– Den ikoniske svenske lakseå Mørrum, som ligger idyllisk beliggende i den centrale del af Blekinge få timers kørsel fra København, er kommet lidt sent fra start på grund af det ret kolde forår. – På trods af forholdene er der dog taget fine fisk. Sådan lyder det fra Stefan Enevoldsen i den lokale grejbiks – Fish Shop Mörrum. – Fangsterne har været lidt sporadiske indtil nu, og der har primært været mindre optræk af laks i modsætning til sidste år, hvor der på dette tidspunkt allerede havde været større optræk af laks. Vi regner dog med, at det kommer med varmen, hvilket plejer at ske i slutningen af maj og starten af juni.

– Indtil videre er den største laks på 107 cm og 55cm i omkreds fanget af Kenneth Bergqvist. Alle de tre største laks, der er taget, har vejet over de 11kg. Vi ser dagligt flere og flere fisk også på de nordlige stræk af åen. Vandstanden og temperaturen ser lovende ud for de nærmeste uger, så vi håber på det bedste i den nærmeste fremtid slutter han.

Skal du selv til Mørrum for at fiske laks i det næste par uger, så send os din fangstberetning og et godt foto af fisken til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. 

 

Hvidovre Sport

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This