Den østsvenske ø Øland i Østersøen er et paradis for kystfiskere – og lige nu er en del danskere derovre. En af dem er hardcore kystfiskeren Thierry Du Brail, der satser en hel måneds fiskeri derovre.

– Jeg er nu tilbage på Øland efter en fantastisk sæson i 2025, fortæller han. – I dag holder vinterens frost stadig sit tag på trods af forårets solskin. I morges var jeg tidligt oppe for at fiske i en spændende vig med leopardbund med masser og klipper og to meters dybde. Jeg gled ned i det kolde vand på kanten af plateauet med gode forventninger, men til min store overraskelse krævede det faktisk blot tre kast, før en stærk fisk huggede stenhårdt, og trak masser af line af samt hoppede helt fri af det klare vand tre gange. Efter en massiv fight viste det sig at være en 76 cm lang og super flot havørred, og for at det ikke skal være løgn fik jeg også en havørred på 67 centimeter lidt senere samme dag! Øland er bare magisk, slutter Thierry, der efter redaktionen modtog dette har fået tre andre fine blanke på 60, 64 og 65 cm – plus det løse. Følg med på fiskogfri.dk, hvor Thierry løbende sender flere beretninger fra sit marathon fiskeri efter storørred på Øland.

Thierry deltager både i Westin Cup 2026 – samt den store drømmerejselodtrækning om en GT-Getawaytur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.

 

Westin Cup 2026

 

 

Et par af Thierrys yndlingsblink - i midten hans egen specialfarve lavet af hans ven Kim.

Et par af Thierrys yndlingsblink – i midten hans egen specialfarve lavet af hans ven Kim.

    Tradera

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This