jan 29, 2022 | Nyheder
– En planlagt fisketur efter de flotte vinter gedder sammen med to kammerater gik over alt forventning, og i skrivende stund er vi slet ikke færdige endnu, siger Søren Lau Jensen. – Vi ankom til søen klokken 12, pakkede ud, fik gjort klar og kastede de første stænger i vandet. Der gik omkring 2 timer, før vi først mærkede noget. Først var der et run, hvor fisken desværre slap. Dette skete tre gange. Men – den fjerde gang, sad den første fisk på krogen til min kammerat. Det var en fin fisk på 80 cm og 5 kg.
– Derefter fik vi en pæn fisk på 118cm og 11.8 kg, som var ny PR til Jesper. Der gik ikke lang tid, før der var bid igen, og denne gang på min stang! Adrenalinen pumpede i kroppen! Det var nemlig nu jeg havde chancen for at få en fisk på over 4kg og 75cm, som var min tidligere pr. Jeg gav tilslag, og så sad den der. Storgedden gav en rigtig fin fight med et godt udløb, og det var en fisk på 108cm og 11.4 kg, som blev min første gedde på over en meter! Der skal lyde en stor tak til Jesper og Jacob, der hjalp med nettet og lokationen. I løbet af natten kom der lidt flere fisk i nettet og minsandten om ikke Jacob formåede at fange den samme fisk, som Jesper fangede tidligere på 11.8, slutter han.
Reklame: Du kan læse en hel masse om geddefiskeri med blandt andet død agn i bogen Geddefeber, som du kan købe her.


jan 13, 2022 | Nyheder
Daniel Gram & Andreas Kikkenborg blev forleden enige om en tur ud, da isen på søerne endelig var smeltet. På vejrudsigten stod der at regnen skulle være stoppet for resten af dagen, men efter den første times fiskeri ramte regnen igen. De sad nu i kulden og regnen, hvor de forsøgte at holde modet oppe.
– Vandet var køligt, og derfor valgte vi at fokusere med død agn på bunden, fordi vi mente, at spinnefiskeriet ville være mindre effektivt. Pludselig forsvandt Andreas´s flåd, hvorefter han startede fighten af fisken. Midt i alt spændingen forsvandt Daniels flåd og hjulet begyndte at løbe, mens det hele bimlede og bamlede. Først fik vi Andreas´s gedde i nettet, og mens Daniel trak sin gedde ind fik Andreas afkroget sin gedde i nettet. Andreas løb ud og fik nettet Daniels gedde i samme net, og den blev afkroget i vandet med gællegreb. Derefter kom de hurtig op på land, hvor vi fik målt begge gedder til 117cm 12.09kg og 104cm 7.7kg! Derefter tog vi et par billeder, og så stod den ellers på en rigtig fin genudsættelse af begge maddamer!
Du kan følge Daniel og Andreas på Instagram.
Hvis du vil lære mere om stationært flådfiskeri med agnfisk så tjek denne video, fra Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis.

To flotte geddemadammer – begge taget på død agn under flåd.
dec 8, 2021 | Nyheder
– Her om vinteren fisker jeg udelukkende bundmede med død agn i vores åer, fortæller Ulf Callander. – Da jeg var ude at fiske forleden dag i Ätran, hvade jeg allerede mit første run efter 30 minutter, og var lynhurtigt over stangen for at gøre modhug, men i det samme kommer en stor skarv op til overfladen med min agn i munden…
– Skarven blev dog lige så overrasket som jeg og lidt tid efter var jeg klar til at kaste ud igen. Igen gik der blot 30 minutter inden alarmen lød. Heldigvis var det ikke en fulg, for der var totalt tværstop i modhugget. Fisken fightede tungt, men det tog alligevel blot to minutter før fisken læ sikkert i nettet. På grund af kulde lavede vi en super hurtig vejning, og det viste sig, at den vejede 13.21 kg som var fordelt på blot 105 cm!! En fantastisk drømmefisk der forhåbentlig blot er en appetizer til den kommende deadbaitsæson, hvor mit mål er en 15 kilos gedde.
nov 30, 2021 | Nyheder
– Turen var gået til en stor sø som jeg ikke havdet fisket deadbait i – kun dørget og spinnefisket. Sådan lyder det fra Nikolaj Hviid. – Men efter lidt research på nettet aftenen før fik jeg hurtigt lokaliseret et godt spot – nemlig en skrænt fra 1,5 meter hele vejen ned til 18 meter. De store karpestænger blev pakket i bilen for at kunne kaste distancen ud over skrænten.
– Vi ankom til søen og de halv store skaller blev lagt ud i en lille vifte i et koncentreret område. Det tog imellem 5-10 sekunder for at få de 60 gram og skallen til bunds, så jeg fiskede nok nogle meter nede i dybet. Timerne gik uden et enkelt bib i melderne, men par genkast senere kom der 2 små bib og linen tikkede stile ud af hjulet. Efter den fik lov at rende de gyldne 10 sekunder fik den et ordenligt modhug, og jeg kunne med det samme mærke, at jeg ikke kunne rykke meget på den. Efter en stærk fight med flere udløb, kom den endelig i nettet.
– Jeg blev meget overrasket over størrelsen, og skød den kort til 10. Fik den afkroget,vejet og så kom den i en slynge. En kort pause i vandet, før vi tog et par billeder og så tilbage med den igen. Vægten sagde 10,8 kg og 113 cm! Fisken var ny PR i længde men desværre ikke i vægt. En absolut fantastisk start på deadbait sæsonen…
nov 15, 2021 | Nyheder
– Så var det i dag, at deadbait sæsonen endelig skulle kickstartes efter et par nulbonner med spin de sidste par gange vi har været afsted, fortæller Mikkel Heidtmann. – Vi ankom til vores spot klokken 8.30, hvor byttefiskene tydligt var at se, hvilket satte forventningerne op. Vi var nu utrolig tændte og nærmest desperate efter at få vores agn i vandet, så da det var gjort, var det bare om at læne sig tilbage og vente.
– Tiden gik uden et eneste run på nogen af de fire stænger, og da klokken blev omkring 13, var vi klar til at kapitulere. Men – kort før vi pakkede sammen, lød der sød musik fra mit hjul, og efter et hurtigt modhug samt en hektisk fight, kunne jeg lande min nye PR på 114cm og 11,4 kg, slutter han.
Har du selv været ude efter gedder, så hører vi meget gerne om din tur. Send din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
nov 2, 2021 | Nyheder
– Efteråret er en vidunderlig årstid, siger Michael Hansen. – Det er for mig den tid på året, hvor det aktive fiskeri med kunstagn afløses af det mere passive deadbait fiskeri, hvor der er tid til fordybelse, overskud til at nyde omgivelserne og ikke mindst tid til at drømme om den helt store vintergedde.
– Forleden oplevede jeg et fantastisk sceneri. Skoven stod i efterårsfarver, vandspejlet lå spejlblankt og en lav morgensol mødte mig ved søbredden. Jeg riggede to stænger til med pop-up bundrig, som hver var agnet med en hovedløs skalle, der blev pumpet godt op med sardin olie.
– Snart var stængerne sat, kaffen skænket og godt tilbagelænet i stolen kunne de fantastiske efterårsfarver nydes i fulde drag. Efter godt en halv time var der run på den ene stang, men som jeg sad der, kom det nærmest som et chok, og det lykkedes mig da heller ikke at kroge fisken. Pludselig var det igen jagten, der var i fokus, og jeg skulle heldigvis ikke vente længe, før samme stang igen gav lyd på bidmelderen. Denne gang var det dog mindre aggressivt, og ved en forsigtig opstramning var der heller intet at mærke. Jeg lod agnen ligge, men de obligatoriske tanker om, hvorvidt agnen var væk, fyldt med grøde eller taklet var hægtet op fik mig til at trække ind for at checke. Pludselig kom der tydeligt liv i den anden ende, og da jeg gav et tilslag, kom der virkelig gang i den. Nu satte gedden for alvor afsted. Den havde sikkert stået på bunden med agnen i gabet hele tiden.
– Fighten var tung og uden den store dramatik, men det var med stor tilfredshed, at jeg endeligt kunne lande en fisk, der nærmede sig meteren. Sæsonen har været præget af mange små fisk for mit vedkommende, så denne på 94cm var ubetinget den største i år. Efter en kort fotosession svømmede den hurtigt og uberørt videre. For mange er det passive deadbait fiskeri ren tortur. For mig er det meditation. Og sæsonen er heldigvis lige præcis startet, slutter han.
okt 12, 2021 | Nyheder
– Bilen var blevet pakket aftenen før, og de frosne skaller var tøet godt op, fortæller Thomas Kjærgaard fra Team Badass Baiters. – Så selvom jeg normalt mest er til aktivt fiskeri, var festivalstolen, bidmeldersættet og mine to Prologic 10 fods karpestænger med Shimano 10000 RB baitrunners på samt en masse andet pakket og klar. Jeg ville kunne nå et par timer inden solnedgang, så det gik hurtigt med at få stillet op, og allerede få minutter efter, at agnfiskene havde ramt bunden, kunne jeg se på den ene hanger, at noget var henne og snuse forsigtigt, uden at bidmelderen registrerede de små bevægelser på linen.
– Der skete ikke mere, og jeg rullede en halv meter ind samt ventede lidt. Og som så mange gange før, var det nok til, at agnen blev interessant igen, for 30 sekunder efter startede et forsigtigt udløb, og jeg gav tilslag. Det var en gedde, ingen tvivl om det. Men helt sikkert ingen seriøs madamme, og efter en kort fight kunne jeg lande en småfed fisk på 74 cm.
– Mens jeg var ved at sætte ny agn på stangen, gik bidmelder nr. 2 amok, og linen havde travlt med at komme af hjulet. Det var et godt tegn, da det kunne betyde en god fisk, som tog agnen i én mundfuld uden at skulle vende den først. Stangen krummede godt igennem med det samme, der var givet tilslag, og jeg måtte stramme bremsen betydeligt for bare nogenlunde at kunne holde fighten ved min åbning af åbredden, fordi den i voldsomme udløb prøvede at stikke af mod sivene langs siderne.
– Fisken sprang helt fri af vandet, og min puls steg lige til det dobbelte. Det her var en rigtig god fisk, og jeg fik gjort nettet klar foran mig i vandkanten, mens jeg virkelig prøvede at holde tungen lige i munden, da fisken adskillige gange fik fornyet energi, da den kom ind over det lave vand.
– Mine fingre rystede, og forløsningen var stor, da den lå i mit store SG XL net og var længere end det var bredt. 99cm sagde measureboardet. Vægten var blevet hjemme, men fisken var massiv og helt klart oppe omkring de 10 kilo i kampvægt. Den næste halve time skete der ikke noget, men så løftede den ene hanger sig forsigtigt, og et par sekunder efter fik jeg endnu et run på stangen. Igen var det en god fisk med masser af power og kondition. Jeg havde kastet ud næsten samme sted som sidst, og jeg troede faktisk et kort øjeblik, at det muligvis var samme fisk igen. Men brættet sagde 3 cm mindre end før. Så det var nu tre fisk på henholdsvis 74, 99 og 96cm, jeg havde fået.
– Mens jeg var begyndt at få pakket mit grej sammen, var der run igen, men den hoppede af igen efter 10 sekunder… Jeg fik bandet lidt over, at jeg ikke havde fået sat krogen ordentligt i modhugget, men man kan jo ikke vinde hver gang i det her fiskeri sjov. Da alt var klar til den lange gåtur ned til bilen, fik jeg ringet og sagt tillykke til sønnike, der havde fødselsdag, og mon ikke der måske bliver tid til at ungerne skal med ud med stængerne i weekenden. Jeg kunne i hvert fald gå tilbage i solnedgangen med pike knuckels og et lille smil på læben.
apr 1, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Sponsoreret
Omsider lykkedes det Jens Bursell at bryde 18 kilos græsen, som han har gået målrettet efter i flere år. Fisken vejde 18,15 kilo eller lige over 40 lbs.
Når katten er væk, danser musene på bordene – eller omvendt. Sådan er det også af og til med gedderne. Her får du historien om en af de dage, hvor den helt store var på jagt – og de små gedder gemte sig i sivene…
AF JENS BURSELL
Klokken er lidt over halv syv om morgenen, da jeg endelig ankommer til søen. Luften er mild, og der er en fantastisk snert af forår i luften. Vinden er moderat, og det er godt vejr, så det er dejligt at kunne pakke grejet ud i tørvejr.
Mejserne pipper og synger, mens jeg pakker stængerne ud og monterer en mellemstor død skalle på mit Skating Hook Release Rig. Agnfisken får en PVA løkke om halen, og kort efter kan jeg montere den i min casting clip og sende den ud over søen med et perfekt, blødt overhåndskast. Clipsen udløser taklet i luften og lander perfekt. Taklet får slækline under nedsynkningen, og da den er landet på bunden, strammer jeg forsigtigt linen op, lægger stangen i stangholderne, tænder bidmelderen, slår bøjlen over og monterer hangeren. Så er jeg i gang.
Smågedder på stribe
Da det første takel er på plads, går jeg i gang med at pakke de øvrige stænger ud og placere mine agn på strategiske spots rundt omkring – og inden længe har jeg langt alle stængerne ud. Allerede halvvejes igennem morgenkaffen kommer de første par bip, der hurtigt afløse af bip, bip, bip, bip, bip, bip, bip, biip, biiip. biiiiip, biiiiiiip, biiiiiiiiiiiiiiiip. Linen kører perfekt ud og med tanke på, hvor store fisk, der er i denne sø, er det med bankende hjerte, at jeg griber stangen, slår bøjlen over, hjuler hurtigt ind på håndtaget, strammer op og giver et solidt modhug med min lange min 12 fods deadbaitstang.
I det samme linen er stram, mærker jeg en tung modvægt, og det føles godt. Men – efter et splitsekund kan jeg mærke, at det bare er en mindre gedde, der har sat sig i en massiv klump grøde. Jeg sætter hjernen på autopilot, tage en mental adrenalinafdroslingspille idet jeg doven og skuffet kører den lille gedde på omkring tre kilo ind til en hurtig afgrøntificering og afkrogning.

The waiting game…
Bip, bip, bip, biiiip
Der går ikke længe, inden jeg har genudsat den lille gedde, før der kommer endnu et hug. Igen kører linen perfekt ud i et par sekunder – og så stopper det. Jeg er lynhurtigt henne ved stangen og tøver et par sekunder, da jeg ser linen stopper med at løbe ud. Ude over pladsen dykker et par blishøns, og jeg er derfor i tvivl, om det er et linenap. Et øjeblik efter bipper det dog igen – og denne gang er blishønsene lidt længere væk, så jeg er sikker på, at det ikke er dem, der udløser bidmelderen ved at svømme ind i linen under vandet.
Modhug og fast fisk. Desværre viser det sig igen at være en bette pjevs af den størrelse, som den fisk, jeg i virkeligheden er efter – vil kunne spise til morgenmad. Fisken ryger forsigtigt retur som sin forgænger – og nu går der lige lidt længere tid inden næste hug, så jeg nu kan nå at få både morganmad og opdatere med en lille nyhed på fiskogfri.dk
Jeg når netop at trykke på upload og tjekke, at nyheden ligger perfekt på siden, da det bipper igen, hvorefter historien gentager sig. Jeg fisker på et lille lavvandet plateau, hvor solen står på, og der er fint gang i de mindre gedder. Bipperiet bliver ved – og jeg får endnu et par fisk i løbet af formiddagen, men den helt store er åbenbart ikke i området. Når katten er væk danser musen på bordene…
Eller måske omvendt…
Efter et par timer dør fiskeriet helt ud, og der sker absolut intet resten af dagen. Bidmelderne er larmende tavse og hangerne hænger som forstenet under hjulet – uden så meget som den mindste bevægelse i linen. Men der er intet så skidt, uden at det også er godt for noget: Fred og ro for smågedder betyder masser af tid til en morfar på stolen og en hyggelig gang madlavning, mens solen til sidst går ned bag træerne. I aften står den på hjemmelavet pasta med røget økologisk bacon og hakkede grøntsager, krydret med en iskold Kylle til ganen. Livet er fantastisk!
Et par timer inde i mørket hopper jeg i posen og nyder at komme ud af mine waders. I denne sø er der stort set aldrig hug om natten, så jeg vover pelsen. Skulle det ske, at jeg endelig får hug, så har jeg mine støvler åbne og klar, så jeg kan være i dem på sekunder. Og – er den stor nok – ja så hopper jeg gerne i vandet…
En halv time før stolen står op, er jeg klar og genkaster alle mine stænger, så de ligger helt perfekt. Jeg har flere forskellige agn på stængerne, så storgedden selv kan vælge på menukortet. Der er normalt en hugperiode om morgenen eller formiddagen, men der sker overhovedet intet. Fuglene synger, det er varmt og stille. Alt for stille.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str. 10.000 ikke helt så store ud.
For sent til den helt store gedde?
Jeg begynder at spekulere på, om jeg er kommet for sent – og fiskene er gået på leg for næsen på mig, men jeg har ikke hørt meget rumsteren i sivene, så måske er det bare et spørgsmål om at være tålmodig. Da klokken passer tolv overvejer jeg faktisk at pakke sammen, men beslutter mig alligevel for at give den til om eftermiddagen, som et af de sidste forsøg på at få den helt store gedde inden legen. Alt virker stendødt. Men – måske er det bare fordi smågedderne gemmer sig nervøst i sivene…
Sulten nager, og hen ad klokken 13 skal jeg netop til at pakke frokosten frem, da det bipper fra min venstre stang. Linen løber perfekt ud – og jeg er lynhurtigt over stangen med et solidt modhug, der heldigvis modsvares med et lige så massivt sug i den anden ende.
Storgedden giver nogle solide rusk derude, men til at starte med tror jeg faktisk, at det blot er en fisk omkring de ti kilo. Halvvejs inde tager fisken et par dovne udløb, der med nærmest majestætisk overlegenhed signaler ”jeg kan hvis jeg vil, men jeg gider egentlig ikke lige nu”… Lidt efter kommer den til overfladen, og jeg kan tydeligt set en solid og bred ryg, der med sikkerhed berettiger, at jeg opper mig med at få nettet klar i vandkanten…
Kort efter har jeg gedden inden tæt på, hvor den lige tager et par runder, men det er faktisk først, da jeg løfter nettet, jeg for alvor sander, at jeg endelig – efter fem gedder over femten kilo – har rundet den magiske 18 kilos grænse, som jeg har jagtet i årevis. Endelig – efter alle de uendeligt mange kolde og til tider lange timer, jeg har tilbragt ved bredden af diverse søer bag mine bidmelder for at fange den helt store på død agn.
Fisken – der viser sig at veje 18,15 kilo ryger hurtigt retur efter et par fotos, hvorefter jeg begynder at pakke sammen. Der er ligesom ikke så meget mere at fiske efter… Helt befippet går jeg i gang med at samle grejerne, mens min hjerne er parkeret oppe på en lyserød sky i den syvende geddehimmel. Det tager hundrede år at pakke, fordi jeg er så fraværende, at jeg glemmer halvdelen af det, jeg har gang i, og hver gang jeg får dimset et eller andet grej på plads – så er det typisk et forkerte sted og på en forkert måde… Men – det kan man også leve med, når man lige har stået med så vild en fisk i hånden – samt set den baske med halen og svømme tilbage i det grumsede vand, hvor den kom fra.
Fisken blev taget på en mellemstor død agn fisket på et Skating Hook Release Rig. Læs mere om hvordan dette takel fiskes i min nog “Geddefeber”.
mar 7, 2021 | Nyheder
– Vi var endnu en gang taget en tur afsted mod søen efter sidste uges enorme succes, fortæller Magnus Jørgensen fra @fishingfanaticsfromvest. – Planen var og fiske fra fredag til lørdag, og målet var kæmpe gedder. Og det må man sige lykkedes! Den første store fisk fik vi fredag aften, og den vejede ind på 9,85kg. Dette var startskuddet til et vanvittigt fiskeri, med usædvanligt mange store fisk.
– Fiskene blev ved med at tage vores agn jævnligt, og da dagen sluttede lørdag var resultatet helt absurd. Vi havde svært ved selv at tro, hvad vi lige havde oplevet. Top 5 lød på: 10,07 – 9,85 – 9,83 – 9,33 og 9,03 kilo. Derudover en del på 6-7kg. Det må siges at være en tur, som vi ikke kommer til og glemme foreløbig! Hold nu op.