– Jeg har netop været på weekendtur med min far, fortæller Willum Clemens Ipsen. – I går har vi været ude på søen, som ligger lige ved siden af huset, som vi holdt ferie i.
– Vi var ude på søen i en båd og trak rundt med Westin Jätte woblere bag i. Der gik ikke længe, før, der kom hug på den store 23 cm Westin i headlight farven. Det stod ret hurtigt klart, at det var en rigtig stærk gedde i den anden ende. Den var tung og gik dybt. Første gang vi så den, blev vi klar over, at det var en rigtig stor gedde, og min far havde nettet klar, da den kom ind til båden. Allerede første gang jeg fik den helt ind ved båden, nettede min far den, og han fik hurtigt krogene ud af den.
– Vi løftede den op i båden og kunne se, at det var en gedde, som var tæt på de magiske 10 kg. Straks fik vi den i vejesækken, og vægten stoppede først ved 10.1 kg, hvilket var ny personlig rekord! Vi fangede yderligere 11 gedder på vores fiskedag, slutter han og afrunder med at tilmelde historien til Westin Cup 2026. Willum er naturligvis også med i vores fiskedrømmerejse lodtrækning om en GT-Getaway tur til Egypten for to.










