I dag har mange både været på vandet, og der har været en del hook-ups samt både mistede og landede fisk. Flere af de lystfiskere, som har været med i DTU Aquas mærkningsforsøg siden det startede for 4 år siden, har bemærket, at gennemsnitsfiskene er blevet større. Hvor tunene det første år typisk havde en snitlængde i omegnen af 230-35 centimeter er snittet år år tættere på de 250 centimeter, hvilket selvfølgelig skyldes, at en stor del af tunene er de samme fisk, der vandrer frem og tilbage mellem Middelhavet og vores farvande – i takt med, at de bliver ældre og større.
Lige nu er de fleste på vej ind, og der er mærket cirka 7 tun af de danske fiskere i dag. Pt ser vejrudsigten fin ud til på torsdag, hvor det til gengæld sandsynligvis blæser så meget op, at fiskeriet sikkert må indstilles nogle dage. Og – da tunfiskeriet officielt set stopper den 6 september, kan de næste par dage meget vel blive den sidste chance for at fange og genudsætte årets tun.
Tunfiskeriet er jo som sagt et led i DTU Aquas mærkningsforsøg, og på deres hjemmeside kan man læse mere om projektet. Samme sted kan du blandt andet læse følgende om selve mærkningen:
”Med hensyn til mærkerne anvender vi forskellige typer, som er designet til at give viden om tunens adfærd, vækst, fangststed, temperatur-, dybde- og lysforhold som tunen opholder sig under.
Floy tags fra ICCAT (tunkommissionen). Et floy tag er et lille plastic mærke som har et unikt nummer, en adresse og en besked om at finderen får en dusør for at levere det tilbage til ICCAT. På den måde får ICCAT information mærke og fangststed og hvor meget fisken har vokset.
Pop up satellit archival tags (PSAT) mærker. Det er et mærke som gemmer oplysninger om de temperatur-, dybde- og lysforhold som fisken opholder sig under. Mærket er programmeret til at frigøre sig fra fisken og stige op til overfladen, hvor den sender de gemte data op til nogle satellitter hvorfra vi kan hente dem. Ved hjælp af at sammenligne data fra fisken og fra andre kilder, kan vi med en vis nøjagtighed beskrive hvor fisken har været i den tid mærket har siddet på.
Akustiske mærker, som udsender et kodet lydsignal, der bliver opfanget i et globalt system af lyttestationer organiseret under organisationen Ocean Tracking Network (OTN). Det specielle ved de mærker er, at de virker i mindst 10 år. Da tunen kan blive op til 40 år, giver et sådan mærke rigtig gode muligheder for at undersøge om tunen gentager sine vandringsmønstre år efter år.
Accelerometer mærker. De er nyudviklet og bygget til at sidde på tunen i ganske kort tid og måle fiskenes svømmeadfærd meget nøjagtigt. Herved kan vi meget detaljeret beskrive hvad fisken laver ude i havet under selve svømningen og fødesøgning.
Samlet giver de forskellige mærker vigtig viden og forståelse omkring tunens adfærd og det er nødvendigt for at kunne undersøge hvad, hvor og hvorfor tunen opfører sig som den gør. Hele dette setup kræver en stor indsats og derfor kan man ligeså godt få mest muligt ud af det og anvende de bedste mærker og et tilstrækkelig antal tun. Projektet kræver en kæmpeindsats og der deltager flere hundrede frivillige hjælpere.
Tunen bliver håndteret så skånsomt som muligt og der bliver selvfølgelig gjort meget ud af at gøre mærkningen så kort som overhovedet muligt. Hvis vi er i tvivl om fiskenes tilstand bliver den ikke mærket men genudsat med det samme.”
ARKIVFOTO: JOHNNY JENSEN – JJPHOTO.DK
