ÅHAVØRRED: BONUS PÅ SPINNEREN

– Min kammerat har i flere måneder forgæves forsøgt at overtale mig til at starte med åfiskeriet, men i onsdags lykkedes det ham, og jeg meldte mig ind i Gelså Sammenslutningen, fortæller Anders Witthøft. – Vi aftalte, at vi torsdag aften skulle se, om det ikke var muligt at få endnu en majspringer, som min kammerat havde fået to dage forinden. Han var meget i tvivl om, hvor vi skulle fiske denne aften, men valget blev samme stræk hvor han to dage forinden havde fået en fantastisk flot fisk på 70 cm.

– Vi ankommer til åen og deler os op, og blot efter 30 minutters fiskeri, klapper der en flot blank fisk til spinneren. Efter to spring under fighten, hvor den er helt fri af vandet, glider den over netkanten. En fantastisk følelse på en fantastisk aften!

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

KARPVID 21

– Fuck Covid 19, siger Jannie Norrman Jensen. – Jeg er i en alder af 40 år blevet inficeret med KARPVID 21! Der er ingen helbredelsesmuligheder, jeg elsker det og jeg er fuldstændig ny i karpefiskeriet. En forårsaften ved søen sammen med kæresten og vores fælles skotske fiske ven, luftede jeg første gang ønsket om mine egne stænger samt mit eget grej, og det blev selvfølgelig vel modtaget. Der startede hurtigt en sand gaveregn af grej ned over mig, og inden længe var jeg indmeldt i Sorø Lystfiskerforening, klar til at starte mit eget karpeeventyr. Og sikke en start jeg har fået med en skælkarpe og fire smukke spejlkarper indtil videre. Jeg er selvfølgelig især glad for den sidste jeg fangede, som er min foreløbige PR – nemlig en spejlkarpe på 17,1 kg, der også er kendt som Splittail. 

– Indtil nu har jeg været heldig at fiske, hvor jeg kunne se mit takel på bunden, og det er der jo en vis tryghed i som ny fisker. Med mit foretrukne Slip-D Snowman Rig skulle jeg nu for første gang fiske på lidt dybere vand samt forsøge at mærke forskellen på blød og hård bund, og jeg valgte tilsyneladende det helt rigtige sted til mit takel. Ved 01-tiden nappede nemlig denne smuksak på en Banana GLM Hardhook Bait toppet med en Piña pop-up fra Vitalbaits. Den gjorde dog ikke noget særligt væsen af sig, og jeg var faktisk et øjeblik i tvivl, om det overhovedet var en karpe, jeg havde på krogen, indtil jeg fik syn for sagen. Hold op en smuk fisk! Det var den fedeste oplevelse. Mine hænder og knæ rystede af adrenalin og begejstring, da jeg skulle løfte den op foran kameraet. Nu glæder mig til mange fremtidige stunder ved søen og forhåbentlig mange flere lækre fisk mellem hænderne.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

ISLAND: ION BEATS I TOPFORM

– Jeg er netop kommet tilbage fra endnu en spændende tur med gode venner til de kendte ION Beats ved den store islandske sø Thingvallavatn, fortæller danske Nils Jørgensen, der for snart mange år siden bosatte sig på den smukke ø. – Fiskeriet var generelt godt, men det solrige forår heroppe har betydet, at vandstanden allerede nu er ret lav i elvene, hvilket også bidrog til at gøre fiskeriet til en udfordring, hvor man skulle søge lidt mere efter fiskene i stedet for blot at fiske stationært på et enkelt hot-spot.

– Vejret var primært stille og solrigt, hvilket gav perfekt muligheder for at spotte fiskene, som til gengæld var ret sky. Der var en hel del fisk, som ofte gik i flokke, men netop det at kaste til flokke uden at skræmme fiskene kan være svært samt stille store krav til ens taktik og fisketeknik. Men – det er jo også netop dette, som er så spændende.

– Over det sidste stykke tid har mine fangster ligget i spektret 8-31 fisk pr dag, så selvom det har været udfordrende, har det også været underholdende. En af aftenerne fik jeg fornøjelsen at lande hele tre fisk over 80 cm. Den her sø er simpelthen fantastisk! Vi fiskede to beats, og der var stor forskel på hvilke fluer, der virkede bedst. Generelt var str. 14 Black Gnat Klink Hammer og min egen CDC Hopper sikre mønstre, men i Thorsteinsvik fik skumfluer fiskene til at gå amok. Hovedparten af ørrederne tog tørfluer.

Da jeg kom tilbage til civilisationen, så jeg pludselig folk med mundbind og kom i tanke om, at jeg slet ikke havde skænket Corona en tanke I vildmarken. En befriende tanke!

