mar 19, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Som en del af Aktiv Fritids Kystcup var jeg taget på tur med en god kammerat til Stevns, fortæller Flemming Langerskov Miller fra Team Westin. – Vi ankom til spottet klokken 8 og undrede os over, at vi ikke rigtig kunne se andre fiskere, da det var et forholdsvis populært sted, vi var taget hen.
– Da vi var kommet i tøjet, snakkede vi lige kort om, hvilken vej vi skulle gå, og min kammerat sagde, at han aldrig har været nordpå. Min plan var egentlig sydpå, men hans beslutning om at vi skulle den anden vej, den viste sig ikke at være dagens værste valg. Efter cirka 15 minutters fiskeri fik han nemlig et dask til agnen, hvorefter jeg hurtigt drejede mig rundt til min kammerat og sagde, at der var fisk.
– Lige i det samme, at jeg får drejet mig tilbage igen, så siger det bare SMASK! To hurtige hop ud af vandet afslører, at det er en fuldfed overspringer, og adrenalinen begynder at pumpe. Min kammerat kommer løbende igennem vandet for at hjælpe med nettet, og fisken stryger ned i sækken i første forsøg, hvorefter glæden bryder løs. Vi får kigget ned i nettet og kan se, at det bare er en drømmefisk af rang! Vi får skudt nogle hurtige billeder og får kørt til indvejningen, hvor fisken bliver målt og vejet. 70 cm og 3,95 kg Foråret er i gang – og det er fiskene tydeligvis også, slutter han.
Da fisken,som blev fanget på en Westin D360 V2 i 12 gram rød/sort, blev fanget, lå den efter sigende som nr. 2 i konkurrencen. Vi vender tilbage med mere nyt om resultaterne senere i dag.
mar 18, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
På Danish Fly Festival 2023 kunne du for første gang se Jens Bursells nye In-Line Claw Fly Shanks, der gør det muligt at opnå en ekstremt høj landingsrate i forhold til normale enkeltkrogede fluer – helt uden brug af avancerede takler eller specielle knuder. Nu kan du købe håndlavede In-line Claw Fly Shanks bukket af Jens Bursell via releaserigshop.com, så du selv kan prøve kræfter med den nye fluefiskemetode, hvor en perfekt asymmetrisk eksponering af en lille str. 14-16 trekrog muliggør en ekstremt høj landingsrate 85-90%.
De nye In-line Claw Fly Shanks fungerer som en slags gennemløber, hvor tyngdepunktet er forskudt, så det er muligt at skabe en perfekt gang og vandret synk på selv større, buskede rejefluer, der normalt ellers kan være svære at fiske effektivt med de små trekroge, som muliggør den ekstremt høj landings-rate i forhold til fluer af samme størrelse bundet på enkeltkroge. På normale enkeltkrogede fluer til kystfiskeri er landingsraten blot 41 %.
Alt hvad du skal gøre for at fiske en In-line Claw Fly er at stikke forfanget gennem de to gennemløbsøjer, binde den lille trekrog i en 2-3 mm rapalaknude – og så ellers fiske løs. Metoden fungerer lige så godt på fluestang som til bombardafiskeri.
Du kan læse meget mere om In-line Claw Fly systemet i artiklen her.
I modsætning til almindeligt brugte fluer bundet på enkeltkroge, muliggør fiskeri med In-line Claw Fly shanks afkrogning af selv dybtkrogede fisk 100 % under vand. Se hvordan her:
mar 17, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Som du kunne se på Fisk & Fris facebook, blev den store konkurrence om en fed MFS5D-LPG 5 HK påhængsmotor fra Tohtasu afgjort forleden. Vi har fået en snak med vinderen – Jonas Steenvinkel:
– Det seneste stykke tid har jeg kigget efter en påhængsmotor til min ny-erhvervede Limbo jolle, fortæller han. – Derfor var glæden absolut ikke til at tage fejl af, da mit navn dukkede op som vinder i Tohatsu-konkurrencen på fiskogfri.dk, så der blev fejret i den lille hytte i Trysil, hvor jeg lige nu er på skiferie med familien.
– Motoren bliver et særdeles velkomment supplement til min frontmonterede elmotor for at kunne dække større afstande under havørredfiskeri på fjordene og brakvandsfiskeri efter gedderne, fortsætter han. – Størrelsen på 5hk er helt perfekt, for det er rigeligt til at trække en 12fods båd på 80kg – samtidig med, at den ikke er for stor og uhåndterlig til at være mobil. Og så er den gas-dreven, så jeg ikke skal tænke på benzin stænk i bagagerummet, når jeg kører til og fra vandene, slutter han.
– Jeg har fisket ivrigt hele mit liv – i perioder med mere end 100 årlige overnatninger udendørs. Om sommeren fisker jeg primært efter karper – oftest med trofast følgeskab af mine børn, men omkring efterårsferien bliver karpegrejet lagt på hylden til fordel for gedder og havørred. Jeg fisker mest i de større sjællandske søer fra foreningsbåde, men især muligheden for fjord-ørred har luret de seneste år, hvorfor jeg har fået fat en mindre jolle på trailer. Med børsteormesæsonen lige på trapperne, er jeg spændt på at få prøvet motoren af, slutter han.
mar 8, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
De superfede low-profile baitcasters – Tatula SV70 – er nu kommet i en ny størrelse – SV TV 70 – der ligger helt eminent i hånden. – Hjulet er et af de letteste og mest velkastende baitcasters på markedet, lyder det fra producenten. – Både gavl, hjulhus og håndtag er lavet af aluminium, og Tatula SV TV 70 er udstyret med Daiwa’s Hyper Drive gear, som giver en perfekt, friktionsløs og lækker indspinning. Hjulet har også de standard features, som har gjort de tidligere versioner af hjulet så populært – nemlig SV-spolen kombineret med T-Wing Systemet (TWS), der giver lettere og længere kast.
– Blandt de øvrige features kan nævnes Magforce AIR, I-formede håndtagsknopper og UTD bremse, der kan klare et bremsetryk på op til 5 kilo. Hjulet, der fås i både højre- og venstrehåndsversion koster cirka 2000 kroner vejledende.
Læs mere om hjulet her.
mar 7, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Efter et par gode fisketure på kysten her i starten af året, var det tid til min premieretur i Sæby Å, fortæller Andreas Christensen. – Efter et par timers ormefiskeri skiftede jeg til en FC Compact Spinner, og efter fem kast bankede denne flotte havørred på 67cm på krogen. Det var desværre en nedgænger, som måtte lade livet, da den var kroget meget dybt, slutter han og tilføjer, at fisken skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023.
Du kan læse meget mere om Kinetic Fiskecup 2023, hvor du også selv kan deltage her.

mar 6, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Rasmus Christensen fra Team Westin er sammen med sin far Casper – som sidste år på samme tid – draget til Holland efter kæmpegedder. – Da jeg også fandt nogle store aborrer sidste år, ville vi på denne tur også lige prøve at se, om vi kunne finde dem igen på et helt nyt kæmpestort vand – uden guide og nogen form for info omkring fiskeriet efter aborrerne, skriver Rasmus til Fisk & Fri.
– Vi havde vores idéer og tanker om, hvor de skulle stå, og hvordan de skulle fiskes. Og sørme ikke om vi ramte plet. Den første fisk huggede ekstremt hårdt, og fighten mindede noget mere om en femkilos gedde end en aborre, men de der hovedryst er ikke til at tage fejl af: Det her var en rigtig stor aborre, og vi skreg da også godt til, da den kom i nettet. Fisken var nemlig intet mindre end 53cm og 3,25kg – hvilket var ny PR til den gamle.
– Vi fiskede selvfølgelig videre dagene efter, men fiskeriet var svært, og fiskene var få, men til gengæld var de kæmpestore – blandt andet en ny PR-aborre, som jeg fik på 2,9kg! Desuden fik vi et par stykker mere på 2,7 og 2,3kg, inden det blev mørkt og vores geddefiskeri startede.
– Geddefiskeriet er også gået godt – og er fuldstændig unikt. Indtil nu har vi fanget 53 gedder hvoraf 24 er over 7 kg og 12 er over 10kg! Vores top-5 geddeliste fra turen ser således ud: 14,8 kg – 14,2kg – 13,6kg – 13,3kg og 12,8kg, slutter han.

Rasmus med en af turens mange flotte gedder. Øverst Casper Christensen med sin fantastiske PR-aborrer på over 3 kilo.
mar 5, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Forleden var dagen, hvor alt bare spillede, lyder der fra Jesper Lind Sørensen. – Forholdene var helt perfekte, så troen på at få nogle havørreder i tale var høj. I tredje kast var der allerede kontakt med første fisk – en slank falder på 46, der hurtigt fik sin frihed.
– Herefter gik jeg lidt længere hen og affiskede det næste stykke. Efter cirka 10 kast stoppede agnen brat med kun 1,5 meter line ude, og en intens fight med masser af rul, spring og udløb startede. Det lykkedes mig dog at nette den flotte overspringer på 59 cm og 2300 gram. Jeg fik yderligere to over målet og en enkelt undermåler. Alle fisk blev taget på en 10 grams tobisimitation i Haderslev Fjord slutter han og tilføjer, at han gerne vil tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse mere om her.
mar 5, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg var taget til Tusaagaard Put and Take i håbet om at fange en af de to regnbueørreder på 8 kilo, som jeg var ret sikker på stadig svømmede rundt i storfangersøen, fortæller Mikkel Nørgaard. – Men – efter en lang dag uden det helt store, skal jeg da lige love for at søen gik amok, da de endelig huggede. Jeg startede ud med denne dejlige 6 kilos skønhed, og er du gal en fight den gav! Faktisk tror jeg, at den var rundt i hver en krog af søen, inden den gav op!
– Det var nu godt nok ikke den, som jeg gik efter, men jeg var super glad for, at den bed på! Den ligger helt sikkert i top tre af de fights, som jeg har prøvet med ørreder! I alt blev det til tre fisk den aften – alle fanget med aktivt fisket Powerbait, der var formet som en lille fisk, så den lavede en masse bevægelse i vandet, slutter han og tilføjer, at fisken skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse mere om her.

mar 5, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– I går klokken 10.00 lokkede portene atter op for Danish Fly Festival 2023. Blandt de mange spændende og veloplagte udstillere var Sportex, der nok især er kendt for for deres kompromisløse high-end stænger, der er i absolut verdensklasse.
– Det er første gang at Sportex og Climax, som producerer liner, er repræsenteret på Danish Fly Festival. På vores stand var der især stor interesse for for Sportex 2 fluestangs serien, men både den prisvenlige Kyanite og vores high end model Synoris, hvor klingen er produceret i intet mindre end T1000 kulfiber, vakte meget stor interesse. Vi står klar igen her til morgen klokken 10 til en god snak eller en test af vores fluestænger, slutter Anders fra The Fishing Company, der har agenturet på Sportex og Climax i Danmark.
Danish Fly Festival 2023 har åbent fra 10-16.00 i dag.