MØRRUM: LIDT SENT FRA START

– Den ikoniske svenske lakseå Mørrum, som ligger idyllisk beliggende i den centrale del af Blekinge få timers kørsel fra København, er kommet lidt sent fra start på grund af det ret kolde forår. – På trods af forholdene er der dog taget fine fisk. Sådan lyder det fra Stefan Enevoldsen i den lokale grejbiks – Fish Shop Mörrum. – Fangsterne har været lidt sporadiske indtil nu, og der har primært været mindre optræk af laks i modsætning til sidste år, hvor der på dette tidspunkt allerede havde været større optræk af laks. Vi regner dog med, at det kommer med varmen, hvilket plejer at ske i slutningen af maj og starten af juni.

– Indtil videre er den største laks på 107 cm og 55cm i omkreds fanget af Kenneth Bergqvist. Alle de tre største laks, der er taget, har vejet over de 11kg. Vi ser dagligt flere og flere fisk også på de nordlige stræk af åen. Vandstanden og temperaturen ser lovende ud for de nærmeste uger, så vi håber på det bedste i den nærmeste fremtid slutter han.

Skal du selv til Mørrum for at fiske laks i det næste par uger, så send os din fangstberetning og et godt foto af fisken til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. 

 

 

drømmerejse iFish Travel

20 BG MQ – nyt BG Monocoque fastspolehjul fra Daiwa

Med det nye 20 BG Monocoque fastspolehjul har Daiwa i 2021 introduceret en ny generation af super stærke og holdbare BG hjul. Takket være MQ-designet, kan man overdimensionere gearet med 20-40 % uden at gå på kompromis med vægt og størrelse, hvilket giver en virkelig effektiv kraftoverførsel samt utrolig lang levetid på gearet i forhold til normale spinnehjul. Tænderne på gearet er også ekstra store, hvilket forstærker denne effekt.

Hjulhuset er fremstillet af vridningstabilt aluminium, som giver en virkelig god beskyttelse af gearet og hjulets ædlere dele, hvilket sikrer, at hjulet også på den lange bane kører silkeblødt. På grund af hjulets kraftige opbygning er det især et hjul, der har sin force med til det grove fiskeri med store agn samt store og stærke fisk

Størrelse 2500-4000 har automatisk bøjeoverslag, mens det er manuelt på udgaverne fra str. 5000 og op. Hjulet, der har 6 kuglelejer, ATD-bremse, kulfiber bremseskiver, ABS Long Cast Spool, CNC skåret alu håndtag og Hi-Grip greb på håndtaget fås i 10 størrelser fra 2500-20000 og koster vejledende fra 1729 til 2179 kroner.

Læs mere om hjulet her.

Du kan også  følge Daiwa på Facebook og Instagram

drømmerejse iFish Travel

Fjällräven Abisko Sun Hat

Uanset hvilken form for fiskeri du dyrker om sommeren, kan det være rart med en bredskygget hat til at beskytte for solstrålerne. Og – når det regner, så er det også ret fedt ikke at få dråber i nakken og ned over eksempelvis brillerne.

Den nye Fjällräven Abisko Sun Hat giver kærkommen skygge til ansigt, nakke og ører på varme, solrige dage. Solhatten har en bred skygge og justerbar hagerem, der holder den på plads i blæsende vejr. Den er lavet i et let og velventileret materiale, der føles komfortabelt i varmt vejr og under aktiv brug.

Udover at være en perfekt fiskehat, så er den også helt eminent til rejser syd på hvor det er ekstra vigtigt at beskytte sig imod solen. Hatten er lavet 100 % af delvist genanvendt polyester og vejer blot 66 gram

Set til 449 kroner hos Friluftsland.

 

drømmerejse iFish Travel

SPONTAN PIGHVARTUR TIL VESTERHAVET

– Min kæreste og jeg tog på en spontan tur mod Vesterhavet, fortæller Marino Holmgeirsson. – Her lejede vi en lille hytte tæt på Houstrup Strand, og så fik jeg den idé, at vi kunne prøve at fange en pighvar! Jeg så et par videoer på YouTube med, hvordan man typisk laver sig et forfang, og hvordan man egentligt skal fiske efter dem: Et tungt blink for enden af et forfang med lidt Gulp børsteorm blev det til. Min kæreste fik to pæne rødspætter, og efter 1 1/2 times fiskeri skete der pludseligt noget. Jeg sad fast i noget tungt! En sten måske!? Jeg rykkede i stangen et par gange, og pludselig kom der liv i det jeg sad fast i, og så var der et flyvende tæppe i vandet! Jeg fik kæmpet den ind på land, og jeg var simpelthen så glad. Det var en uforglemmelig oplevelse. Pighvarren var 54 cm, og jeg vil skyde den på cirka 3kg, slutter han.

Vil du have mere inspiration til din første pighvartur, så læse denne fede artikel af Rasmus Ditlefsen.

Tradera

 

Marino med den flotte pighvar fra Houstrup Strand

Marino med den flotte pighvar fra Houstrup Strand.

drømmerejse iFish Travel

BRUTAL BRØDDING ÆDER BULLDOG

– Jeg har netop været en tur i Hove Put & Take, fortæller Mickey Hansen. – Planen var, at jeg skulle mødes med en kammerat, og vi skulle fiske fra flydering. Men – der var hul i min, så efter en time måtte jeg sejle ind igen, og fiske fra land.

– Sikkert på land gik jeg ned i bagenden af søen, hvor jeg fik to fisk på mit Bulldog blink på 7 gram i sort/orange. Så døde det igen, indtil jeg satte en bulldog på 7 gram i kobber på, og i det første kast omtrent 50 meter ude, kom der et knald hårdt hug. Så var der igen flex på min Reaper 2 stang på 7,5 fod. Efter en god fight kunne jeg sikkert lande denne flotte brøding, som du ser på billedet, slutter han.

Har du selv været i putten og fiske, så send os din fangstrapport til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

NÅR SUDERTUR BLIVER TIL KARPETUR

Redaktionen har netop talt med Morten Bak, som har været på en tur med masser af action. – Vi havde udset os et nyt vand, som efter sigende skulle holde en solid bestand af storsudere, fortæller han. – Vel ankommet til søen sent fredag aften blev stængerne lagt ud i mørke, og ingen af os troede vildt meget på det, da vi lagde os til at sove. Sørens bidmeldere var de første til at brokke sig, og før fanden får sko på var Søren allerede i gang med at fighte, hvad vi troede var en storsuder. Men søens storsuder viste sig kort tid efter ikke at være den ønskede art, men i stedet en fin spejlkarpe på omkring de 8 kilo. Det skulle vise sig at blive startskuddet til et champagnefiskeri efter karper.

– Næste morgen var det så min tur til at fighte fisk, og denne gang var der også tale om en karpe i 8 kilos klassen, i stedet for den ønskede storsuder. Vi besluttede os derfor for at skifte plads i håbet om, at vi bare ikke havde ramt suderne endnu. Men efter næste nat på den nye plads, og fire landede karper i løbet af natten, kunne vi godt regne ud, at vi nok ikke ville få gang i suderne på denne tur. Vi lagde derfor taktikken om til målrettet karpefiskeri, og man må sige, at det var en succes: Med vores Garmin Echomap Ultra med sidescan lokaliserede vi store fisk på loddet, for så at smide taklet og en smule bait lige oven på fiskene. Det virkede, for Morten og Søren lykkedes herefter med at fange ikke mindre en 10 karper på det sidste døgns fiskeri, hvoraf flere af fiskene kom kun 10 minutter efter at taklet var lagt.

– Vi fiskede med nogle nye prototype hookbaits fra CFC-Bait samt fodrede med Spicy Squid, Hot Amanda og Spicy Peach ligeledes fra danske CFC-Bait, og man må da i den grad sige, at de er godkendt. Alt i alt en super tur – specielt når man vinder med 11-4, slutter Morten med et grin.

 

Tradera

 

Søren med en af de fine karper fra turen. Øverst Morten Bak med en af sine fine fisk taget på boilies fra CFC-Bait.

Søren med en af de fine karper fra turen. Øverst Morten Bak med en af sine fine fisk taget på boilies fra CFC-Bait.

drømmerejse iFish Travel

Dødelig fiskevirus har ramt Rohden Å ved Vejle Fjord

Fødevarestyrelsen erklærede for et par dage siden udbrud af fiskesygdommen infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) i Danmark, lyder det i en udmelding fra 19 maj fra Fødevarestyrelsen. – Et dambrug med ørreder i Stouby nordøst for Vejle er smittet med sygdommen, viser prøver udtaget af Fødevarestyrelsen. Det er første gang nogensinde, sygdommen er konstateret i Danmark.

– Det betyder, at Danmark ikke længere har status som fri for IHN. IHN er dødelig for fiskene, men kan ikke smitte til mennesker, siger Tim Petersen, souschef i Fødevarestyrelsen.

– Der er derfor indført øjeblikkeligt stop for al fiskeri i systemet i Rohden Å, hvor dambruget ligger, fortæller formanden for Vejle Sportsfiskerforening, Erik Asmussen, til Fisk & Fri. – For at modvirke spredning har vi iværksat en aktionsgruppe til desinfektion og vejledning. Vi har nu fået fat i de væsker, der skal anvendes, og det forventes, at vi kan være i gang med at desinficere grej mv måske allerede fra i morgen, siger han. – Skal du have dit grej desinficeret, så kontakt den ansvarlige for gruppen Henrik Kokholm Skøtte på tlf 23 93 99 93. Selve Vejle Å er pt IKKE inficeret, understreger formanden afslutningsvis.

Der er som skitseret oven for tale on en dødelig og smitsom sygdom, så det er ekstremt vigtigt at ALLE der har fisket i åen får desinficeret deres grej hurtigt muligt, inden man risikerer at sprede smitten til andre åsystemer.

Regler for desinfektion kan læses her.

drømmerejse iFish Travel

FISK & FRI TESTER SHIMANO VANFORD

Blandt de mange spændende 2021 nyheder fra Shimano finder vi fastspolehjulet Vanford, som er et super lækkert hjul i den høje ende mellemprisklassen. Der er tale om et helt nyt hjul, der på flere områder overtage den ”niche” som det velkendte hjul Stradic havde i mange år.

Her på redaktionen har vi testet hjulet i den lille 1000 udgave både til bækørred og det lette kystørred samt hornfiskeri i fjorden hen over foråret, og vi er ikke blevet skuffet. For sin prisklasse lever det op til, hvad man kan forvente af performance i vibrationsfri gang, lineoplæg og generel funktionalitet. Bremsen kører super uden opstartsfriktion og levere varen ved alle bremsetryk. Hjulet afgiver line silkeblødt, kastene fungerer perfekt og bøjlen slår over fuldstændig som den skal. Eller sagt på en anden måde: Det spiller.

Hjulet er bygget af en CI4+ krop, hvilket giver et både let of helt stift hjulhus. MagnumLite (MGL) Rotoren giver ifølge producenten op til 48 % mindre rotationsinerti end mange traditionelle rotorer, og med hjulets koldhærdede Hagane Gear er der lagt op til masser af års hårdt slid uden det kan mærkes på hjulets gang.

Kombinationen af Vanford’s SilentDrive og MicroModule Gear II teknologi giver en perfekt rotation af spolen uden at skabe for meget vibration i hjulet, og med Long Stroke Spool konstruktionen er der god basis for længere kast og perfekt lineoplæg. X-Protect designet kombineret med den selvlænsende konstruktion af rotor og spolehus gør ifølge producenten, at vandet lettere preller af hjulet, hvilket på den lange bane bidrager til at nedsætte korrosion og dermed slitage på hjulet.  

Det nye Vanford hjul fra Shimano fås i syv størrelser fra 500 – 5000 og kan fås for priser mellem 1899 og 2099 kroner. Bremsetrykket hjulene kan klare ligger fra 6 lbs på str 500 til 24 lbs på de største 5000 modeller.

Testresultater (5/5)

Pris/kvalitet: 4/5

Gang & performance: 4/5

Lineoplæg: 4/5

Bremse: 4/5

Tjek de nye Vanfordhjul her.

 

Shimano Vanford er et super lækkert nyt fastspolehjul fra Shimano, der uden problemer lever op til den ikoniske hjulproducents stolte traditioner.

Shimano Vanford er et super lækkert nyt fastspolehjul fra Shimano, der uden problemer lever op til den ikoniske hjulproducents stolte traditioner. Øverst en fin fjordørred taget under testfiskeriet.

drømmerejse iFish Travel

EN FLOT FYRAFTENSGEDDE

– Det var eftermiddag, og jeg havde egentlig planlagt en tur efter karper, da jeg havde fri fra arbejde, fortæller Nikolaj Kofoed om sin seneste fisketur. – Jeg ringede til en kammerat, som havde været ude i søen siden tidlig morgen, og da jeg hørte, at han ikke havde haft et eneste bip hele dagen, så besluttede jeg at tage på mit første geddesats efter fredningen i stedet for.

– Stængerne stod i garagen, og var rigget klar, så det var bare hurtigt ind i bilen med grejet og så afsted mod den udvalgte sø. Da jeg nåede frem til søen, fik jeg hurtigt fodret op, så jeg nemt kunne fange mig et par skaller, og så snart jeg havde den første skalle, startede jagten på gedden!

– Fiskeriet var rigtig sløvt, og efter knap fem timer havde jeg stadigvæk ikke haft et hug. Men pludselig forsvandt mit flåd som dug fra solen. Jeg fik strammet linen op og mærkede kontakten til fisken, idet jeg gav kontant modhug. Jeg mistænkte først, at det var en mindre gedde på 4-5 kg, men det viste sig, at den var meget større. Den føltes nemlig blot mindre, fordi den svømmede mod mig til at starte med, men da den tog det første udløb, så trak den afsted som et gammel godslokomotiv. Nu var jeg ikke længere i tvivl om, at det var en af søens store fisk, jeg havde fået på!

– Efter en lang og actionfyldt fight, fik jeg den over netkanten, og glædesrusen var høj! Jeg måtte straks ringe SOS efter en fotograf, da en sådan fisk krævede ordentlige billeder, og jeg var jo alene afsted! Det viste sig, at denne gedde var en gammel kending for mig: Den 25 maj 2019 fangede jeg den første gang, og den 25 maj 2020 fangede jeg den igen for anden gang. Nu her i 2021 fik jeg den så på land igen for tredje gang! Gedden blev vejet til 11,6kg, og den er dermed vokset 2.8 kg siden mit første møde med den! Hvilken fantastisk oplevelse! Resten af min sæson er reddet nu!

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel