WESTIN CUP 2026: FINE HAVØRREDER FRA SKÅNE

Skåne og Blekinge byder på et super godt kystørredfiskeri, hvor snitfiskene er lidt større end de fleste steder i Danmark. Netop derfor valfarter havørredfiskere til området – blandt andet tyske Robert Helm, der lige har været et smut derovre.

– Samlet set var fiskeriet ret udfordrende på grund af det stadig relativt kolde vand og vejret. Ikke desto mindre lykkedes det os at fange et par fine fisk, da vi først fandt fiskene. Blandt andet fangede Christian havørreden nedenfor på en Polar Magnus, som straks blev genudsat. Den fine blankfisk, som du ser ovenfor, fangede jeg med bombarda og en Polar Magnus på en L-rig fisket med en størrelse 14 trekrog. Den havde virkelig et fantastisk rødt kød og bliver det kulinariske højdepunkt til vores påskefrokost, slutter han.

Du kan lære meget mere om fiskeriet i Skåne i en ny video på Fisk & Fris YouTube, der bliver publiceret om et par dage. Her vil Kristian Thorsen fra Grejxperten, der kender området virkelig godt – give dig en masse inspiration og tips – samt gode eksempler på et par rigtig fede pladser. Husk at abonnere på kanalen, så du får notifikationer, når der kommer nye film fra Fisk & Fri.

Hvordan du fisker med L-rig og rørflue kan du læse om i Jens Bursells afsnit ”De sidste 50 %” i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan køber her (REKLAME).

 

Daiwa Open 2025

 

 

Roberts ven Christian genudsætter en af turens havørreder taget på flue. Øverst Robert med sin fine havørred taget på rørflue og L-rig.

Roberts ven Christian genudsætter en af turens havørreder taget på flue. Øverst Robert med sin fine havørred taget på rørflue og L-rig.

 

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: SUPER HAVØRREDFISKERI PÅ ØLAND

Den østsvenske ø Øland i Østersøen er et paradis for kystfiskere – og lige nu er en del danskere derovre. En af dem er hardcore kystfiskeren Thierry Du Brail, der satser en hel måneds fiskeri derovre.

– Jeg er nu tilbage på Øland efter en fantastisk sæson i 2025, fortæller han. – I dag holder vinterens frost stadig sit tag på trods af forårets solskin. I morges var jeg tidligt oppe for at fiske i en spændende vig med leopardbund med masser og klipper og to meters dybde. Jeg gled ned i det kolde vand på kanten af plateauet med gode forventninger, men til min store overraskelse krævede det faktisk blot tre kast, før en stærk fisk huggede stenhårdt, og trak masser af line af samt hoppede helt fri af det klare vand tre gange. Efter en massiv fight viste det sig at være en 76 cm lang og super flot havørred, og for at det ikke skal være løgn fik jeg også en havørred på 67 centimeter lidt senere samme dag! Øland er bare magisk, slutter Thierry, der efter redaktionen modtog dette har fået tre andre fine blanke på 60, 64 og 65 cm – plus det løse. Følg med på fiskogfri.dk, hvor Thierry løbende sender flere beretninger fra sit marathon fiskeri efter storørred på Øland.

Thierry deltager både i Westin Cup 2026 – samt den store drømmerejselodtrækning om en GT-Getawaytur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.

 

Daiwa Open 2025

 

 

Et par af Thierrys yndlingsblink - i midten hans egen specialfarve lavet af hans ven Kim.

Et par af Thierrys yndlingsblink – i midten hans egen specialfarve lavet af hans ven Kim.

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: FANTASTISK NY PR-HAVØRRED FRA MØN

På trods af et lidt køligt og blæsende vejr, så summer det af forår derude på kysterne. Vi har netop fået en dugfrisk rapport ind fra Nick Colding Nielsen:

– Vi startede turen på Møns sydkyst, og her fik vi flere fisk omkring målet, fortæller han. – Forholdene var gode med pålandsvind og stærk tværgående strøm, hvilket er helt optimalt efter min mening, når der skal vælges kystpladser. Men snart skulle vi videre til næste plads. Valget faldt på Møns nordkyst, og her skulle jeg opleve fiskeri under forhold, som strider imod, det som jeg søger efter på kystpladserne. Vi kom nemlig ned til pladsen, og vandet er helt blikstille – uden så meget som et strejf af vind eller strøm. – Dette kommer ikke til at give fisk, tænkte vi, man nogle gange skal man jo bare give det en chance.

– Efter noget tid på pladsen, så min fiskemakker en fisk bryde overfladen og kastede til den – og bang – så var en 69 cm stålblank havørred snart på land. Herefter gik vi cirka 30 meter videre hen og hurtigt, så vi begge to en fisk bryde overfladen igen. Med vildskab i øjnene lavede vi begge et kast i retning af fisken, og ramte lige ved siden af hinanden – nærmest i hovedet på fisken. Jeg nåede lige to omgange på hjulet, og så havde en sur hunfisk taget min 15 grams kystwobler. Fighten var i gang. Den flotte havørred tog flere store udløb, og bremsen blev presset, for det var virkelig en god fisk, som var fri af vandet en enkel gang. Og her var vi ikke i tvivl om, at den var meget stor.

– Med rystende hænder fik vi den landet – samt målt og vejet til 76 centimeter og 5,10 kilo. En perfekt sølvblank overspringer sølv og en ny PR. Den gamle blev slået med 8 cm og næsten 2 kilo, slutter han og tilføjer at fisken både skal være med i Westin Cup 2026 og drømmerejselodtrækningen om en GT-Getaway tur for to sponsoreret af iFish Travel.

 

Hvidovre Sport

 

havørred

havørred

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: EN BORNHOLMSK HAVØRRED I RØRTE VANDE

Masser af danskere har de sidste par dage været ude at nyde foråret langs kysterne, og en af dem er Martin Rønne-Nielsen.

– Jeg nyder påsken i et sommerhus på Bornholm, hvor der også blev tid til nogle ture på kysten nedenfor, fortæller han. Der var gang i vandet og en del møg derude, men efter kun 20 -25 minutters tid steg en flot havørred op i det grumsede vand, kort før stangspidsen, og hamrede hårdt til mit blink. Jeg blev noget overrasket, da jeg ikke havde set den, hvorefter det blev en kort og intens fight, slutter han og tilføjer, at den fine fisk var 3,3 kilo og 66 cm.

Har du selv oplevet noget spændende derude med fiskestangen, så send os et par linjer og nogle fotos, så du som Martin kan deltage i både Westin Cup 2026 samt Fisk & Fris store fiskedrømmerejselodtrækning sponsoreret af iFish Travel med en GT-Getawaytur til Egypten for to.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: HAVØRRED – NÅR NETTET BARE IKKE HELT ER STORT NOK

– I dag gik alt op i en højere enhed, da jeg var ude på hjemmebanen ved sommerhuset, fortæller Niels Ellemose Lindvig. – Jeg havde fisket godt 20 minutter, da jeg fik et par små følgere efter blinket. Jeg tænkte, at det måtte være en stime derude et sted, så jeg kastede i vifteform, indtil vandet pludselig eksploderede helt ude i kastet.

– Jeg kunne med det samme se og mærke, at det her var en voldsom fisk. Og så begyndte en intens og nervepirrende fight. Det blev til 10-12 minutters tovtrækkeri og flere spring ud af vandet. Der var to gange, hvor den gik om tangbuske, men det hele holdt. Det er sjældent, at nettet er for småt, men den her fisk var af så grov kaliber, at det lignede et billigt børnenet fra købmanden

-. Havørreden var PR på 78 cm og 4,92 kg. Jeg får nok ikke armene ned lige foreløbig, selvom der meldte sig lidt syre sidst på fighten, slutter han og tilføjer, at fisken skal tilmeldes både Westin Cup 2026 og iFish Travels fiskedrømmerejselodtrækning på Fisk & Fri. Den flotte havørred huggede på en godt slidt Silling på 17 gram i Sølv.

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

KYST: HAVØRRED PÅ BALANCEFLUE OG STRIKEINDIKATOR

Med balanceflue og strikeindikator imiterer du med din kystflue de hypnotisk lokkende vippebevægelser, der er årsagen til, at vertical jigging er så hamrende effektivt. 

Især når vandet er koldt, fiskene hugger forsigtigt og det rusker godt på kysten, så kan der være mange ekstra fisk at hente ved at fiske din flue under en lille strikeindikator – og lade bølgerne give fluen det liv den skal have.

 

AF BO NETTELBLADT

 

FLUEFISKERI med strikeindikator gør det lettere at se, når fisken har taget fluen. Fluefiskeriets svar på flådmede anvendes først og fremmest til nymfefiskeri i strømvand, men hvorfor egentlig begrænse sig til ferskvandsfiskeri. Ideen til ‘at anvende strikeindikator i saltvand fik jeg første gang, efter jeg havde fisket med flue i en norsk saltstrøm efter sky havørreder. Og på vejen hjem i bilen slog det mig – hvorfor prøvede jeg ikke med strikeindikator?

Vel hjemme beslutter jeg mig at prøve med en strikeindikator af skumplast til mine hjemlige havørreder, og mod mine forventninger viser det sig, at det går rigtig godt med kastene. Den strømlinede indikator giver ikke særlig meget luftmodstand, og den vejer næsten intet. Men – at kaste rigtig langt er ikke specielt interessant, da jeg jo også gerne skal kunne se indikatoren.

 

Friluftsland

 

Bo Nettelbladt med en finkystørred taget på strikeindikator og balanceflue.

Bo Nettelbladt med en fin kystørred taget på strikeindikator og balanceflue.

 

Med strikeindikator og balanceflue til kystens ørreder

Jeg vælger to tangloppeimitationer i forskellige farver. To fluer øger naturligvis muligheden for kludder, men det er dog relativt let at undgå, hvis man kaster lidt kortere og med lidt større linebuer. Tafsspidsen har jeg bundet i krogbøjningen på ophængeren. Jeg tager en kop kaffe i solens sidste stråler, hvorefter jeg lægger et kast i overgangen mellem tangbæltet og sandbunden. Men kaffe sætter som bekendt gang i systemet, og jeg bliver simpelthen nødt til at lade vandet. Jeg lægger min stang på stenene og ruller vaderne ned, mens jeg holder et vågent øje med indikatoren, der vugger i bølgerne. I det bløde, men stærke aftenlys er det let at se indikatoren.

Et øjeblik kigger jeg ned, for at trække vaderen op, og da jeg kigger op er flåddet væk. Jeg kaster mig frem og løfter stangen. Sekundet efter mærker jeg vægten af fisken og kan nyde, hvordan den pisker overfladen til skum med sin sølvblanke hale. Indikatoren har fisket fluen, og bølgerne har givet den et perfekt bevægelsesmønster, men fighte fisken, det må jeg trods alt gøre selv.

Langsomt indtag rimer godt på strikeindikator

Koldtvandsfiskeri med fluestangen på kysten er ofte ensbetydende med en meget langsom indtagning. En langsom handtwist med små pauser og et par ekstra ryk for at gøre opmærksom på fluen er ganske tit den simple indtagningsteknik, der skal til for at få succes. Og med en indikator på linen er det let at se, hvis fisken tager fluen i en af pauserne.

Lige præcis den visuelle indikation er særlig vigtig ved langsomt indtag, hvor du let misser fisk, fordi fisken når at spytte fluen, inden du overhovet når at mærke den ordentligt. Det sker ikke nær så tit med en strikeindikator. Fisken mærker ingen modstand og svømmer ofte bare stille og roligt afsted med fluen. Men – du skal have fuldt fokus på flåddet, for det er også let at bomme en fisk, hvis ikke du gør modhug med det samme. Det er ren yoga! Kigger du op for at spejde efter fisk eller andet, er det derfor en god idé at øge indtagningshastigheden for ikke at bomme fisk, mens du kigger væk fra flåddet.

 

Kombinerer du indikatoren medto fluer, skal der kastes blødt og med åbne buer for at undgå kludder.

Kombinerer du indikatoren med to fluer, skal der kastes blødt og med åbne buer for at undgå kludder.

Bølger og strøm giver fluen liv i den rette dybde

Under praktisk fiskeri vil vekselvirkningen mellem pauser og indtag samt bølgetoppe og bølgedale gøre, at fluen bevæger sig langsomt lokkende op og ned igennem vandet. Denne bevægelse virker ekstremt lokkende i koldt vand – samt når fiskene fouragerer på tanglopper. Når det bliver aften efter en solrig dag, vil man ofte kunne se mange aktive tanglopper i det frie vand, og her kan det være rigtig giftigt at fiske to tanglopper under indikatoren.

Bølger og strøm er som sagt med til at give fluen den helt perfekte bevægelse, og du kan faktisk fiske fluen hamrende effektivt i hel fri drift. Men – det at kombinere fri drift med et effektivt modhug kræver selvsagt, at du formår at undgå en kæmpe linebue. Skumle blæsende dage er derfor rigtig gode forhold til denne teknik, der er som skabt til fiskeri med flydeline.

Fiskene går ofte tæt på land, og lysforholdene gør det let at holde øje med indikatoren. Faktisk forstærkes indikationen af forsigtige nap med denne teknik markant, når der er bølger, fordi flåddet dykker ud af syne, hvis fisken står helt stile med fluen, idet en bølgetop passerer.

 

Geddefeber

Sådan binder du Spiggy Balance balancefluen:

1: Klip et 2 centimeter langtstykke skum i en tykkelse som passer ind i et mylarrør str. large. Monter den på en nål, som fastsættes i stikket.

1: Klip et 2 centimeter langt stykke skum i en tykkelse som passer ind i et mylarrør str. large. Monter den på en nål, som fastsættes i stikket.

 

2: Bind 30 mm langt marabou oglidt flash i foamens ende og afslut med et halvstik og en dråbe sekundlim.

2: Bind 30 mm langt marabou og lidt flash i foamens ende og afslut med et halvstik og en dråbe sekundlim.

 

3: Fugt marabouen med vand ogform den til en smal spids.

3: Fugt marabouen med vand og form den til en smal spids.

 

4: Tråd en 20 mm stump mylarslange(large) over marabouhalen og fæst den ved halens rod. Læg et par halvstik eller whip finish og klip tråden af.

4: Tråd en 20 mm stump mylarslange (large) over marabouhalen og fæst den ved halens rod. Læg et par halvstik eller whip finish og klip tråden af.

 

5: Vrid vrangen ud på mylarslangenog tilbage over foamen. Tag nålen ud.

5: Vrid vrangen ud på mylarslangen og tilbage over foamen. Tag nålen ud.

 

6: Sæt et conehead på enkortskaftet krog og monter den i stikket. Belast evt. yderligere med kobbertråd. Andre former for belastning fx kuglekædeøjne kan også anvendes. Fæst mylar/foam halen.

6: Sæt et conehead på en kortskaftet krog og monter den i stikket. Belast evt. yderligere med kobbertråd. Andre former for belastning fx kuglekædeøjne kan også anvendes. Fæst mylar/foam halen.

 

7: Lav en lille forkrop af kaktus- eller normal chenille – eller bind evt.et hackel over kroppen nærmest hovedet, hvilket giver en flue, der dykker lidt langsommere.

7: Lav en lille forkrop af kaktus- eller normal chenille – eller bind evt. et hackel over kroppen nærmest hovedet, hvilket giver en flue, der dykker lidt langsommere.

 

Vertikalt med balanceflue

Vertikalfiskeri med fluen er også en giftig mulighed. Det er tidligt på foråret, og jeg har igennem et stykke tid testet indikatorteknikken, men har savnet én ting: En større flue der imiterer småfisk som fx hundestejler og brisling. Med mig har jeg derfor min nye balanceflue, der er inspireret af vertikalfiskernes super effektive softbait-teknik. Balancefluen, som jeg har designet specielt til dette fiskeri, er belastet fortil for at dykke mod bunden, men forlænget bagtil med skumplast, for at den kan holde sig vandret, når den hænger stille under flåddet.

Balancefluen vil altså ligge og vugge mellem vandret og skråt neddykkket, hvorved den får præcis de lokkende bevægelser, der er med udløse hugget fra sløve og vintertræge sandart. Klokken er to om eftermiddagen, og det er ved at være tid til den korte hugperiode, som der ofte er på dette tidspunkt. Et fragtskib passerer og jeg skynder mig lidt op på lavere vand, så jeg ikke risikerer at blive indhaleret af en stor dønning.

Mit blik følger opmærksomt indikatoren, der nu nærmer sig stenene langs kanten af det lille rev. I det samme kommer dønningen og giver ekstra liv til fluen. Jeg tager tre korte indtag og lader herefter fluen fiske af sig selv igen med hjælp fra efterdønningerne. Og da den næste dønning passerer sker der noget. Det giver et ryk, og indikatoren forsvinder skråt ned i vandet modsat dønningernes bevægelsesretning. Jeg giver et kort modhug, hvorefter overfladen eksploderer, mens fisken pisker ud mod dybere vand. Fisken pløjer afsted næsten lige så ustoppelig som fragtskibet derude. Det er en god fisk.

Jeg forsøger at få linen til at glide så jævnt gennem fingrene som muligt, indtil løslinen omsider er stram og jeg får bedre mulighed for at få fisken under kontrol. Men i det samme forplanter et kraftigt ryk i stangen sig til hjulet. Det føles næsten som at få et stød, og da jeg kigger ned ser jeg til min forskrækkelse at linen har fået fat om håndtaget. Sekundet efter er både fisken og fluen væk… Jeg er fortvivlet over, at have mistet den store fisk, men en ny form for kystfluefiskeri er født – og jeg har nu en specialflue til netop dette koncept: Spiggy Balance!

 

Hvis indikatoren ønskes monteretfast, gøres det lettest på denne måde.

Hvis indikatoren ønskes monteret fast, gøres det lettest på denne måde.

Sådan rigges balancefluen op

Fast indikator: Fæst 50-100 cm tippet med en dobbelt uniknude og efterlad 10 cm af tampene fra knuden. Træk indikatoren op over knuden og en af de to tampe. Bind derefter de to tampe sammen over indikatoren, så den bliver siddende.

Flytbar indikator: Lav en stopknude på forfanget. Før den ene tamp igennem indikatoren og bind de to tampe sammen omkring den – præcis som ovenfor. Monter din balanceflue i en fast løkke – fx Rapalaknuden. Det er vigtigt, for at fluen kan få fuld bevægelsesfrihed.

 

Sådan laver du din egen strikeindikator til fiskeri med balanceflue.

Sådan laver du din egen strikeindikator til fiskeri med balanceflue.

Lav din egen strikeindikator

Færdiglavede strikeindikators kan købes i de fleste butikker, men du kan også købe dem selv. Det er vigtigt, at du tydeligt kan se indikatoren i bølgerne, og at den er så stor, at den kan holde sig flydende med en belastet balanceflue, selv når bølgerne trækker i fluen. Hvis ikke den kan det, så fisker den ikke effektivt, og du mister kontrollen over situationen. Normalt rækker det med en indikator, der er 2 centimeter lang. Sådan gør du:

Form et stykke skumplast til en 20 mm lang rektangel og lav et hul igennem den med en dubbingnål. Træk skumplasten på et tyndt grillspyd af bambus, hvorefter du snitter skumplasten strømlinet i begge ender med skalpel og sandpapir. Træk bambuspinden ud. Bland lidt hurtigttørrende epoxylim, put det på et plastrør og træk røret med limen ind i skumplasten. Træk røret frem og tilbage, så indersiden af hullet i skumplasten beklædes med lim. Før et smalt plastrør ind. Bland epoxy med flourscerende farvepulver og dæk indikatoren med dette. Skær enderne af plastrøret med skalpellen, og check at der ikke sidder limrester i røret, inden limen er tør.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

EN FLOT FJORDØRRED PÅ KYSTWOBLER

– Dagen startede intenst, da jeg fik kontakt til et massivt svin på den gode side af 80 cm helt ude i kastet, fortæller Kim Christoffersen. – Desværre sprang den fri af vandet – og rystede krogen. Væk var den.

– Min makker fik hurtigt revanche med en mindre fisk under 40 cm, og en halv time senere valgte vi at skifte plads. Det skulle vise sig at være en god beslutning. Kort efter kroger jeg nemlig en solid fisk omkring de 60 cm, mens min makker igen lander en undermåler. Vi bliver på spottet, da der tydeligvis er aktivitet, for flere kontakter afslører, at fiskene er der. Pludselig smækker stangen sammen med et brutalt ryk tæt på mig. Hugget er hårdt og kontant, og fisken tager straks line. Efter en intens fight kan jeg endelig lande den – en stærk havørred tæt på 70 cm. Det var en dag med både op- og nedture, men også med de øjeblikke, der gør det hele værd. Alle fisk blev fanget på en Crazy Cuda i farven motoroil. 

Beretningen deltager i vores fiskedrømmerejselodtrækning sponsoreret af iFish Travel, hvor den heldige vinder får en GT-Getaway tur til Egypten for to. Jo flere fangstrapporter med en god tekst på 6-15 linjer man indsender, desto ”flere lodder har man i hatten”, når der trækkes lod til januar 2027. Læs om årets fiskedrømmerejse her.

Se hvordan Kim griber fiskeriet i fjorden and om foråret i denne video på Fisk & Fris YouTube.

 

Hvidovre Sport

 

Kim Christoffersen med endnu en fin havørred fra fjorden.

Kim Christoffersen med endnu en fin havørred fra fjorden.

drømmerejse iFish Travel

80 CM+ BLANK HAVØRRED VINDER SD CUP FORÅR 2026

– Den store SD Cup Forår 2026 sponsoreret af Sport Dres blev her weekenden afviklet over tre dage, og man kunne deltage på samtlige kyster i hele Danmark, fortæller arrangøren Bo Teichert.

– Der var 152 deltagere, hvoraf 11 var i Ungdomsrækken. I alt var der 24 præmier fordelt med 7 præmier til hovedkonkurrencerne for voksene og ungdom, og de resterende 17 var traditionen tro lodtrækningspræmier, så man selv uden at fange fisk kunne vinde en præmie. 28 fisk blev indvejet online, og fredag på førstedagen, kom der meget tidligt samt hurtigt mange og meget store fisk ind. Jeg troede faktisk, at det ville blive voldsomt med antallet af fisk, men det tog dog noget af i løbet af lørdagen, og om søndagen var der vel maksimalt tre online indvejninger. Når der kommer så store fisk ind så tidligt, tænker man, at det her kan blive til hvad som helst, men vinderfisken var som sådan aldrig i fare for at blive slået, for det var en voldsomt stor havørred.

– Hovedkonkurrencen og dermed vinderen af SD Cup Forår 2026 pokalen, blev således vundet af Stefan Hemmingsen med sin 81,5cm store og 6,15kg tunge havørred (ovenfor), som iøvrigt er hans nye PR. Hans tidligere PR var på 58cm, så det var noget af en weekend, han valgte at tage den store kleppert på. Udover SD Cup pokalen vandt han selvfølgelig 1. præmien, som var et Daiwa Exist hjul og en Westin W10 spinnestang efter eget valg af størrelse fra vores hovedsponsor Sport Dres.

– I Ungdomsrækken blev vinderen Emil Kirkegaard (nedenfor) med sin havørred på 49cm. Der skal lyde et kæmpestort tillykke til dem begge samt alle de andre 22 vindere – plus de mange deltagere, der havde fundet vej ud til kysten, hvor de hyggede med familie, venner eller bare gik solo og nød fiskeriet. Alt i alt har det været en rigtig fin SD Cup Forår. Team SD Cup, vil gerne sige kæmpe stor tak til alle deltagere, men også tak de virkelig gode sponsorer, som har gjort en stor forskel for konkurrencen. Tusind tak for denne gang – vi glæder og allerede til den kommende SD Cup Efterår 2026, som afholdes 18. – 20. september 2026, slutter han.

 

Friluftsland

 

 

I Ungdomsrækken blev vinderen Emil Kirkegaard med sin havørred på 49cm

I Ungdomsrækken blev vinderen Emil Kirkegaard med sin havørred på 49cm. Øverst – Hovedkonkurrencen og dermed vinderen af SD Cup forår 2026 pokalen, blev således vundet af Stefan Hemmingsen med sin 81,50cm store og 6,15kg tunge havørred, som i øvrigt er hans nye PR.

 

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: EN SMUK HAVØRRED FRA FJORDEN

Der har været mange på kysten i weekenden – heraf flere i fjorden. Kasper Henderson og hans kammerat var to af dem:

– Dagen startede tidligt, da vi var gået på sommertid. Jeg havde lige tre timer, som jeg kunne nå at bruge ved vandet, inden børnenes lege-aftaler og søndagens indkøb ville begynde. Skuddet stod på en af mine yndlingspladser i fjorden, som jeg ved kan holde en del fisk både forår og efterår. 

– Efter 10 minutters fiskeri knaldede en 48’er på min gamle nifodsstang, som skulle luftes i dagens anledning. Efter en hurtig genudsætning og et kast til højre, så sad den der igen. Denne her flotte havørred tog min TMF Pornopil i 11gr, som efterhånden har landet mig en hel del fisk i fjorden. Efter et par hurtige billeder, blev den også sendt videre ud i fjorden igen. Sikke en morgen & sikke en fisk, slutter @kasperhenderson, og tilføjer at han med sin kammerat er på vej til Øland om et par uger, så vi hører sikkert fra ham igen. 

Beretningen deltager både i Westin Cup 2026, hvor månedens bedste fangstberetning kan vinde en valgfri W6 stang til op til over 3.000 kroner sponsoreret af iFish Travel – og fiskedrømmerejselodtrækningen om en GT-Getaway for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel