– I onsdags besluttede jeg mig at tage en aftentur efter arbejde, men forholdene var ikke noget at råbe hurra for. Tanken om en flot solnedgang var nok til, at hoppe i bilen og køre mod Stevns, siger Filippo fra @fishingchroniclesdenmark. – Alt var meget stille. Der var ingen bølger eller noget, men både strømmen og troen var der. Jeg havde fem nulture i rygsækken, hvor jeg tabte jeg et par fisk og så dem springe langt ude. Fiskene er der jo. Man skal bare være der og give den gas, indtil de kommer.

– Når jeg stod og kiggede på horisonten, blev jeg pludselig revet tilbage til nutiden. Noget ramte mit blink hårdt. Det var noget meget tungt, og to sekunder efter begyndte linen at løbe ud fra mit hjul. Fisken huggede meget langt ude og med hjælp fra strømmen gav den en fantastisk kamp. Ørreden sprang helt ude mange gange, og den ville bare ikke give op. Da den kom ind, viste det sig, at den var over 70 cm, men jeg genudsatte fisken, som lige nu stadig svømmer rundt langt kysten.

– Hvad grejet angår kører jeg nu med en let Savage Gear Furion 9ft, for jeg ville have sjovere kamp. Det var simpelthen fantastisk at fighte en fisk med sådan en blød stang, der flexer helt ned til bunden!! Blinket var en F22 fra @LuresMS, som altid er en ven man kan stole på. Jeg glæder mig allerede til at komnme ud igen – og især til Stevns Cuppen, som er lige om hjørnet!

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This