dec 3, 2023 | Nyheder
– Min makker og jeg havde besluttet os for at tage ud i båden og dørge efter gedder, fortæller Malthe Wisler Johansen. – På trods af, at vejrudsigten havde meldt frost hele dagen, var jeg egentlig ikke afskrækket, da jeg lige havde erhvervet mig et nyt sæt vintertøj fra Geoff Anderson. Derudover var vandet heller ikke blevet helt koldt endnu, så vi tænkte, at der stadig var gode chancer for lidt action.
– Jeg valgte, at fiske store agn, da jeg gerne ville sortere de mindre gedder fra. Valget faldt på en Westin Hypoteez inline på 35 cm og en Savage Gear 4d Roach på 25 cm. Efter et par timers fiskeri uden hug bøjede min yderste stang med Hypoteez´en helt sammen. Jeg fik givet tilslag, og så var der ellers bare god tyngde. Efter en lang og rolig fight – typisk for den kolde tid – kunne vi nette en rigtig fin og tyk metergedde.
Senere fik jeg endnu en tyk fisk på 94 på min anden stang, så alt i alt var det en godkendt tur efter de lidt større gedder, slutter han.
Læs meget mere om geddefiskeri på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.
jan 23, 2023 | Nyheder
– Forleden fik jeg lokket mine kære forældre med ud i båden på søen i vinterkulden, fortæller Frederik Eritsian-Hansen til Fisk & Fri. – Der var både tåge, overskyet samt solskin og svag til jævn/frisk vind. Hele dagen var temperaturen lige omkring frysepunktet.
– Vores plan om at fiske med levende agn efter gedderne slog fejl, så vi måtte have fat i plan b, hvilket var slow-trolling med død agn, hvilket heller ikke var helt let. Det holdt hårdt, men vi fik til sidst slidt os til et enkelt hug, der resulterede i en nydelig gedde på 8,75 kg og 106 cm, som du kan se på billedet ovenfor. Gedden kunne lige akkurat snige sig op i min top 10 – som en ny nr. 10 på listen, slutter han.
Husk, at du kan læse masser af dybdegående og lærerige artikler om geddefiskeri i artikelarkivet her. Frederik har i øvrigt skrevet et super afsnit om valg af både til geddefiskeri i bogen ”Geddefeber”, som du kan købe her (REKLAME).
okt 21, 2022 | Artikler, Predatorfiskeri, Trolling
Westins Jätte her i den supereffektive »geddefarve« er en fantastisk wobler til både geddedørg og kastefiskeri. Den fås i mange størrelser og – kører fint
helt ned til 1,5 km/t.
Når du fisker på de større søer og brakvandsområder, skal der afsøges meget vand for at finde fiskene. Her får du en introduktion til fiskeriet, der – hvis du spiller dine kort rigtigt, kan være uhyggelig effektivt.
AF JENS BURSELL
MED FLERE STÆNGER UDE får man virkelig afsøgt vandmasserne for fisk, hvilket især er oplagt, når man skal finde gedderne på store, åbne vandområder, hvor der kan fiskes effektivt – uden at agnen går i enten grøde eller drivgrøde.Med hjælp fra spilende paravaner og forskellige stænger som fisker i varierende dybder, er det muligt at gennemsøge en enorm volumen af vand, fordi der afsøges i en bred bane – i forskellige afstande og dybder under båden.
Godt i gang med dørgefiskeriet efter gedder
Dørgefiskeriet efter gedder er slet ikke så svært at komme i gang med, som man skulle tro, når man ser en toptunet båd med 10 stænger og alskins top moderne bådudstyr. Meget mindre kan nemlig sagtens gøre det.
På mange danske søer er det slet ikke tilladt at søsætte sin egen båd. Til gengæld er det ofte let at melde sig ind i en forening, der har bådfaciliteter til udlån for medlemmerne – og dette gør det blot endnu nemmere som begynder at komme i gang. Alt hvad du behøver for at få startet er i realiteten derfor blot en håndfuld stangholdere, stænger og så selvfølgelig endegrejet – fx woblere eller softbaits.
Dørgefiskeriet er også effektivt om sommeren, hvor man roligt kan gå op i hastigheder på 3-4 km/t eller mere – fiskene skal nok svømme agnen op.
Dørgefiskeri med årer
Den helt simple version rugbrødsmotor og 3-5 stænger, fungerer aldeles udmærket. Er du til den nemme vinkel og hurtige smutture, hvor du ikke gider at slæbe på massevis af grej, elmotor og tunge batterier – eller skal du fiske fra en båd, hvor det ikke er muligt at transportere meget grej på grund af en lang og besværlig adgangsvej til søen til fods. Ja – så er dette en perfekt løsning, der oven i købet giver motion.
Grejet fylder ikke mere end, at man kan bære det på en enkelt gåtur til søen uden brug af sækkevogn eller trolley – og hvis stængerne er rigget op hjemmefra, kan du være i gang med fiskeriet efter få minutter. Alt hvad du skal gøre er at sætte dine stangholdere på – folde stængerne ud, sætte endegrejet på – og så ellers bare komme derudaf.
Stangholdere til geddedørg
Stangholderne kan være af mange forskellige typer. De to mest brugte er Scotty typen, hvor stangholderen stikkes ned i et montagehul på et beslag, der sidder fastmonteret på selve bådens ræling. De fungerer fint, men den største fleksibilitet, hvis man fx fisker fra forskellige forenings eller udlejningsbåde, er stangholdere, der kan monteres med en »clamp« på alle typer af rælinger.
Farven Bisquit fungerer uovertruffent – især når vandet er uklart.
Et godt eksempel er de hæderkronede Down East’ere, som kan med deres skruegrab påskrues de fleste typer af rælinger og tofter. På grund af de fleksible justeringsmuligheder, kan man få stangen til at sidde i en næsten hvilken som helst vinkel, man måtte ønske.
Ekkolod/plotter er selvfølgelig en stor fordel, men fisker du fx pelagisk på en sø, som du kender godt i forvejen – og har du kun kort tid til rådighed, kan man sagtens lade den tunge marineelektronik blive hjemme, da det i mange tilfælde alligevel blot er et spørgsmål om at få afsøgt mest muligt vand hurtigst muligt for at finde fiskene. Medbring evt. en lille let håndholdt GPS, så du kan finde tilbage til evt hotspots.
Geddegrej til dørgefiskeri
Grejet behøver ikke at være dyrt – hvilket også er rart, hvis man fx fisker 5-6 stænger eller mere. Til almindeligt dørg med store kunstagn efter gedder, vil en god standardudrustning være stænger på 8-9 fod og en kastevægt på 80-180 gram til paravanestængerne og 50-150 gram på de stænger, der fisker uden paravaner tæt på båden. Baghåndtaget skal helst være kort. Det giver god fightkomfort, fordi tygdepunktet kommer tættere på kroppen, og giver desuden mere plads i båden, fordi baghåndtaget ikke rager så langt ind i båden. Som hjul kan hvad som helst bruges – personligt bruger jeg multihjul i 6-6500 størrelsen. Hjul med linetæller kan være en fordel, hvis man vil have perfekt styr på, hvor meget line man har ude, hvilket kan være en fordel for at kunne reproducere de rigtige fiskedybder, når man har haft hug på bestemte typer af agn.
De gode gamle Down Eastere fejler ikke og kan monteres på de fleste bådrælinger.
Geddedørg – sådan rigger du op
Oprigningen kan variere. Personligt bruger jeg 0,30-0,35 mm hvid fletline som fx Fireline Exceed, som hovedline. Hvid er mindre synlig for fisken og mere synlig for en selv – end mørke liner, når man eksempelvis fisker pelagisk. Den relativt kraftige line giver en god buffer mod den slitage og de knubs, linen let får under bådfiskeri. Fletlinen sammenføjer jeg med en 12-15 meter lang up-trace af 0,40-0,45mmfluorocarbon, for at perfektionere præsentationen visuelt. Sammenføjningen sker med en dobbelt grinner med fem tørn afsluttet med en dråbe sekundlim, men en gulerodsknude kan også bruges. Se sidstnævnte knude i artiklen »Baghjul til pirkefiskeriet« på www.fiskogfri.dk. Sørg for at knuden er så slank som muligt, så den kan glide gennem øjer og linefører på hjulet.
Up-trace og forfang til geddedørg
Mit up-trace og forfang sammenføjer jeg enten med en 3-4 mm rig-ring eller en fluorocarbonsvirvel, som fx Invisa-swivel i 25 kilos udgaven. Husk at placere en større perle over sammenføjningen, så paravaneflåddet ikke glider helt ned til fisken under fighten. For det første kan det gøre gedden ekstra sur under fighten, men den kan også være i vejen under selve landingen. Fordelen af førstnævnte er, at den kan bruges med fx 1 mm fluorocarbon, mens sidstnævnte, der er mere usynlig, maksimalt kan bruges med 0,9mmfluorocarbon pga hullets tykkelse.
Til at starte med laver jeg forfangets længde på cirka en meter, så det passer med afstanden fra topøjet og ned til nederste løbering på topdelen. Forfanget skal ikke være længere end denne længde, da det vil gøre det svære at folde stangen sammen færdigt rigget: Når stængerne foldes sammen sættes blinklåsen for enden af forfanget i nederste øje på topdelen, som foldes tilbage langs bunddelen, så topøjet ligger 1-2 cm over bundduppen. Hold de to stangdele sammen i top og bund enten med elastikker eller et velcrobånd – også kaldet »rodband«.
Jens Bursell med en fin dørgefisk, der faldt for Westins Jätte 23 centimeter i den orange/brune killer farve »Bisquit«.
På denne måde kan man let holde styr på stængerne, når de transporteres til og fra vandet. 0,9-1,0 mm fluorocarbon plejer ved dørgefiskeri i vintermånederne at være rigeligt til at sikre mod bite-offs, men især i sommermånederne kan man på de mindre til mellemstore agn komme ud for, at gedden cutter linen på grund af sine mere aggressive hug. Selvom fluorocarbon i flere tilfælde kan give flere hug – især i klart vand – så er det altså værd at overvære den traditionelle wire, når vi snakker sommerfiskeri og især mindre-mellemstore agn.
Udover alt dette – er der selvfølgelig en del udstyr, der kan være med til at effektivisere fiskeriet yderligere – men som også giver mere at slæbe på og længere oprigningstid. At fiske på denne måde er helt klart mere effektivt, når du har lidt mere tid til rådighed – og fisker fra en båd, hvor du kan køre bilen helt ned til bådpladsen. Med god adgangsvej til båden og en sækkevogn – eller mulighed for at køre helt ned til båden, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor meget man kan udstyre sin båd med for at opgradere.
Læg eller kast agnen ud på rette afstand, sæt blinklåsen på linen og monter paravanens klemme i fremdriftsretningen. Man man med fordel bruge en snaplock til
montering på linen, så den er nemmere at hægte af og på. Den viste Ghost-paravane er elegant – og giver et virkelig godt træk ud til siden.
Dørgefiskeri efter gedder med hækmonteret motor
Hvis vi starter med fremdriften, bliver det en del nemmere, hvis man er motoriseret. I rimeligt godt vejr, er man allerede et skridt videre på vejen mod højere effektivitet med en hækmonteret elmotor, hvis man skal være mest muligt lydløs – eller en hækmonteret benzinmotor, hvis man fx på større søer har brug for lidt mere power for at kunne sejle op mod kraftig vind.
Til normalt søfiskeri med foreningsbåde vil der på de fleste vande være begrænsninger på hvor stor motor, man må benytte, så der vil ofte være tale om en 45- 70 lbs thrust elmotor eller en 2-6 hk benzinmotor.
Marineelektronik til dørgefiskeri efter gedder
Ekkolod og plotter kommer man ikke udenom, hvis man vil maksimere chancen for gode resultater på fisketuren. Selvom store pelagiske fisk ofte hugger ud af det blå uden nogen forvarsel om store fisk på loddet, så er det tit i områder med byttefisk, at man skal finde gedderne. Det, at kunne spotte enkeltstående store fisk på loddet, er ikke blot nyttigt for at kunne fiske på specifikke fisk, men giver også helt generelt en god indikation af, hvilke dybder de større fisk helt generelt står på under de givne forhold.
En god dag med dørgefiskeri på de støre søer, er ren afslapning, når man har en motor til at gøre det hårde arbejde.
Èn fisk kommer sjældent alene – og plotter samt GPS funktionerne er derfor uvurderlige, hvis man skal finde tilbage til spottede fisk, givtige spots eller følge et tidligere plotterspor for at gentage den samme rute ned over fiskene.
Med frontmonteret el-motor efter gedder
Vil du opgradere effektiviteten af dit geddedørg maksimalt, er det svært at komme uden om at anskaffe sig en frontmonteret el-motor. Især når man fisker alene, giver den helt fantastiske muligheder for at styre fiskeriet perfekt og aldeles ustresset – selv med en hel del stænger ude.
Når man fisker alene, skal der meget lidt til, før linerne går i kludder, hvis man fisker med hækmonteret motor. Under selve fiskeriet kan det sagtens lade sig gøre med lidt øvelse, men det kræver mere koncentration at undgå kludder – hvilket går fra den kreativitet man kunne have brugt på at tænke proaktivt og skifte agn, fiskedyber og –afstande løbende under fiskeriet, så man maksimerer chancen for hug. Især i den fase, hvor stængerne sættes, er det en stor lettelse blot at sætte autopiloten på, så man ikke både skal koncentrere sig om at montere agn, sætte paravaner og få taklerne ordentligt ud – samtidig med, at man skal styre båden, så linerne går perfekt.
En anden situation, der let kan gå i fisk, hvis man fisker med hækmonteret motor, er når man i en god vind får en eller flere større fisk på samtidig. Med den hækmonterede motor, skal man blot slippe koncentrationen og motorstyret et øjeblik, før man risikerer, at båden roterer så meget, at linerne filtrer op eller kommer i motorens skrue.
Softbaits som fx denne Alien Eel er også en fantastisk agn til dørgefiskeri. Denne farve er især god i klart vejr.
Det problem har man slet ikke med den frontmonterede motor – dels fordi den er i fronten af båden – langt væk fra linerne – og dels fordi man oftest sejler med autopiloten slået til. Når hugget falder, kan man derfor i ro og mag tage stangen og fighte fisken: Kursen holder sig selv, og det eneste man skal gøre er at nedjustere farten, så de øvrige liner holdes så strakte, at de ikke filtrer ind i hinanden.
Det, at de alle de fiskende liner holder deres baner og rette afstande, mens man har fisk på, gør det også lettere at fighte fisken og styre den uden om de andre liner i vandet – uden at fisken filtrer ind i de andre liner. Og – så har man jo også chancen for et ekstra hug…
Geddedørg – meget lettere med autopilot
Autopiloten er under dørgefiskeri med kunstagn uden sammenligning den vigtigste funktion på den frontmonterede el-motor. Nogle af de bedste frontmonterede fra fx Minn Kota har også cruise control. Med den kan man indstille en fast fart, hvorved motoren selv kompenserer for afdrift og vind, så den samme »speed over ground« fastholdes. Funktionen er fin nok i nogle sammenhænge, men helt generelt giver det et mere kreativt og effektivt fiskeri blot at justere farten manuelt.
På denne måde fisker man lettere mere aktivt, med varierede hastigheder – fx med et kraftigt fartboost eller markant stop af og til. Har du en gedde, der følger efter agnen uden at hugge, er det ofte dette, der skal til for at udløse hugget. Et kraftigt sving kan også give samme effekt, da kunstagnen på yderkurven herved accelereres – og omvendt med de stænger, der sidder på modsatte side af båden. Fisker du fx med vinden og har problemer med at få sejlet langsomt nok, kan du bremse farten ved at kaste et drivanker.
Med en frontmonteret elmotor som denne Minn Kota Riptide 80 ST opnår du den ultimative kontrol over båden under dørgefiskeri. 80 lbs trust modellen her har power nok til selv ret hård vind – og med de to serieforbundne 12 V batterier har den lang batterilevetid – selv ved ret hård og langvarig belastning.
Spotlock-funktionen, hvor kombinationen af GPS og frontmonteret el-motor fungerer som et elektronisk anker, der fastholder positionen med kompensation for vind og strøm – er en genial funktion, når der fiskes vertikalt, med levende agn eller til kastefiskeri. Men i forbindelse med dørgefiskeri er den dog knapt så aktuel, idet man ved hug får brug for at fortsætte kursen, for at undgå filter i de øvrige liner. Kort opsummeret – selvom man sagtens kan dørgefiske uden – så vil du opleve så stor en opgradering af dit fiskeri med frontmonteret, at du vil anvende den ved enhver mulighed, hvor det er praktisk muligt at slippe af sted med det.
Geddetrolling – endnu mere effektivt
Fiskes der på større vande, hvor man selv kan sætte sin båd i vandet – giver det mulighed for at udbygge arsenalet af effektive trollingredskaber yderligere med fx downriggere og større planerboards. Læs mere om dette i de mange trollingartikler på www.fiskogfri.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk og Fri 10/2014
Med en fluorocarbonsvirvel som denne Invisa-swivel kan du lave en visuelt meget elegant sammenføjning mellem forfang og up-trace.
jun 23, 2022 | Nyheder
– Forleden fik vi endelig båden retur fra mekaniker og skulle ud så ellers ud og testsejle på en jydsk sø, beretter Søren Nordbjerg til Fisk & Fri. – Men ingen test uden stang, og det skulle vise sig at være en god strategi, for sidst på eftermiddagen fik jeg et solidt hug på en fræk lille leddelt wobler. Til at starte med gik fisken ualmindeligt tungt, og det første stykke tid var vi overbevist om, at det var grøde, vi havde på slæb. Men så kom der nogle gode tunge udløb, og vi fik til sidst landet fisken.
– Sandarten var svært kroget på begge trekroge, så vi besluttede at hjemtage fisken. Af samme årsag har vi nu besluttet at afmontere den øverste krog på vores wobler for fremadrettet bedre at kunne beskytte fisken for unødig håndtering og fremskynde en hurtig genudsætning.
– Sandarten var en ny personlig PR på 82 cm, men jagten på den gyldne 100 cm fisk forsættes selvfølgelig, slutter han.
Du kan få en hel masse tips til dørg efter sandart i denne super gode atikel af Flemming Madsen, som desværre ikke er blandt os mere.
jan 26, 2022 | Nyheder
– Det har længe ligget i luften, at noget måtte der ske, og efter flere udsatte forsøg, lykkedes det endelig at komme på fisketur sammen med min fætter Dennis Sørensen, fortæller Henrik Bay Christensen. – Og det blev en fin en af slagsen. Vi satte jollen i ved 8.30 tiden og sluttede ved 14 tiden. Undervejs havde vi super fint fiskeri med 14-15 kontakter. Da vi ankom til søen, startede vi ud med at afsøge forskellige dybder, hvilket gav en indikation på, hvor fiskene stod på dagen. Denne dag huggede alle fisk på 2-3 meter, fisket over 6 meter vand ved en fart på 0,9-1,2 km/t, hvilket er helt normalt her i de koldere måneder. Desværre udeblev kontakten med de helt store, men de er der, så dem tager vi næste gang. Knæk og bræk!
Har du selv været ude efter søernes rovfisk, så hører vi meget gerne fra dig. Send et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Du kan læse alt om geddefiskeri med agnfisk i bogen Geddefeber, som du kan købe her.
Undervejs var der flere fine gedder som denne, der ikke kunne modstå de fristende agnfisk.
okt 22, 2021 | Nyheder
– Jeg og min fiskemakker Jesper var taget på fisketur på Silkeborg søerne, fortæller Kasper Sørensen. – Vi havde hjemmefra planlagt, at vi skulle dørge, hvilket er nyt for os. Vi har derfor lige skullet prøve os frem, men det viste sig i går at være yderst effektivt.
– Vi lagde båden i cirka klokken 10.30 og begyndte fiskeriet en halv time senere. Vi bøvlede lidt med paravanerne i starten, men fik godt styr på det hen ad vejen. Vejret var meget ustadigt med både blæst, regn og vind, men hvad gør det, når man er på vandet. De første par timer mærkede vi ingenting, på trods af at vi med hjælp af vores fishfinder forsøgte at finde stimerne med byttefisk, men uden det store held. Vi har tidligere brugt tid på Silkeborg søerne, så vi har lidt kendskab til vandet.
– Endelig var der kontakt med en fisk, lige idet vi drejer for at vende båden og fiske op langs skrænten. Vi fiskede cirka to meter fra overfladen, så fisken kom ret hurtig til syne cirka 50 meter fra båden, og der kunne vi godt se, at dette godt kunne være en stor fisk. Efter en god fight landede vi fisken i båden, hvor vi fik den målt og vejet til 112 cm og 10,5 kg. Fisken, der nappede en 3D Roach Shine Glider i farven Gold Fish fra Savage Gear, blev nænsomt genudsat.
jan 9, 2021 | Artikler, Predatorfiskeri
Storgedde på 13,5 kilo fra en dag, hvor et skift fra naturlige agn til kunstagn viste sig altafgørende.
For Morten Bak er dørgefiskeri den mest effektive metode til, at overliste søernes grumme gedder. I denne artikel løfter han sløret for sin tilgang til dørgefiskeriet og giver dig både et dybere indblik, nye indspark og forhåbentligt mod på, at gå i krig med dette fantastiske fiskeri.
AF MORTEN BAK
GROFT SAGT er der fire elementer som ’trigger’ en gedde til at hugge: Sult, bevægelse, lugt og provokation. Den sidstnævnte er oftest den primære når du fisker med kunstagn til trods for, at der til stadighed kommer flere og flere kunstagn på markedet, med relativt naturtro bevægelsesmønstre. Kunstagn har fordelen af, at man affisker et vand med en markant højere hastighed, end det er tilfældet med naturlige agn, hvorfor man på en fiskedag dækker et større område. Derudover slipper man med kunstagn for al besværet med, at skaffe agn og opbevare dem.
Så hvorfor overhovedet fiske med naturlig agn, når der findes så mange effektive alternativer? Fordi du med naturlig agn fisker med den ægte vare. Derfor vil agnen, når den er levende, reagere naturligt på geddens tilstedeværelse. Den vil lugte og bevæge sig på måder, som gedden er ’programmeret’ til at reagere på. Ligeledes vil byttet, når gedden har hugget på agnen, føles rigtigt i munden på gedden, hvorfor en gedde der hugger på en naturlig agn også er mindre tilbøjelig til, at ’spytte’ agnen ud igen.
Der er dage og årstider, hvor visse typer agn er mere effektive end andre, hvilket den dygtige lystfisker er opmærksom på. Min erfaring siger, at kunstagn er mere effektive end levende agn i varmt vand, hvor fiskene er mere mobile, og derfor lettere flytter sig efter den hurtigt bevægende og provokerende kunstagn. Naturlige agn er derimod overlegne i koldt vand, hvor gedderne er mere immobile og der skal mere til, at få dem til at hugge. Så kort fortalt, har jeg altid en håndfuld kunstagn med – selvom jeg har en forkærlighed for fiskeriet med naturlige og levende agn.
Flot gedde fanget i nærheden af et åudløb en sen eftermiddag. Det kan bestemt godt betale sig at følge byttefiskenes vandringer.
Flere stænger øger chancerne for en stor gedde
Jeg fisker sædvanligvis med mellem otte og ti stænger, fordelt på to eller tre paravanesæt, to bundstænger, samt to flådstænger, når jeg fisker med naturlig agn. Ved fiskeri med kunstagn fisker jeg med maksimalt otte stænger. Typisk tre paravanestænger på hver side af båden, samt to godt belastede stænger der fisker bundnært.
Når fisken er fundet er det anbefalelsesværdigt, at nedskalere antallet af stænger. Antallet af anvendte stænger er ligeledes direkte korreleret til størrelsen af vandet. Jo mindre vand, jo færre stænger kan det fysisk lade sig gøre at fiske med. Jeg vil dog opfordre nybegyndere til ikke, at fokusere så meget på antallet af stænger, men i stedet lægge fokus på, at blive gode venner med metoden, og lære vandene man fisker grundigt at kende.
Dørg med naturlig agn efter gedder
Med naturlig agn fisker jeg de to flådstænger i bagvandet, i forskellig afstand fra båden for at undgå karambolage mellem de to setups. Fordelen ved flådstængerne er, at de fisker i stort set præcis den dybde de stilles i, og de udviser næsten ingen modstand, når gedden hugger. Derfor kan bremsesystemet på hjulet også stilles noget finere, så selv det mindste hug registreres af knarren. Jeg vil dog ikke opfordre til at fiske en kunstagn i bådens bagvand, da der er stor risiko for karambolage mellem denne agn og en eventuel kroget fisk på paravanestængerne, da disse oftest landes i bådens bagvand. Og i modsætning til ved fiskeri med flåd og naturlige agn, vil linen til agnen gå ned igennem vandsøjlen fra båd til agn.
Når paravanerne sættes til gedderne
Paravanerne sættes én efter én, med den bagerste af stængerne, som den der fisker yderst – altså længst væk fra båden. For at minimere graden af linebue vinkler jeg denne stangholder således, at stangen er vinklet ca. 45 grader bagud og står så tæt på lodret som muligt. Typisk fiskes den bagerste paravane 50-70 meter fra båden. Den midterste stang vinkles 90 grader på bådrælingen og fisker 40-50 meter fra båden, mens den forreste og inderste paravane vinkles ca. 45 grader fremefter og fisker mellem 10 og 20 meter fra båden. Jo kortere afstand til båden, des mindre linebue, og des højere fart har paravanen.
Et udvalg af kunstagn, som sikrer at hele vandsøjlen kan affiskes effektivt. Til venstre ses paravaneflåddene.
Derfor vil den paravane, der fisker tættest på båden, typisk være i niveau med båden. Paravane to og tre vil herefter falde gradvist agterud og vil med denne opsætning ligge på linje, i en 45 graders vinkel fra båden og bagud. Paravanestængerne sættes, så det meste af vandsøjlen af-fiskes effektivt, dvs. bundnært, midtvand og overflade. Det kan du gøre ved hjælp af elastikker eller klemmer med en belastning, og når dagens melodi så er fundet, justeres alle stængerne ind, så de fisker omkring den optimale dybde. Ved fiskeri med mindre agn, og specielt svagt dykkende woblere, kan samme teknik benyttes, mens du med tunge gummidyr og hardlures ikke behøver synk foran agnen.
Afsøg bunden for gedder
Bundstængerne sættes efter alle paravanerne er sat, da de ellers kan fange paravanernes forfang. Ved fiskeri med naturlige agn anvendes simple paternoster tackler eller såkaldte bottom bouncers, monteret med ca. 150 gram belastning og en halv meters penge op til selve krogtafsen. Dette for at sikre, at agnen er i øjenhøjde med bundnære storgedder. Stængerne skal løbende justeres i dybden så de enten hopper henover, eller fisker lige over, bunden.
Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på den hastighed du skal sejle, når du fisker med naturlig agn i forhold til kunstagn. Selvom forhold og agn kan diktere forskellige dørgehastigheder så er det min vurdering, at følgende hastighedsintervaller giver optimalt fiskeri med de to agntyper.
De fleste kunstagn fisker bedst omkring 4-5 kilometer i timen, hvorimod den typiske sejlhastighed ved fiskeri med naturlige agn ligger omkring 1-1,5 kilometer i timen. Det er dog vigtigt at notere, at farten kan variere. Og den helt rigtige hastighed kan på dagen være altafgørende så du er nødt til, at prøve dig lidt frem.
Fin 10 kilos gedde som blev overlistet i området omkring en stor byttefiskstime. Fisk rundt om byttefiskenes stimer – ikke inde i dem!
Øg chancerne for en god gedde med frontmonteret elmotor
En frontmonteret elmotor med indbygget I-pilot system, der selv holder retning og hastighed, er også en enorm hjælp, da det giver et meget større overskud til at fokusere på stænger, ekkolod, og kortplotter. Ekkoloddet spiller også en væsentlig rolle. Det bruges til at lokalisere byttefisk og finde mikrofeatures på bunden, som f.eks. områder med hård bund, mens kortplotteren, hvis den er udstyret med topografiske dybdekort over søen, gør det muligt at finde makrofeatures.
Dvs. områder, som på forhånd ser interessante ud. Derudover gør den det også muligt løbende, at planlægge dagens fiskeri, da man hele tiden kan styre båden mod interessante områder, samt markere områder af interesse, så du kan vende tilbage til dem senere.
Forfang til gedder
Ved fiskeri med naturlig agn monteres krogene til fluorocarbonforfanget, der skal være 0,70 – 0,80 mm, med den såkaldte ’knot-aknot’ knude. Længderne af krogtafserne varieres efter forholdene, men ligger typisk mellem to og fem meter. Jo bedre sigt, des længere forfang.
Afhængigt af agnens størrelse monteres tre eller fire trekroge pr. forfang. Det kan til tider betale sig, at pimpe ens forfang en smule for at gøre dem ekstra attraktive: Spinnerblades, Smileblades, Spin n Glow’s, Spin Drifteres, rasleperler eller skumstick med fiskeolie, kan være alt andet overlegent. Owners soft glow beads i green glow, monteret på selve krogskafterne (før ’not at knot’ beviklingerne), virker som hugpunkter og lyser kraftigt op uden på nogen måde, at hæmme agnens gang. Det er stort set hver gang de takler med glow beads på krogene der fanger flest fisk.
Agnen monteres til krogtafsen med forreste krog i fiskens næsebor eller det bløde mundstykke, lige under næseborene. De agn der skal fiskes på højre side af båden, kroges på agnens venstre side og omvendt. Det får agnen til at virke som små paravaner, der trækker ud og væk fra båden.
Krogstørrelsen og antallet af kroge er direkte korreleret til størrelsen af agn, der anvendes. Ved store agn, fisker jeg typisk med størrelse 2 eller 4. En større krog har en større krogbøjning, og er dermed mere frit eksponeret til at ’gribe fat’ i gedden. En stor agn kan uden problemer ’bære’ en større krog, uden at det påvirker agnens gang.
Visse dage er den ægte vare bare alt andet overlegent. Her ses en storgedde med en stor 30 cm lang gråskalle godt indhaleret.
Dørgetips til gedderne
En stor agn fisket højt i vandet, giver en større silhuet for fisk, der står dybt i vandsøjlen. Et større bytte er for storgedden lig med færre fødesøgnings-aktiviteter og dermed maksimalt energiudbytte pr. energiforbrug. Ved at løfte sig fra bunden efter en byttefisk, udsætter gedden sig selv for en markant større risiko for selv at blive bytte. Det er dog ikke tilfældet for en velvoksen geddemadamme, der ikke har mange naturlige fjender. Man kan derfor sortere en del mindre fisk fra ved, at fiske oppe i vandsøjlen. Fisker man højt i vandet, angriber gedden ofte agnen nedefra. Så er krogene i agnen placeret langs sidelinjen har man størst chance for, at geddens munddele og agnens kroge møder hinanden.
Temperaturens betydning for gedderne
Store gedder er afhængige af, at have et relativt lavt stofskifte for at blive så store som muligt, så hurtigt som muligt. Stofskiftet er reguleret af vandtemperaturen for koldblodede dyr. Store gedder kan som udgangspunkt godt findes på lavere vand under høje temperaturer, men kun i kortere tid.
Længere tids ophold i varmere vandlag resulterer i større fødeindtag, og dermed større aktivitet og energiforbrug. Derfor kan ophold på lavere og varmere vand for de store gedder over 7-8 kilo resultere i markante vægttab. Man skal derfor, som hovedregel, fiske dybt sommeren igennem, hvis man vil optimere sine muligheder for at fange en storgedde. Opstår der sommerspringlag med iltfattigt koldt vand, vil stort set alle fiskene skulle fanges i, og lige over, selve springlaget.
Når vandtemperaturen, i takt med efterårets indtræden og grødens retræte, begynder at falde drastisk, samler byttefiskene sig typisk i større stimer omkring skrænter og mellemdybt vand. Når den kommer ned på 6-9 grader, vil byttefiskene begynde at vandre langs skrænterne mod å ind- og udløb morgen og aften.
Bliver vandet tæt på 0 grader, vil byttefiskenes vandring mod åen stoppe. De vil i stedet søge mod søens dybeste områder, hvor det varmeste vand er. Som udgangspunkt er det derfor en god ide, at koncentrere sit efterårsfiskeri omkring skrænter til lavt vand, og områder omkring å ind- og udløb. I takt med, at vandet bliver køligere vil rovfiskene, ligesom byttefiskene, søge mod søernes dybeste områder. Her vil vandtemperaturen vinteren igennem være relativt stabil. Vands massefylde er størst ved 4 grader, hvorfor vandet her er tungest. Derfor vil det varmeste og mest iltrige vand være at finde i de dybeste områder af søen, når vandet overfladetemperatur når under 4 grader. Er dette tilfældet, bør man først afsøge de dybeste områder af søen. Har man viden om områder i søen med udsivning af grundvand, er dette også yderst interessant, når vandet er koldt. Grundvand er nemlig 8 grader varmt og vil virke som en magnet på både byttefisk og rovfisk.
Find de store gedder
Byttefisk er lig med rovfisk. De lader nemlig ikke et let måltid gå deres næse forbi. Så finder man byttefisk, vil der med sikkerhed være rovfisk i området. Det er aldrig en fordel at fiske lige oveni stimer af byttefisk. Her vil ens agn hurtigt drukne i mængden, og ikke i samme grad fremstå som et let bytte. Fisk i stedet rundt om byttefiskene. Giv byttefiskene et waypoint og undersøg området omkring dem for store V’er. Ofte er rovfisk i nærheden af stimerne meget hugvillige, og derfor lette at overliste. Har du svært ved at finde byttefiskene, eller har du ikke det store lokalkendskab til fiskevandet, så dyrk det opsøgende fiskeri. Spred stængerne ud og forsøg at dække så stort et område som muligt for at lokalisere fisken. Fanger man én fisk, kan det betale sig at gennemfiske området grundigt, da kontakt til fisk kan aktivere flere fisk i området.
Led efter områder med hård bund, strukturer på bunden og dybdeforskelle. Forskelle på bare 0,5 til 1 meter kan være ensbetydende med store koncentrationer af fisk, og det samme gør sig gældende med dybe huller, skrænter, plateauer eller knolde. Samlinger og udposninger på dybdekurver kan også være hotspots. Fælles for disse områder er, at de alle kan holde beplantning og skjul og dermed byttefisk. Og hvor der er byttefisk vil der også være rovfisk…
jan 26, 2020 | Nyheder
I går – lørdag den 25 januar – var Thomas Ejdrup Angler taget med sin kammerat Troels Kristensen ud på en af de store søer på jagt efter gedder.
Strategien stod på langsomt dørg med levende skaller fisket på elastik release takler. Bag båden vuggede flåddene med store skaller – og lige under båden fiskede et par bundtakler. Agnfiskene var skaller i 20-25 centimeters klassen, og troen til projektet var høj, selvom det småregnede og var en anelse trist i vejret.
– Pludselig får Troels et godt hug, fortæller Thomas. – Gedden viser sig at være en flot fisk på 8,7 kilo, men da jeg skal hjælpe ham med at lande fisken, slår den så meget med hovedet, at paravanen flyver fra side til side og rammer mig lige i øjet, så jeg nærmest ikke kan se noget. Og desværre rammer paravanen netop det øje, som jeg ser godt på, så da fisken er landet, kan jeg næsten ikke se noget…
– Det gør mega ondt i øjet, men tændt af fiske-feber beslutter jeg mig for at blive ved med at fiske hele dagen som planlagt, fortsætter han. Vi får et par mindre fisk – og endelig er det min tur til at få et rigtig godt hug.
Fisken kæmper tungt og dovent, som mange større fisk har det med at gøre det på denne tid af året, og det varer ikke specielt lang tid, inden den kommer op til båden, hvor vi hurtigt får den landet, vejet , fotograferet og genudsat. Hvilken fantastisk start på 2020!
– Alt i alt var det en super dag, og det er ikke sidste gang, vi har luftet skallerne på et elastik release takel, slutter Thomas sin beretning til Fisk & Fri. Thomas kan stadig knapt nok se ud af øjene her til morgen, så vi ønsker ham tillykke med fisken – og god bedring.
Har du eller en af dine kammerater også fanget en god fisk – så husk at give Fisk og Fri et tip på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.