WESTIN CUP 2026: EN SMUK HAVØRRED PÅ EN FANTASTISK FORÅRSAFTEN

I dag gik Niels Holger Johannesens havørreddrøm i opfyldelse på Sjællands nordkyst med 63 centimeter ren, sølvblank vildskab for enden af linen:

– Der findes øjeblikke i fiskeriet, som brænder sig fast for altid, fortæller han mens han – som du læser dette – stadig er på kysten og skal til at pakke sammen. – En af dem oplevede jeg i eftermiddags på nordkysten, hvor en tur med stangen udviklede sig til noget helt særligt.

– Forholdene var lovende, for der var let bølgegang, frisk vind og det helt rigtige skær i vandet – præcis sådan som man drømmer om, når jagten går ind på havørreden. Jeg fiskede koncentreret af – kast efter kast, og lod blinket arbejde tæt hen over bunden, hvor fiskene ofte står i sådanne forhold. Pludselig skete der noget uventet. Min agn satte sig fast i en sten. Jeg stod et øjeblik og overvejede situationen – skulle jeg trække til, eller forsøge at lirke det fri? Jeg gav et forsigtigt ryk, og til min lettelse slap det fri igen. Men i det samme – BUM! Stangen krummede voldsomt sammen, og linen blev flået af hjulet. Der var ingen tvivl: Fast fisk! Havørreden havde hugget i det sekund, agnen kom fri, og nu gik den direkte i et kraftfuldt udløb.

– Fisken kæmpede som en drøm. Den tog flere lange, seje udløb og forsøgte gentagne gange at søge tilbage mod stenene. Jeg måtte arbejde hårdt for at holde den fri og samtidig bevare roen. Hver gang jeg fik lidt line ind, tog den endnu et udløb – en klassisk nordkyst-fight, hvor intet er givet på forhånd. Efter en intens og nervepirrende kamp lykkedes det endelig at få fisken tættere på land. Med bankende hjerte og fuld koncentration gled den ind over det lave vand – en smuk, blank havørred.

Fisken deltager både i Westin Cup 2026, med chancen for at vinde en über sprød valgfri W6 stang sponsoreret af Westin – samt lodtrækningen om en GT-Getaway tur til Egypten for to personer sponsoreret af iFish Travel.

Læs meget mere om havørredfiskeri i artikelarkivet her – eller få det fulde overblik i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

FEMTEN FINE HAVØRREDER FRA FJORDEN

– Der har været stille på min front på det sidste, eftersom jeg har haft fire ture uden kontakt med fisk, lyder det fra den erfarne fjordfisker Kim Christoffersen. – Men sådan er kystfiskeri jo, og det gør de gode dage endnu bedre.

– Men – i dag vendte det heldigvis! Jeg landede 15 havørreder fra 45 til 64 cm, heraf to over 60 cm. Flere af fiskene leverede virkelig stærke fights, så det var en fornøjelse at mærke stangen arbejde igen, slutter han. Kim er i øvrigt startet som teamfisker fra Sixty Lures – og det var kystwobleren Crazy Cuda i farverne White Tobis og Motoroil, som viste sig ekstremt effektive under forholdene.

Tjek hvordan Kim griber sit havørredfiskeri i fjorden an på Fisk & Fris Youtube i denne video.

Du kan følge Kim på både Facebook og Instagram.

Kim deltager naturligvis i vores store lodtrækning om en fiskedrømmerejse – en GT-Getaway til Egypten med det hele sponsoreret af iFish Travel.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Her er en af de femten havørreder der faldt for Sixty Lures kystwobler Crazy Cuda.

Kim er netop startet som teamfisker for Sixty Lures – her med en af de mange havørreder fanget på Crazy Cuda.

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026 – HAVØRREDER OG EN FLOT REGNBUE PÅ GOTLAND

Den store svenske ø i Østersøen – Gotland – byder på et fantastisk kystørredfiskeri, der hvert år lokker mange danskere nordøstpå. En af dem der netop har været afsted er Jesper Petersen.

– Jeg har lige været på min første tur til Gotland, og det er bestemt ikke den sidste, fortæller han. – Det endte med en masse flotte havørreder og en enkelte undsluppen regnbue med hele finner. Den gav en fight som jeg vil huske i mange måneder. Alle fisk på nær regnbuen blev sluppet løs igen, efter de normale trofæ billeder, slutter han.

Læs alle vores store kysthavørredartikler i artikelarkivet her.

Beretningen deltager både i Westin Cup 2026 og i vores drømmerejselodtrækning om en GT-Getaway tur for to personer til Egyptens Røde Hav sponsoreret af iFish Travel.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: 72 CM BLANKFISK FRA STEVNS PÅ KYSTWOBLER

– Jeg havde egentlig ikke de store forventninger, da jeg tog en tur til Stevns forleden, fortæller Sebastian Osterkruger. – Jeg startede med at fiske et par forskellige pladser og fik heldigvis en fin havørred på omkring 55 cm, så dagen var egentlig allerede godkendt.

– Alligevel kunne jeg ikke helt lade være med at tænke, at jeg lige skulle prøve ét sidste spot. Jeg kørte derfor videre, selvom forholdene ikke var helt, som jeg havde håbet. Vinden var ikke optimal, og det føltes ærligt talt ikke som et sted, der ville give det helt store. Men man kender det – man giver det lige nogle kast alligevel. Og efter bare fire kast kom hugget.

– Det var tungt med det samme, og så tog den bare line igen og igen. Jeg stod nærmest bare og håbede på, at den ville blive siddende, mens den fortsatte sine vilde udløb. Det føltes som en evighed, før jeg endelig fik den tættere på. Da den kom ind i vandkanten, gik det først rigtigt op for mig, hvad det var for en fisk – 72 cm blankt sølv. Jeg stod bare og kiggede på den og kunne næsten ikke forstå, at det endelig var min tur. Alle de timer på kysten, alle de ture uden den store fisk – det hele kulminerede i det ene øjeblik. Det er præcis derfor, man bliver ved, slutter Sebastian, som du kan følge på @SAO_fishing. Fisken huggede på en 18 grams kystwobler i farven motoroil.

Se hvordan du fileterer din havørred, hvis den skal med hjem – i denne video på Fisk & Fris YouTube.

Beretningen deltager i både Westin Cup 2026 og vores store lodtrækning om en GT-Getaway tur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

 

Geddefeber

 

Se fighten af havørreden her

drømmerejse iFish Travel

DE BEDSTE FISKEPLADSER TIL HAVØRRED PÅ AMAGER

Fra jernbanebroen i nord til Kalvebod Bro i syd er der et langt stræk med indbydende havørredvand. At det ligger midt i bynært og er let at komme til er jo kun en bonus.

Amager er en ukendt perle for lystfiskere, hvilket er synd, for i en afstand på blot fem-ti kilometer fra Rådhuspladsen ligger nogle smukke og utroligt fine ørredrevirer med til tider både mange og store fisk.

 

AF ALLAN ZEUTHEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL

 

I GAMLE DAGE kaldte de den lorteøen, for det var her man kørte alt affaldet fra København ud. Men hvad de færreste ved er, at øen byder på flere suveræne havørredrevirer, der er lige til at gå til. Alle der har fulgt bare lidt med i det Københavnske fiskeri omkring sluserne ved Sjællandsbroen, ved at dette sted hvert år kaster mange ørreder af sig. Her er ikke kun tale om små iltre blankfisk på 40 centimeter. Nej, når efteråret sætter ind og kulden kommer snigende, trækker der masser af store sildeædere ind fra Køge Bugt og Øresund. De hygger sig vinteren over i det varme havnevand og sluserne har altid været et godt spot for de fisk. Det er en sikker plads, og det er jo fedt at fange en god storbyørred.

Men det er ikke den plads, jeg vil sælge dig kære læser, for den kender du jo sikkert. Nej jeg vil have dig til at kigge 500-1000 meter længere sydpå – nemlig ind i Kalveboderne (hvor der i årene 2022-25 er udsat store mængder af havørred årligt). Her har du et flere kilometer langt stræk, hvor der stort set aldrig er nogen, der fisker, men hvor jeg de senere år har fået en hel del fisk, specielt i betragtning af hvor få timer jeg egentlig har brugt der. Typisk har jeg bare stangen liggende bag bilen, og når jeg så har et par timer til overs, trækker jeg i en ekstra trøje, hvorefter den får en time eller to med taktikken: Et skridt et kast. Pludselig finder man dem, og så plejer der gerne at falde mere end én fisk.

 

Tradera

 

Et bombardaflåd og en lillerejeflue kan også være supereffektive når ørrederne går oppe i det lave langs sejlrenden og smovser sig i små byttedyr.

Et bombardaflåd og en lille rejeflue kan også være supereffektive når ørrederne går oppe i det lave langs sejlrenden og smovser sig i små byttedyr.

Amagerkanske havørreder

Min første tur til området foregik for blot to år siden. Dagen før havde jeg taget en cykeltur i det skønne naturområde Kalvebod Fælled eller Vestamager. I de senere år er det blevet til en vidunderlig naturperle med et rigt fugleliv samt græssende heste, køer og rådyr. På denne tur ser jeg pludselig det hele for mig. Jeg cykler langs dæmningen og kommer under Kalvebodbroen. Her må jeg bare op og lure på dette enormt smukke lavvandede område med Hvidovre Havn og Valbyparken for enden. Det er her, jeg opdager, at sejlrenden løber langs med dæmningen blot cirka 20 meter ude. Det er en oplagt motorvej for ørrederne i Køge Bugt, når de efter den første nattefrost søger mod ferskere og varmere områder inde i Københavns Havn. Vandet er også ferskere på grund af Harrestrup Å, som løber ud ved Valbyparken – samt udløbet fra søerne og kanalerne omkring Sjællandsbroen.

Dagen efter, en smuk december morgen, kaster jeg min lille kystwobler ud langs med sejlrenden for første gang. Taktikken er klar. Nu skal der søges noget vand af. Et skridt et kast. Og ikke noget med at skifte agn – nej jeg tror på, at man skal bruge en agn, man kender og stoler på. Den skal bare være i suppen så lang tid som muligt, så man med alle sanser kan fokusere på at spotte tegn fra ørred i området. Et par timer efter sidder jeg i bilen. Der var ingen hug eller det mindste tegn på ørred, men alligevel er jeg ikke i tvivl. Her stinker af løse blanke skæl – og hvor tit har jeg ikke prøvet at være på en af de kendte superpladser med 100% rigtige forhold, hvorefter man har kunnet konstatere, at ørreden bare ikke var hjemme.

 

1) Et par kondisko, cowboy bukserog en spinnestang er alt der skal til for at fiske dette område. Bemærk isen i baggrunden som kan være generende i den kolde periode, hvis den driver. 2) Et lille termometer som dette er smart til at holde styr på vandtemperaturen. En stigning på bare en grad eller to kan virkelig få ørrederne i hughumør.

1) Et par kondisko, cowboy bukser og en spinnestang er alt der skal til for at fiske dette område. Bemærk isen i baggrunden som kan være generende i den kolde periode, hvis den driver. 2) Et lille termometer som dette er smart til at holde styr på vandtemperaturen. En stigning på bare en grad eller to kan virkelig få ørrederne i hughumør.

Koden knækket til Amagers havørreder

Der går tre ture, før jeg får hul på bylden. Jeg maskinfisker. Tankerne er væk. Og så – smask! En ‘45 centimeter blankfisk vrider sig 20 meter ude. Minuttet efter smutter den desværre af krogen to meter fra mig. Men jeg er ligeglad. Jeg har ramt rigtigt og opdaget en ny kystplads. Fiskene er her, og få kast senere – smask! Igen vrider en fin blankfisk sig. Stangen krummer, og der ryger et par meter line af hjulet. Denne gang vinder jeg, og da jeg to timer senere sidder i bilen, har endnu en ørred måtte lade livet. Jeg føler det som en kæmpe sejr! En ny plads lige i baghaven er fundet, men hvorfor havde jeg ikke tænkt dette før? Jeg kører over Sjællandsbroen flere gange om dagen, og denne plads er kun en kilometer derfra. – Hvorfor dog gå over åen for at hente vand?

Selve pladsen strækker sig fra Sjællandsbroen ud til Kalvebodbroen – og måske videre. Jeg skal ikke bilde dig ind, at jeg har lært denne plads 100% at kende, men her skal du få de ting, som jeg føler jeg har fået svaret på. Jeg har fisket mest på det stykke, som ligger fra jernbanebroen og cirka en kilometer syd på. Længere nede åbner området sig, og det har jeg af en og anden grund ikke haft fidus til. Men når det er sagt, så har jeg også venner, der har fået fint med fisk her. Der er bestemt basis for at udforske dette område meget mere, og det undrer mig, at der ikke står 20 københavnere her og fisker hver dag!

De bedste fiskeforhold til amagerkanske havørreder

Strømmen spiller bestemt en afgørende rolle, men jeg har ikke kunne finde en rød tråd i, om det er en fordel med udadgående eller indadgående strøm. Jeg har fanget fisk under begge typer forhold. Jeg har en teori om, at der flyder lommer med ferskere og varmere vand rundt, som nogen gange kommer fra åen og andre gange kommer fra havnen. Sådanne lommer forestiller jeg må være attraktive for ørrederne i de kolde måneder. Men jeg har intet at have det i. Jeg har bare kunnet se, at ørrederne bevæger sig meget rundt – specielt når strømmen er stærk. Kunsten er i høj grad at finde fiskene. Men når først de er fundet, så plejer det at gå godt. Jeg kan ikke huske, at jeg har set fisk uden at få hug.

Vinden har selvsagt også indflydelse. Hårde vestlige og sydlige vinde presser ofte ålegræs ind i området, hvilket kan umuliggøre fiskeriet. Men samtidig er den hårde strøm også med til hurtigt at rydde op, da disse vinde ofte har varme med sig, er det ikke nødvendigvis en grund til at blive hjemme.

Som ved alt andet vinterfiskeri, kan de små skift i vejret betyde rigtig meget – og her vil vi gerne have varme. Så hold øje med om temperaturen stiger et par grader Det er noget, som kan få ørreden til at lege med – ligesom en pludselig hård nattefrost ofte lukker næbet på dem.

 

Forfatterens favorit tilspinnefiskeriet her er en Salty kystwobler, her i farven Green/Pearl.

Forfatterens favorit til spinnefiskeriet her er en Salty kystwobler, her i farven Green/Pearl.

 

Daiwa Open 2025

 

Sådan fisker jeg efter havørred på Amager

Fisketeknikkerne er simple. Denne plads er for mig et sted, hvor jeg lige tage et par timers frikvarter fra dagens stress. Derfor er det vigtig for mig, at jeg hurtigt er i gang og ikke skal bruge tid på en masse forberedelse. I min bil har jeg typisk min syv fods stang, et par vandrestøvler – samt en æske med kystwoblere og nogle ophænger fluer. Det er alt, hvad jeg behøver. Skal jeg være rigtig avanceret, så har jeg min cykel med.

Jeg bruger næsten altid den lille Saltic wobler på 18 gram. Dels fordi jeg ved, at den virker 9 ud af 10 gange. Dels fordi den kan fiskes langsomt med små nøk og spinstop. Og da jeg fisker i den periode, hvor vandet er koldt, er det vigtigt, at der ikke er for meget speed på agnen. Undtagelsen kan være en varm periode eller i marts, hvor varmen er begyndt at melde sig. Men et godt råd er at, hvis du har en følger som ikke hugger så sæt farten op på agnen. Det er ofte det som skal til. Desuden skal der en ophænger på. Jeg vil tro jeg får ca. halvdelen af mine hug på ophængerflue, så det siger sig selv at jeg husker at binde en på. Min favoritflue til dette er Honey Shrimp. Jeg har en ven som altid bruger bombarda og flue på pladsen, og han har bestemt ikke mindre held en mig – så det er også en mulighed. Han bruger i øvrigt samme flue.

Vinterørred langs Amagers kyst

Når kulden sætter ind i november og december søger mange ørreder mod ferskere og varmere vand. Kalvebod har begge ting – varmt vand fra havnen og fersk fra åen og søerne. Mit fiskeri har altid startet i den periode hvor den første frost melder sig. Det kan være specielt godt, hvis man har en periode med frost, hvorefter vejret skifter til mildere vejr med varmegrader. Det elsker de blanke.

Der er ingen tvivl om, at hele Københavns Havn og altså også Kalveboderne, rummer en masse ørreder vinteren igennem. De vil, når den første forårs varme melder sig, søge ud mod Køge Bugt og Øresund. Det er måske i den periode, at fiskeriet kan være vildest. Her snakker vi ofte marts måned. Men jeg ved, at der hvert år under hornfiskeriet ved Sjællandsbroen i maj, stadig bliver taget fine blanke ørreder, så nogen bliver i området. Hvem ved? Måske er de der året rundt. I øvrigt byder hele dette træk på masser af hornfisk, – men det er en helt anden historie, hvor jeg også kan tilføje ål, aborre og rimter i sommermånederne.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011

Se Fisk & Fris video om de ørredudsætninger der har kørt i adskillige år i netop dette område.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: FLOT HAVØRRED HUGGER PÅ SØMMET

Der bliver fanget fint med fisk derude på kysterne – blandt andet af Bjarke Jensen:

– Dagen startede med god vind, lidt bølger og grumset vand, fortæller han. – Efter en times fiskeri havde jeg haft en 50cm havørred og en mindre fisk. Der var en del ålegræs i vandet, men det slog mig ikke ud, for forholdene så godt ud, så jeg vidste, at der ville kunne ske hvad som helst – og at en potentiel god fisk kunne hugge anytime. Efter to timer kom der da også et rigtigt godt hug og så startede det.

– Den pæne fisk, som du ser på billedet, tog hårdt fat og rev godt med line af hjulet, og fighten varede 7-9 minutter med masser af udløb. Fisken, som var svær af lande, har nok været lidt ove de tre kilo. Den smukke fisk, som huggede på Westins Sømmet i rød/sort 28 gram, svømmer videre med de andre, slæutter han.

Fisken er tilmeldt både Westin Cup og vores store drømmerejselodtrækning, der er sponsoreret af iFish Travel.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: EN HAVØRRED, DER SRANG FOR SIT LIV

Fiskeriet derude på kysten er redhot lige nu, og vi får løbende mange meldinger om rigtig fine fisk.

Vandtemperaturen er en del steder kun 2-4 grader, men på store dele af kysterne ud mod Kattegat er der dog 4-6 grader i dag, så foråret er på vej med hastige skridt. Og – flere steder er der nu spottet store mængder af tobis, hvilket betyder, at vi nærmer os den tid, hvor blink og kystwoblere for alvor skal frem af æsken. En af dem, der har været ude at svinge stangen er Jørgen Saabye Andersen, der fangede denne fine havørred på 50 centimeter og 1,3 kilo. Den kæmpede godt for sin frihed, og gav en god fight, hvor den sprang ud af vandet to gange, fortæller han.

Læs meget mere om havørredfiskeriet langs kysten i artikelarkivet her.

Få det fulde overblik over kystørredfiskeriet i bogen ”Havørred – Refleksioner på kyste”, som du kan købe her (REKLAME).

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

JAGENDE SÆL BETØD PLADSSKIFT – OG DEN SMUKKESTE ØRRED

– Fiskeriet startede egentlig fint, men allerede efter 10 minutter gik vandet fuldstændig amok, fortæller Mads Davidsen – prostaffer for Savage Gear. – En sæl var gået på jagt efter havørrederne, og det tog – som forventet – toppen af fiskenes bidelyst. Efter lidt tid begyndte fiskene dog at vise interesse igen, og jeg fik en super flot havørred på 64 cm. Derudover fik vi flere fisk, og et par stykker over halvmeteren.

– I løbet af dagen var sælen inde og jage flere gange, så det var lidt en blandet fornøjelse. Sidst på eftermiddagen kom den igen og jagede helt vildt, og så forsvandt troen lidt på pladsen. Jeg besluttede derfor at flytte mig, få vasket lidt line og fiske nyt vand af – i håbet om at finde fisk, der ikke havde været presset af sælen. Og det lykkedes heldigvis.

– Efter noget tid kom jeg til et hotspot og lagde et kast hen over noget lavere vand. Halvvejs ude i indspinningen sagde det “SMASK”. Jeg kunne med det samme se, at det var en god fisk – men ikke hvor god. Fisken rullede en del i overfladen, så jeg forsøgte at presse den ned i vandet, hvilket lykkedes. Pludselig kom den direkte mod mig, men valgte så at svømme udenom – og der kunne jeg se, at den var godt over de 70 cm!

– Efter en fed fight fik jeg den i nettet – og hold da op en fisk. Stor, stærk og virkelig smuk. Den målte hele 75 cm og vejede på den gode side af 4,7 kg. Det er en fisk, jeg sent vil glemme. Efter et par billeder fik den sin frihed igen, og jeg stoppede fiskeriet – fuldstændig mættet af oplevelser, slutter han og tilføjer, at det var en sort/rød Zerling, der gjorde udslaget.

Du kan følge Mads på Instagram eller TikTok

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: SANDY ANDY SLÅR TIL IGEN

– Havørreden havde fulgt med helt ind efter blinket, men der sad græs på, fortæller Niklas Petersen. – Den blev roligt stående omkring en meter bagved. Efter et ihærdigt forsøg på at få det mest genstridige stykke græs af, så jeg den svømme ud igen.

– I håbet om at udløse hugget, gennemfiskede jeg stykket grundigt, men da der ikke længere var interesse, skiftede jeg til en rød/sort Sandy Inline kystwobler fra Westin – Jeg kastede igen ned langs kysten, hvor jeg lige havde fisket. Bang! Så sad den der midt mellem store sten og blæretang, hvor den rullede og sprang. Jeg spurtede ned ad kysten, mens jeg prøvede at følge med på hjulet. Da jeg kom ned på sandet og væk fra stenene, gav jeg den lidt løsere bremse — og så skal jeg love for, at den kom afsted. Super fed fight. Den fine havørred var 65 cm.

Fisken deltager i Westin Cup 2026, med chancen for at vinde en mega sprød valgfri W6 stang til en værdi af op til 3.000 kr+ sponsoreret af Westin.

 

Daiwa Open 2025

 

drømmerejse iFish Travel