Vertikal jigging efter torsk med jigs er ekstremt effektivt, og udbredelsen står på ingen måde mål med effektiviten, når der fanges torsk fra båd. Tag med Jim Pedersen på havet og få et indblik i de salte gummiagns verden.
Tekst Jim Pedersen
Jighovedets vægt kan med fordel tilpasses efter forholdene. Fisker man over meget dybt vand eller hård strøm, skal man enten gå ned i linetykkelse eller op i vægt på agnen.
Torskene hugger hårdt, og det er en vild følelse, når det sker på en jig fisket på en let udrustning og meget tynd fletline. Vi snakker kontant afregning ved kasse ét. Stangen krøller sammen og hjulet hviner. Den tynde stumme line giver ingen elasticitet. Der er kun stangen, hjulet og dig til at modstå presset, og selv mindre torsk giver kamp til stregen på den lette udrustning
For nogen tid siden mødte jeg lystfiskeren Wilfred Van Nunen. Han er hollænder og dyrker vertikal jigging på højt plan. Et par gange om året kører han sammen med et par venner sin båd til Lillebælt. De fisker i området omkring Middelfart, og det er torskene, der trækker dem til Danmark. Ifølge de hollandske vertikal-eksperter er Lillebælt et fantastisk sted til det lette vertikale havfiskeri, fordi man altid kan finde læ for vinden.
Shads er jiggen til Lillebælts torsk – når det står til Wilfred Van Nunen
BÅDEN hollænderne fisker fra er en lækker 16 fods Alumacraft med 30 hk på hækken. Derudover er der monteret to Minn-Kota’er, en frontmonteret og agtermonteret. Wilfred fortæller, at den erfaring de har fra sandartfiskeri i Holland, giver dem store fordele, når de fisker torsk i Lillebælt. Ved hjælp af de to el-motorer kan de fastholde positionen lige nøjagtig dér hvor de ønsker. Og for at kunne fiske præcis under båden, bruger de meget tynd fletline. Wilfred peger på sit hjul – et fastspolehjul i 2500-klassen. Hjulet er fyldt med en rød fletline, der hedder Spiderwire Code Red 0,12mm
– Linen er fuldstændig rund, og det er vigtigt, når man fisker i stor dybde med strøm, pointerer Wilfred. – Det røde pigment er indfarvet, og ikke blot en farve der smitter af på fingrene eller på tøjet.
– Og du behøver ikke at være bange for at den røde line skræmmer fiskene. Rød er nemlig den farve, der forsvinder først fra det visuelle farvespekter på vej ned i dybet. – For at få så meget finesse som muligt, bruger vi fintfølende stænger, som er designet til vertikalt fiskeri.
En af mange torsk der ikke kunne stå for gummiets fristelser
– AGNEN, vi bruger mest, er en 10-12 cm shad, der hedder Profi Blinker Attractor i knaldrød, fortsætter Wilfred. – Vægten af jighovedet svinger mellem 30 til 80 gram alt afhængig af dybde og strøm. Dette set-up er perfekt til måden vi fisker på. Vi sender agnen mod bunden, og lige så snart vi har kontakt med den, holder vi
shad’en fuldstændig stille. Ikke noget med at bevæge den op og ned. De mindre fisk bliver hurtigt meget nysgerrige og vimser rundt om shad’en. Derfor er risikoen stor for at fejlkroge, hvis man »pilker«. – Når shad’en hænger helt stille, har man ingen fejlkrogninger, og de store torsk kan indhalere shad’en i ro og mag, smiler Wilfred
Og det virker, for hollændernes fangstjournaler taler deres tydelige sprog. I store træk fanger hollænderne 10 vertikal-torsk, for hver traditionelt pirke-fangede torsk! Vores hollandske venner slutter af med at pointere, at de er meget glade for at fiske i Danmark, men at de ikke rigtig kan forstå, hvorfor der er så få danske lystfiskere, der fisker vertikal jigging på havet.
Vertikal jigging er på ingen måde en nyhed herhjemme, heller ikke på havet. Fisk & Fri har været pionerer på dette område både i ferskvand- og saltvand – og har gennem det seneste årti bragt mange artikler om emnet. Derfor er det tankevækkende, hvor få der egentligt benytter sig af denne teknik – fangststatistikkerne taget i betrækning. Jeg har fisket en del med gummiagn fra båd, og er ikke i tvivl. Vertikal jigging med gummiagn er lige så effektivt, som det er sjovt, når torskene skal lures.
Mine personlige erfaringer på området, er indhentet på mange forskellige positioner landet over, og jiggen har næsten altid leveret varen – og der er mange episoder, hvor jiggen har været så markant bedre. Jeg husker især en turbådstur på Øresund, hvor jiggen udfiskede alle andre metoder på båden. Fiskeri på henholdsvis turbåde og småbåde er ret forskelligt i forhold til hvor let man kan præsentere agnen, men med lidt mere vægt på jighovedet holder tesen stadig. Jiggen leverer varen!
En stille morgen i Lillebælt med den charmerende by Middelfart i baggrunden.
Jiggen udfordres på turbåden – lad torskene afgøre slaget
– TURBÅDEN er på vej ud af havnen på vej ud mod Øresunds mange fiskepladser. Rundt omkring på båden tales der flere forskellige sprog. Jeg kan både høre noget der lyder som polsk, mens nogle andre fiskere snakker et sprog der kunne minde om russisk. Nede agter står der to tyskere og sludrer, mens de får sig en dåseøl. Vi skal på Sundet og fange torsk
Det er altid interessant at se, hvad de andre lystfiskere har bundet for enden af linen. Stængerne står jævnt fordelt ned langs rælingen hele vejen rundt på båden. Mange af de udenlandske lystfiskere har flere kulørte ophængere på, men det er jo også snart Jul
Til venstre for mig står en ældre herre, som har en herlig 300 grams Bergmans pirk med en enkelt ophænger på. Der er ikke mange, der fisker med Bergmans pirk længere. Det er ellers en fremragende pirk, som gennem tiden har fanget uanede mængder af torsk – og så er den blyfri. I dag fisker mange med kompakte støbte blink, som er meget fiskelignende og fås i et hav af farver. Til højre står en anden fisker med en støbt pirk i sølv på 250 gram – midt mellem de to, står jeg så med min 150 grams jig. Den er grøn og sølvfarvet. Sildelignende med en hale der bevæger sig lokkende ved selv de roligste bevægelser. Stangen er en let pirkestang på 12-20 pund og et Ambassadeur 7000 fyldt med 0,17 fletline med halvanden meter 0,60 nylon forfang.
Slam – så sender torsken dunkende drøn gennem stangen. Kroget på vimsende gummi
Der er en ganske svag vind fra øst og næsten ingen strøm. Det er perfekte forhold til at jigge torsk – vertikal jigging. Fiskeriet begynder på 28 meters dybde, og med den tynde fletline har jeg god kontakt til jiggen. Den bliver fisket op og ned med meget rolige bevægelse. Ind i mellem bliver jiggen rullet et par meter langsomt op, og derefter langsom sænket til bunds igen. Der skal ikke meget bevægelse til at få den bløde jig-hale til at vimse og lokke. Det er ikke noget problem at holde bunden, og det er slet intet problem at mærke, når torsken hugger. Den stumme fletline sender hugget direkte op til stangtoppen. Hugget ser vildt ud – stangen bøjer sig nedad i hurtige bevægelser og krummer sig, når torsken sidder dér.
Det blev til del torsk den dag, og der er ingen tvivl om, at den gode fangst skyldes brugen af jigs. Det er utroligt, at der på nuværende tidspunkt ikke er flere, der benytter sig af de supereffektive softbaits til torsk. Ud af knapt 30 mand, var jeg denne dag på Sundet den eneste der brugte jig.
