter på hånden til at få årets første fisk i nettet, men med kraftig vind fra vest samt skiftende regn/slud, var det bestemt ikke en nem opgave.
– De første to nætter gik desværre kun med lidt suder aktivitet på pladserne, og med lidt justeringer på rigs og foder blev taklerne lagt ud til den sidste nat. Tidligt søndag morgen skete der endelig noget med et kraftigt dropback på langdistancen. Det var helt tydeligt, at dette ikke var en suder.! Uden det store drama gled en bred og tung skælkarpe i nettet denne morgen – en fantastisk start på sæsonen. Karpen trak vægten op på imponerende 19,5 gode danske kilo. Knæk og bræk ved karpesøen, slutter Søren, som du altid kan få en karpesnak med i butikken.
apr 3, 2023 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
En af metoderne til opankring af karpebåde er fiksering med metalrør.
Ved karpefiskeri fra fra båd får man chancen for at lægge sine takler på en lang række pladser, som man normalt ikke kan fiske på fra land. I del 2 af artikelserien på tre dele om karpefiskeri fra båd giver Kristian Graubæk dig sit bud på, hvordan han får sit bådfiskeri til at fungere mest optimalt med forskellige opankringsteknikker.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
FOR AT KUNNE FISKE EFFEKTIVT er selve opankringsteknikken utrolig vigtig, når man fisker efter karper fra båd. Jeg har forsøgt mig en del frem, for at finde den bedste måde at opankre båden. Forud for testene, havde jeg skelet til, hvad andre viser på youtube, så jeg havde en idé om, hvad jeg skulle afprøve. Jeg er endt med fire forskellige metoder, som jeg i det følgende vil beskrive med fordele og ulemper.
Kristian Graubæk med en lang torpedoformet skælkarpe taget efter et par blæsende dages fiskeri fra båden.
Opankring med stave under karpefiskeriet
I starten anvendte jeg lange hasselstokke og senere metalrør, til at sikre bådens position ude på vandet. Her indså jeg dog hurtigt, at der er en række begrænsninger med den teknik. Bl.a. skal det være muligt at få stokken ned i bunden, hvilket ikke kan lade sig gøre på stenbund. Er bunden for blød eller er der for dybt vil både træ og jernstokke give sig så meget, at båden vil svaje og rotere i vinden. Ja, jeg har ikke megen fidus til stokkes fysiske egenskaber og praktisk er de heller ikke imponerende. De fylder ret meget under transport, og de er fyldt med mudder som kan svine i båden. Når de er trykket ned i bunden, vil de oftest også rage op over vandet, hvilket giver komplikationer, når stængerne skal håndteres. Under fight kan man også risikere, at fiskene svømmer rundt om dem. Men til forskel fra ankertov, så kan man her ikke få stangen rundt om dem, så linen kan komme fri.
Det er heller ikke let med stave, når de skal op igen. I forsommeren i 2022 var jeg på karpetur i et vand, der har en rimelig dyndet bund. Det var første gang jeg var der, og inden jeg stak jernrøret i dyndet, tjekkede jeg ikke, hvad bunden var lavet af. Det var temmelig lærerigt, da der under dynden var ler. Det gik fint med at få stokkene en meter ned i bunden og ja, de stod da fast. Men da de skulle op igen, måtte jeg give op. Jeg var ikke i stand til at hverken dreje eller trække dem op. Jeg bandt dem en af gang fast til båden og brugte benzinmotoren til at trække dem op, hvilket ikke virkede. Nu står der 2 jernrør i den sø, der er knækket lige over bunden og det 3. rør er bøjet til ubrugelighed.
Opankring i smalbladet dunhammer på en meters dybde.
Opankring til siv eller lignende med karpebåden
Opankring i siv skal man ikke kimse ad, og det er faktisk blevet min foretrukne måde at fortøjre båden. Vi har alle haft et tackel siddende i et bukket tagrør og ved, hvor godt krogen sidder fast. Så forestil jer den styrke, der er i en håndfuld tagrør, når de fortøjes til båden i hvert hjørne. Egentlig behøver man kun 2 punkter til at holde båden stille. Forrest i båden og en på siden af båden. Det fungerer ret godt, og en placering af båden på den måde i yderkanten af sivene er nemt samt ganske effektiv. Båden ligger stille og man sætter stængerne, så de rager uden for sivene, hvorved man på rimelig sikker vis kan fiske langs med egen bred. Af øvrige fordele kan nævnes, at der er nok vand under båden, til at man kan have en fisk i en retainer, man er er tæt på land, men folk på land kan ikke bare lige komme ud til en.
Beaching ved karpefiskeri fra båd
Beaching betyder, at man sejler båden ind på så lavt vand, at den ligger stille på bunden. Jeg har brugt det en del, fordi det er nemt. Altså, der er jo ingen grund til at ligge ude på søen, hvis fiskeriet er lige så godt, selvom at man ligger inde på land. Bunden skal helst være let skrånende sandbund uden større sten eller en hængesæk, hvor man med god fart maser båden ind. Decideret stenbund er ikke sundt for bunden af båden, så dem holder jeg mig fra, og hvis bunden er for stejl, kan båden ikke ligge ordentlig stabil i længere tid.
Først, når man har rutine i at holde styr på sine ankre og reb, bør man begive sig ud, når det er mørkt eller blæsende. Overvej om den følgebåd du vil have med, kan tåle at ankerne skramler rundt i den, og om den har en passende stabilitet til dårligt vej.
For anker under karpefiskeriet
Når jeg skal opankre båden på åbent vand, bruger jeg nu kun ankre. De er flexible i forhold til dybden og bundens beskaffenhed – og de er til at få op igen. Bevares, de er tunge, uhandige og kræver sin egen båd til ilægning. Men resultatet er også derefter. Jeg har kunnet fiske effektivt i blæsevejr, og jeg har fanget fisk, som jeg ikke havde kunnet få med andre teknikker til at holde bådens stille.
Jeg anvender 4 ankre til opankring af båden. 3 stk. Danforth ankre på hver 10 kg med hver 20m 14mm statisk reb og et mindre paraplyanker på et dynamisk reb. Her valgte Danforthmodellen, da det graver sig selv ned ved belastning.
Længden af ens ankerreb skal være minimum 5x dybden, for at ankeret ikke bliver løsnet fra bunden, når der kommer spidsbelastninger som bølger og vindstød. Hvis man fisker, hvor der er meget vind, bør man montere nogle meter tung kæde før ankeret, der skal fungere som buffer, når bølger/vind river i båden. Er bunden dyndet, bør længden af rebet forlænges, eller alternativt må man ankre op på lavere vand.
De 3 store ankre sidder i hvert sit hjørne af båden, og jeg tilstræber, at de har en indbyrdes vinkel på 120 grader. Deres funktion er at holde båden på plads, og hver af dem skal kunne holde båden, hvis vinden drejer. Når man kun bruger 3 ankerpunkter, vil båden rotere svagt, når der kommer et vindstød. Min båd roterer med center om bagenden, dvs. forenden flytter sig fra side til side. Jo tættere jeg ligger ”lige på vinden” desto større bliver rotationerne, da den kan flytte sig til begge sider af vinden. Det lille anker har den funktion, at det mindsker de rotationer af båden, der kommer med vindstødene. Det bliver placeret medvinds, og nogenlunde vinkelret på vindens retning. Når rebet bliver strammet op, bliver forenden af båden trukket med vinden og derved kan båden ikke dreje ”tilbage” når vindstødene ophører. Jeg har ikke afprøvet det modsatte, dvs. at det lille anker bliver lagt imod vinden, da jeg antager at vindstødene ”altid vinder” og derved mindsker effekten af det 4. anker.
Rebene bliver bagtil fæstnet til søgelænderet på båden ved hjælp af et prusikknob og skruekarabiner. Fortil sidder karabinhagen i trækøjet. Det fungerer ret godt, da man kan justere prusikknobet under belastning samt nemt stramme rebet op efterhånden, som ankerne sætter sig i bunden. Det er værd at bemærke, at jo højere ankerrebene er fæstnet, desto mindre ruller båden i bølgerne, eller når man bevæger sig rundt. Desuden vil der uundgåeligt være fisk som svømmer under ankerrebet, og her er det en fordel, at der er rigelig med afstand mellem ankerrebet og vandspejlet, så det er til at få stangen sikkert under rebet.
Opankring af båden skal gerne ende med, at båden ligger stabilt i vandet, og at der er mulighed for at finjustere bådens retning i forhold til ens fiskespots. Hvis man sørger for, at ankerne ligger korrekt i forhold til hinanden, og at der er nogle meter reb i båden, kan man finjustere bådens endelige position.
Ilægning af første anker.
Når jeg lægger ankerne ud, starter jeg altid med at lægge båden for elektrisk anker med min Motorguide. Controlleren tager jeg med mig i den lille båd. Det første anker jeg lægger ud, er det der er mest op imod vinden. Det er for sikre, at båden ikke flytter sig alt for meget ud af position, når jeg slukker elmotoren. Jeg fæstner karabinhagen til båden og padler i den lille båd ud til, hvor ankeret skal placeres. Som udgangspunkt lægger jeg det så langt væk som muligt, men stadig så jeg har noget reb i båden til senere finjustering. For at have en bedre fornemmelse for hvor ankerne er placeret i forhold til båden, anvender jeg røde ankerbøjer. De tjener flere formål. Dels er deres reb fæstet i bagenden af ankeret og kan derfor bruges til at trække det bagud, når det sidder fast. Og dels er røde bøjer en standardmarkering, der viser, at der ligger et anker, som man skal sejle uden om. Dette får også folk til naturligt at holde afstand til ens båd.
Når ankeret er dumpet, bruger jeg den frontmonterede motor til at trække ankeret på plads nede i bunden. Der sejler jeg båden væk fra ankeret med så stor kraft som muligt. Hidtil har dette været tilstrækkeligt til at sikre, at ankeret ikke flytter sig i vinden. Jeg har også anvendt benzinmotoren til det samme på dyndet bund. Dette resulterede i, at jeg nær ikke havde fået ankeret op igen (!). I den helt anden skala af kraft, har jeg prøvet at trække ankeret til med hånden. Det fungerer ikke ret godt, da det tilsyneladende skal ”rykkes” ned i bunden.
Det næste anker jeg lægger, er også op imod vinden. Her følger jeg samme fremgangsmåde, men justerer dog båden en smule med elmotoren i forhold til placering af det første anker, inden ilægning. Det sidste anker bliver lagt, så jeg ender med at have de 120 grader imellem hvert anker. Tilbage i båden finjusterer jeg retningen ved enten at stramme eller slække rebene, så den ligger med stængerne pegende mod fiskespots og rimelig centralt placeret i forhold til ankerne. Det 4. anker er med variabel placering, da vinden vil skifte retning. Det bliver placeret, når jeg har fået en fornemmelse af, hvordan båden arbejder og normalt bliver det først lagt ud, når større vindstød har fået båden til at rotere. Optagning af ankerne er i omvendt rækkefølge. De plejer at sidde godt fast, så ankerbøjerebet er godt at have, så ankeret kan trækkes bagud og derved nemmere op.
En lille video af en fight, der ikke gik så let:
Karpefiskeri fra båd – det er ikke altid lige let…
Jeg havde en interessant oplevelse på en mellemstor svensk sø, hvor jeg dybest set spildte 8 timer af mit liv, fordi jeg ikke havde langt nok ankertov og kæde på. Jeg lå på 6m vand over dyndet bund og fiskede nogle ret spændende plateauer på nogle skrænter, hvor vinden stod på. Jeg havde kun ca. 15 m ankertov ude, dvs. knap halvdelen af det anbefalede. Det havde fungeret godt med vindstød op til godt 10 s/m, men da der pludseligt kom et par stykker der var væsentlig kraftigere, blev det ene anker revet løs, og båden begyndte at drive. Av. Ikke godt. Der kom en del dytten og båtten fra bidmelderne.
Jeg fik lagt ankerne om, og det anker der var nærmest vinden, blev forlænget med 10m reb. Det burde være godt nok, tænkte jeg. Stængerne kom ud for natten, selvom det stadig blæste en del. I løbet af aftenen kom der et større uvejr ind over med både regn, torden og kraftige kastevinde. Efter en god byge, drejede vinden 90 grader og tog til. Igen blev båden revet løs, denne gang på et nyt anker, og begyndte at drive. Da der samtidigt var torden rundt om mig, valgte jeg at trække forsigtighedskortet og samlede ankerne ind, for derefter at gå i land.
Da uvejret var videre, sejlede jeg ud igen. Denne gang kunne jeg ikke få ankerne til at bide i bunden, så jeg droppede den plads og skiftede til en sekundær plads på læsiden af søen. Her kunne jeg heller ikke få ankerne til at bide i dyndet, selvom der kun var 2m dybt. Men jeg ville fiske! Så jeg gik i den lille båd og begyndte rekognoscering af søbredden, for at se hvor jeg kunne lægge båden ind på land.
Efter små 10 minutter i kraftigt regnvejr, kom jeg retur til den store båd og fik bugseret den ind til land, hvor den blev bundet fast til et væltet træ. 2 stænger kom ud, og ved midnat blev der knappet en pils op. Der kom ingen fisk i båden den nat, men den følgende dag havde jeg fornøjelsen af, at se endnu en lang torpedoskæller i båden. Hvilket døgn.
mar 28, 2023 | Nyheder
– Forleden tog vi ned til en sø, hvor vi aldrig har været før, men har fået lov at fiske i, fortæller Mark Jensen. – Vi lagde taklerne ud klokken 18, og allerede klokken 21 lød det første run, hvor jeg fik en fin sekskilos skælkarpe. Oliver fik derefter en fin lille spejlkarpe lige ved solopgang, og derefter var der dømt bonanza. Jeg tror vi nåede seks fisk mere inden dagen var omme.
– Den næste nat fik vi intet, og morgenen efter kom vores kammerat forbi for at fange sin første karpe. Og det fik han, idet han startede ud med en lille skælkarpe, derefter endnu en fin lille spejlkarpe og ja – også det tredje run lød på Matis’s stænger, hvorefter en femkilos skælkarpe kom i nettet.
– Mig og Oliver tog også et par mindre skælkarper, og ja – vi troede sådan set ikke på, at der gik større fisk i den sø… De andre tog hjem, og jeg blev en nat mere alene. Der skete ikke noget hele dagen eller natten, men den sidste morgen klokken 05:50 skreg min bidmelder. Jeg skyndte mig ud til stængerne og kunne med det samme mærke nogle meget tungere hovedryst, end vi havde været vant til. Efter 10 minutters mega fed fight kom der en smuk spejlkarpe op på 11kg rent. Fisken var ny PR.
– I alt landede vi 13 fisk de fire dage – og mistede også fire. Alt i alt en mega fed karpetur, selvom teltet knækkede under de mange vindstød. På trods regnen kunne vi bare ikke tage hjem – nu hvor fiskene var i hugget…
mar 20, 2023 | Artikler, Medefiskeri
Morgenstemning fra karpebåden i midten af en lavvandet sø med mange siv og vandplanter.
Normalt er karpefiskeri noget, der foregår fra land, men ved at fiske fra båd får man chancen for at fiske på en lang række pladser, som enten på grund af afstand eller bredforhold, ligger uden for den normale landfiskeres rækkevidde. I denne artikelserie på tre dele giver Kristian Graubæk dig sit bud på, hvordan han har grebet sit bådfiskeri an.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
JEG ER NETOP KOMMET TILBAGE til den store båd, efter at have sejlet en rekognosceringstur på søen i den lille båd. Jeg fortøjrer den lille båd og går op i den store. Stængerne har fisket imens, og da jeg tjekker status, ser jeg, at den venstre stang er spænd helt op. Uh, frygten for en mistet fisk blusser op i mig, da jeg løfter stangen og får føling med rigget. Det sidder fast, men jeg fornemmer, at der er bevægelser derude. Yes, karpen er der stadig! Den fight der skal til at begynde, startede både 3 dage og 25 år før.
I år har jeg 25 års jubilæum med karpefiskeriet, og hvilken rejse det har været. De første år blev der fisket i Lammefjordskanalerne, hvor overnatningerne var på en luftmadras uden tag over hovedet. Meget enkelt, meget koldt og nogle gange vådt. Men det var fede oplevelser, der stadig kommer frem fra gemmerne i ny og næ. I start 00’erne rykkede jeg til Sorø sø. Dels var der rygter om gamle karper, og dels var søen bare dragende med sit klare vand, store åkandebælter og egentlig også sin utilgængelighed. En storslået sø med alle sine glæder og udfordringer.
Vi fiskede meget i Bøgeholmsbugten, hvor taktikken dengang var at svømme taklerne ind til åkanderne. Våddragt, svømmefødder, en pose med agn og så derudaf. Det var tungt arbejde, men det virkede. Vi fik fisk på det! Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på, at det ville være meget nemmere, hvis man kunne fiske tættere på hvor fiskene er. Fiske fra en opankret båd.
Belønningen for en nat i karpebåden – en flot svensk skælkarpe.
Karpefiskeri fra båd
Der skulle gå næsten 20 år, før at den tanke, som blev til en drøm, også blev til virkelighed. Jeg har nu fisket fra båd i 2 sæsoner og er ved at have testet en del teknikker af i forhold til f.eks. opankringen, transport og indretning på båden. Jeg vil her fortælle om nogle af de ting, der har virket for mig og om det, der ikke har virket.
Som med alt andet, er der ikke kun fordele. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det at fiske fra båd, er hårdt på en anden måde. Det er dyrt, og det er begrænset, hvad der er af muligheder i DK for at dyrke det. Derudover er hugindikation væsentligt forringet, fordi en båd nærmest aldrig ligger helt stille.
Men fordelene er til gengæld betydelige. De mest åbenlyse fordele er, at du kan fiske tættere på hvor fiskene er, og du kan nå spots, som man ikke kan nå fra land. Større søer bliver også mere tilgængelige, da man nemmere og mere effektivt kan eftersøge fisk, der står og solbader eller sejle til områder med aktivitet. Skal man til at skifte plads, er det logistisk også en del nemmere, da man har al grejet med sig på en omgang.
En fordel der sjældent bliver omtalt, er at der ikke er myg ude på søen. Jeg har ingen forklaring, men et bud ud fra et evolutionært perspektiv kunne være, at de ikke vil flyve over åbent vand, da der dels ikke er nogen dyr der kan suges blod fra, og dels er der flagermus som æder dem.
En stor del af glæden ved karpefiskeri fra båd for mig, er følelsen af frihed. Det, at jeg kan fiske hvor jeg vil, og at jeg kun i mindre grad behøver at forholde mig til andre karpefiskere, gør at jeg føler jeg har overhånden.
Med en god karpebåd er det nemt at skifte plads, og med det rette udstyr kan man rimelig effektivt undersøge bundforhold og rekognoscere for mulige spots.
Valg af primær- og følgebåd til karpefiskeriet
Jeg har altid været tilhænger af dobbeltkølede både, da de er mere stabile. Denne tekniske detalje har også været den styrende for valget af mine både gennem tiden. Jeg har kigget på flere mærker – bl.a. Trifoil og Limbo. Hvor Trifoil er enkeltskroget og er mindre robust i hårdere vejr, men er relativt billige i indkøb, så er Limbobådene både robuste og hårdføre, men prisen er også derefter. Derfor faldt valget på en danskbygget Miki 500, da den har Limbo’ens kvaliteter bortset fra den høje pris. Den er dobbeltkølet, har dobbeltskrog, flad bund indvendigt, ringbord, 2 vindskærme og 6 stuverum. Den vejer ca. 375 kg uden motor og er 16’ lang. Det betyder, at den har god stabilitet, er robust – og jeg kan selv trække den så langt op på land, at den ligger stille uden, at den kan vippe. På vandet kan man læne sig helt ud over rælingen, uden at båden tipper nævneværdigt.
Der er også fladbundede og enkeltkølede både, som bliver brugt til karpefiskeri. Med den type skrog har man fra starten begrænset sine muligheder, da man ikke kan lægge dem ind på lavt vand, uden at de ligger skævt eller vipper. Det er en væsentlig detalje, som er værd at skrive sig bag øret.
Jeg har monteret en 15 hk Mercury ELPT, som giver den en maksimal hastighed på 10 knob og ved 5 knob læsset bruger den ca. 3 liter brændstof i timen. Derudover er der en Motorguide Xi5 frontmonteret motor, multiinstrumenterne er Lowrance Elite ti2 9” og et HDS Live 12”, som hver har en trippleshot transducer samt HDS har Active Target. Båden er forsynet med strøm fra 3 stk. 75 Ah Yellowtop AMG batterier, der forsyner elmotor, instrumenter, luftpumpe i agnkar, kabine, – og arbejdslys samt USB udtag. Benzinmotoren lader automatisk på batterierne, når den er startet op.
Min følgebåd er en mindre dobbeltkølet og dobbeltskroget glasfiberjolle på 7’, som er både synkefri og idiotsikker. En perfekt båd til at fighte fisk fra og lægge takler samt ankre i blæst, regn og mørke, da jeg ikke kan få den til at tippe over. Derudover er den robust og kan fint håndtere, når ankerne skramler rundt i bunden af båden. Jeg har kun en pagaj med til den, da det stort set er den eneste motion jeg får på de længere ture.
Madlavningshygge i karpebåden:
Overnatning, forplejning, indretning og dæksudstyr
Jeg har efter godt 15 ugers fiskeri fra båden i sommers erfaret, at den har kapacitet til ca. 5-7 dages fiskeri i streg. Den begrænsende faktor har hidtil været min tålmodighed. Ja, det tager noget tid at vænne sig til den meget begrænsede plads man har, når man ligger for anker. Umiddelbart vil jeg godt kunne pakke vand, mad og agn til minimum 10 dage på vandet, men så bliver det med en stor andel kolonial og konserves.
Båden er indrettet med 2 vindskærme, styrepult og nogle rimelig fornuftige sæder der kan drejes rundt. Det er fint til dagtimerne, men om natten foretrækker jeg min Fox Flatliner, der er monteret på tværs foran vindskærmene. Den bedchair rager ud over siderne på båden, men teltet som er et Black Cat Cave II, er bygget til lidt større både end min, så det kan lige gå an. Bagtil går teltet til bag sæderne, og når det regner, kan teltet nemt forlænges. Herunder kan jeg lige stå og fighte fisk. Helt perfekt. Teltet er lavet som et 2 lags og der er gode detaljer som myggenet og muligheder for tilpasning til den enkelte båd.
I båden er der 6 indbyggede vandtætte rum. De 2 forreste indeholder tøj, værktøj og diverse reservedele til båden. De 2 under sæderne indeholder fiskegrej og de 2 bagerste er til agnfisk, boilies eller dæksudstyr. De kan også fyldes med vand, for at tynge båden ned for større stabilitet i blæsevejr.
Til min mad, agn og til øvrigt udstyr, anvender jeg nogle 45 og 31 liters kasser fra Bauhaus. De kan tåle regn, sol, frost, slag – og at man står på dem. For at få nok at spise, har jeg en Trangia med en multifuelbrænder med om bord, så jeg kan lave kaffe om morgenen og varm mad om aftenen. Jeg er påpasselig med brænderen, da man selvsagt er en smule sårbar ude på vandet ved brand. Derfor sørger jeg altid for, at der er vand på gulvet under Trangiaen, når den er i brug.
Komforten er også ok på båden, da der er musikanlæg og rigelig med lys, til at det også er rart at være om bord. Det behøver ikke være en kamp at fiske, bare fordi det regner uden for. Til opladning af pandelampe, loftslys, mobiltelefon etc. er der 2 dobbelte USB udtag. Til opladning af bærbar computer, er der 240 V.
Jeg har fået eftermonteret søgelænder på bagenden af båden. Til en start var det blot for at kunne montere stangholdere, men her senere har jeg erfaret, at det er guld værd med et søgelænder. Retaineren kan bindes fast der, fenderne der er mellem bådene, er bundet fast der. Ligeledes giver det en flexibel mulighed for at binde båden fast til siv eller buske. Og selvfølgelig er der noget at holde fast i, når man går fra båd til båd eller man læner sig ud over rælingen.
Jeg har altid ekstra reb og bøjer med. Det er sjældent der brug for det, men typisk blæser det og er dårligt vejr, når de ekstra grejer tages i brug. Det er værd at tænke et øjeblik over.
Prologic Rodpod og RAM mount fungerer godt sammen på et søgelænder. Jeg valgte den model, da den både kan bruges på båden og på land som tripod.
Stangopstillingen på karpebåden
Formålet med en god stangopstilling, er at sikre en så god hugindikation som muligt, samtidigt med at man har god adgang til stængerne ved hug, uden at man skal være bekymret for at tabe dem i hårdt vejr. Til at løse den opgave, har jeg monteret en Prologic Rodpod på bådens søgelænder med 1” RAM mount. Det er ikke den billigste måde at montere rod pod’en på, men en af fordelene ved RAM mount er, at det kan justeres og det er robust. Med tiden har jeg erfaret, at det er så holdbart, at jeg ikke behøver være påpasselig med ikke at sejle ind i det med den lille båd.
Hugindikationen bliver påvirket af bådens bevægelser, vægten på swinger/hanger samt evt. brug af bagbly og stængernes placering på båden. Båden bliver påvirket af vind, bølger, og når man bevæger sig rundt i båden. Mine erfaringer er, at vinden får båden til at rotere fra side til side, hvilket kan mindskes med et fjerde anker. Bølgerne får båden til at vippe, og her har den bedste løsning været, at gøre båden tungere, for derved at gøre den langsommere og mindre bevægelig. Når man bevæger sig rundt i båden, ændrer balancen sig. Dette er man selv herre over. I dagtimerne skruer jeg gerne lidt ned for sensitiviteten, og op igen når vinden lægger sig hen under aftenen.
Jeg anvender Fox’ Euroswinger, hvor vægtklodsen er kørt tilbage til neutral i dagtimerne, og når vinden lægger sig om natten, bliver vægten øget på de stænger, der er længst væk. Min erfaring er, at der er mere dytten, når swingerne er tunge nok til at holde linen stram. Jeg tænker at det skyldes, at jeg har Delkims, som er i den mere sensitive ende af bidmelderne. Da de registrerer vibrationer, er de nok ikke de mest egnede bidmeldere til en båd. Deres sensitivitet er da også sat til et minimum, bare det blæser en smule. Konsekvensen er, at dropback er svære at erkende. Til næste sæson vil jeg nok afprøve nogle bidmeldere med hjul i stedet for.
3 stk. 75 Ah optima batterier i 2 kredse som kan kobles sammen efter behov. Billedet er taget inden der blev lagt en dørkpladen i forenden af båden.
Bagblyene kan man anvende af samme årsager, som når man fisker fra land. Jeg har brugt captive backleads fra FOX på vanddybder fra 1-3,5m, for at se om de kan tage det sidste rulning og rotation af båden der måtte være. Det kan de godt, men den ekstra vinkel på linen nedsætter desværre hugindikationen betragteligt.
Jeg har pt mine stænger til at pege vandret mod bådens centerlinje, da de der påvirkes mindst af bådens rulning. I skrivende stund er jeg dog ved at erfare, at bådens rotation har mere at sige end rulning. Dette giver plads til at ændre på placering af stængerne, så deres retning kan optimeres i forhold til hvor der fiskes. Dog skal det tages med, at hvis jeg peger stængerne væk fra bådens centerlinje, så vil vipning af båden fra side til side betyde, at stangens spids kan flytte sig gevaldig meget og derfor bør det kun anvendes, når båden er trukket lidt op på søbredden, eller hvis båden er så tung, at den ikke påvirkes af bølger – eller når man bevæger sig i båden.
Tilsammen har de nævnte faktorer i praksis vist, at en fisk kan nå at svømme 10-15m i en cirkelbue om båden på 40 m afstand, uden at der kom mere end 2-3 dyt fra Delkimen. Jeg fik heldigvis den pågældende fisk og nøhj det var godt. Der er altså noget smukt ved sådan en gammel svensk skælkarpe, som har levet i søen i årtier.
Læs del 2 og 3 af artiklen på fiskogfri.dk i løbet af foråret 2023.
mar 13, 2023 | Nyheder
– Lørdag morgen så min kammerat Timon og jeg et par mindre isfrie søer, så vi lagde en spontan slagplan, pakkede bilen og susede afsted i håbet om god karpe fra en af de isfri søer. Og det lykkedes. Sådan lyder der fra Martin Andersen.
– Jeg fik mine 2 ud af 3 stænger ud. På det ene spot skulle jeg lige skubbe lidt is væk fra spottet, hvorefter jeg lagde agnen op af et væltet træ Nummer 2 og 3 takel lagde jeg ved andre spots. Efter fælderne var sat, gik der blot 20 minutter, inden stangen skrallede. Fisken gik selvfølgelig i grenene, men med hjælp fra min ven, som hoppede i sine waders, lykkedes det efter lidt kamp at trække den smukke fisk, som du ser ovenfor, over netrammen. Den vejede cirka 7-8 kg, hvilket jeg synes var fint under så svære forhold. Karpen blev fanget på 2 tigernuts med 5 boilies spredt i et område på 6×6 meter. Det var en lækker fisk, som var højt værdsat i sneen og i det kolde vejr.
A
nov 14, 2022 | Nyheder
– Ved efterårets start havde jeg to vande i tankerne, som begge indeholder store fisk, fortæller Martin Olsen. – Begge søer bliver dog fisket ret meget, så det ville sikkert ikke blive nemt. Efter et utal af gåture om begge søer igennem nogle uger, fandt jeg frem til et område i begge, hvor der skulle satses forskudt at hinanden.
– Tre spots blev fodret op i begge med små mængder af hampefrø, tigernuts og boilies igennem to uger. Klokken 07:30 på den anden fiskemorgen kom der et par forsigtige bib fra højrestangen på et KD rig med en 18 mm Scopex/banan og en 12 mm Orange Dream pop-up fra CFC Bait, som lå ude ved et mindre åkandebælte 75 meter ude.
– Efter en tung fight kom den store karpe i nettet, og efter at have vejet den flere gange kunne jeg notere mig en ny PR på hele 23,5 gode danske kilo med en længde på 92 cm.
Her kan du se det rig Martin Olsen brugte på turen, hvor han landede sin nye PR spejlkarpe.
nov 9, 2022 | Nyheder
– En uges fiskeri i Italien resulterede i knap 20 fisk til min makker Lukas Horup og jeg, fortæller Oscar Friis. – Hele ugen var fiskeriet svært, og der skulle arbejdes for fiskene.
– Vi fandt en skrænt, der stoppede på 15 meter, hvilket er dybere, end jeg normalt ville fiske, men det var tid til en forandring. Der blev fodret op med husets pellets, 20mm Mussel Suprême Boller, en seriøs omgang Musselsovs samt en håndfuld partikler og stick mix – alt fra Specimen Baits. Dette var en seriøs grøn mix, der råbte på den store karpe – og efter ca 48 timer på dette spot uden det store, skulle det vise sig at gå amok på fjerde dagen:
– Først fik vi to mindre fisk, og derefter det run man venter på – tungt, langsomt og konstant. Efter en tung fight uden de store problemer, kunne min makker smide nettet under en seriøs skælkarpe, der til morgenvejningen viste sig at være 25,2 kg. Dette var en seriøs PR-forøgelse på 7 kg. Nu var fiskene på spottet, og der gik ikke længe efter morgenvejningen, før der var bud på samme stang.
– Det var samme opskrift som tidligere – nemlig et langsomt, tungt og konstant run, der viste sig at være en seriøs læderkarpe på 19,8 kg. Begge fisk blev overlistet af en seriøs hookbait bestående af 2×20 mm Mussel Boller med en 15 mm hvid Mussel Pop-up fra Specimen Baits.
Oscar Friis med sin flotte læderkarpe – øverst skælkarpen på over 25 kilo.
Det var på dette set-up, at de to store italienske karper huggede.
nov 7, 2022 | Nyheder
– Jeg har kørt ud for at gøre en karpeplads klar i cirka tre uger, fortæller danske Axel Knudsen, der læser til fiskeguide på det svenske Forshaga Akademin. – Hver anden dag har jeg kørt ud med cirka 10 kilo forfoder – og forleden, da jeg skulle fiske, ankom jeg til søen klokken 15.30 som planlagt, hvor jeg begyndte at sætte camp op. Klokken cirka 17 var lejren sat op, og jeg havde fået mine fire stænger ud.
– Taktikken var at fiske med plastikmajs på to stænger samt en med gul popup og på den sidste en stor boilie. Da jeg havde kastet ud, kom min ven Rasmus Shildt ned til mig ved søen. Vi sad og hyggede max. Klokken cirka 21 fik vi et run fra en flot og meget fin flire på 700 gram. Vi var meget overraskede over, at den havde kunnet få så stor en boilie ind i dens meget lille mund.
– Snart kørte min kammerat ud for at hente aftensmad, og det blev til de klassiske 5 cheeseburgerere samt 3 kyllingeburgere fra McDonald. Ved 23 tiden begyndte vi at gøre klar til at sove. Jeg satte alarmen til klokken 02.00, hvor jeg har planlagt at kaste forfoder ud med min spomb. Lidt efter fik vi et run fra en karpe, som vi mistede, så jeg kastede taklet ud igen og fodrede, hvorefter vi gik i seng.
– Min alarm ringede, da klokken var 02.00. Jeg begyndte at forfodre samt hjule alle takler ind for at tjekke, at alt var godt. To af krogene var blevet sløve, så jeg sleb dem, og kastede taklerne i vandet igen. Cirka 45 minutter senere lagde jeg mig igen ind i teltet og hoppede ned i min meget kolde sovepose. Den var lige blevet varm, da jeg hørte et bib fra min bidmelder. Jeg kiggede ud af mit telt, og så min hanger flyve op – biiiiiiipppp….
– Så kan det ellers være, at jeg kom ud af mit telt i en hvis fart. Jeg greb stangen, og så var vi i gang. Efter cirka 5 minutters kamp svømmede den ind i nogle åkander. Jeg lagde min stang på stangholderen og ventede på, at den svømmede ud igen. Fem minutter efter var den fri, hvorefter jeg halede den ind. Endelig kom den ind i nettet efter en lang kamp.
– Vi fik lagt karpen i slyngen og vejede fisken. Det var en 17.3 kilos lineær spejlkarpe. Yes! Karpen blev sacket, og jeg kastede mere forfoder ud, hvorefter jeg kastede taklet ud og lagde stangen i stangholderen. Og så var det ellers ind igen i den kolde sovepose. Ti minutter efter vi havde lagt os, bippede det igen, og nu var det min kammerats tur. Klokken var nu 04.30. En til karpe var på, og den virkede større, men den svømmede lige ind i nettet efter en doven kamp. Vi vejede karpen til 19, 4 kilo, så vi var helt høje, da vi lagde os til at sove igen.
– Vi sov til klokken ni, og tog billeder af de vilde fisk, hvorefter vi pakkede sammen og tog hjem efter en fantastisk og uforglemmelig fisketur. Men – jeg må snart ud igen, da mit mål om at fange en 20-kilos karpe, stadig endnu ikke er lykkedes.
Du kan læse meget mere om sportfiske uddannelsen på svenske Forshaga Akademin her.
