– Sidste søndag var jeg på endnu en fisketur efter gedder med min fiskekammerat, fortæller Yana Berntsen. – Dagen startede lidt gråt og vådt, og vejrudsigten havde lovet regn hele dagen. Men – på trods af, at det var vådt, så var humøret højt. Jeg havde fået to helt nye jerkbaits, som jeg skulle prøve af den dag. Den ene var The Rapper i hvid, som er et langsomtsynkende jerkbait fra Spro.

– Både min makker og jeg fik et par fine fisk på land, og jeg var så heldig at få dagens største, som var en ny PR til mig med en enkelt cm. Den fine gedde vejede 4,6 kg og var 91 cm. Efter jeg fik denne skønhed, skiftede vejret markant fra regn til højt solskin, og der gik ikke ret længe, før jeg kunne mærke på mine kinder, at jeg er ved at blive godt stegt af solen. Så husk nu at få jeres solcreme med i fisketasken.

– Jeg er ret ny inde for geddefiskeri, og det med at lande fisken og tage gællegreb er ret grænseoverskridende, især når man så tydeligt kan se alle de skarpe tander i munden på den… Heldigvis var jeg ret heldig med de fisk, jeg fik op, da de var meget rolige. Sikke en fiskedag!

 

Kizuma line

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This