– Efter en anden aflyst fiskeaftale i løbet af ugen, ja så blev turen lagt forbi Roskilde fiskeland igen, fortæller Erik Rasmussen. – Jeg havde haft okay fiskeri derude selv i den varme periode, så da der stod regn på vejrudsigten, håbede jeg selvfølgelig på godt fiskeri. Jeg bookede tre overnatninger og ankom tirsdag aften, så jeg kunne lige nå at få alle stængerne ud inden det blev mørkt. –

– Der var mange fisk at se rundt omkring, så jeg lagt mig til ro, og håbede, at jeg snart skulle på natarbejde. Men det blev først ved 5.30 tiden, at der kom et run på, og det var en fin skælkarpe på 10,8 kilo. – Kort efter kørte samme stang, og det var en spejler på 10,6 kilo. Nu var turen godt i gang, så det var bare ud på samme spot igen, og en lille halv timer efter var den gal igen. Denne gang kunne jeg godt mærke, at der var smæk for skillingerne, for der var en virkelig tung fisk i den anden ende. Den tog nogle tunge udløb, og jeg håbede bare så meget, at det nu også var en karpe jeg havde på, men det var det heldigvis. Snart gled en kæmpe fisk fint ind over nettet efter en god fight, og nu kunne jeg for alvor se, hvor stor den var. Det var et fantastisk syn. Den var mega rund som en tønde. Den kom op i slyngen og så en tur på vægten, der viste, at min første 20kilo+ karpe var en realitet. Helt præcis vejede karpen 20,8 kg, så lige der var det sgu pænt svært at få armene ned igen. Resten af turen fik jeg et par fisk mere. I alt fik jeg 5 stk. på land, så det var mere end godkendt. Det vil være en tur, jeg kommer til at huske længe.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This