– De hurtigt stigende vandtemperaturer betyder, at der for alvor er kommet gang i ørrederne, fortæller Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex. – Derfor var det oplagt med en tur i Limfjorden denne weekend. Grejet blev smidt i bilen og afsted det gik.

– Jeg vidste fra starten, at der skulle affiskes meget vand, og derfor faldt valget på min Sportex Captor RS-2 Seatrout 9′ 5-28gram. Morgenen startede ud med et tungt lag tåge og en spejlblank vandoverflade. Det er ikke de forhold, man drømmer om, når man leder efter den blanke overspringer. Hurtigt fandt jeg dog lidt fisk, der viste sig i overfladen, men det viste sig hurtigt, at de var ekstremt forsigtige. Stangens følsomhed afslørede dog små stød fra ørrederne, mens de forsigtigt puffede til mit 18 grams blink, og da farten blev sat helt ned i spin-stoppet kom hugget.

– Fisken viste sig at være en smuk blank fisk i slut 40´erne, som hurtigt blev genudsat. Stimen forsvandt hurtigt herefter, men efter kort tid blev næste stime fundet. Sådan forsatte fiskeriet det meste af morgenen. Men én fisk skulle vise sig at skille sig ud fra de andre. Hugget kom lidt ud af det blå i det blanke vand, og stangen krøllede omgående sammen. Fighten var hård med mange lange udløb, men Captor’en gjorde sit job, og fighten sluttede med et halvhjertet spring ind i mit net. Alt i alt en weekend bød på fed flex og en masse gode fisk i ellers “umulige” forhold.

 

Hvidovre Sport

 

Kasper fine favørred blev fightet på hans Sportex Captor RS-2 Seatrout 9' 5-28gram stang.

       Kasper fine favørred blev fightet på hans Sportex Captor RS-2 Seatrout 9′ 5-28gram stang.

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This