To karper over 24 kilo på én time

– Det er nu anden gang jeg er i polske Goslawice, fortæller Reijn Højsgaard fra sin bivy, hvor han sidder lige nu, mens du læser dette. – Helt beskedent var mit mål i år at prøve at fange en 20+ kilo spejlkarpe, fordi jeg i forvejen har 20+ i skælkarper og græskarpe fra udlandet. Enten det – eller en 25+ kilo karpe – lige meget af hvilken slags. Jeg er ved at være en ældre herre, og jeg vil gerne nå det… De første dage af turen var meget “forsigtige” fra min side med kun 2 stk.15 kilos til mig og 9 fisk til 23,2 kilo til min ven på turen! Vi havde flere mistede fisk og uforklarlige tomme kroge på ellers udmærkede bid og runs. Jeg havde lige mistet et “run” igen – og så sejlet rigget ud. Sad lige i bivy´en og tænkte på, om ikke man kunne snuppe en time mere på puden, så jeg havde lynet for! Men så – bip -….. bip, bipbipbipbipbip – fuldt run.

– Jeg kunne ikke få lynlåsen ned – jaja, jeg kommer…! Fisken blev heldigvis ved og havde kroget sig selv på den 150grams store sten, som vi bruger som vægt i rigget – ingen bly. Med det samme føltes den tung. Min 10 fods stang var spændt i en god bue – jeg elsker dem bare, frem for mit 12 fods set-up. De nye hjul, den nye ukendte line – alt spillede bare!! Fisken svømmede roligt lidt til venstre, imens den tungt fulgte med ind. Først halvvejs i fighten kunne jeg mærke, at den rystede lidt med hovedet. Den kunne nok ikke lide krogen, der sad solid plantet i undermunden. Inde foran kanten pløjede den dybt over bunden – en sikker spejler. Hvad så nu hvis… Første gang den var i overfladen kunne jeg se, at det var en god fisk, meeeeen om den nu også var “over” vidste jeg ikke!

– Fiskeriopsynsmanden kom lige forbi og ned til os. Jo den kunne godt være stor nok! Efter et par runder mere var den klar til nettet. Min ven klarede det glimrende og med stor rutine. Jeg løftede den op – og jo den var stor! Lille mig på 166cm måtte ned på knæ og løfte den storefisk op af cradlen. Men ja, det var tydeligt at se på billedet, at sådan én ikke bare løftes op. Jeg kom godt med vand over fisken – flap-flap – og så var der vand over det hele. Det endte med, at jeg blev gennemblødt af karpen, så den obligatoriske spand vand var unødvendig. En ny PR spejlkarpe på 24,2 kilo var en realitet. Nu manglede jeg bare en 25 kilos – og vi havde 3 dage endnu inklusiv i dag endnu!

– Men for at det ikke skulle være løgn – blot en time efter fik jeg endnu et vildt hug – og den vejede 25,6 kilo!! Hvor heldig har man lov at være? Nu havde jeg opnået alle mine mål – og der er stadig tid tilbage, slutter han. Det er nok ikke sidste gang vi har hørt fra Reijn…

 

Friluftsland

 

Reijn Højsgaard med sin 24kil0+ spejlkarpe taget i polske Goslawice

Reijn Højsgaard med sin 24kilo+ spejlkarpe taget i polske Goslawice.

drømmerejse iFish Travel

En fantastisk 20 kilos karpe fra RFL

– Efter en anden aflyst fiskeaftale i løbet af ugen, ja så blev turen lagt forbi Roskilde fiskeland igen, fortæller Erik Rasmussen. – Jeg havde haft okay fiskeri derude selv i den varme periode, så da der stod regn på vejrudsigten, håbede jeg selvfølgelig på godt fiskeri. Jeg bookede tre overnatninger og ankom tirsdag aften, så jeg kunne lige nå at få alle stængerne ud inden det blev mørkt. –

– Der var mange fisk at se rundt omkring, så jeg lagt mig til ro, og håbede, at jeg snart skulle på natarbejde. Men det blev først ved 5.30 tiden, at der kom et run på, og det var en fin skælkarpe på 10,8 kilo. – Kort efter kørte samme stang, og det var en spejler på 10,6 kilo. Nu var turen godt i gang, så det var bare ud på samme spot igen, og en lille halv timer efter var den gal igen. Denne gang kunne jeg godt mærke, at der var smæk for skillingerne, for der var en virkelig tung fisk i den anden ende. Den tog nogle tunge udløb, og jeg håbede bare så meget, at det nu også var en karpe jeg havde på, men det var det heldigvis. Snart gled en kæmpe fisk fint ind over nettet efter en god fight, og nu kunne jeg for alvor se, hvor stor den var. Det var et fantastisk syn. Den var mega rund som en tønde. Den kom op i slyngen og så en tur på vægten, der viste, at min første 20kilo+ karpe var en realitet. Helt præcis vejede karpen 20,8 kg, så lige der var det sgu pænt svært at få armene ned igen. Resten af turen fik jeg et par fisk mere. I alt fik jeg 5 stk. på land, så det var mere end godkendt. Det vil være en tur, jeg kommer til at huske længe.

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

Femten kilo koncentreret karpe!

– Det var en onsdag eftermiddag, hvor Anders og Anders skulle på tur, fortæller – ja – Anders, som også hedder Christiansen til efternavn. – Vi skulle overnatte i to dage ved en sø, som vi havde været ved en gang før. Om aftenen satte vi stængerne, og så var det tid til en nat øl. 

– 01:00 lød der bip hos min vens bidmelder, og det var en fin græsser på over 13 kilo. Bum, så var vi i gang. Jeg vågnede ved 06:00 tiden, og ville lige se til mine rigs, da der ikke rigtigt havde været noget ved mine takler. Klokken 07:00 siger det biiiiiiiiiiiiip. ”Fuck Anders den er der, kom nu” – PANIK. Jeg tog stangen op, og kunne straks mærke, at det var en fin fisk. Anders var hurtig med nettet, og vi fik landet fisken, som var en 15,6 kilos spejler. Mine knæ rystede, og jeg var helt oppe at køre. Vi fik taget nogle billeder, og fik den sat ud igen, så var det sgu´en go tur. Der skete ikke så meget resten af dagen. Den sidste nat – igen ved 01:00 tiden – bippede det igen, og en fin spejlkarpe på 9,8 kg blev snart landet. Så alt i alt var det en fed tur med tre fine karper – og de to af dem var personlige rekorder. 

NB: Tidligere i dag kom redaktionen til at lægge et forkert foto på, som var af en mindre fisk. Fejlen er redaktionens og billedet er nu skiftet til den rette fisk. Vi beklager fejlen.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

Stubbetorps Antonia

– Stubbetorp er en lille sø i Blekinge med nogle temmelig store karper, fortæller svenske Rikard Bengtsson til Fisk & Fri. – Efter at have været blevet tilbudt medlemsskab i konsortiet i tre år slog jeg til og betalte medlemskontingentet for 2019. Jeg fik dog ikke fisket så meget som én eneste gang igennem året, for der er lang vej at køre for mig.

– I foråret 2020 bookede jeg fem dages fiskeri i juli, og kom heldigvis afsted på trods af, at turen hang i en tynd tråd på grund af mit arbejde. Jeg kom dog afsted ned til søen, og selvom jeg egentlig havde været der før, var jeg overrasket over hvor lille, stenet og lavvandet søen egentlig er. Facit på denne tur var magert, og jeg fik blot hug fra to små karper, hvoraf den ene blev mistet.

– Men – dette var blot begyndelsen på mit sats, og der gik ikke længe, inden jeg bookede nogle nye dage. Også den næste tur gik lidt trægt, men vin ven Toni Kuzele fik trods alt nogle karper samt en græskarpe i den modsatte ende af søen på tigernuts. Jeg ændrede derfor på min fodring, så der også var tigernuts på menuen. Jeg fiskede fuldstændig ”locked up” på stram baitrunner, og ved totiden på den sidste nat havde jeg et par bip på den ene bidmelder. Ud over det var der ingen bevægelse i hverken stang eller line. Jeg tvivlede lidt på, om der var hug, men da det gav et par bip til, besluttede jeg mig  alligevel for at give modhug. Og det fortrød jeg ikke, for der var en helt helt OK karpe i den anden ende.

– På grund af de mange sten og snags i vandet tog jeg den ret hårdt, og lod den ikke få så meget som én eneste centimeter line, indtil den cirklede rundt foran mine fødder, så jeg kunne løsne bremsen en anelse. Jeg tog pandelampen af og i det samme lavede den nogle voldsomme udløb både til højre og venstre for mig. Jeg skriger på Toni, som allerede er vågen, og som hurtigt kommer mig til undsætning for at hjælpe med at lande fisken. Jeg fik bare denne ene karpe, som hedder Antonia – på turen, men med sine stabile 20,6 kilo, så er det også mere end rigeligt til mig! One down, two to go… Der er endnu større fisk i søen!

 

drømmerejse iFish Travel

Hot Amanda frister over evne

– Så blev det ferie og tid til et par dage med stængerne, fortæller Thomas Svendsen. – Jeg ankom til søen tidlig mandag formiddag, hvor jeg ved ankomsten hurtig fandt et område, som klart skulle fiskes. Her startede jeg med at fodre område op med omkring 3 kilo blandet CFC Hot Amanda/Spicy Squid. Da det var gjort, blev min lille lejr slået op, og der blev bundet et par nye rigs, hvor det ene blev et pop up spinner rig med en Spicy Squid og det andet et ganske simpelt hair rig, som skulle fiskes med en snowman med Hot Amanda synkende/flydede boilies.

– Da jeg havde fået lagt taklerne, og aftenen kom, fodrede jeg igen, men denne gang meget koncentreret i det område, hvor jeg havde fodret tidligere. Her havde jeg lagt to takler. Mørket kom, og det samme gjorde det første run. Efter en udramatisk kamp kunne jeg lande en fin skæller på 10,5 kilo. Da jeg krøb i posen, blev der hurtigt run igen, men denne gang vandt fisken.

– Natten gik, og morgenen kom. Under morgenkaffen kørte den ene stang, og en hård kamp startede. Til sidst måtte den dog opgive, og ind over netkanten kom den. Det var en fin spejler, som trak vægten ned på hele 9,5 kilo. Tiden gik, og i dagens løb fodrede jeg igen området op, hvor jeg fiskede med 2-3 kilo blandede boilies fordelt med kasterøret.

– Om aftenen havde jeg et godt hug, men desværre røg krogholdet. Inden jeg havde set mig om, kørte den anden stang dog, og ind kom en igen en smuk rigtig fin spejler på 8,6 kilo. Efterfølgende havde jeg et par run mere, men dog uden at kroge fiskene. Morgenen kom og kaffen blev nydt med et stort smil på læben, for nu kunne jeg pakke sammen, tage hjem og være rigtig godt tilfreds.

Har du også været ude med medestængerne, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

Et vellykket gensyn

– Jeg har netop været ude ved endnu et af de gamle vande, som jeg fiskede, inden jeg indstillede karpefiskeriet for en del år tilbage, fortæller Martin Olsen. – Nu skulle det bare have et forsøg. Jeg havde besøgt vandet en uges tid forinden, for at se efter tegn på om de gamle fisk stadig var der, og i en aflukket vig på vestsiden af søen stod et par fine fisk, hvor de solede sig i solens varme stråler.

– Derfor var humøret højt, da jeg ankom til søen weekenden efter. Fiskene var igen at se i nærheden af samme vig, så en plads i buskadset blev fundet i fin kasteafstand til fiskene. Tre stænger blev lagt ud lige udenfor vigen. Den første døgn foregik uden nogen form for aktivitet på pladsen. og jeg valgte derfor at ændre strategi. Den ene stang blev derfor placeret helt ind i vigen, og det var åbenbart det, der skulle til, for op ad formiddagen, da solen rigtig fik fat, viste fiskene sig igen inde i vigen. Herefter gik der ikke længe, før hugget kom.

– Efter en fin fight kom en super flot spejlkarpe på 11,8 kilo sikkert i nettet. Karpen blev overlistet af CFC’s nye hook bait TwoTone – en super fed agn, som bl.a. gør det godt over en spredt fodring med boilies eller fisket som en single hookbait, hvor dens ydre skal giver et fantastisk duftspor, når den opløses, slutter han.

Har du selv været ude og lufte karpestængerne, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

Karpe på aborregrejet

– Den længe ventede fisketur til den store Achensee var endelig kommet, og jeg havde brugt det meste af ugen på at forberede grejet. Målet var geddefiskeri, men hvis vejret var for godt ville jeg gå efter de store aborrer i søen, fortæller danske Ole Nørskov der pt bor i Østrig.

– Vejrudsigten sagde høj sol, op til 30 grader og ingen vind. På denne sø er der op mod 20 meters sigt, hvilket gjorde det næsten umuligt at fiske efter gedderne. Derimod var vejret super til aborrefiskeri! Jeg satte derfor kursen mod en lille havn, hvor aborrerne normalt holder til. Til at starte med kastede jeg tæt på bådene, da aborrerne godt kan lide at gemme sig under dem, og det varede ikke længe før den første lille aborre huggede.

– Aborrerne var aktive, men der var desværre langt mellem huggene. Jeg blev dog underholdt af de mange karper og suder, som svømmede forbi i det spritklare vand helt tæt på båden. Karper mellem 5-15 kg svømmede rundt i stimer på 8-15 fisk, hvilket var et imponerende scenarie.

– Jeg forsatte aborrefiskeriet med en lille Astro Vibe, da aborrerne ikke reagerede på min jig. Det blev også til et par små aborrer, men dagens største overraskelse skete, imens jeg var ved at rulle Astro Viben ind. Helt tæt på båden ser jeg en større skygge følge agnen, og jeg når lige at tænke; kæmpe aborre – YES! Men skyggen viste sig at være en skælkarpe, som havde vist interessere for agnen. Rent instinktiv jiggede jeg agnen en enkelt gang, og karpen indhalerede agnen fuldstændig. Min lille Sportex Graphenon aborrestang kom i den grad på overarbejde, og bukkede et par gange helt sammen! Efter nogle korte udløb kunne jeg sikkert nette fisken, der viste sig at være en smuk skælkarpe på cirka 5 kg. Det var min første karpe nogensinde. Måske sightfishing efter karper med spinnegrej bliver den nye trend?

 

drømmerejse iFish Travel

Karpebonus på Nutty Crunch

– Karperne har været på leg mange steder, og det har gjort, at jeg har haft nogle ugers pause fra karpefiskeriet, fortæller Lasse Christiansen. – Men – nu er der de fleste steder kommet lidt ro på dem igen, så jeg har netop været ude at prøve noget nyt vand, som jeg har kigget på en del gange.

– Der var kommet en del grøde op, så jeg tænkte, at det helt klart måtte være et chod-rig, der skulle til for at knække nødden. Jeg lavede nogle små fodringer tre steder i søen med nogle hele og have boilies fra Vitalbaits, som jeg er ved at teste. Lørdag morgen fik jeg et screaming run, og efter en lang og hård fight kom der en flot, lang og mørk skælkarpe på 10,9 kilo i nettet. Det siger næsten sig selv, at jeg var meget glad og godt tilfreds med resultatet fra den nye sø. Fisken huggede på en 14 mm gul Nutty Crunch pop´up fra Vitalbaits.

Friluftsland
 

drømmerejse iFish Travel

En solid klods

Kevin Viborg og Kevin Kristensen har for nyligt været på et sats i et større offentligt vand. Her lykkedes det Kevin Kristensen at fange sin tredje PR på bare tre ture.

Men dygtige Kevin Viborg ville også lege med:  

– Viborgs stang gik klokken seks den første morgen, fortæller Kevin Kristensen. – Jeg blev vækket af, at han stod foran mit telt og meget insisterende spurgte: “Vil du lige nette den her”. Og det ville jeg da bestemt. Efter en hurtig veje- og fotoseance kunne vi genudsætte en flot spejler på 11,4 kilo.

– Efter fotoseancen, da vi begge sådan rigtigt havde fået øjne, fik vi en kop kaffe og snakkede om fiskeriet indtil da. Her kom jeg til at stikke lidt til Viborg med det faktum, at jeg faktisk havde en større PR end ham – til trods for, at jeg er relativt ny i gamet…” Hovmod står for fald, som man siger, og det var også tilfældet her. Der gik nemlig ikke mange sekunder før, Viborg fik et one-toner-take.

– Ret hurtigt inde i fighten var vi begge klar over, at der var tale om en stor fisk, som dog relativt udramatisk fulgte med ind og ned i netmaskerne. Vi fik vejet det store bæst og kunne konkludere, at Viborg ikke ville finde sig i ikke at have den største PR, for det havde han nu igen. Fisken vejede nemlig hele 14,5 kilo.

Den efterfølgende nat gav ikke noget, og da solen var kravlet godt op på himlen samt temperaturen igen begyndte at stige til tropiske højder, valgte 2 x Kevin, ganske tilfredse, at pakke ‘sydfrugterne’ og vende snuden hjemover. De to fisk blev begge fanget på Spicy Squid single hookbaits.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel