GODT NYTÅR & VELKOMMEN TIL 2023 PÅ FISKOGFRI.DK

Så er 2023 to dage gammel, og der er allerede masser af spændende fiskenyheder, artikler samt videoer i pipelinen på vej til dig på fiskogfri.dk.

Inden man tager hul på det nye år er det oplagt at gøre status over det nyligt afsluttede fiskeår – og en af de mange, der har opsummeret bedrifterne for 2022 er Mads Davidsen fra Team SavageGear:

– For mit vedkommende er fiskeriet gået over alt forventning med rigtig mange fisk af forskellige arter. Jeg har fx fanget 468 gedder med flere over 10 kg, så jeg kan ikke forlange mere. Blandt de mange fede 2022 nyheder fra Savage Gear er jeg især blevet utrolig glad for at fiske med de nye pulsetails, som i også kan se på nogle af mine film på YouTube.

– Med aborrerne er det også gået over alt forventning med de to længste på hele 52 cm. Den tungeste var på 1,7 kg og også her har jeg fisket med en masse nyt 2023gummi, som jeg har haft æren af at teste: I kan godt glæde jer til det nye år.

– I foråret var jeg med Team SavageGear på Gotland for at fiske havørred, og sikke en oplevelse. Naturen derovre er fantastisk og så pynter det jo også med de mange store havørred, som øen huser. På turen fangede jeg tre havørred over 70 cm.

– I løbet af havbars-sæsonen rendte jeg rundt på den jyske vestkyst og fiskede med en SavageGear Surf Seeker på 35 gram, og den leverede i år mange havbars over 55 cm op til 59 cm, men desværre ingen over 60 i år. Jeg glæder mig utroligt meget til 2023, og det bliver spændende at se, hvad året kommer til at bringe af både fisk, oplevelser i naturen og nyt grej. Rigtig godt nytår, slutter han.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

GROVE ABORRER PÅ SKALLE-RIG

– På min sidste aborretur rendte jeg ind i noget rigtigt fornuftigt aborrefiskeri, fortæller Thoke Wistoft. – Aborrerne var bestemt ikke i hugget, så alt kunstagn kunne glemmes. Derfor blev der fisket med en skalle på bunden monteret på et gliderig.

– Aborrerne stod langt ude op ad en grødekant, men på trods af en stiv modvind var det heldigvis ikke svært at kaste ud til dem med min Okuma’s Ceymar feederstang. Det blev til 10 fisk over kiloet med et par stykker over 1500 gram – toppet af et virkelig flot eksemplar på 1800 gram.

– Min glidebom er monteret på fire meter 0.33 Sufix fluorocarbon, som herefter er bundet sammen med hovedlinen, der er 0.128 Sufix131 fletline. Der er flere gode årsager til at montere fluorocarbon som slagline. For det første undgår man kludder på den stivere line, for det andet er der mindre slid på line og glidebom, og for det tredje resulterer den lille smule elastik i fluorocarbonen i færre mistede fisk, hvis fisken er kroget helt yderligt. Det yderste af rigget bestod som altid af tynd Sufix fluorocarbon og VMC’s Wacky krog i str. 1.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

ET PAR GODE AFTENER MED HAVØRRED, GEDDER OG ABORRER

I går kørte Mathias Wehlast Jessen fra Team Lima direkte fra arbejde ud for at mødes med Jimmi fra Team Miniræs. De skulle nemlig lige nå den sidste halvanden times fisketid, der var tilbage, inden den stod på Mortensaften med en masse god mad. Og det var ikke en dum beslutning:

– Efter mørkets frembrud opstod der ren fiskemagi, fortæller Mathias. – Vi stod og hyggefiskede, da Jimmi lige pludselig krogede en pæn aborre, som var mega lang og flot, men knapt så tyk. Vi skyndte os at få taget et billede af fisken, og så blev den ellers sat ud igen. Vi skød den til at være mellem 1 og 1,2 kg.

– Bare 10 minutter senere troede jeg, at jeg krogede en rigtig god aborre, men næh nej – lige pludselig tog fanden ved den, og så blev der spolet line af hjulet. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at det her nok ikke var en aborre, men nok nærmere en stor havørred. Fighten med havørreden tog nok tæt på 15 minutter, da den blev kroget på en ret let Kinetic Demigod UL-stang med et str. 1000 Kinetic Sensei hjul. Den leverede en super fed fight på det lette grej, hvor den nok havde mest at skulle have sagt i forhold til, hvad vej vi skulle. Men ind kom den, efter den have fået ræset af. Snart kunne vi nette fisken og se, at det 100 procent sikkert var en ny PR for mig.

 

Friluftsland

 

– Vi skød fisken til over fem kilo, og den var cirka 75 cm lang, men da vi ikke have nogen vægt med, blev det blot et forsigtigt gæt. Så tog vi et par hurtige billeder, hvorefter den farvede havørred blev sat ud igen. Da fisken var svømmet, blev vi enige om at stoppe for denne gang, da klokken var blevet lidt i 18; alt det lækre mad derhjemme kaldte. Men – vi var også helt enige om, at vi skulle afsted dagen efter, når jeg fik fri fra arbejde.

– Fredag havde jeg tidligt fri, så vi kunne nå cirka tre timers fiskeri, inden det blev mørkt. Vi besluttede at tage ned i den lokale sø for at fiske lidt gedder, og det var heller ikke et dumt valg, for der skulle ikke mere end tre kast til med en Slicky Micky fra Kinetic, før der var fast fisk, og ind kom en lille fin gedde på omkring 1.5 kg. Den leverede en rimelig fight til trods for, at jeg fiskede med min lidt kraftigere Warlord stang, som i øvrigt er en super fed stang, som jeg har brugt til alt fra fladfisk til småmaller i Brasilien.

– Fisken blev sat ud igen, og Jimmi var lige gået ned i et hjørne for og se, om der stod en lille gedde der. Så blev der ellers lavet et lille kast ind mellem træer og grene, hvor mit lille gummidyr fra Kinetic landede perfekt. Der skulle ikke mere end to omgange på hjulet til, før gummidyret blev hugget hårdt, hvorefter Jimmi kunne lande en fin lille gedde, som blev genudsat lige med det sammen igen.

– Nu da vi begge havde fået en gedde, tog vi afsted til vores spot fra i går for at se, om det stadig holdt fisk: Af sti afsted med os det gik. Vi fangede lige lidt rejer på vejen til at fiske under flåd. Da vi kom frem, og fik flåddene i vandet, gik der kun 5 minutter, før den første aborre var forbi hos Jimmi. Jeg justerede mit flåd op i vandet, så rejen fiskede lige under overfladen, hvorimod Jimmi fiskede tæt på bunden. Så med det ene flåd satsede vi på havørred, og det andet var målrettet aborrer.

– Ørredflåddet nåede ikke at ligge mere end 10 minutter, før en havørred huggede, men desværre røg den af kort tid efter. Nå – op på hesten igen. Der blev agnet op og kastet ud igen. Den her gang nåede jeg ikke engang at lægge stangen, før flåddet dykkede, og ind kom en lille havørred på små 40 cm. Den fik selvfølgelig også sin frihed igen. Det blev også til en håndfuld torsk og aborrer, så vi skal ikke klage.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

ABORRER PÅ RAPALA SHADOW RAP

– Selvom Ulrik og jeg lige har været til Predator Cup en hel weekend, så var fiskefeberen ikke helt kureret, fortæller Ulrik Nielsen. – En aftentur i båden efter aborrer var derfor meget oplagt, for det er et virkeligt actionfyldt fiskeri, når man først finder fiskene.

– Jeg fiskede på en grund, der er 2-3 meter dyb, så Shadow Rap Deep og Shadow Rap Shad Deep var oplagte valg til hurtigt at afsøge en masse vand. Da jeg først fandt aborrerne, var de virkelig i hugget, og der var stort set fisk i hvert kast. Det skete endda et par gange, at der var to fisk i samme kast, men kun på Shadow Rap, da den er længere end Shadow Rap Shad.

– Woblerne blev fisket på en 7 fods 13fishing Omen Black stang i 5-20 gram, som er en virkelig lækker let spinnestang med hurtig topaktion, der er velegnet til de små twitch med wobleren, som oftest resulterer i, at hugget falder. Dagens agn var Shadow Rap Deep i farven ROL og Shadow Rap Shad Deep i den nye farve BLK. Det blev til mange fisk, med de største lige over kiloet.

 

Tradera

 

 

Når aborrerne bare vil ha´en Rapala wobler...

Når aborrerne bare vil ha´ en Rapala wobler…

drømmerejse iFish Travel

ET PAR KAPITALE ABORRER

– Vi er en lille gruppe venner, der har en båd liggende på en af de store sjællandske søer, og i år har nogle af os satset på at få en af søens store aborrer, fortæller Stig Bulow. – Forrige weekend fik en af medlemmer så en på 1,6kg, så i går skulle der satses – og det gav pote.

– Med fare for at sætte min troværdighed over styr, kommer her en kort beretning fra dagens tur. Efter Carstens trofæ-fisk fra forrige weekend, ville jeg give det endnu et forsøg på også at fange en aborre over det magiske kilo – og det skal jeg love for lykkes… Jeg kom egentligt lidt sent afsted, og var først ude af havnen halv tolv, og først oppe ved fiskestedet noget senere; men så skal jeg også love for, at det blev indhentet.

– Den korte version er, at jeg lå i godt 5 timer på de samme 100m og drev op over en skrænt på 14-8 meter vand – alt imens mit lille aborresæt kom på overarbejde; Jeg vil ikke bare prøve at komme med et tal for hvor mange fisk jeg havde i hånden, men toppen blev udgjort af en fuldstændig fantastisk fisk på lige godt 1,75kg og 47-48cm – en virkelig trofæ fisk – og med endnu to fisk over kiloet. Derudover vil jeg tro at jeg havde 20-25 fisk mellem 0,5-1kg, og så et fuldstændig uanstændigt antal `tusindebrødre` under det halve kilo. Jeg beholdt to fine spisefisk på 6-700gr som skal på grillen i morgen, og alle de andre svømmer videre!

– Fiskene blev allesammen fanget på en 25gr Jensen-pirk i rød/gul, og en lilla ophængerflue. Den store fik jeg i øvrigt sammen med en 4-500grams fisk, som havde taget ophængeren! Traditionen tro havde jeg også en drabelig fight, da en større gedde tog en af de aborrer, der havde taget min pirk, og først slap da den efter 10 minutter var helt oppe i overfladen – vil skyde den til +5kg!

– Der er fuldstændig magisk derude lige nu, med begyndende efterårsfarver.… og fisk er der nok af!’

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

SEJR: MIKROABORRER PÅ MIKROAGN

– Her i weekenden stod den på fisketur til Furesøen, hvor Ishøj Sportfiskerklub havde deres årlige sommerkonkurrence efter rovfisk, fortæller Thoke Wistoft. – På turen var der præmier til største gedde, aborre og sandart, hvis man skulle være så heldig at fange et af de få eksemplarer i søen.

– Dagens sværeste fisk, skulle dog vise sig at være aborre, da de sædvanlige toppe og grunde var støvsuget for fisk. Det eneste vi så var enkelte fisk, der stod lige over bunden og bestemt ikke var i hug humør. Normalt ville vi aldrig bruge tid efter mikroaborrer, og slet ikke under den slags forhold, men nu var det jo en konkurrence, og både min kammerat Ulrik og jeg er udprægede konkurrence mennesker – i hvert fald, når det gælder fiskeri.

 

Her kan du se de kroge og softbaits, der overlistede de små, sky aborrer.

Her kan du se de kroge og softbaits, der overlistede de små, sky aborrer.

 

– Vi fangede de to eneste aborre i konkurrencen på 100 og 180 gr, så de vandt selvfølgelig første og andenpladsen i aborre De blev taget på dropshot, hvor agnen var en rød “spike tail” fra Blue Fox’s serie af “Lill’ Creatures”. Agnen har duft af krebs, og den røde farve blev valgt, da både farve og størrelse minder om de dansemyggelarver – også kaldet bloodworms, som de små aborrer elsker at mæske sig i. De blev agnet på en af de nye 7130NE Drop Lok kroge fra VMC, der har en lille lak kugle, som forhindrer agnen i, at glide ned over krogbøjningen. Til aborrefiskeriet brugte vi begge en 7 fods Omen 5-20 gr spinnestang fra 13fishing. Stangen er let og stiv med hurtig aktion, så krogen nemt sættes, når aborren hugger. 

– Vertikal fiskeriet var noget bedre end aborrefiskeriet – faktisk var det uhørt godt fiskeri, men det kan Ulrik få lov at berette om ved en anden lejlighed. Resultatet var, at vi kunne score 1. og 2. plads i sandart samt en 1. og 3. plads i gedde, slutter han.

 

Geddefeber

 

Thoke med en af turens fine gedder.

Thoke med en af turens fine gedder.

 

Dagens vinderagn til aborrerne

                                     Dagens vinderagn til aborrerne.

drømmerejse iFish Travel

MALMØ KANAL: GROVE ABORRER

– Forleden aften, da jeg besluttede mig for en smuttur til Malmø Kanal efter arbejde, blev min drøm om en kæmpeaborre til virkelighed, fortæller Elias Zachariassen. – Jeg sad egentlig på sofaen og hang – træt efter arbejde, da min ven ringede og sagde, at der var OK fiskeri i kanalen. Så kan det nok være, at jeg kom op i gear. Jeg skyndte mig at få tøjet på og kørte til et sted en ven havde vist mig, hvor jeg fik en aborre på 49,5 centimeter ugen inden. Oprigget på stangen sad allerede en Savage Gear Ned prototype med et 7 grams Cheb Head.

– Allerede på mit tredje kast klokken 22.30 får jag et rigtigt brutalt hug og – og jeg svarer hårdt igen med et lige så hårdt modhug. Efter en fin kamp, kunne min kammerat nette drømmefisken for mig. Aborren var 50 cm og over 2 kilo, slutter han.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

KÆMPEABORRER PÅ CAROLINA RIG

– Ligesom sidste år har jeg brugt årets første måneder på at fange en stor aborre, fortæller David Sølling Johnsen: – Jeg ankom til mit spot omkring klokken 13.00. Det blæste og var meget overskyet, men forholdene så virkelig spændene ud! Jeg fik hurtigt rigget til med et Carolina Rig på min Westin W3 Finesse stang og startede fiskeriet. Allerede efter 10 minutter fik jeg et tungt hug, og fisken gik dybt samt tungt! Det viste sig at være en god fisk, som vi fik landet efter et par minutter. Vægten sagde 1,930 gram, hvilket slog min 9 år gamle PR på 1860 gram fra da jeg var dreng.

– Efter et par billeder blev fisken genudsat, og jeg stod efterfølgende lidt og sundede mig, alt imens jeg glædede mig over min nye PR. Med et smil på læben til min makker fik jeg sagt, at nu kunne vi da vidst godt køre hjem igen, fordi jeg fik sådan en størrelse efter blot 10 minutters fiskeri. Nu ville det da næsten være umuligt at fange noget større i dag. Men det skulle vise sig, at jeg tog fejl.

– Blot en time efter fik jeg endnu et tungt hug, og fisken gik dybt. Jeg kunne med det samme mærke, at jeg igen havde fat i en af de store aborrer. Den lavede tunge hovedryst og hev line af hjulet. Efter få minutter viste den sig i overfladen, og den var endnu større end den første! Med dårlige nerver og frygt for at miste fisken fik jeg den landet, og vægten sagde 2078 gram! Vi jublede og var bare så glade! Det gik over alle min forventninger, at det lykkedes mig at slå min PR to gange på samme dag!

——

Du kan iøvrigt læse en masse fede artikler om aborrefiskeri i vores artikelarkiv her.

 

Tradera

 

David Sølling Johnsen med sin aborrer på 1930 gram. Øverst ser du hans PR abore på 2078 gram taget på Carolina Rig.

David Sølling Johnsen med sin aborre på 1930 gram. Øverst ser du hans PR abore på 2078 gram taget på Carolina Rig.

drømmerejse iFish Travel

HVOR MANGE STRIBER HAR EN ABORRE – OG HVORFOR?

Thomas Sintobin med en stor aborre taget fra flydering med hele 8 striber.

Aborren er med sine blodrøde finner, grønlige skær og flotte sorte striber uden tvivl en af vores smukkeste ferskvandsfisk. Men hvorfor har den egentlig striber – og hvor mange er det mest normale?

 

AF JENS BURSELL, FOTO: THOMAS SINTOBIN

 

Fiskeri efter aborrer bliver mere og mere populært, og det er ikke uden grund. På let grej fighter de fortræffeligt og det er en nydelse at se de smukke fisk svømme retur, hvor de kom fra, når der dyrkes C & R fiskeri. Der er ingen tvivl om, at de sorte, lodrette striber tjener et formål – nemlig camouflage. De mørke striber er helt oplagt udviklet som camouflage til at opholde sig i rankegrøden, hvor selv større aborrer opholder sig meget – især i vande, hvor større rovfisk som sandart og gedder, gør det livsfarligt selv for større aborrer at opholde sig i frivandet. I grøden er der masser af kontrast – ofte i lodrette striber, og der kastes skygger, som tilsvarende ofte falder i striber – og netop derfor er aborrens tegninger en effektiv camouflage. Denne type af camouflage kaldes ofte for disruptiv camouflage, hvilket betyder, at den ikke blot er med til at give en bedre ”background matching” men også at den bidrager til at opbryde og ”udvaske” fiskens silhuet på en kontrastfyld baggrund.

 

Aboren er uden tvivl en af vores smukkeste ferskvandsfisk. Her endnu en flot, stor aborrer til Tom Sintobin.

Aborren er uden tvivl en af vores smukkeste ferskvandsfisk. Her endnu en flot, stor aborre til ThomasSintobin.

 

Aborrens farver kan variere

Aborrerne kan variere meget i farverne, og det, at stribernes formål sandsynligvis er camouflage, underbygges af, at de sorte markeringer ofte er mindre kraftigt markeret i meget uklare vande, hvor der ofte heller ikke er så mange vandplanter at gemme sig i. I frivandet, hvor der ikke er mulighed for at gemme sig i grødens mosaik af kontraster, er striberne ikke optimal camouflage, og derfor er aborrer, som primært jager pelagisk ofte markant lysere og mere blege en dem, der primært jager i grødebælterne.

Det meste normale antal striber er ifølge ”Atlas for danske ferskvandsfisk 5-9 (oftest cirka 6), hvilket passer rigtig godt med det, som man ser ude ved vandene. Øverst op mod ryggen forgrener striberne sig ofte i et ”Y”. Over 6-7 er ses ikke så ofte og på den du ser ovenfor taget af hollandske Thomas Sintobin er der hele 8-9. Fra samme vand har han og hans kammerater fanget aborrer med helt op til 11 striber. Disse fisk er taget i meget klare vande med grøde.

Jo flere krebsdyr aborrerne æder desto rødere bliver deres finner – og i mørke humusfarvede skovsøer ser man ofte aborrer som er tilsvarende mørke og næsten sorte over ryggen. Og netop disse forskelle gør det ofte spændende at fange aborrer, der kan variere utrolig meget i deres udseende.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel