– Torsdag formiddag satte jeg kursen mod en sø, hvor jeg har gået og fisket noget tid, fortæller Nick Yndal. – Jeg ved, at den huser store karper, men det er samtidig også en rigtig svær sø, da forholdene godt kan gøre fiskeriet kompliceret. Fredag morgen klokken 05.30 skreg min Delkim og efter lidt fight kunne jeg nette en skælkarpe på 6.45 kg.

– Senere på dagen, da mørket lige havde lagt sig, var den så gal igen – og jeg måtte i mine vaders, inden endnu en skælkarpe lå i nettet. Stangen blev lagt ud igen, og under en time efter bippede bidmelderne igen. Denne gang var jeg desværre ikke hurtig nok, og fisken nåede at sætte sig i sivene, før jeg kunne gøre noget.

– Lørdag morgen vågnede jeg til et kæmpe run, og denne gang nåede jeg ud til stængerne og fik kontakt til fisken. Efter en lang og tung fight kunne jeg nette en ny skælkarpe PR på 10.75kg. Stangen blev lagt ud igen, og 9 timer senere kl. 17.05 var der så ballade igen. Denne gang var jeg ikke i tvivl. Fisken var stor, og efter jeg havde kæmpet med den i 10-15 minutter, tog den retning mod sivene. Jeg kunne intet stille op i min båd, og det endte med, at jeg måtte hoppe i vandet ved bredden samt kæmpe mig igennem sivene med net og stang i hånden. Modet var næsten tabt, og jeg var sikker på, at den var væk! Men – da jeg så stod foran de siv, som min linespids pegede ned mod, stak jeg armen i vandet og bum – pludselig kunne jeg mærke karpens glatte overflade mod mine hænder.

– Jeg lagde stangen i sivene, stak begge hænder i vandet og løftede karpen op i mit net: En ny PR var sat – og denne gang med en spejlkarpe på hele 16.25kg. Kl. 04 natten til søndag mistede jeg så igen en fisk, da krogholdet lidt inde i fighten slap. Jeg gik i seng igen og tænkte, at det nok skulle gå det hele. Søndag formiddag kl. 11.30 skete der noget igen. Min bidmelder gik amok, og jeg røg i vandet igen. Efter hvad der føltes som en evighed og med bankende hjerte kunne jeg igen nette en ny PR på skælkarpe. Denne gang sagde vægten 11.20 kg. Det er helt klart en af de bedste fisketure jeg nogensinde har haft.

– Alle fiskene blev fanget på to tigernuts, som havde ligget i Nutty Crunch Bait Dip fra Vital Baits samt en halv gule 14mm Nutty Crunch pop-up fisket på en bund af partikler, tigers og knuste Nutty boilies, slutter han.

 

Hvidovre Sport

 

Med 2 nye PR på skælkarpe og en PR på spejlkarpe må Nick Yndals sidste tur betragtes som godkendt.

Med 2 nye PR på skælkarpe og en PR på spejlkarpe må Nick Yndals sidste tur betragtes som godkendt.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This