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

STORKARPE SNUPPER POP-UP

Fem minutter – mere tid skulle Anders Adelørn ikke bruge for at få hug. Det er ikke længe siden vi sidst så ham med en rigtig stor græskarpe, og nu har han slået til igen:

– Forleden besluttede jeg mig for at tage en hurtig overnatning alene, da min vante fiskemakker og bedste ven desværre var i sommerhus, fortæller han. – Jeg ville meget gerne have haft delt oplevelsen med makkeren, og så havde jeg også haft en hjælpende hånd til at nette, så jeg ikke behøvede at smide bukserne og gå i vandet for at nette den…

– Allerede, da jeg var ved at rigge op, så jeg en karpe danse lodret op af vandet som en delfin kun 10 meter fra kanten af, hvor jeg havde besluttede mig for slå min bivy op. Men – jeg havde ingen stænger rigget til på daværende tidspunkt, så jeg fik hurtigt rigget en stang klar og placeret en lille pop up, hvor den havde vist sig. En håndfuld boilies blev spredt ud over det sted, hvor mit rig var placeret – og blot 4-5 minutter senere skreg hjulet, som om man havde trådt en kat på halen. Kort efter var jeg inde i en fantastisk fight, som først sluttede 10-15 minutter senere, da den havde taget flere udløb på 20-30 meter. Stående ude i søen med vand til lårene og en flot karpe i nettet, kom der et glædesbrøl ud over søen. Karpen vejede 16,1 kilo.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

MASSIV SVENSK SØØRRED REDDER DAGEN

– For et par dage siden tog jeg sammen med mine fiskevenner Oscar Jönsson og Tobias Larsson ud for at fiske gedder i en stor midtsvensk sø, fortæller Robert Jönsson til Fisk & Fri. – Vi starter med at fiske kanterne ind mod lavt vand, hvor vi får en del fine gedder over det lave. Eller det vil sige – det er mest de andre, der får fisk. Jeg fisker med min Rapala Peto, da jeg pludselig får et hårdt hug ved at kaste ud over det dybe vand i stedet for ind over det lave, hvor vi primært har lagt vores indsats. Desværre ryger fisken af – og min Peto kommer op med bidmærker i halen. Jeg skynder mig derfor at kaste ud igen – og så skal jeg ellers love for, at der bliver tværsop i den anden ende.

– Fisken starter med at gå til siden, for derefter hurtigt at komme op i overfladen cirka 20 meter ude. – Det er en sandart råber jeg, da jeg ser halefinnen i overfladen, for jeg kan i hvert fald tydeligt se, at det ikke er en gedde. Vi er nok alle lidt forvirrede over, hvad det egentlig er, som har hugget, men da fisken kommer tættere, kan vi se de sølvfarvede glimt under vandet. Måske er det en laks?

– Fighten føles som en uendelighed, og da den endelig kommer tæt på båden, tager fisken blot endnu et udløb på en ret stram bremse. Kort efter kommer fisken igen tættere på båden, og den er umulig at styre, men på trods af, at linen er lige ved at gå i elmotoren, lykkes det mig heldigvis at nette den store fisk, der viser sig at være en fantastisk søørred på intet mindre end 7,35 kilo og 85 centimeter. Jublen vil ingen ende tage, og efter en kort fotografering bliver fisken genudsat. Vi fanger ikke nogle store gedder den dag, men hvad gør det, når man har fanget så flot en ørred i stedet?

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

PIGHVAR PÅ UL-GREJ

– Tirsdag aften var de vestjyske vind-bølge- og vejrforhold ganske tålelige, så derfor greb jeg min smækre lille 5,6″ UL-pind og drog på rovpladejagt, beretter Jørn Nordahl, der er bidt af en gal UL-fisker og har en hjemmesiden udelukkende med fokus på dette fiskeri.

– Det blev tre ganske actionfyldte timer, med masser af følgere, hug og et par mistede fisk. Det lykkedes dog også at få to fine eksemplarer på land efter nogle intense fights. Den ene huggede på en lille 8 grams jig, mens den anden tog agnen i den anden ende af rigget. Vejret var – modsat vejrmeldingernes gætværk – absolut rimeligt. For i stedet for de lovede byger og den kraftige vind fra sydvest, fik jeg serveret rimelig svag søndenvind, nul regn og sandelig også et glimt af solen. – Og med to fine luksus-spisefisk til familien i galgen, driblede jeg hjem til sommerhuset. – Lækkert!

 

Friluftsland

 

Det blev en actionfyldt dag med UL-grejet for Jørn Nordahl på Vestkysten. Her er en af de fine pighvar han fik.

Det blev en actionfyldt dag med UL-grejet for Jørn Nordahl på Vestkysten. Her er en af de fine pighvar han fik.

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: GELSÅ LEVERER SØLV

– Jeg var kommet ud til åen klokken 17:00, beretter Rene Nielsen. – Her startede jeg på et stræk, hvor jeg to dage før havde tabt en stor fisk. Jeg fiskede langt ud på strækket, hvor jeg pludselig ser en buk, der står på modsatte side af åen. Den står og skraber geviret op af et træ, efter cirka 10 minutter, hvor jeg bare står og nyder synet af dette herlige dyr, går den helt uforstyrret af mig roligt videre. Jeg vælger at tage videre til et nyt stræk, da der ikke har været tegn på fisk her.

– Næste plads fisker jeg ikke længe på, før jeg rejser en stor bølge efter spinneren. Fisken følger efter, indtil jeg ikke kan holde spinderen væk fra sivkanten. Jeg fisker på fisken i cirka 30 minutter mere, men kan ikke rejse fisken igen. Jeg vælger at gå videre til næste standplads. Efter første kast på pladsen rejser jeg fisken – og denne gang hamrer den til! Efter en relativ kort fight med et par spring og et par gode udløb kan jeg nette fisken, som er 70cm og 4,3kg. Jeg må erkende, at jeg har haft en fantastik sæsonstart med en laks den 17 april og nu denne flotte majspringer. Alt sammen blot på nogle få ture. Så forventningerne er høje til resten af sæsonen. Knæk & Bræk.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

NY FILM: “ØRRETBOMS 6 – SOMMERDAGBØKENE”

Det er nu 10 år siden, at den sidste film i Ørretboms-serien kom ud. Videoerne var en stor succes med gode anmeldelser i fiskepressen og den blev vel modtaget blandt de skandinaviske fluefiskere. ”Ørretboms 6 – Sommerdagbøkene” er André Bruns nyeste film her fra 2021, hvor vi kommer med til nogle super spændende fiskepladser med smukke omgivelser og kæmpestore ørreder på tørflue. Som en rød tråd gennem hele filmen er der altid god stemning og en ydmyg attitude overfor både naturen og fluefiskeriet. I filmen har André sin fluefiskende kæreste Elisabeth Eriksen med sig, og undervejs følger vi, hvordan de tilbringer deres sommer på fjeldet. Filmen, som du kan se her, varer 1 time og 18 minutetter. Glæd dig til et brag af en fluefiskefilm.

 

Tradera

 

Ørretboms 6 – Sommerdagbøkene

Ørretboms 6 – Sommerdagbøkene” er navnet på Andre Bruns nyeste fluefiskefilm.

drømmerejse iFish Travel

MØRRUM: NÅR TÅLMODIGHED BELØNNES MED LAKS

Torben Hansen har fisket i sydsvenske Mørrum de sidste 25 år, men alligevel er det ikke altid lige let at fange en laks. – Jeg ankom til åen den 12 maj, og jeg har fisket hver eneste dag lige siden uden at lande en fisk, afslører han.  – Et par hug har jeg bommet, men ellers er der ikke sket det store. Lige indtil i går altså:

– En af mine kammerater krogede en fisk, hvor jeg lige skulle ned for at hjælpe med landingen. Det betød, at jeg kom ud af rotationen ved Pool 2 og kom til at gå lige bag en fluefisker. Jeg selv fisker med et spinfluetakel bestående af en Undertaker flue kombineret med et 20 grams slaskebly, der er konstrueret, så det ikke så let sætter sig imellem stenene på bunden. Sammen med min kammerat Simon har jeg lavet et system, hvor en metalgevind går op i bunden af plast tuben, så jeg kan skrue møtrikker af og på for at justere til den perfekte vægt, hvorved loddet lige akkurat bumper perfekt med strømmen hen over bunden. Og det var åbentbart lige det, der skulle til, for pludselig kom det forløsende hug, men det blev ikke en vild fight. Faktisk var fisken i nettet efter allerede 2-3 minutter: Først gik den lidt nedstrøms, så lidt tværstrøms og til sidste lidt opstrøms, inden den medgørligt lod sig kane over netkanten. Laksen vejede 12,14 kilo, og den var præcis 100 centimeter lang.

 

Tradera

 

Her kan du se Torbens og Simons bud på et slaskebly, hvor man kan justere belastningen helt perfekt til den aktuelle strømsituation. Godt tænkt!

Her kan du se Torbens og Simons bud på et slaskebly, hvor man kan justere belastningen helt perfekt til den aktuelle strømsituation. Godt tænkt!

 

drømmerejse iFish Travel