HAVØRREDBONUS PÅ AFTENTUR

– I onsdags besluttede jeg mig at tage en aftentur efter arbejde, men forholdene var ikke noget at råbe hurra for. Tanken om en flot solnedgang var nok til, at hoppe i bilen og køre mod Stevns, siger Filippo fra @fishingchroniclesdenmark. – Alt var meget stille. Der var ingen bølger eller noget, men både strømmen og troen var der. Jeg havde fem nulture i rygsækken, hvor jeg tabte jeg et par fisk og så dem springe langt ude. Fiskene er der jo. Man skal bare være der og give den gas, indtil de kommer.

– Når jeg stod og kiggede på horisonten, blev jeg pludselig revet tilbage til nutiden. Noget ramte mit blink hårdt. Det var noget meget tungt, og to sekunder efter begyndte linen at løbe ud fra mit hjul. Fisken huggede meget langt ude og med hjælp fra strømmen gav den en fantastisk kamp. Ørreden sprang helt ude mange gange, og den ville bare ikke give op. Da den kom ind, viste det sig, at den var over 70 cm, men jeg genudsatte fisken, som lige nu stadig svømmer rundt langt kysten.

– Hvad grejet angår kører jeg nu med en let Savage Gear Furion 9ft, for jeg ville have sjovere kamp. Det var simpelthen fantastisk at fighte en fisk med sådan en blød stang, der flexer helt ned til bunden!! Blinket var en F22 fra @LuresMS, som altid er en ven man kan stole på. Jeg glæder mig allerede til at komnme ud igen – og især til Stevns Cuppen, som er lige om hjørnet!

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

SUDERBONANZA EXTRAVAGANZA

Det har været et koldt forår, og det betyder, at meget er lidt forsinket her i år:

– Åkanderne er stadig noget bagud i forhold til normalt, så jeg satsede hele butikken og fiskede mine sudertakler direkte i et åkandebælte på vej op, her i nat, fortæller Thomas Ratzlaff, hvis kæmpekarpe på over 18 kilo du kunne læse om tidligere på dagen. – Et let fodring hampefrø og dåsemajs var åbenbart opskriften denne morgen, for suderhuggene blev bare ved og ved. Desværre røg krogholdene ofte i åkandestilkene, men det forhindrede mig ikke i at lande 5 sudere med en snitvægt omkring de 3 kg. Topfisken var 3,60 kg, så endnu en PR var en realitet – og der vare årets fjerde i øvrigt. Topagnen var klart 2 gummimajs fisket 2 cm over bunden, men 12 mm røde boilies var også populære.

 

drømmerejse iFish Travel

DRØMMELAKSEN FRA VARDE Å

– Om jeg så skulle blive 100 år, kan jeg leve længe på fangsten af min 18 kilos drømmelaks fra Varde Å, som jeg fik i starten af maj, fortæller Poul Møller.

Da fisken blev fanget var der ikke meget, der slap ud omkring fangsten, men vi har netop fået en mail på redaktionen, hvor han løfter sløret for, hvad der skete den uforglemmelige dag ved åen.

– Det har taget mig tre år at fange en laks, men sikken en da det så endelig lykkedes, fortsætter Poul. – Vi var fem personer, der havde sat hinanden stævne hos Ole Olesen i hans hus i Hodde. Vi startede med frokost for derefter at gå ud og fiske. Klokken 17.30 mødtes vi til kaffe og blev enige om at spise kl. 20.00. Klokken 18.45 blev Peter Thomsen og jeg enige om, at vi lige kunne nå en times fiskeri inden spisetid. Peter gik opstrøms, og jeg gik nedstrøms.

– Klokken cirka 19.10 fik jeg et voldsomt hug hvor fisken sprang ud af vandet for derefter at gå dybt. Et par gange så jeg fisken, men kunne godt se, at det var en god fisk. Jeg kunne dog slet ikke vurdere, hvor stor den var. Da jeg havde stået med fisken 1/2 time måtte jeg ringe til Ole, at han skulle komme ned og hjælpe mig med at lande laksen. Der gik yderligere 15 minutter, inden Ole kunne hugge fangstkrogen i fisken, som på det tidspunkt var så træt, at den lå på siden.

– Den blanke storlaks, der var 120 cm og 18 kg, tog en lille orange rørflue med en str. 10 trekrog. Fluen havde jeg fået af en kammerat lige inden vi skulle fiske. – Den her fanger fisk, sagde han. Og det fik han jo ret i.

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

NY KARPE PR TIL THOMAS RATZLAFF

– Det er tidlig morgen, og mine fire rigs med håndskærpede Gardner Mugga kroge har ligget ude siden i går aftes. Sådan lyder starten på fortællingen om, hvordan Thoams Ratzlaff fik en af de helt store karper fra et virkelig svært lille vand her i går. – Fiskene i netop denne sø er ultra sky, så det er strategisk fornuftigt bare at blive på bedchairen og lade morgenen passere, fortsætter han.

– Jeg fisker fire forskellige spots, hvor jeg har fordelt en lille spredt fodring af dåsemajs og tigernuts omkring taklerne, men også på de naturlige trækruter i søen. Strategien er, at fiskene skal plukke de enkelte partikelagn op i højt tempo og dermed kroges solidt på distancen. Morgenen bliver afbrudt af Delkim-bidmelderens hylen, og en heftig fight begynder. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har fightet så tung en karpe, og der er nærmest stillingskrig i omkring 15 minutter, indtil jeg endelig ser tyrenakken i overfladen. Karpen er min første i år, og den er netop det trofæ, som jeg målrettet jagter.

– Til sidst glider den endelig i nettet, og jeg kan veje den til hele 18,42 kg – hvilket er ny DK PR i spejlkarpe. Fisken tog en kombi af 2 fake majs af plastic og en enkelt dåsemajs – en klassisk menu, slutter han.

– Har du selv haft en tur til vandet og fået en fin karpe, så send os din historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

 

Det var på dette takel med to kake majs og et rigtigt majskorn at Thomas fangede sin flotte nye PR karpe på 18,42 kilo, som du kan se ovenfor.

Det var på dette takel med to fake majs og et rigtigt majskorn, at Thomas fangede sin flotte nye PR karpe på 18,42 kilo, som du kan se ovenfor.

 

Et seriøst haleror...

Et seriøst haleror…

drømmerejse iFish Travel

EN SUBLIM SKÆLKARPE

Med den tiltagende varme er karperne virkelig på finnerne nu og i mange søer kan de også fint fanges ved højlys dag fordi vandet trods alt ikke er blevet alt for varmt endnu. En af dem der har været ude for nylig er Flemming Kastbjerg Rottenberg, der i går fik en helt perfekt skælkarpe:

– Fælden var lagt på 2,5 meter vand, og kl. 2,30 måtte denne skæller,som du kan se ovenfor på land, fortæller han. – Den kunne ikke stå for en Tiger Nut Goo kombineret med en lille Mainline Cell pop up på en fodring af Response Pellet Essential Cell fra Mainline.

Har du selv været ude ved karpesøen, hører vi meget gerne om dine bedrifter her på fiskogfri.dk. Send din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel

SPORT DRES AFTENTURE PÅ ØRESUND 2021

Sport Dres har igen fået godt gang i deres kundearrangementer og fisketure på blandt andet Øresund. – Vi arrangerer i år aftenture med et af Sundets bedste skibe, M/S Fyrholm, fra Kalkbrænderihavnen, der sejler fra Lautrups Kaj lige bag ved Svanemølleværket i København, lyder det fra Kris Jeppesen fra butikken. Sport Dres holder havture med Fyrholm følgende dage i løbet af sommeren:

Tirsdag d. 15 juni

Torsdag d. 1 juli

Torsdag d. 22 juli

Torsdag d. 12 august

Alle dage sejles og fiskes der fra kl. 18.00 til ca. 22.00. Mødetid er senest 17.45. På torsketurene fiskes der med pirke på 100 – 200 gr eller med kastestang samt pirke og jigs på 60 – 100 gr. Det er primært torsk vi fisker efter, men der er også mulighed for bl.a. hornfisk og makrel.

Der er bindende tilmelding i butikken eller på 38 88 46 48, og prisen er 300 Kroner pr. gang, slutter han.

 

Der er ofte fyldte torskekurve på aftenturene på Øresund med Sport Dres.

Der er ofte fyldte torskekurve på aftenturene på Øresund med Sport Dres.

 

drømmerejse iFish Travel

Nemt at holde styr på fredningsbælter via Fangstjournalen

– Bruger man Fangstjournalens app ude på fiskepladsen, får man direkte besked om de fredningsbælter, der findes inden for 5 km afstand fra, hvor man står. Sådan lyder udmelding på fiskepleje.dk – Man kan samtidig se egen position i forhold til de nærliggende fredningsbælter. På den måde er det nemt at holde sig på den rigtige side af fredningsbælterne under fisketuren.

– I et fredningsbælte er fiskeri helt eller delvist forbudt – hele året eller i bestemte perioder, uddyber DTU Aqua. – Formålet med fredningsbælter er primært at beskytte fisk på steder, hvor de under vandring samles i store flokke, og hvor de derfor er særligt lette at fange. Det kan f.eks. være ved udmundingen af en å eller ved en sluse. Som lystfisker langs kysten skal man naturligvis vide, hvor disse fredningsbælter findes, så man undgår at fiske ulovligt. Her kan Fangstjournalens app være en hjælp både før og under fisketuren.

Læs mere her.

Man kan så undre sig over, at DTU Aqua bruger offentlige Fisketegnsmidler til denne funktionalitet, når det er let nok at orientere sig om fredningsbælter på flere andre apps allerede.

drømmerejse iFish Travel

GODT GANG I SUDERNE

Selvom suderne kan fanges om vinteren og tidligt i foråret, så der det normalt først omkring nu i midten af maj med stigende vandtemperaturer, at der for alvor kommer skub i fiskeriet. Tidligt på sæsonen er det ofte aftenfiskeriet, der er bedst, men vi er nu ved at være ved det tidspunkt, hvor fiskeriet ofte er mere givtigt morgen og formiddag.

Her til morgen var Jens Bursell og Nicolaus Nissen ude at lufte flådgrejet et par timer og det endte med et forrygende fiskeri med 9 fine fisk op til 2-2,5 kilo på flådstængerne.

– Vi startede klokken halv fem efter at have sovet ved søen – og lagde ud med en god gang morgenkaffe for at holde øjnene åbne. Men med højlydt fuglesang, masser af suderbobler og tiltagende lys over træerne, var det lige pludselig ikke svært at holde sig vågen. Især ikke når flåddene begyndte at vandre – eller løfte sig for at signalere suder ved agnene. Allerede halvvejs gennem morgengiflerne havde vi fået et par stykker hver – og fiskene gav kamp til stegen på det lette grej, hvor de skulle presse hårdt for ikke at gå i åkanderne.

I de fleste lavvandede moser og søer gyder suderne i første halvdel af juni, så jo tættere vi kommer på dette tidspunkt, desto sværere bliver de at få til at hugge. Men – passer man på ikke at overfodre, kan man sagtens have et super fiskeri – og det er lige nu, at der er de størst chancer for en stor og tung hunfisk. Efter legen og sommeren ud indtil udgangen af september er fiskene sultne, slankere og ofte markant lettere at fange end før legen, fordi de virkelige guffer igennem.

 

drømmerejse iFish Travel

THE RAPPER FRISTER

– Sidste søndag var jeg på endnu en fisketur efter gedder med min fiskekammerat, fortæller Yana Berntsen. – Dagen startede lidt gråt og vådt, og vejrudsigten havde lovet regn hele dagen. Men – på trods af, at det var vådt, så var humøret højt. Jeg havde fået to helt nye jerkbaits, som jeg skulle prøve af den dag. Den ene var The Rapper i hvid, som er et langsomtsynkende jerkbait fra Spro.

– Både min makker og jeg fik et par fine fisk på land, og jeg var så heldig at få dagens største, som var en ny PR til mig med en enkelt cm. Den fine gedde vejede 4,6 kg og var 91 cm. Efter jeg fik denne skønhed, skiftede vejret markant fra regn til højt solskin, og der gik ikke ret længe, før jeg kunne mærke på mine kinder, at jeg er ved at blive godt stegt af solen. Så husk nu at få jeres solcreme med i fisketasken.

– Jeg er ret ny inde for geddefiskeri, og det med at lande fisken og tage gællegreb er ret grænseoverskridende, især når man så tydeligt kan se alle de skarpe tander i munden på den… Heldigvis var jeg ret heldig med de fisk, jeg fik op, da de var meget rolige. Sikke en fiskedag!

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel