Tun up-date – stadig godt gang i fiskeriet

I dag har mange både været på vandet, og der har været en del hook-ups samt både mistede og landede fisk. Flere af de lystfiskere, som har været med i DTU Aquas mærkningsforsøg siden det startede for 4 år siden, har bemærket, at gennemsnitsfiskene er blevet større. Hvor tunene det første år typisk havde en snitlængde i omegnen af 230-35 centimeter er snittet år år tættere på de 250 centimeter, hvilket selvfølgelig skyldes, at en stor del af tunene er de samme fisk, der vandrer frem og tilbage mellem Middelhavet og vores farvande – i takt med, at de bliver ældre og større.

Lige nu er de fleste på vej ind, og der er mærket cirka 7 tun af de danske fiskere i dag. Pt ser vejrudsigten fin ud til på torsdag, hvor det til gengæld sandsynligvis blæser så meget op, at fiskeriet sikkert må indstilles nogle dage. Og – da tunfiskeriet officielt set stopper den 6 september, kan de næste par dage meget vel blive den sidste chance for at fange og genudsætte årets tun.

Tunfiskeriet er jo som sagt et led i DTU Aquas mærkningsforsøg, og på deres hjemmeside kan man læse mere om projektet. Samme sted kan du blandt andet læse følgende om selve mærkningen:

 ”Med hensyn til mærkerne anvender vi forskellige typer, som er designet til at give viden om tunens  adfærd, vækst, fangststed, temperatur-, dybde- og lysforhold som tunen opholder sig under.

Floy tags fra ICCAT (tunkommissionen). Et floy tag er et lille plastic mærke som har et unikt nummer, en adresse og en besked om at finderen får en dusør for at levere det tilbage til ICCAT. På den måde får ICCAT information mærke og fangststed og hvor meget fisken har vokset.

Pop up satellit archival tags (PSAT) mærker. Det er et mærke som gemmer oplysninger om de temperatur-, dybde- og lysforhold som fisken opholder sig under. Mærket er programmeret til at frigøre sig fra fisken og stige op til overfladen, hvor den sender de gemte data op til nogle satellitter hvorfra vi kan hente dem. Ved hjælp af at sammenligne data fra fisken og fra andre kilder, kan vi med en vis nøjagtighed beskrive hvor fisken har været i den tid mærket har siddet på.

Akustiske mærker, som udsender et kodet lydsignal, der bliver opfanget i et globalt system af lyttestationer organiseret under organisationen Ocean Tracking Network (OTN). Det specielle ved de mærker er, at de virker i mindst 10 år. Da tunen kan blive op til 40 år, giver et sådan mærke rigtig gode muligheder for at undersøge om tunen gentager sine vandringsmønstre år efter år.

Accelerometer mærker. De er nyudviklet og bygget til at sidde på tunen i ganske kort tid og måle fiskenes svømmeadfærd meget nøjagtigt. Herved kan vi meget detaljeret beskrive hvad fisken laver ude i havet under selve svømningen og fødesøgning.

Samlet giver de forskellige mærker vigtig viden og forståelse omkring tunens adfærd og det er nødvendigt for at kunne undersøge hvad, hvor og hvorfor tunen opfører sig som den gør. Hele dette setup kræver en stor indsats og derfor kan man ligeså godt få mest muligt ud af det og anvende de bedste mærker og et tilstrækkelig antal tun. Projektet kræver en kæmpeindsats og der deltager flere hundrede frivillige hjælpere.

Tunen bliver håndteret så skånsomt som muligt og der bliver selvfølgelig gjort meget ud af at gøre mærkningen så kort som overhovedet muligt. Hvis vi er i tvivl om fiskenes tilstand bliver den ikke mærket men genudsat med det samme.”

ARKIVFOTO: JOHNNY JENSEN – JJPHOTO.DK

 

drømmerejse iFish Travel

 

drømmerejse iFish Travel

En hurtig aftentur gav fine fisk

– Lektierne blev lavet med fart på og aftensmaden blev spist tidligt, så jeg kunne nå det sidste timer inden mørket faldt på, skriver Sven Riber Hougaard. – Jeg havde få dage inden snakket med min makker om, at der var et sted jeg havde i tankerne, hvis det vejret tillod det. Så da jeg fik fri og kiggede på vejret, valgte jeg at tage en tur til den Sydfynske kyst, hvor jeg endte med to fisk over halv meteren, som blev flashet foran kameraet hurtigt og sendt tilbage i baljen. Her er den største af de to, slutter han.

Har du selv været ude på kysten efter de sølvblanke, så hører vi meget gerne fra dig. Send din historie og et foto – gerne vandret – til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

 

En flot sydfynsk havørred til Sven Riber Hougaard

En flot sydfynsk havørred til Sven Riber Hougaard

drømmerejse iFish Travel

Byt din plotter og få 25 % rabat på dit nye Raymarine udstyr

Raymarine Danmark, der er kendt for deres kompromisløse marineelektronik, har netop lanceret en stor Trade In kampagne, som er super aktuel for alle de mange småbådsfiskere. Går du med planer om at bytte din gamle defekte plotter, autopilot, ekkolod eller andet elektronik ombord, så er chancen der nu for at få 25% på det nye udstyr fra Raymarine. – Man returnerer blot sin gamle enhed og køber en ny fra Raymarine til Trade In pris, lyder det fra Raymarine Danmark. – Udstyret, som returneres, behøver ikke at være fra Raymarine, og der er ikke krav til, om det virker eller ej. Kontakt din nærmeste forhandler via Raymarine Danmark, som henviser til nærmeste forhandler.

Du kan følge Raymarine Danmark både på Facebook og Instagram. 

drømmerejse iFish Travel

Bonus ved Gudenåen

– Jeg valgte at tage til åen en dag senere end planlagt, og jeg kom først afsted ved 11 tiden, fortæller Jimmi Jensen. – Jeg ville lige have en lille tur til åen denne dag, inden vores søn kom op i campingvognen på Langå Camping. Jeg spurgte kæresten, om hun havde lyst til at komme med ned en tur til åen, men jeg havde regnet med, at hun ville svare nej. Men lige denne dag sagde hun ja.

– Så får jeg pakket grejet, og vi går afsted mod åen. Vi ser en flok, der allerede er i gang med at fiske på det samme stykke, jeg ville gå på, så jeg tænkte, at chancen nok ikke var så stor denne dag, men der skulle prøves alligevel. Jeg fisker derfor opstrøms med spinneren stille og roligt. Og der skulle ikke mange minutters fiskeri til, før jeg fik et godt hug. Jeg mærkede et ordentligt ryk i stangen, og da fanden tog ved fisken, var jeg slet ikke i tvivl om, at der var laks på.

– Fedt tænkte jeg – og så med masser af tilskuere… Fisken kæmpede som en gal, og den tog flere udløb op af åen. Jeg havde selvfølgelig ikke nettet med som altid, så jeg kaldte på hjælp, da jeg kunne se, at det var en stor fisk. Men hjælpende hænder var der også nok af. Første gang fisken skulle i nettet var den halvvejs i, men så valgte den at stikke af igen. Adrenalinen kørte på højtryk, fordi den her fisk skulle jeg bare have ind, da jeg tydeligt kunne se, at det var en ny PR til mig. Efter noget tid, fik jeg endelig fisken på land, og jeg var helt oppe at køre! Ikke kun over, at det var en fin fisk, men også fordi, jeg syntes det var vildt, at det kunne lade sig gøre så hurtigt, når alle det andre havde fisket der nede i tre timer, inden vi ankom og intet havde mærket. Utroligt det kunne ske efter blot 15 minutter fiskeri samme sted. Fisken blev målt og vejet til 91cm og 6,260kg. Den blev fanget på en FC Compact spinner på 22g i sort/orange.

 

Hvidovre Sport

 

Jimmi Jensen med sin fine PR laks på lidt over seks kilo fra Gudenåen.

Jimmi Jensen med sin fine PR laks på lidt over seks kilo fra Gudenåen.

 

drømmerejse iFish Travel

Den perfekte belønning på kysten

– En kammerat ringede søndag morgen og hørte, om jeg var frisk på en fisketur, da han selv havde haft en del nulture i streg, fortæller Henrik Howe. – Jeg fortalte ham om et spot, vi kunne besøge, da det tit holder på fisk – store som små. Spottet vi udvalgte var til venstre fra revspidsen ved Korsør.

– Vi ankom ved 17 tiden. Forholdene var mere eller mindre perfekte med god pålandsvind, drivende skyer og sol. Vi fik hurtigt rigget stængerne til og hoppede i vandet. Det første stykke vi affiskede havde en del møg i vandet, vi gik derfor et længere stykke for at se, om vandet blev renere – og ganske rigtigt, det blev det.

– Inden længe mærkede vi et par hug fra hornfisk, men pludselig helt ude i et kast fik jeg et kontant hug, og efter en flot fight med et enkelt spring og et par udløb, kunne jeg lande denne smælder fede fisk på 64cm og 3,8kg. Derudover fik min kammerat også fisk på 42cm og 53cm – og så var der et par undermålere i blandede størrelser. Alt i alt en super godkendt kyst tur, slutter han.

Har du selv været på kysten, hører vi meget gerne om dine bedrifter på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

TUN UP-DATE – DANSKERNE LADER OP TIL I MORGEN

Efter en pause lørdag på grund af vinden, var der i går godt og vel 60 både ude på Skagerrak for at fange, genudsætte og mærke tun for DTU Aqua. I alt blev der mærket 15 tun af danskerne og 7 tun af svenskerne.

– Sikke en dag, skriver Anders Bjørn Wolff, som var en af dem der fik ømme arme i går. – Vi havde et godt hug og fik en seriøs tunfight, hvor vi alle måtte slide for at få den ind. Det blev en lang og sej kamp, da den slet ikke ville give sig – og desværre sprang linen ved krogen, netop som jeg skulle lande den – øv. Men – som du kan se på fotoet, var det en flot fisk… Turen endte for vores vedkommende desværre brat med en defekt motor 20 mil fra land. Heldigvis kom ”Baronen” os til undsætning og hjalp med at slæbe os ind, slutter han.

– I dag er alle af de danske både inde, fordi der er nogle småting der skal fikses på den danske mærkningsbåd, siger Emil Engelbrecht fra Fishingbeyond og båden Sally.

– Vejrudsigten ser god ud de kommende dage, så der vil nok være gang i fiskeriet de næste par dage, supplerer Jesper Petersen. – Hvis du kender bådenes navne kan du følge dem via AIS på https://www.vesselfinder.com/

Følg med i vores tun-updates her på fiskogfri.dk.

 

Geddefeber

 

Evigt ejes kun det tabte...her den tun der blev mistet fra Anders Wolffs båd i går.

Evigt ejes kun det tabte…her den tun, der blev mistet fra Anders Wolffs båd i går.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

En dejlig dag ved åen

– Jeg var taget en tur til åen for at se, om man kunne fange en havørred efter nattens regn og blæst, fortæller Jens Sylvester. – Da jeg ankommer til åen, ser jeg, at der på trods af regnen er relativt lav vandføring, men ja – det skal jo prøves, så jeg fisker i en 30 minutters tid, hvor jeg ser et par fisk, så der er da liv i åen. Jeg tager nu op til S-svinget, der er et af de rigtige gode steder. Her ser jeg et par fisk trække frem og tilbage, hvorefter jeg lægger et kast til en udhængende gren – og bum. Så sidder der fisk en fin fisk på spinneren, og efter en god fight ser jeg, at det bækørrednet, jeg har taget med, er alt alt for lille til den store fisk. På trods af det bliver fisken dog landet i nettet, så jeg kan tage min Mepps 4 spinner ud af munden på fisken og tage et par billeder. Kort efter bliver fisken så sat ud i åen igen. Alt i alt har det været en god tur til åen, hvor jeg kunne notere mig for en havørred på 65cm og cirka 2,5kg.

Har du selv været ude at fiske ved åen, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

 

JensSylvesters havørred blev forsigtigt genudsat til åen.

Jens Sylvesters havørred blev forsigtigt genudsat til åen.

 

drømmerejse iFish Travel

Sidste polske storkarpe i denne omgang

– Afslutningen på en pragtfuld fiske uge kom her i morges kl. 07.05 i form at en skøn spejlkarpe, vel-proportioneret, ikke for tyk og 17,2 kilo, fortæller Reijn Højsgaard, der gennem den diste uge har haft et fantastisk karpefiskeri i Polen. – Jeg troede under fighten længe, at her kom en ny 20 kilo fisk, men når det nu ikke var det, så er jeg alligevel vel vældig glad for denne fisk som min nr. 8 fisk, mens min ven lander på 15 fisk. Han mistede igen en god fisk i sivene tidlig i morges, som nåede at svømme sig fast i tætte siv, og selvom han i en time forsøgte at komme ind til fisken med båden måtte han til sidst se linen knække – og det var det.

Har du selv været ude at fiske karper, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

Godt gang i Gelså

– De sidste mange dages regn har sat gang i fiskene, siger Dennis Rasmussen. – Nattefiskeriet har været godt med fluen blæksprutten, og morgenfiskeriet med små hvide krogfluer har også været fint. Her har flere fisk har været oppe og vende til fotos og genudsætning. Normalt fisker jeg ikke meget med spin, men jeg har altid grejet med, og det viser hver gang, hvor effektivt, det kan være – senest på min sidste tur. Her havde jeg to mistede havørreder på henholdsvis 70-75cm samt en laks omkring 80cm. Jeg landede dog den havørred 65cm, som du kan se ovenfor, så det var alt i alt en god dag! Knæk & bræk, slutter Dennis – alias Mr. Sjøørret.

Har du selv været ud at lufte spinnegrejet, så hører vi meget gerne om dine bedrifter. Send en mail til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms til 30 70 02 36. God weekend.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel