jan 3, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Traditionen tro gik årets første fisketur til Tusågård Put and Take, og det var langt fra alle de store, der blev udsat den 28/12, som var fisket op, fortæller Rasmus Wølck fra Team Westin:
– Jeg nåede kun at fiske i fem minutter, før den første huggede og gav en super fight. Agnen var gummi fisket langsomt over bunden, hvilket ofte virker for mig om vinteren. Efter et stykke tid kom en 4,5 kilos flot blank regnbueørred i nettet, og det blev til to fisk yderligere, men de var dog meget mindre på hhv 600 gram og 1,3 kg. Disse fisk huggede også på gummi.
– Undervejs rundt om søen fik jeg snakket med mange, og givet fif til to personer, som så også fik deres første ørred på gummi. Vi havde dog en træls oplevelse, der desværre indebar, at en hund kom på akut dyrehospital. Den havde nemlig slugt en klump Powerbait, hvor der desværre sad en trekrog. Hunden måtte lægge sig i smerte, og ejeren prøvede ihærdigt at hjælpe. Flere kom ham til undsætning, men det eneste, vi desværre kunne se, var linen, der stak ud af munden. Hunden røg derfor med det samme afsted til dyrelægen, og vi håber, at den klarede det. Så – ryd nu op efter jer. Det er jo normalt let nok, for rundt om de fleste put and take søer er der jo skraldespande hele vejen rundt, hvor man kan smide alt sit affald som fx line og kroge. Og – skulle der ikke være en skraldespand, så er det jo også let nok at tage skraldet med hjem og putte det til affald derhjemme.
Se hvordan du fisker med gummi i putten i denne video på Fisk & Fris Youtube. Husk at abonnere – det er gratis.

Rasmus Wølck under fighten med sin flotte regnbue fra Tusågård Put and Take.
okt 11, 2024 | Nyheder
– Forleden var jeg oppe allerede klokken fem om morgenen, fortæller Sebastian Laustsen. – Morgendisen var begyndt at brede sig ud over landskabet, og bilen blev gjort klar til en kongemorgen efter gedder.
– Uldsokker og vaders var pakket, grejet var toptunet, og vi var klar til at gå på jagt efter gedder. Og fiskeriet gav pote, for det lykkedes os at lande syv styks af de grønne i flere forskellige størrelser. Den største gedde var 90 cm. Herefter kom fine fisk på 85 og 80 cm. Gedderne var godt i hugget, og vi kom hjem med smil på læben, slutter han.
Du kan læse meget mere om geddefiskeri i artikelarkivet – eller bogen ”Geddefeber”, som du kan købe signeret her.
apr 15, 2021 | Nyheder
– Når gedderne er fredede, jager jeg aborre og sandart i stedet, fortæller Michael Røge alias Myggen fra Mygs Gummi. – Mit fiskeriet foregår fra båd, og jeg dyrker kun kastefiskeri med mine egne hjemmelavede gummidyr. Men – det svingende vejr og ikke mindst de vekslende temperaturer har gjort det halvsvært at være aborrefisker, så der bliver slidt for hver fisk, og nulture hører bestemt med til fiskeriet.
– Når man så endelig kroger en fisk og mærker de karakteristiske aborrerusk i en krum klinge, så hænger nerverne uden på tøjet af frygt for at miste krogholdet. Men – når der så ligger en tromletyk søaborre i nettet, så er slid og nulture hurtig glemt igen. Den du ser her er fanget på en 10,5 cm shad i farven motoroil, slutter han.
Har du selv været ude at lufte prædatorgrejet, så husk at send os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
dec 20, 2012 | Artikler, Hav, Hav – kutter og småbåd, Spinnefiskeri, TORSK, Torskefiskeri
Vertikal jigging efter torsk med jigs er ekstremt effektivt, og udbredelsen står på ingen måde mål med effektiviten, når der fanges torsk fra båd. Tag med Jim Pedersen på havet og få et indblik i de salte gummiagns verden.
Tekst Jim Pedersen
(mere…)
dec 20, 2012 | Artikler, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - pin, dørg og vertikalfiskeri, Spinnefiskeri
Den 1. juni er der sandartpremiere – et fiskeri, der er omgærdet med mange hæderkronede traditioner. Men det er ikke altid lige let at fange sandarten, og der er derfor god grund til at eksperimentere med nye teknikker. Her får du et godt bud på en teknik, der vil kunne åbne nye døre i dit fiskeri.
Af Christian Møller
(mere…)