FLOT ØRRED LOKKET AF STRIPPER

– Jeg har netop været på tur med altid super dygtige og flinke Saeed Farahani, fortæller Kent Andersen. – Skal vi ikke køre derud Kent, spurgte han forleden. Jo hvorfor ikke. Han har altså en evne til at vælge det helt rigtige tidspunkt, for der var fisk på pladsen.

– Som sædvanlig startede jeg med Stripperen, og Saeed lagde ud med Doradoen. Han fik lov til at gå forrest, da han var hjemme på en lille ferie fra sit nye hjem i København. Doradoen har været rigtig god på det sidste, men ikke desto mindre fik jeg et voldsomt hug, hvor han lige havde gået over. – Er du gal en totalt vild fisk, råbte jeg til Saeed. Den sprang og væltede rundt foran mig, så der var ikke andet for end at gå en lang tur med den. Det var den heller ikke helt tilfreds med, så jeg var hele tiden lidt nervøs, indtil jeg tog chancen, gik ud og fik den vendt mod nettet. Det lykkedes mig at få den i efter nok små 10 minutter. Havørreden var 66 centimeter og vejede 3,6 kilo. Efter den tur tog Saeed den Flade Revers på, og fik tre fine fisk, hvor jeg lige havde gået med Stripperen. Det er altid lidt kompliceret, slutter han.

Husk at du kan læse masser af artikler om kystfiskeri efter havørred i fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

drømmerejse iFish Travel

 

 

Havørred stripper

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: BAGLÆNS MED JIG I ÅEN

Når havørrederne trykker dybt under brinken eller grødebuskene, kan det være svært at lokke dem frem. Men hvis bjerget ikke vil komme til Moses – så må Moses komme til bjerget. Læs her, hvordan du nu med en special agn, kan fiske ind under selve brinken, hvor de store ørred står – på en måde som ikke før har været muligt med de traditionelle åspinneagn.

 

AF KARSTEN BECH

 

JEG SIDDER LIDT OPSTRØMS svinget og spejder ned mod pladsen. Det er en af de helt sikre standpladser her i den lille å. Et let 70 graders sving, hvor en stor grødebusk presser strømmen ind under brinken. Mellem brinken og grødebusken er der 30-40 centimeter blankt vand, og det er dette lille stykke jeg holder øje med. En hurtig bule i overfladen afslører, at der er en havørred på pladsen.

Normalt vil jeg bare gå forbi denne plads, for ud over grødebusken, der presser vandet ind under brinken, gør endnu en mindre grødebusk samt udhængende grene det til en af de pladser, der bare er helt umulig at affiske. Jeg har før forsøgt mig med spinner og blink både ned- og opstrøms, prøvet at få en flydende wobler til at sejle forbi grødebusken, testet med fluestangen og jeg har endda forsøgt med orm på løs line. Jeg er altid endt i grøden eller i de udhængende grene, men i dag skal det være – jeg har nemlig en joker i baghånden. Den ligger sikkert i grejæsken, og nu da jeg har set, at der er fisk på pladsen, finder jeg den frem. Min joker er en jig. Men ikke en af de traditionelle slags.

 

Tradera
 

 

Joker jiggen er opbygget modsat i forhold til andre jigs. Halen erforrest, og belastningen, som lige kan skimtes gennem jiggens krop, er monteret ved krogbøjningen, så »den kan svømme baglæns«.

Joker jiggen er opbygget modsat i forhold til andre jigs. Halen er forrest, og belastningen, som lige kan skimtes gennem jiggens krop, er monteret ved krogbøjningen, så »den kan svømme baglæns«.

 

Fast fisk på en svær plads

 Jeg monterer jiggen og lister mig frem mod pladsen. Hen over elhegnet, gennem brændenælderne og ned til sivene. Med stangtoppen sigter jeg mod det blanke vand mellem brink og grødebusken. Jiggen rammer vandet 10 centimeter fra brinken, jeg sænker stangspidsen langsomt, så jiggen kan svømme ind i det mørke dyb under brinken. Den når dog ikke langt, før et ryk i stangen indikerer, at en havørred har klappet kæberne sammen om den. Jeg giver modhug, og toppen på min lette spinnestang peger mod vandoverfladen i en fin bue, da fisken starter kampen med at trykke sig inde under brinken. Jeg er allerede, forvent om en hurtig sejr, begyndt at lede efter et egnet landingssted, da fanden tager ved fisken, og den beslutter sig for at stikke af. Den sætter turbo på, og sprinter alt hvad den kan opstrøms.

Linen bliver viklet omkring grødebusken, og mens fisken går fri af vandet 10 meter opstrøms, går jeg i vandet nedstrøms. Jeg vader ud til grødebusken og forsøger at få linen viklet ud af grødebusken, imens fisken udfører en imponerende ballet i overfladen. Da linen endelig kommer fri af grødebusken er jeg våd helt op til skulderen, og fisken har kørt sig selv træt. Den kommer langsomt drivende ned mod mig, og jeg kan lande den helt uden dramatik. En fin efterårsfisk omkring de 50 centimeter.

 

En fin efterårsfisk som tog jiggen under en storgrødebusk midt i åen.

En fin efterårsfisk som tog jiggen under en stor grødebusk midt i åen.

 

En joker i æsken med havørredagn

Joker er rent faktisk navnet på jiggen, der er lavet af Quantum/Zebco. Disse jigs er dog til at få i en del grejbutikker rundt omkring i Europa, som har dem stadig. Jigkroppen vender omvendt på krogen. Det vil sige at hovedet vender bagud, mens den flade bevægelige hale vender fremad. Selve jiggens belastning er placeret ved krogbøjningen, og dette bevirker, at jiggen svømmer baglæns, når jiggen får løs line – altså modsat af indspinningsretningen. Jiggen fås i en udgave på 8,5 centimeter som vejer 2 eller 5 gram, samt i en på 12 centimeter der vejer 4, 6 eller 10 gram. Jeg foretrækker den korte udgave i 5 grams varianten, men jeg fisker også primært mindre åer. Ved fiskeri i større åer bruger jeg den store udgave i 10 grams varianten. Jeg bruger jiggen, ligesom navnet antyder, som en joker, på pladser hvor andre agn må give op. Jiggen er helt suveræn på pladser, hvor strømmen går ind under brinken, eller til at fiske under grødebuske.

Sådan fisker du med Jokeren efter havørred i åen

Fisketeknikken er lidt speciel. Når jiggen er kastet ud og rammer vandet, skal man sænke stangtoppen så jiggen kan svømme baglæns. Man må dog ikke sænke stangtoppen for hurtigt, for så kan man ikke mærke når en fisk hugger, omvendt må man heller ikke sænke den for langsomt, for så arbejder jiggen ikke rigtig i vandet. Generelt skal man sænke stangtoppen lidt hurtigere end strømmen bevæger sig. Man får forholdsvis hurtigt føling med, hvornår tempoet er rigtigt.

Hugger fisken ikke første gang jiggen kommer mod den, kan man ofte løfte stangen hurtigt op i en jiggende bevægelse, så jiggen trækkes ud, for derefter at sænke stangtoppen igen og lade den bevæge sig ind mod fisken på ny. Oftest hugger fisken kontant, lige efter jiggen rammer vandet, eller inden for få sekunder, hvor den er inde under brinken. Da jiggen vender omvendt på krogen, får fisken krogspidsen ind i munden, og kroger som regel sig selv, når den vender med agnen i munden. Jeg giver dog altid et modhug for en sikkerheds skyld. Men generelt har jeg en høj krogningsprocent på Joker jiggene end med normale jigs.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: EN FANTASTISK AFTEN PÅ KYSTEN

– Jeg har netop haft endnu en god tur på kysten, fortæller Emil Søby. – Denne gang var det en aften- og nattur, hvor min makker og jeg startede turen klokken 22. Her var forholdene med strømmen og vandstanden nemlig helt rigtig. Det ville faktisk kun blive bedre hele aftenen, så vi havde på fornemmelsen, at der måske var en god chance for et rigtigt godt fiskeri. Ydermere var der fuldmåne denne aften og nat, hvilket kan være rigtig godt. 

– Der skulle heller ikke mange kast til på det første spot, før min ven havde en fisk oppe på sin GULP tobis. To minutter efter fik jeg aftenens første fisk – en rigtig fin havørred i god kondi omkring 45-47cm. Vi fiskede 30 minutter efter fangsten af den første fisk og besluttede os for at rykke plads. På den anden plads kørte strømmen også perfekt. Der skulle heller ikke mere en to kast til henover nogle sten, så smækkede der en bedre fisk på agnen. Fisken blev landet og målte omkring 55cm. 

– Vi fiskede lidt videre ud på aftenen, og havde flere fisk oppe på vores agn, som ikke blev siddende. Det endte med, at jeg fik endnu en flot fisk på over 50 cm, og denne aften var helt speciel, for vi havde virkelig ramt en fin trækkende stime. Senere på aftenen får jeg et rigtig godt hug, og fisken viser sig med det samme i overfladen. Jeg råber til min makker, at det en god fisk. Han finder nettet frem, og tager den første gang han har muligheden – i sikker stil som med de tre andre fisk. Under fighten var jeg godt klar over, at det var en fin fisk, og da den ligger i nettet, kan vi se, at det er en fisk over de 60 cm og tæt på 3 kilo.

– Alt i alt en fantastisk aften, som vi sent vil glemme. Fisken tog en SG Sandeel på 15 gram fisket i overfladen. Alle fiskene blev genudsat, så de kunne fortsætte mod åen. Jeg har lavet en lille video om aftenen, som kan ses på min Instagram her, slutter han. 

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

FREDERIKS FØRSTE HAVØRRED OVER MÅLET

De gule og brune efterårsblade lægger et spredt lag over kysten i disse dage, skriver Nikolaj Korsholm. Vind og faldende temperaturer gør, at havørrederne bliver mere aktive og ofte samler sig i større stimer. De sidste par uger har Nikolaj Korsholm fisket de sjællandske kyster ved i Stevnsområdet med stor succes: – På den sidste tur var missionen, at Frederik Sander skulle fange sin første havørred over målet, fortæller han. Vi nåede at fiske det meste af eftermiddagen, hvor det eneste vi kunne præstere var et par småhug, men da mørket sneg sig ind sammen med let regnvejr, fandt vi endelig stimen med havørreder.

– Helt ude i kastet blev Frederiks 19g Savage Gear Sandeel i kobber med hotspot prikker indhaleret. Få øjeblikke efter var dagens mission fuldført, da Frederik kunne sidde med en flot og tyk efterårsørred i hænderne. Siden det er efterår, vidste jeg selvfølgelig, at der højst sandsynlig var flere. Og ganske rigtigt. Bare fem kast senere fik jeg også et aggressivt hug helt ude i kastet. Efter en kort med eksplosiv fight kom en flot fisk i land. Kobberfarven er bare magisk her i efteråret! Der er mange fisk derude i øjeblikket og finder man først stimen, kan man have rigtig godt fiskeri. Så det er bare med at trodse blæsevejret og fiske meget vand af, så kommer fiskene, slutter han.

Husk – at du kan læse masser artikler om kystørredfiskeri med både spin, flue og bombarda i fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

Hvidovre Sport

 

Nikolaj Korsholm med sin flotte havørred taget på en SG Sandeel

Nikolaj Korsholm med sin flotte havørred taget på en SG Sandeel

drømmerejse iFish Travel

HAVØRREDFERIE I DANMARK MED DOBBELT PR

– Vi har netop haft en uges helt igennem fantastisk fiskeeventyr, fortæller Nicklas Harboe. – Kalenderen sagde uge 40, og der var et stort kryds i kalenderen med teksten FISKEFERIE. Turen var egentligt først tiltænkt at skulle afholdes på Bornholm, men vi endte med at rejse mod Møn.

– Ugen startede rigtig godt ud, med den første undermåler hurtigt fanget, efterfulgt af en rigtig flot målsfisk. Senere på dagen ramte jeg noget helt fantastisk fiskeri med en håndfuld rigtig flotte fisk over halvmeteren. Herefter fortsatte ugen egentlig meget stille og roligt med noget lækkert fiskeri, hvor der bliver fanget en god blanding af målsfisk og undermålere.

– Vi blev ramt af en kraftig Vestenvind midt på ugen, der desværre gjorde vores fiskeri meget besværligt, eftersom kysten mudrer op og fiskene trækker ud. Det betød, at vi brugte en dag på Falster og Stevns, hvor vi fandt rigtig fine fisk på Falster, men desværre blankede den på Stevns. Efter nogle svære dage var der igen mulighed for at fiske på en meget begrænset strækning på den ene side af øen. Vi greb chancen for at finde noget fiskbart vand, og det skulle også vise sig at være den rigtige beslutning.

 

Geddefeber

 

– Morgenen startede med nogle flotte fisk op mod 60 cm, men efter nogle action-fyldte timer døde det helt ud. Vi skiftede til nogle nærtliggende pladser, som desværre ikke gav pote, og nu var gode råd dyre. Jeg havde en rigtig stor fisk, der hjemsøgte mig, fra et par dage tidligere på den plads, vi besøgte fra morgenstunden. Derfor endte vi tilbage på den plads, som vi startede på, men bølgerne var meget høje og forholdene så meget svære ud. Jeg kunne dog se, at der var en klar kant, der sagtens kunne holde fisk, og det var også lige der, hvor vi så den store fisk tidligere. Jeg skiftede min flue til en FF Nutria reje i en lidt større kaliber, så jeg var sikker på, at den kunne ses på kanten mellem det klare og uklare vand..

– Vinden var hård, og mine kast var ikke ligefrem perfekte, men lige pludselig stoppede fluen. Og så skal jeg da ellers lige love for, at mit hjerte sprang et slag over, og på et splitsekund kunne jeg mærke adrenalinen brede sig i kroppen. Det var den; fisken der havde hjemsøgt mig. Den havde taget fluen, og efter en fantastisk fight med en del meget nervepirrende, men rigtig fine udløb samt en landing i høje bølger, kunne jeg skrive en ny personlig kyst rekord på cv’et.

 

Michael med sin flotte havørred fra Stevns

Michael med sin flotte havørred fra Stevns

 

– Efter den fantastisk flotte fisk var landet og hurtigt fotograferet var lykkerusen enorm, og jeg er utroligt glad for, at jeg havde godt selskab at dele øjeblikket med. Herefter tog fiskeriet en drejning til det værre, og vi gik to dage, hvor vi blankede fuldstændig uden at lande en eneste fisk. På en af de sidste fiskedage, var der igen blæst op fra vest, og pladserne på øen lukkede fra en side af, så vi måtte finde andre alternativer. Da vi sad om aftenen og snakkede muligheder samt fiskepladser, fandt vi en koldtvands lomme, der skulle ramme Stevns kyst om morgenen dagen efter.

– Planen blev hurtigt lagt og kursen sat til dagen efter. Da vi ankom til pladsen, var der en lille smule grums i vandet, men det var stadig meget fiskbart, og forholdene meget gode. Vi gik et godt stykke ned af kysten, så vi kunne fiske hele lommen, mens den var inde. To timer inde i fiskeriet, lykkedes det min makker at kroge en rigtig fin fisk. I første omgang havde vi skudt den til sidst i 60´erne, men da fisken lige pludselig begyndte at tage udløb og gå meget tungt, kunne vi godt fornemme det var en større fisk. Efter en rigtig flot fight, kunne jeg se den store smukke fisk glide ind over netrammen, og efterfølgende se smilet samt glæden brede sig i min fiskemakkers ansigt. Sikke en smuk fisk og hvilken fantastisk oplevelse. Alt i alt en fantastisk tur til Møn, som jo altså også delvist blev på Stevns og Falster.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

