STØRSTE DK-TROLLINGLAKS 2021 TIL TEAM GARFISH

– Jakob Nielsen og jeg har haft en fed dag på en blæsende Østersø i den toptunede TeamGarfish båd, fortæller Søren Frederiksen. – Midt på eftermiddagen stak knarren på den ene overfladestang i et infernalsk vræl, og 300 fod line sprøjtede af hjulet i ekspresfart. Af fiskens solide hovedrystelser og tyngde mellem udløbene kunne vi hurtigt konstatere, at den var den lidt større kaliber. 4-5 gange var fisken helt inde ved båden for igen at tage 50-100 meter line i en desperat kamp for livet.

– En lille time senere kunne vi nette en ny bådrekord på 17 kilo rent og 119cm, hvorefter der med et massivt stykke bornholmsk sølvtøj i cooleren var jubel i båden på en ellers lidt svær dag. Storlaksen huggede 7 meter nede på et Big Ed blink i farven ørred/perlemor, og vandet var 4 grader varmt, slutter Søren. Fisken er, så vidt vi ved, den største danskfangede trollinglaks i 2021.

TeamGarfish er i øvrigt den båd, som vi i vinters fulgte i en videoserie på 4 afsnit om, hvordan man rigger sin båd med marineelektronik – sammen med Lars Frithjof Nielsen fra Garmin. Se de fire afsnit af “Sådan rigger du din båd” her – og husk at abonnere gratis på Fisk & Fris Youtube kanal.

Del 1: Introduktion

Del 2: Valg af marineelektronik

Del 3: Montage af transducer

Del 4: Sådan monterer du et bakkamera

Tjek også vore video med trollinglegenden Pelle Karlsson fra Team Garmin, hvor du får en masse toptricks til trollingfiskeriet efter storlaks.

 

Team Garfish klar til action

Team Garfish klar til action.

 

Det var en svær dag på Østersøen, men alligevel lykkedes det Søren Frederiksen at få en flot fisk.

Det var en svær dag på Østersøen, men alligevel lykkedes det Søren Frederiksen at få en flot fisk.

drømmerejse iFish Travel

16,55 KILO LAKSESØLV

I går fik du opsummeringen af resultaterne fra årets Trollingtræf på Bornholm. Her får du historien om den laks der  på beskeden vis snuppede 2. pladsen i konkurrencen:

– Min fiskemakker Lars Høier og jeg var taget til Bornholm for at deltage i det årlige trollingtræf, fortæller Jakob Nielsen. – Vi var plaget af meget blæst det meste af ugen, men fredag d. 2 april var vejret rigtig fint. Vi sejlede derfor ud fra Nexø tidligt, så vi kunne få en god lang dag på vandet. Det blev en super fin dag, med 9 flotte laks, der var oppe og vende i båden, og vi sluttede dagen med et trippelhug på 7,5 – 10 og 16,55 kg: Der havde været lidt stille et stykke tid, så vi besluttede at kontrollere grejet, men i det samme susede den ene sidepladser afsted, så huggede der en på downriggeren, og så kom dipsystangen. De to første fisk kom forholdsvist hurtigt ind, men det var ret tydeligt, at den sidste var rigtig fin, så Lars havde en god fight med den i ca 30 minutter før den overgav sig og kom i båden. Det var en af de dage, hvor fiskene var helt vilde med Raptor og Breakpoint XL Short fra Wolner Fishing. 7 ud af de 9 fisk huggede på disse blink. Så vi må bare sige, at Bornholm fisker fantastisk, når vejret tillader det.

Læs mere om konkurrencen her.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

Laksetrollingdebut på Bornholm

– Efter en kort introduktion, pakning af båd og iklædning af dragter, sejlede vi ud fra Tejn kl. 08.00 med Per Sjøstrøm fra Verona Sportsfiskeri, fortæller Carsten Madsen. – Det blev en sejltur for fuld skrue, og med 2 x 250 Hk nåede vi ud på fiskepladsen nord for Bornholm på et kvarter. Her begyndte vi at sætte grej – i alt 15 stænger fordelt med agnfisk og blink sat i en vifte bag båden. Nogle gik dybt og nogle gik i overfladen.

– Vejret var perfekt, og der var høj sol og 5-7 m/s vindhastighed. Med grejet sat var det bare om at nyde den spændte ventetid, mens vi roligt fiskede langs ”fødefiskenes” og dermed også laksens trækrute.

– Allerede efter et par timers fiskeri blev den ene klemme udløst, men det viste sig dog hurtigt at laksen var fejlkroget og måtte ”hales sidelæns” hjem til båden. Per sagde med det samme, da vi opdagede det – at ”den laks kan vi meget let miste!”. Og efter 5 minutter slap krogen – hvilket var en god og værdig udgang for den flotte 5-10 kg laks, som sikkert havde slået forkert på blinket… Meeeen selvfølgelig var der lidt ærgrelse at spore bagefter hos Kasper, som var første mand på stangen. Frisk mod – det var bare med at få sat grejet igen og komme videre med fiskeriet. Var der én laks – var der jo nok også flere!

– Efter en times tid, begyndte maverne at rumle og madpakkerne nærmede sig…Troede vi! Det viste sig, at Per efter 30 år med kedelige madpakker (undskyld til Pers kone Bettina), havde valgt, at der i stedet skulle grilles pølser 5 sømil nord for Bornholm! Lasse blev hurtigt udpeget som grillmester – med helt klare anvisninger om, at de skulle have en lækker mørkebrun farve og være letsprukne! Den plan viste sig dog at blive svær at overholde – for bedst som pølserne blev vendt første gang var der hug igen. Og det var nu blevet Lasses tur!

– Laksen havde taget en agnfisk tæt ved overfladen, og Per sagde med det samme, at det kunne godt være en god fisk, så stængerne på den ene side af båden blev hurtigt strøget, så der var god plads til fighten. 10 minutter inde i fighten gik det op for Per, at pølseopskriften var i fare, da det var Lasse der havde stangen – hvorefter han på klingende Bornholms højlydt udbrød: ”Hva` faaaen Grillmester – du har forladt din post. Hva´ faen er det for noget?” Pølser måtte være pølser; for Lasse havde rigeligt andet at tænke på med sin igangværende fight for laksedebut! Det var en rigtig god laks, og spændingen steg gevaldigt på båden, da den kom ind forbi første gang og vi kunne se hvor stor den var. Mette udbrød spontant, HOLD KÆÆÆFT MAND HVOR ER DEN STOR!!! Efter 3-4 gange blev den træt og kunne sikkert nettes af Per: En helt perfekt påskefrokost til havs!

– Der gik en time – så var der hug igen. Denne gang et blink på 60 fods dybde. Kasper fik chancen igen; også denne gang var det en rigtig god fisk! Endnu en fight for laksedebut var i gang, og igen med kyndig vejledning fra Per, lykkedes det at få laksen ind til båden på sikker vis, hvor den blev den nettet efter et par forsøg. Vægten stoppede ved 7,5 kg – og igen – sikke en fisk, fuldstændig perfekt form og stand!! Det er helt utroligt hvor flotte de er! Efter endnu et par timer måtte vi desværre pakke grejet ned, da vi skulle nå en quick-test inden de lukkede og efterfølgende en færge hjem. Sikke en fantastisk dag vi alle havde på havet.

Per er ekstremt hyggelig, sjov og vidende på trollingfiskeriet. Verona Sportsfiskeri har hele pakken – både for ”nørderne” der vil vide og lære mere samt dykke dybt i alle fiskeriet detaljer og facetter; men også for os debutanter som bare har drømt om sådanne dage og oplevelser i årevis! Tusind tak til Per for en supergod dag fra os alle fire! Vi har tidligere trollingfisket ved Mauritius og landet tun, dorado og meget andet, men denne – vores hidtil bedste fiskedag – blev i dag slået på en påskedag i Danmark, slutter Mette, Lasse, Kasper og Carsten Madsen. 

 

Hvidovre Sport

 

 

 

 

 

drømmerejse iFish Travel

LAKSETROLLERI PÅ BORNHOLM

– Team Trold har lige på en lille todages tur til Bornholm, nu når færgen ikke er så dyr mere, fortæller teamet. – Vi ankom mandag morgen klokken seks og tog direkte til Tejn, hvorfra vi stævnede ud og satte kursen mod Simrishamn. Inden længe havde vi taget to flotte sølvmedaljer på 6 og 7 kilo, og var hjemme i Tejn igen ved 17.30 tiden.

– Tirsdag hørte vi, at der blev taget lidt på vestsiden ved ubåden og Vang-Hasle strækket. så vi besluttede os for at give det et skud. Det viste sig at være en god beslutning, for her kom der jævnt fordelt seks laks i båden, og så havde vi også to mistede fisk. Den ene var en fejl 40, som man siger, og den anden var en sideplaner, der ikke udløste sig, så den mistede vi desværre. Men otte laks på to dage har været en super oplevelse, så vi glæder os til, at vi skal derover igen i april. Bornholm er et lakse-eventyr lige nu.

– Har du selv været ude at trolle, så hører vi meget gerne fra dig. Send din historie til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

EN FLOT LAKS PÅ TUNA-BIRD

Vi sejlede fra Nexø klokken otte om morgenen mod ”Ryggen”, som ligger 22 mil ude sydøst på for Nexø, fortæller Jan Rasmussen – alias Gnom. – Ret hurtigt fik vi sat grejet, og det så godt ud på loddet, men der skete ingenting. Ved 12 tiden bliver vi enige om at trække op mod Årsdale Ryggen, som ligger lidt nord på.

– Ved 13-tiden er vi ved Årsdale Ryggen, hvor vi får et fejl hug, og som jeg står og får sat den igen, kommer hugget på den midterste sideplaner. Laksen tager et godt udløb og går ned med det samme, så er vi godt klar over, at det er en god fisk. Det tager vel små 20 minutter at få laksen ind, og den flotte laks vejede 14,5 kilo og er 112 cm lang. Vi får også et dobbelt hug lige efter, hvor vi lander en på 6 kg også, slutter han.

Hvis du savner lidt kvalificeret inspiration til din egen laksetrolling, så tjek ind på Fisk & Fris YouTube-kanal og se vores fede video med tips til, hvordan man troller laks fra lakseguruen Pelle Karlsson. Husk at abonnere gratis på Fisk og Fris YouTube kanal, så du får notifikationer, hver gang, der kommer en ny video fra Fisk & Fri.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

TROLLINGLAKS: KLIPPEØEN LEVERER

Der er blevet taget fint med laks i området omkring Bornholm på det sidste. En af dem, der har haft succes, er Lasse Ljungberg og hans makker på båden ”Falken”:

– Vi fiskede ud for Hasle begge dage, og det var første gang, at vi havde vores båd “Falken” med til klippeøen, fortæller Lasse Ljungberg. – Vi havde flere nye ting, der skulle afprøves i Østersøen, bl.a. ny autopilot, hydraulisk styring og planerboard mast. Det hele fungerede heldigvis, og det spillede bare max. Vi havde to dobbelthug, som resulterede i fire flotte fisk op til 7 kg. Fiskene tog fine udløb og gav en god fight. Vi smed også to flotte fisk lige uden for båden, og en 7-8 undermålere røg ud. Vi kommer snart tilbage – også går jagten på de større laks over 10 kg.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

Havørred og herlige bornholmerdage – igen, igen

– Stemningen var positiv og Covid-testene negative, da vi igen i år satte kursen mod vinterfiskeri på Bornholm i februar, fortæller Mikkel Jungersen. – Det er en tradition, der startede tilbage i start-halvfemserne. Denne gang var dog anderledes, idet vi kun var fem stykker af sted, grundet corona. Samtidig rundede temperaturen tocifrede varmegrader, hvilket ikke just er traditionelt februarfiskevejr.

– Anders Juhl og jeg tog af sted dagen efter de andre tre. Det kan sjældent betale sig. Det første foto tikkede nemlig ind allerede da Jacob Fardan havde startet ballet med en flot fisk på 69 cm og 2,9 kilo fanget på fluestang efter ganske få kast på Skydebanen. Sikken en start! Lidt efter kommer endnu et billede sendt af Kim Rægaard – en sølvblank jæger fra Klympen overlistet på bombarda og flue få meter fra stangspidsen. Anders og jeg lagde ud på Skydebanen næste dag, i håbet om at gøre Jacob kunsten efter. Det lykkedes til fulde, da jeg efter ganske få kast med fluestangen kanede en fisk på 67 cm og 2,9 kilo op på stranden.

– Vi prøvede selvsagt om historien ville gentage sig en tredje gang, men efterfølgende kom de fleste fisk op på Klympen samt fortovet ved Stenodde. På sidstedagen finder vi fiskene i bølgerne omkring Sommer Odde. Andreas Aggerlund, Kim og Jacob skovler dem op inden Anders og jeg støder til, lidt for sent. Det er mindre fisk op til 50 cm, men bonanzafiskeri skal man ikke kimse ad. Vi gør regnskabet op på færgen. Over 30 fisk over målet og næsten ligeså mange under. Og vi er enige. Vi tager sgu turen igen til næste år!

 

 

Mikkel Jungersen med sin fine havørred på 67 centimeter fra Bornholm.

                               Mikkel Jungersen gjorde Jacob kunsten efter dagen derpå, da jeg efter få kast kunne kane en skøn fisk op på stranden på 2,9 kg 

 

3,2 kg sølvtøj fra Klympen. Den huggede fluen fisket efter bombarda få meter fra Kim Rægaards stangspids.

 

drømmerejse iFish Travel

LAKSELYKKE MED VERONA SPORTSFISKERI

– Jeg er taget med “Verona Per” på havet for at lære lidt om trolling, fortæller Henrik Nicolajsen, og alt tyder på at det går bedre end godt. – Jeg har netop selv investeret i alt udstyret efter Per’s anvisninger, og man må i den grad sige, at Per af manden, der ved noget om trolling.

– Indtil nu har det givet fire flotte laks i området mellem Bornholm og Simrishamn med to på over 10 kilo, så det er slet ikke så ringe endda. Alle fisk huggede på riggen på hhv 100, 80, 80 og 20 fod.

Hvis der sidder nogle, der kunne tænke sig at fange en laks, så kan jeg varmt anbefale “Verona Per”. Ud over at vide en masse om laks, trolling osv. er han et utrolig rar og gemytlig person at sejle med, alt i mens han øser ud af sin store erfaring.

 

Friluftsland

 

Laks

drømmerejse iFish Travel

ÅRETS STØRSTE DANSKE TROLLINGLAKS – INDTIL VIDERE

Der har, som du har kunnet se her på fiskogfri.dk, været godt gang i laksetrollingen på det seneste, og i går landede Jens Ipsen så årets største laks i området mellem Bornholm og Christiansø.

– Jeg har dårlige erfaringer med laksefiskeri om morgenen, og der hvor jeg fisker, er hugperioderne ofte først omkring 13 og 15 om eftermiddagen, fortæller han. – I går tog jeg ud på min første tur i 2021 og der var således igen grund til at tage tidligt afsted. Klokken 13.30 sejlede jeg fra Svaneke cirka 1,5 mil ud i retning mod Christiansø. Normalt har jeg tre sideplanere i hver side, men da jeg var alene, og der var en del sø, brugte jeg kun to planere i hver side samt 2 x 2 stænger på downriggerne. Og så satte jeg mig ellers ind i varmen, hvor jeg nød livet og så skiløb på min Ipad.

– Efter en times fiskeri hørte jeg en lyd derude fra, og da jeg kom ud på dækket lå den ene sideplaner bag båden. Jeg skyndte mig og få fat på stangen, hvor der allerede var taget 300 meter line…. Det føltes tungt derude, men det føltes ikke rigtig som en fisk. Først da jeg havde fået en masse line på hjulet, kunne jeg mærke, at det faktisk var en fin fisk. Jeg satte derfor stangen i stangholderen og fik de andre liner ind, så jeg kunne fighte fisken sikkert det sidste stykke.

– Da den kom lidt tættere, var jeg helt sikker på, at det var en stor fisk, for den gik dybt og tungt. Jeg pressede den godt, men alligevel måtte jeg gå tur med den rundt omkring konsollen på min store Targa, før jeg fik den op første gang. Men straks var den næsten oppe, før den igen dykkede ned på 70 fod og blev der. Heldigvis fiskede jeg en lille flasher foran blinket, så planeren ikke dunkede helt ned i hovedet på den – og efter et stykke tid kunne jeg lande den store fisk, der ikke var helt let at få ind over bådsiden. Laksen, der viste sig at veje 18,28 kilo, huggede på en Danish Lure Hybrid i brun/blank med en rød prik, slutter han.

Et stort tillykke til Jens med fisken, der er hans fjerde laks over 18 kilo. To af dem har hugget på næsten samme sted som 18,28 kilos fisken. Hans PR på trollinglaks er i øvrigt 20,23 kilo. Den flotte 18,28 kilos laks er så vidt vides den største danskfangede laks i år.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel