FIN HAVØRREDACTION PÅ KYSTEN

– Weekendens fiskeri bød på otte fisk, som var oppe at vende, fortæller David Johnsen fra Team Westin. – Den største af dem var denne blankfisk, som huggede på Sandy In-line 18gram i farven “UV transparent Ammo”. Den målte lige over 50 centimeter og blev genudsat efter et par billeder. Jeg fangede den med min Westin W10 10,2′ 10-34g, og på hjulet var påspolet W10 13 Braid Coastal, som jeg er blevet rigtigt glad for. Den er uroligt lækker at fiske og arbejde med! Den er ikke for stiv, og den er heller ikke for blød. Eller med andre ord – den er helt perfekt, og så kaster den imponerende langt. Dette er ikke en billig line! Men jeg syntes at den er hver en krone værd og hvis du leder efter den ultimative fiskeline til havørredfiskeriet så har du den her! Det er klart den bedste line, jeg har prøvet til kystfiskeriet, slutter han.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED GENOPLADER DE MENTALE BATTERIER

– Søndagen blev brugt på den åbne kyst med fiskestangen i hånden, fortæller Irena Mathiasen. – Det var en af de dage, hvor vi ramte den første plads lidt op af dagen. I bund og grund var jeg nok mere ude for at oplade de mentale batterier, end for at gå benhårdt efter at fange noget. Så succeskriteriet for dagen var allerede nået, da vi ankom til en dejlig plads uden folk, hvor vi kunne gå og fiske i ro og mag.

– Der gik ikke længe, før denne smukke blankfisk huggede tæt under land. Efter et par billeder og lidt glædessnak imens adrenalinen lagde sig, fiskede vi over strækket igen. Min kæreste formåede at liste en havørred i samme model ud af stimen, og senere smed vi begge én hver.

Mit kystset-up består af den nye Sölv AG1 stang 9′ 5-21 gram, og et Abu ALX i 2500 med en 0.10 fireline. Fisken huggede på et Sølv blink. Fisken målte 52 cm og havde tanglopper i maven. 

Alt i alt en dejlig dag på kysten, der helt sikkert har efterladt mig med fornyet energi og et kæmpe smil på læben til resten af ugen, slutter hun.

Husk, at der er masser af fede kystørredartikler i vores artikelarkiv her.

 

drømmerejse iFish Travel

KARPETUR ENDER I VILDT SUDERBONANZA

– Det var egentligt tiltænkt, at det forleden skulle være et sats efter en tidlig forårskarpe med pop-up takler bundet på det nye sortiment “Contact” fra JRC, fortæller Martin Olsen. – Men kort tid efter mørket havde sænket sig over søen, startede noget, som jeg ikke havde regnet med så tidligt på året. Jeg viste med sikkerhed, at søen indeholder en stor mængde større sudere, men at de var så meget på finnerne allerede nu i 6 grader varmt vand, fandt jeg i hvert fald ud af. 

– Den første fisk kom omkring klokken 20, og den sidste, som du ser på billedet, huggede klokken 05.15. Snit størrelsen var rigtig fin med 5 over 3 kg, men som det kan ses, så mangler de stadig noget vægt i maven. Agnen var igen de lækre pop-ups fra CFC bait – Orange Dream og Spicy Squid. Det tegner til at bliver en godt forår med suderne i maj, hvor jeg med sikkerhed vil vende tilbage med lidt lettere grej og gå målrettet efter dem. Som sidste år, hvor top fisken ramte 3975 gram. Men – jeg tager i øvrigt lige en nat mere og ser, om ikke forårskarpen lige kommer forbi, slutter Martin. 

Har du lyst til at prøve det sjove flådfiskeri efter suder, så tjek denne video på Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

drømmerejse iFish Travel

NORDVESTSJÆLLANDS FISKEPARK: STØR I GOD VÆKST

Der er efterhånden sat stør ud i en lang række danske put and take vande – og når vi snakker stør, så er det måske i virkeligheden snarere put & put vande. Et af de steder, hvor fiskene klarer sig virkelig godt, er Nordvestsjællands Fiskepark.

– Det er en helt fornøjelse at se vores fisk vokse, fortæller ejeren Nicolai Lundorf Christensen, der også driver Drive-In Put and Take. – Jeg går meget op i, at fiskene trives i søerne, og man bliver så glad, når man kan se, hvor meget de egentlig vokser! Denne sibiriske stør, som du er på billedet ovenfor, satte jeg selv ud for små 2 år siden på 7,4kg, og nu vejer den 22,7 kg.

– Alle stør er chippet, så man kan scanne dem og se et nummer. På den måde ved man nøjagtig hvad det er for et fiskeindivid, som man fanger – alene ud fra nummeret. Der er stør i søen, som er udsat for 6 år siden på omkring 13 kg som er oppe og veje over 60kg nu, så det er yderst spændende at følge. Sæsonen er så småt ved at starte op nu, så det bliver sjovt at hilse på alle de forskellige arter af stør i søen og tjekke deres vægte!

Du kan læse mere om Nordvestsjællands Fiskepark og Drive-In Put and Take her.

 

Friluftsland

 

 

 

Nicolai med den samme stør, som du ser ovenfor . blot 2 år yngre og 15,2 kilo lettere.

Nicolai med den samme stør, som du ser ovenfor – blot 2 år yngre og 15,2 kilo lettere.

 

Denne hvide stør er vokset fra 12 til her 34,1 kilo - på bare to år.

Denne hvide stør er vokset fra 12 til her 34,1 kilo – på bare to år.

drømmerejse iFish Travel

TILBAGEBLIK: EN FIN GEDDE FØR FREDNINGEN

Det er nu 10 dage siden, at geddefredningen startede, men vi får stadig fine rapporter fra de sidste par dage inden fiskeriet stoppede:

– Der var lige akkurat tid til en sidste tur kort før fredningen af vores kære gedder, fortæller Christian Lang Jensen fra Team Sportex. – Grejet blev pakket og læsset i båden. Forholdene var lovende med skiftende vejr og en passende vind i det område, hvor fiskeriet skulle foregå.

– Gennem de sidste par måneder havde jeg eksperimenteret med forskellige former for aktivt fiskeri med både fluestang og spinnestang. Dog har jeg haft mest held til at overliste nogle bedre madammer med små og halvstore gummidyr fisket helt nede ved bunden på et plateau uden for en stor undersøisk skrænt. Derfor blev min Sportex Black Arrow G-3 baitcaster rigget til. Det er en dejlig kraftfuld stang på 8,3 fod med kastevægt fra 63 til 119 gram. Den kaster ubesværet en vægtbelastet Pig Shad Junior meget langt, og den besidder en gedigen rygrad til at sætte krogen sikkert helt ude i kastet. Da Helicore-klingen er opbygget i T800-kulfiber opnår man en sublim føling med sin agn.

 

En af Christian Langs Jensens mange fine gedder lige inden fredningen - sikkert i nettet.

En af Christian Lang Jensens mange fine gedder lige inden fredningen – sikkert i nettet.

 

– Timerne gik, og mange kast blev lagt ud i alle retninger fra båden. Jeg var sikker på, at gedderne opholdt sig i området, men om vinteren og i det meget tidlige forår handler det ofte om at ramme de få tidspunkter på dagen, hvor gedderne er i stødet. Jeg fortsatte derfor ufortrødent, og pludselig ud af det blå faldt et hug, mens jeg lod gummidyret dale mod bunden. Desværre var jeg ikke helt vågen, så tilslaget faldt en anelse for sent, og gedden slap med skrækken.

– Nu vidste jeg dog, at der var aktive fisk i området, og fem minutter senere faldt et tungt hug midt i et langt spinstop. Jeg kunne øjeblikkeligt fornemme, at der var tale om en god fisk, og hun tog flere ture ind under båden, hvilket var ganske underholdende. Det lykkedes dog at få hende landet i mit store Sportex Predator-net. Vægten lød på 9,5 kilo, og hun målte 105 cm. Efter et hurtigt foto fik hun friheden igen.

– Jeg fik efterfølgende nogle fine mellemfisk på fluestangen og spinnestangen, inden jeg vendte snuden hjemad. En stor tilfredshed strømmede gennem mig, mens jeg sejlede mod land. På fire ture havde jeg landet over 30 gedder ved aktivt fiskeri med flue- og spinnestang, hvilket ikke er hverdagskost for mig i februar og marts, hvor fiskeriet kan være umådeligt udfordrende, slutter han.                  

 

Friluftsland

 

 

Sportex Black Arrow G3

Sportex Black Arrow G3

drømmerejse iFish Travel

FLOT HAVØRRED PÅ NY PLADS

– Forleden havde jeg i tankerne, at jeg ville en tur på kysten, men så var der også lige en køkkenhave som skulle graves, fortæller Mads Davidsen. – Jeg kom derfor ikke afsted fra om morgenen, og var først ved vandet ved middagstid, hvor jeg kunne konstatere, at vandet lignede kakao. Så var det bare med at komme i bilen og videre til næste plads. Her så vandet fint ud, men der var ingen fisk, så jeg valgte og se på Google Maps.

– Her fandt jeg et område, der så lækkert ud og kørte dertil, hvilket skulle vise sig at være det rigtige valg, for allerede efter tre kast fangede jeg den første ud af mange på en Savage Gear Zerling i sort/rød. Jeg fiskede et stræk på cirka 800 meter, og der var jævnligt fisk. Pludselig fik jeg en fisk på, som kæmpede markant anderledes – og det var ikke uden grund. Det var nemlig en tromletyk regnbueørred, som blev aflivet.

– Jeg fiskede videre, og lige da fiskeriet var ved at dø ud, fik jeg hugget, som jeg havde ventet på. Det var en super blankfisk, der viste sig i overfladen. Nu vidste jeg, at jeg ret godt kunne have brugt det net, som jeg havde glemt derhjemme… Men skidt – jeg fik kørt fisken godt træt, og kunne tage den om halen. Det var en super flot fisk på 61 cm, som jeg kunne afslutte dagens fiskeri med. Og sikke en ny plads jeg havde fundet mig: 16 havørred i hånden plus den tykke regnbueørred.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED – NÅR NATTEFROSTEN FORSVINDER KALDER FJORDEN

– De hurtigt stigende vandtemperaturer betyder, at der for alvor er kommet gang i ørrederne, fortæller Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex. – Derfor var det oplagt med en tur i Limfjorden denne weekend. Grejet blev smidt i bilen og afsted det gik.

– Jeg vidste fra starten, at der skulle affiskes meget vand, og derfor faldt valget på min Sportex Captor RS-2 Seatrout 9′ 5-28gram. Morgenen startede ud med et tungt lag tåge og en spejlblank vandoverflade. Det er ikke de forhold, man drømmer om, når man leder efter den blanke overspringer. Hurtigt fandt jeg dog lidt fisk, der viste sig i overfladen, men det viste sig hurtigt, at de var ekstremt forsigtige. Stangens følsomhed afslørede dog små stød fra ørrederne, mens de forsigtigt puffede til mit 18 grams blink, og da farten blev sat helt ned i spin-stoppet kom hugget.

– Fisken viste sig at være en smuk blank fisk i slut 40´erne, som hurtigt blev genudsat. Stimen forsvandt hurtigt herefter, men efter kort tid blev næste stime fundet. Sådan forsatte fiskeriet det meste af morgenen. Men én fisk skulle vise sig at skille sig ud fra de andre. Hugget kom lidt ud af det blå i det blanke vand, og stangen krøllede omgående sammen. Fighten var hård med mange lange udløb, men Captor’en gjorde sit job, og fighten sluttede med et halvhjertet spring ind i mit net. Alt i alt en weekend bød på fed flex og en masse gode fisk i ellers “umulige” forhold.

 

Hvidovre Sport

 

Kasper fine favørred blev fightet på hans Sportex Captor RS-2 Seatrout 9' 5-28gram stang.

       Kasper fine favørred blev fightet på hans Sportex Captor RS-2 Seatrout 9′ 5-28gram stang.

 

 

drømmerejse iFish Travel

STÆRK ØRRED PÅ UL PINDEN

– Forleden var jeg ude for at fiske med min UL-spinnestang – en Sportex X-Act Trout, og hvor er det lækkert, når man rammer en blank regnbue, der bare presser UL grejet til grænsen af, hvad det kan klare. Sådan lyder det fra Mikael Svinth Møller fra Team Sportex. – Denne ørred gjorde sit ypperste for a kæmpe imod, og fighten trak ud, for fisken ville bare ikke på land. Men – jeg vandt kampen, som du kan se på billedet.

– Stangen er 185 cm og har en kastevægt på 0,2-5 gram. Blinket var et SV Fishing Lures model Koketka 3,0 gram med det danske flag påmalet, slutter han.

Har du selv fanget en god fisk, så tøv ikke med at sende os 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Vil du vide mere om put and take fiskeri, så tjek alle vores store put and take artikler i artikelarkivet her.

 

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED PÅ EN DEJLIG FORÅRSDAG

– Jeg var en tur på Vestsjælland i dag sammen med to gode venner, fortæller Jonas Kærlin fra Team Sölv til Fisk & Fri. – Det var utroligt svært at finde vand med gang i, så vi endte med at fiske det samme stræk i mange kilometer. Marsvinene lå og jagede få meter fra land, solsorten sang sin kærlighedssang, og det var 13 grader i luften, så det var virkelig ved at være forår. Pludselig var der også fisk i det klare vand, og vi sluttede dagen med et par havørreder hver. Selv fik jeg disse to i næsten blikstille og spritklart vand. Begge fisk blev taget på vores nye hemmelige gennemløber fra Sölv.

– Grejet var følgende: En  Ag1 5-22 grams stang med et Abu Revo SX 2500 fyldt med 0,17 Fireline med 0,30 mm Trilene forfang for enden.

 

Tradera

 

Jonas Kærlin med en af sine to fine havørreder, der huggede på gennemløberen.

Jonas Kærlin med en af sine to fine havørreder, der huggede på gennemløberen.

drømmerejse iFish Travel