NÅR HAVØRREDKODEN KNÆKKES

– Fiskeriet var intenst denne weekend, fortæller Kasper Knage. – Vi knoklede derud af, knækkede koden og fandt en stime flotte efterårsfisk i deres fantastiske smukke gyldne farver. Jeppe Hoffmann mistede en større fisk på samme spot dagen forinden….

– Vi prøvede derfor spottet igen dagen efter i samme vandstand. Der var fisk, mange fisk. Jeppes Klasse #4 fluestang flexede i bund, da fisken huggede, og fisken var fri af vandet flere gange under fighten. Jeg selv var den gode kammerat og hjalp med at få fluelinen ind på hjulet uden kludder, så han bare skulle koncentrere sig om fisken. Vi fik den i nettet og nød den smukke fisk, imens den kom sig efter fighten under vandet, hvorefter vi genudsatte den, så den kunne komme videre op til åen, og gøre hvad den skulle, slutter han. 

Læs meget mere om eksperternes tips til kystfluefiskeri i denne store artikel af Rasmus Ovesen.

Få tips til efterårets kystfluer i denne artikel på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

EN FLOT HAVØRRED FRA SÆBY Å

– Forleden skulle jeg ud med en kammerat for at fiske, fortæller Andreas Christensen. – Vi havde hørt, at der var blevet taget godt med fisk, så vi tog en tur op til skoven ved Sæby Å. Vi havde lige fisket et stræk af, og var cyklet videre til det næste sted. Det var et kæmpe sving. Jeg gik ned til vandet og tog et kast op i begyndelsen af svinget, og jeg nåede blot at dreje fire gange rundt på håndtaget, før en flot fisk huggede. I starten troede jeg ikke, at den var så stor, men da den kom til overfladen, fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke bare var en lille en. Den tog et par udløb, men blev sikkert landet af min kammerat. Det resulterede i en rigtigt flot hunfisk på 65cm. Den flotte havørred huggede på en 7 grams FC Compact spinner i gul og sølv.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: KYSTGUIDE TIL SYDVESTSJÆLLAND

Knudshoved Odde i fugleperspektiv. Det er ikke svært at forestille sig hvor havørrederne står.

Sydvestsjælland byder på noget at landets mest varierede kystfiskeri, og sæsonen igennem kan de sølvglinsende flidspræmier fanges på det spændende stræk mellem Klinteby og Knudshoved. Her giver Frederik Hansen dig en rundvisning i sit barndomsvand.

 AF FREDERIK HANSEN

MIN FØRSTE »RIGTIGE« HAVØRRED fangede jeg fra Klinteby en tidlig martsdag. Jeg husker det, som var det i går, selvom det efter nærmere eftertanke nok er 16 år siden. Der lå stadig is enkelte steder på stranden, på trods af at solen på dette tidspunkt havde fået mere magt. Denne dag var også én af de dage, hvor foråret langsomt, men sikkert viser dets kommen med en let vind akkompagneret af høj sol og cirka 7-8 grader.

Jeg gik ud på et rev, hvor jeg tidligere havde brugt meget tid efter hornfisk og også fået nogle mindre ørreder i maj året før. Det var min første tur på kysten det år, så optimismen var der. Jeg havde lokket min fader med ud, da jeg af åbenlyse årsager var rimelig prisgivet uden én til at køre mig. Revet var desværre optaget, men da jeg nærmede mig den anden kystfisker fortrak han, så jeg gik direkte derud. Jeg havde sat en orange Gladsax-wobler på, og allerede i andet kast var der fisk!

 

Hvidovre Sport

 

Fisken var klart bedre end de småfisk, jeg havde fanget året før, så temperaturen steg straks til noget over de 7-8 grader, der var i luften – og det samme gjorde pulsen. Fighten forløb heldigvis rimelig udramatisk og efter nogle minutter kunne jeg lande en flot overspringer på 2,9 kilo og 64 centimeter – en sand trofæfisk for den aspirerende unge kystfisker jeg var.

Der er store fisk på Sydvestsjælland – også over 5 kilo – men der er som på de fleste andre kyststræk langt mellem snapsene. Men med den rette pladskendskab og en masse tålmodighed kan det lade sig gøre. Fine fisk i moderate størrelser er der til gengæld godt med og dagsfangster på to-tre fisk eller mere er ikke ualmindelige.

Naturen på disse kanter er også virkelig smuk og varieret med lavvandede fjorde, lange odder og indbydende rev, krydret med et rigt fuglelig og frodigt landskab. Desuden har området en masse andre arter end havørred at byde på. Der er bl.a. aborre i Karrebæk Fjord, og regnbuerne er periodisk talrige, når efterårsstormene har raseret Musholm.

 

Forfatteren Frederik Eritsian-Hansen meden nydelig april-ørred på knap 2 kilo.

Forfatteren Frederik Eritsian-Hansen med en nydelig april-ørred på knap 2 kilo.

Havørredhotspots på Sydvestsjælland

Kystpladserne på Sydvestsjælland er talrige, og der findes noget for enhver smag. Området byder på lavvandede partier, der huser godt med fisk i foråret, og lange strømfyldte rev der altid holder i sommerhalvåret. Kort sagt – der er noget at komme efter året rundt.

Klinteby er en kendt plads, som er forholdsvis nem at komme til. Der er en stribe gode pladser på begge sider af en lille parkeringsplads, som ligger helt ud til vandet. P-pladsen ligger på vejen »Ved Strandskoven«, som du finder lige syd for Karrebækstorp. Man drejer til venstre af den lille vej ved et gult hus.

Min første ørred – og mange andre blev taget på det første »store« rev lige syd for parkeringspladsen. Her kan man gå et stykke ud og stille sig på et par store sten, der ligger ret ud for revet. Sørg for at dække vandet langs med kysten også, da fiskene, som på mange andre pladser, ofte står inde på lavt vand. Pynten eller revet ligger cirka 700 meter fra parkeringspladsen, men hele strækket ned til det er værd at fiske igennem. Ved lavvande er det muligt at komme ud og gå på 1. revle, men badekarrene på indersiden holder ofte også fisk, så husk at ligge et par kast indad. Dette stræk er desuden også en yndet plads for de forvildede regnbueørreder, som især er talrige ud for et lille skur ned til vandet. En grøn Flipper i 15 grams udgaven har stået for rigtig mange ørreder på denne plads.

Går man nordvestover, er der ligeledes 600-700 meter ud til den første pynt. Strækket her ser ikke videre interessant ud, og der samler sig tit en masse ålegræs under land afhængig af vind- og strømforhold. Men det kan holde fisk – og jeg kender bl.a. til en flot fire kilos herfra. Strækket nordvest for den første pynt er markant mere interessant, og her ligger pladserne stort set som perler på en snor de næste 800-1000 meter. Hele strækket bør affiskes, og der er også taget en del store fisk. Personligt har jeg hørt om en fisk på små seks kilo på dette stræk.

 

Havørredpladser på den sydvestsjællandske kyst. Illustration: Carsten Madsen

Havørredpladser på den sydvestsjællandske kyst. Illustration: Carsten Madsen

 

Enø er den næste plads, man kommer til, hvis man bevæger sig videre sydpå og passerer Karrebæksminde. Den første plads, man rammer efter broen, er en rigtig klassiker, nemlig Scheibels Hjørne. Bunden ud for er ekstremt varieret bestående af store sten, sandpletter, dybe render og flade plateauer. Ikke umiddelbart nemt for den uerfarne, men omvendt kan fisken stå rigtig mange steder, så det er bare om at få maskinfisket hjørnet og området umiddelbart syd for. På denne plads er det ikke usædvanligt at fange aborrer i sensommer og efterår, da disse trækker hen imod Karrebæksminde Fjord. Det er ikke mere end to år siden, jeg hørte om en aborre på lige over 1,5 kilo taget fra kysten her, samt en række fine kilosfisk.

Der er en fin parkeringsplads, når man kører ud for enden af Enø Kystvej. Scheibels Hjørne ligger her cirka en kilometer nordvest for. Går man til venstre for parkeringspladsen, bliver bunden lidt mere kedelig, men den kan dog holde fisk især i april, hvor tobiserne holder til her, da bunden er lidt mere sandet.

Dybsø Fjord og Svinø-renden har noget fint vand at byde på. Svinø Renden, som ligger for enden af Dybsøvejen er en fin plads, der ikke engang kræver waders. Her løber renden meget tæt under land, og der kan til tider være meget strøm, ligesom der desværre også kan være en del drivende ålegræs. Selve renden kan fiskes 500-600 meter ind mod fjorden fra parkeringspladsen, og fiskeriet kan være rigtig godt her. Der er dog primært tale om mindre fisk omkring målet, der bliver fanget her i de tidlige forårsmåneder.

Svinø-renden fungerer desuden fint som udgangspunkt for en bådtur. Der er nemlig en asfalteret rampe på et lille område ned til vandet, og her kan uden problemer søsættes de fleste både – også de større af slagsen, såfremt man har en 4×4, da rampen ofte lidt tilsandet. Jeg har brugt denne rampe flere gange, da Svinø Renden er et fint udgangspunkt for ture til Knudshoved Odde, der starter 7-8 kilometer herfra i direkte fugleflugt.

 

Fluefiskeri kan ofte være eteffektivt våben til de smådyrsspisende sydvestsjællandske ørreder.

Fluefiskeri kan ofte være et effektivt våben til de smådyrsspisende sydvestsjællandske ørreder.

 

Knudshoved Odde har der altid været et eller andet dragende og fascinerende over. Selve Odden er 15 kilometer lang, og tidligere gik der bisonokser og græssede på spidsen. Disse er nu erstattet af de mere ordinære galloway-kvæg, der således udfører naturpleje af Odden. Ligeledes er Odden kendt for sin sjældne bestand af klokkefrøer. Det er ikke muligt at køre hele vejen derud, men man kan cykle ud til Draget, som er en stenet strandvold, og så gå de sidste tre kilometer ud til spidsen. Alternativt kan man, som jeg ynder at gøre, tage egen båd fra Svinø. En anden mulighed er at søsætte båden ud fra Vordingborg

Sydhavn, der ligger lige ved Masnedsund. Det er langt fra kun selve spidsen af odden, hvor fiskeriet er godt. Der er en masse spændende pladser på vejen derud. Pladser som på nordsiden i overvejende grad består af badekar og lavere vand, der egner sig rigtig fint til fluefiskeren. Fra Oreby Skov ud til selve Knudsskov, som er »enden af vejen«, hvad angår bilkørsel, kan der også fiskes. På denne vej findes der en masse stikveje, der fører ned til sydsiden. Hele området hernede er kendetegnet ved en masse badekar, der lige så tydeligt kan spottes fra Google Earth, så kast fra land først og bevæg dig dernæst ud på 1. revle.

Helt ude på spidsen af Knudshoved Odde er man rimelig sikker på at have det meste af området for sig selv. Det er nemlig ikke ret mange lystfiskere, der gider tage del lange tur, og derfor kan man også være heldig at opleve noget ret jomfrueligt fiskeri. Selve spidsen er et helt klassisk rev med store sten og typiske revler, men også ret dybt vand tæt på odden. Der løber ofte en god strøm, hvorfor pladsen også er en oplagt destination til sommerfiskeri.

Det undrer mig egentligt, at der ikke er flere, der tager turen herud som en lille sommer-udflugt, da man kan tage sovepose, liggeunderlag og en lille gril med under armen og have en seriøs chance for en grov sommerørred. Fiskeriet har historisk været godt i dette område efter sommerørreder i Juli – september – og forholdene er definitivt gode til det. Som tidligere nævnt er nordsiden af Odden præget af lidt lavere vand, hvor sydsiden har dybder på 2-4 meter ret tæt, og dette kombineret med en stærk strøm giver optimale forhold til sommer såvel som vinterfiskeri – en rigtig allround plads.

 

Kysten ved Sydvestsjælland er titkendetegnet ved lidt småklinter.

Kysten ved Sydvestsjælland er tit kendetegnet ved lidt småklinter.

Spinnegrej til havørred på Sydvestsjælland

 Valget af grej til Sydvestsjælland bør være en smule lettere end hvad der normalt bruges til eksempelvis Østersøkysten. En 8-9 fods stang med kastevægt op til 25 gram og blink og woblere i størrelsesordenen 10-25 gram er at foretrække.

Ørrederne her lever primært af rejer/lopper, kutlinger, børsteorm og en gang imellem tobis. Ligeledes går ørrederne heller ikke så langt ude på disse kanter, så der er ingen grund til at hive det helt store kasteskyts frem. Mine favoritagn til området består af Boss blink i 12 og 16 gram, Mini Gobi i 8,3 gram, Gladsax 16 gram og Flipper 16 gram. Husk også gerne en ophænger flue a la kobberbassen eller Polar Magnus.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014

 

Tradera

 

Skal man helt ud på spidsen afKnudshoved, kan det være en fordel at tage turen i båd som her og så vadefiske det sidste stræk.

Skal man helt ud på spidsen af Knudshoved, kan det være en fordel at tage turen i båd som her og så vadefiske det sidste stræk.

 

Rønnow med to fine fisk på 3,6og 3,7 kilo.

                                                                            Rønnow med to fine fisk på 3,6 og 3,7 kilo.

 

Rampen ved Svinø en tidligforårsmorgen. Så skal der fiskes.

Rampen ved Svinø en tidlig forårsmorgen. Så skal der fiskes.

drømmerejse iFish Travel

EN GROV HAVØRRED FRA LAGAN

Mange danskere har i årtier taget turen til den sydsvenske elv Lagan for at fiske laks, men det sker også af og til, at der bliver fanget havørred. Der er dog meget, meget langt mellem havørred af den kaliber Rasmus Jensen fra HSLF fangede forleden i den populære danskerelv blot få timers kørsel fra København:

– Vi tog afsted i fredags og har boet i HLSFs campingvogn ved elven siden, fortæller han. Allerede på førstedagen fik jeg en fin laks på 6,2 kilo på fluestangen. Om lørdagen var vi to fiskere, der ankom samtidig, men han havde ikke pakket ud, så han sagde, at jeg bare kunne gå først. Efter fem kast og fem skridt blev fluen taget meget hårdt på strakt line, og det betød, at den var kroget helt ude i næbbet. Efter 10 minutters tid var fisken, som viste sig at være en flot havørred, så træt at vi kunne håndlande den. Min nye svenske ven fik en krammer – samt hele stykket for sig selv resten af dagen… Havørreden blev taget på en lille 2 cm lang flue med vinge af kanin og et blåt hackel med sølvkrop. Om aftenen fik jeg en laks på 4,2 kg til at slutte af på – og nu sidder jeg bare i campingvognen og slapper af oven på det gode fiskeri. Havørreden vejede, som du kan se på billedet nedenfor 5,345 kilo.

Læs meget mere om laksefiskeriet i Lagan her.

 

Hvidovre Sport

 

 

Rasmus Jensens super flotte havørred - som du også kan se ovenfor - vejde 5,435 kilo.

                                                                    Rasmus Jensens super flotte havørred – som du også kan se ovenfor – vejede 5,435 kilo.

drømmerejse iFish Travel