FINE ABORRER FRA KØGE Å

– Min fiskemakker havde sat mig i stævne ved Køge Å her i weekenden, og bevæbnet med matchstænger, splash flåd & str.4 kroge + levende rejer, oplevede vi et ret hektisk fiskeri, hvor vi helt mistede overblikket, for der gik ikke mange sekunder mellem hver gang, der var hug. Det lykkedes i alt at få fem aborrer over kiloet. Dagen efter var jeg alene afsted og oplevede igen et fantastisk fiskeri som “næsten” var på højde med dagen før. På min solotur blev største aborre på lidt over 900 gram.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

ABORRER & KVALITETESTID MED FAMILIEN

– Vi har lige været på den første Carp Dream Team tur her i 2022, fortæller Kenneth Munk. – Målet var de tunge vinteraborrer, og valget faldt på St. Vejleå, som igennem tiden har leveret massive aborrer. Vores insiderviden omkring åens nuværende produktion, var dog ikke lovende, da fiskeriet ikke er, hvad det har været. Nu om dage kan der være langt imellem fiskene, og der skal kæmpes for at få dem på krogen. Men hvad – vi havde sat datoen, ungerne havde glædet til far og søn tid, så hvis ikke der kom action, fik vi i det mindste sagt godt nytår til hinanden og støvet stængerne af. Da vi rykket ind klokken 8 var der allerede mennesker ved åen, som der altid er i vintertiden, men vi fik en god plads og gjort grejet klar. Dagen forinden var agnen sikret i form af fjordrejer og regnorm. Det skulle vise sig, at aborrerne ikke lige var i bidehumør. Først efter 1,5 time kom den første på krogen, og det var en fin fisk lige over kiloet til Brian. Efter lidt tid kom turens største fisk på land, nemlig en imponerende aborre på 1,4 kilo i de flotteste vinterfarver og med løftet “hanekam”. Dernæst dødet fiskeriet, og der skulle gå 1,5 time, før der kom et dobbelthug med 2x kilosfisk i fangstnettet. Efter de obligatoriske fangstbilleder blev aborrerne nænsomt sat ud igen. Alt i alt en super hyggelig start på 2022, hvor det næste mål er et par gedder på land, inden foråret og karpefiskeriet tager over.
Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

FINE ABORRER PÅ SPINNER

– Min bror Nick og jeg tog et smut i det lokale vand for at fange os nogle store aborrer, fortæller Tjalfe Yndal. – Da vi var ankommet, så vi, at vandstanden i åen var enormt lav, og det plejer aldrig at være super gode tegn til aborrefiskeri. Da vi kom i gang gik det da også enormt sløvt for sig. Vi kunne virkelig mærke, hvordan de stod og trykkede sig i de dybe huller, men efter cirka en times fiskeri, havde jeg fået en fisk på land og mistet en anden. Så bevægede jeg mig længere ned af åen til den dybe rende, som altid holder store fisk. Her smed jeg min Savage Gear Caviar 3 med sølv/rødt blad i suppen – og BANG. Straks var der en 40cm+ aborre, der snuppede min spinner, og efter en fin fight kunne jeg lande denne fine vinteraborre, som du ser på billedet ovenfor, slutter han. Du kan følge de to gæve brødre her.

 

 

drømmerejse iFish Travel

ABORRER FRA KAJAKKEN

Efteråret kan byde på et rigtig godt aborrefiskeri, så det er bare med at komme ud af starthullerne. En af dem, der har været ude med aborregrejet, er Sven Westen Kagelmann:

– Der kom lige en god mulighed for en dag i kajakken, hvor jeg skulle prøve mine nystøbte jigs og mit nye Garmin ekkolod, fortæller han. Der gemte sig heldigvis godt med grove fisk i de store bunker af byttefisk på bunden, og den største aborre samt en ny kajak-PR blev en fisk på 43 cm. Ud over aborrerne, fik jeg også et par små gedder, slutter han.

Svend, som har PR-Grej, har overtaget Wintherbait´s forme og er i fuld færd med at give dem nyt liv. På denne tur var han ude for at teste den mindre Anton i 7 cm, som blev støbt i sølv med sort glimmereffekt for at fiske perfekt blandt skaller og løjer.

 

Friluftsland

 

En fin aborre ryger retur til sit rette element.

En fin aborre ryger retur til sit rette element.

drømmerejse iFish Travel

ABORREFISKERI: SOMMERSJOV MED DROPSHOT

– Jeg havde forleden inviteret Thomas Kjærgaard med en tur ud i båden, hvor vi skulle fiske både efter aborrer og gedder, beretter Mads Davidsen. – Vi satte båden i søen lidt over klokken 6 lørdag morgen og sejlede mod de første par spots. Efter et par timers fiskeri kunne vi godt fornemme, at gedderne i hvert fald intet gad, så i stedet riggede vi aborrestængerne op.

– Til dette fiskeri bruger jeg en lille Savage Gear Parabellum 3-14 gram, og jeg lagde ud med at prøve med en SG Craft Shad i lidt forskellige farver, men det resulterede kun i et par mindre aborrer, så vi kunne efterhånden godt se, at der skulle arbejdes meget for fiskene denne dag.

– Vi fiskede en del pladser af og fik prøvet en masse forskelligt grej, hvilket til sidst gav et godt resultat, hvor vi fangede cirka 20 aborrer tilsammen med nogle stykke over 40 cm og den største på 48 cm til undertegnede. Det var simpelthen næsten kun med softbaits fisket på dropshot, at man kunne lokke dem til og bide. Så alt i alt blev en meget svær dag alligevel til en ganske god dag. Knæk og bræk.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

ET PAR SOLIDE ABORRER

– Der er efterhånden ved og være godt gang i de store sommeraborrer, og det skulle selvfølgelig udnyttes, så derfor havde Jens Nordmark og jeg planlagt en tur til en af mine gode aborresøer, hvor jeg tidligere har fanget nogle rigtige grove aborre. Sådan fortæller Mads Davidsen.

– Denne dag fiskede jeg igen med min Savage Gear SG2 stang på 7,3 fod, 2-10 g – og endegrejet, jeg ville prøve først, var et 5 grams jighoved krogstr. 2 med en Savage Gear Craft Cannibal Shad. Metoden med dette sæt er, at man skal helt ned til bunden, og så laver man et nyk og lader den falde til bunden igen. Og det gentager man eller så indtil man har spundet agnen helt ind. Det er som oftest, mens man venter på, at agnen falder til bunden, at hugget kommer, og så gælder det ellers om og være skarp med et modhug.

– Vi fik flere på over 40 cm på denne metode i dag med den største på hele 48 cm. Hvilken pragtfuld fisk. Ud over aborrer fangede vi også lige knap 30 gedder, hvoraf de fleste var som bifangst. Jens Nordmark havde dog også geddegrej med, så han gik også i perioder målrettet efter gedder, og det gav også pote med en flot stribe gedder. Alt i alt en super god dag med rigtig mange flotte fisk i hånden, og uanset hvad, er det bare altid dejligt og komme ud og nyde naturen. Knæk og bræk der ude.

 

 

drømmerejse iFish Travel

BULLSEYE PÅ ABORRERNE

– Jeg har netop haft en fantastisk dag på vandet i min Hobie PA14 (360) med Garmin Livescope monteret på siden, fortæller Finn Sloth Skjødt. – Planen var faktisk at prøve og prikke nogle gedder på det dybere vand, men det lykkedes kun at finde lidt gedder hist og her inde på det lave vand. Jeg besluttede derfor at trække ud på det dybe igen, og bruge Livescop’en til at finde nogle af søens store aborrer.

– Det var dog ikke nemt grundet vinden, da det gjorde det svært at holde ekkoerne fra fundne fisk under fiskeriet i den vindfølsomme kajak. Men med hjælp Hobie’s 360 pedaldrev lykkedes det alligevel at finde og kroge fire store aborre på 43, 44, 46 og 47 cm. En DROP9 fra High 5 Lures rigget på et 10 grams jighoved var den rette medicin til at komme hurtigt ned til fiskene – samt overliste dem til at hugge.

 

drømmerejse iFish Travel

ABORRER INDEN GYDNINGEN

– Aborrefiskeriet er altid en fantastisk og underlig størrelse i foråret inden de gyder, siger Jens Fisker. – De kan nemlig til tider være svære at lure. I den forgangne uge har jeg haft et par korte ture i håbet om en ordentlig gris, inden de gyder. I takt med, at vandet er blevet varmere, er fiskeriet skiftet en smule fra det sene vinterfiskeri. 

– Den ene morgen, da jeg stod op, silede det ned, og det tegnede ifølge vejrudsigten til at blive en våd tur. Men i det jeg fik båden i vandet, og kom ud på søen lettede regnen, og den smukkeste forårssol hilste så fint på over en næsten vindstille sø. Det var dog næsten lidt for vindstille til store aborrer i min optik. Men efter en del agn- og pladsskiften, endte jeg på en skrænt med halvblød bund og skaller i den dybe ende af skrænten.

– Jeg loddede flere pæne aborrer på sideview, men de ville ikke som jeg. Jeg skiftede agn, fart, farver og teknik frem og tilbage, indtil jeg endte med en Bumpy 76 softbait på et 10 grams tungstenhoved og skruede op for aggressiviteten i bevægelserne. I andet kast fik jeg et godt hug, og sørme om ikke der kom en fin aborre op på 43 centimeter. Derefter fik jeg en lille gedde, som destruerede den stakkels jig, jeg endelig havde fundet. Jeg havde dog en i en lidt anden farve, men stadig samme agn. Den røg på, og inden for et par timer samt 50 meter affisket skrænt, endte jeg med fire aborrer over 40 centimeter plus en god håndfuld over 30 samt en topfisk på 46 centimeter. Så var sådan en regnfuld forårsmorgen, slet ikke så slem alligevel. 

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

FINT MED ABORRER I KØGE

– I weekenden besluttede jeg mig for at tage afsted til Køge Åbassin, hvor jeg har haft noget rigtigt fint fiskeri de seneste dage, siger Phillip Malmtorp. – Jeg startede med at fiske med gummi på dropshot, men da det ikke gav noget, gik jeg over til en rigtig flink fyr for at spørge, om jeg måtte låne et par fjordrejer. Jeg fik sat fjordrejen på og kastet ud, og inden den nåede bunden, kunne jeg mærke et hug, fordi jeg havde fingrene på linen. Jeg har nemlig lagt mærke til, at de meget ofte tager agnen, når den er på vej ned.

– Hurtigt gav jeg modhug, og fisken leverede en helt vild fight. Først troede jeg, at det var en ørred, men jeg kunne snart mærke, at det var en rigtig god aborre. Jeg fik nettet fisken og taget et par fine billeder, hvorefter den blev genudsat. Fisken vejede 1,7 kilo rent og var 45,5 cm – en rigtig tyk gris. Efter dette fangede jeg en del aborrer – heriblandt endnu en fin fisk på 1,63 kilo. På et tidspunkt kastede jeg i samme retning og fik kun aborrer over kiloet i de næste fem seks kast. Alt i alt en virkelig fed dag.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel