Kevin Viborg og Kevin Kristensen har for nyligt været på et sats i et større offentligt vand. Her lykkedes det Kevin Kristensen at fange sin tredje PR på bare tre ture.

Men dygtige Kevin Viborg ville også lege med:  

– Viborgs stang gik klokken seks den første morgen, fortæller Kevin Kristensen. – Jeg blev vækket af, at han stod foran mit telt og meget insisterende spurgte: “Vil du lige nette den her”. Og det ville jeg da bestemt. Efter en hurtig veje- og fotoseance kunne vi genudsætte en flot spejler på 11,4 kilo.

– Efter fotoseancen, da vi begge sådan rigtigt havde fået øjne, fik vi en kop kaffe og snakkede om fiskeriet indtil da. Her kom jeg til at stikke lidt til Viborg med det faktum, at jeg faktisk havde en større PR end ham – til trods for, at jeg er relativt ny i gamet…” Hovmod står for fald, som man siger, og det var også tilfældet her. Der gik nemlig ikke mange sekunder før, Viborg fik et one-toner-take.

– Ret hurtigt inde i fighten var vi begge klar over, at der var tale om en stor fisk, som dog relativt udramatisk fulgte med ind og ned i netmaskerne. Vi fik vejet det store bæst og kunne konkludere, at Viborg ikke ville finde sig i ikke at have den største PR, for det havde han nu igen. Fisken vejede nemlig hele 14,5 kilo.

Den efterfølgende nat gav ikke noget, og da solen var kravlet godt op på himlen samt temperaturen igen begyndte at stige til tropiske højder, valgte 2 x Kevin, ganske tilfredse, at pakke ‘sydfrugterne’ og vende snuden hjemover. De to fisk blev begge fanget på Spicy Squid single hookbaits.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This